DEL 2 INGEN VEJ TILBAGE. Zenhistiorie om Forretningsmanden og Zenmesteren

Transkript

1

2

3 DEL 2 Zenhistiorie om Forretningsmanden og Zenmesteren Der går en historie om forretningsmanden, der havde fundet ud af, at det var godt både for forretning og for privatlivet, hvis han blev mere nærværende og mere tilstede i nuet. Han opsøger en Zenmester for at lære at tømme sindet og få kontrol over sit tankemylder. Han modtager læren og anvisninger og aftaler at komme tilbage efter et par måneder med træning hjemme. Da forretningsmanden et par måneder senere kommer tilbage, er han begejstret, og da Mesteren spørger ind til det, fortæller forretningsmanden, at han nyder naturen på vej til arbejdet, ser duggen i græsset, skyerne på himlen og hører fuglene. Men Mesteren er ikke tilfreds, og de aftaler at ses igen et par måneder senere. 51

4 Da forretningsmanden atter kommer til Mesteren, kan han berette, at han nu kan nyde naturen, se skyerne på himlen og se solen gløde varmt på himlen, også når han er på vej hjem fra arbejdet. Da havde han opnået at være nærværende og tilstede i nuet Vi kan bruge historien til at forstå at livet leves i nuet, og lige her i nuet er livet skønnest. Det, som er mindre vigtigt, er, hvad vi foretager os, så længe vi sanser verden omkring os. Det vil sige at dufte og mærke og ikke mindst høre lydene fra f.eks. fuglene og vinden. For hvad er et liv værd, hvis det ikke er levet fuldt ud? Hvad er det være, når vi ikke kan kigge tilbage og erindre livet i farver? Vi var ikke var tilstede, men var fokuseret på strategier og på fremtiden. Gør det, du gør, godt, gør det helt og gennemført, Fjern det, som intet giver, afslut det, som du sætter over. Nyd det, som dufter og føles rigtigt Spis, drik af hjertets lyst lev passioneret og sanseligt hver dag Elsk, grin og gør det hver dag. Bliv bevæget både i krop og sjæl, Vær ærlig, og giv lidt mere end du modtager, Hav fokus og lad det højeste råde, hvis livets højeste formål er at elske, kan intet være mere sundt. 52

5 Arbejd med livet som indsats Hver dag sætter vi livet i spil. Hver dag dør ved dagens ophør. Det er, når vi bliver bevidste om, at vi skal dø, vi finder ud af, hvor vigtigt der er at få så meget som muligt ud af dagen og derved også livet. Den som er bange for døden er også bange for livet. Det ses tydeligt hos dem, som vover livet og tager chancer. De løber af sted med gevinsterne. Det er muligt at de får en del knubs undervejs, men den som frygter døden kommer ikke langt væk fra de vante rutiner, og derved mister livet sin gnist og bliver til en genudsendelse. Lad døden være din rådgiver. Lad døden gøre dig bevist om, at du en dag skal gå bort. Aldrig ved du hvornår, måske i morgen, måske om et år, er du borte. Hvad vil du nå i livet? Hvad vil du opnå i år? Hvad vil du nå at se i livet? Hvad vil du tage ansvar for i dag og i morgen? Lad dødens mørke skygger blive dig bevidst, så du kan træde ud i lyset, livet, legen og lidenskaben. 53

6 Det værste er ikke at skulle dø. Det værste er ikke at leve livet fuldt ud, men at tage livet for givet som om, man levede evigt. Det, som kun er værre, er at være død levende, at være et sukkende spøgelse, som bare sukker over livet. Det at livet passerer revy, som et langsomt tog, der kører forbi en. Det at beskue verden, uden at være en del af den, må være som at være i landflygtighed.

7 Ingen forbehold - ingen tøven Når vi driver virksomhed, så er det meningen, at vi skal gå i kødet på de udfordringer, som hver eneste dag byder på. Det er nemt at starte og drive en virksomhed, når der er højkonjunktur i landet. Så kommer tingene næsten af sig selv. Er man tømrer, har man brug for tømrersvende, og så skal tømrersvendene nok blive fundet. Der er brug for det. Værre er det straks i krisetider eller i tider med lavkonjunktur. Der skal vi arbejde for at skaffe til dagen og vejen. Vi skal forlade vores huler og hver vores komfortzone for at finde kunderne. Det er som at være urjæger. Når vintrene er milde, er der masser af dyreliv, og så kan man som jæger, gå den samme jagtrute hver dag og vide, hvor dyrene går. Men er der mindre dyrevildt, så er vi som jægere nødt til at forlade vores gængse rute. Vi må finde nye veje og nye stier at jage på. Ofte skal vores jagtterritorie udvides til enorme vidder, for at vi kan finde den nødvendige føde. At være selvstændig er, som er være som vores fortidsfader, urjægeren. Hvis ikke han skaffer føden, bliver han selv ædt, om end som mager føde for de vilde dyr. Der er ingen vej tilbage. Det er der selvfølgelig i vores land. Vi kan få dagpenge eller kontanthjælp, men det er slet og ret ikke det, som skal stå bag om vores intention og drøm om at drive vores eget liv og færden. Jeg husker engang, en bankdame spurgte mig, da jeg søgte om at få lidt støtte gennem en svær periode: Hvad nu hvis det ikke lykkes for dig? Jeg måbede, og jeg vidste jo godt, at hun ville høre til min plan B. Men jeg havde ikke en plan B og ønskede det heller ikke. Jeg var der, hvor der ikke var et skel mellem det at drive min forretning og mig som person. Jeg kan efterfølgende se, at jeg have en overbevisning om, at det var mig og min overlevelsesdrift, som skulle bringe min succes hjem som selvstændig. Jeg ved også i dag, at mange af de bedste virksomhedsledere har haft nederlag 55

8 og er måske røget på røven, men ingen vil hævde, at det ikke lykkedes for dem. Det var om muligt en røvtur, men kun et fald i forsøget på at ramme målet. Målet er ikke personligt, hvor vi kan miste vores identitet eller personlighed. Vi kan agere, som om Døden løb lige i hælene på os. Så vil vi lykkes, så vil det være muligt at skabe sin virksomhed og være sit virke. Det er i os selv, vi skal finde vores tro, ikke i vores egne eller andres ord. Det handler ikke om tro eller ikke-tro. Det handler mere om, hvad du finder rigtigt dybt inde i din krop. Hvad vi kan drive, eller hvad vi kan skabe. Vi ved det, når vi står i det. Desværre glemmer vi alt for ofte, hvad det er, der rammer os dybt inde i vores sjæl. Vi mærker det mest ved de store øjeblikke i livet. Eller når vi går i naturen, hvor vi kan få fornemmelsen af, at vi er en del af noget meget stort, eller få følelsen af at være uendeligt små i det store univers. Det er ofte kun frygt, der holder os fra at slippe troen på de små mirakler i livet. Frygt for at blive skuffet, frygt for at blive til grin, frygt for at miste fodfæste. Vores virkelige fjender har desværre forposter i vores hoveder. 56

9 Handling er eneste virkelighed Vi kan bruge et helt liv på at analysere og tænke tanker om, hvordan vi skal skære kagen. Historien om konen med æggene er et godt eksempel på, at vi kan nå at miste, det vi har, inden vi har fået det, vi drømmer om. Så det bedste du kan gøre er at gøre dine tanker til handling. De tanker, du ikke kan omsætte til handling, skal måske skæres bort som overflødigt gods. Det at gøre tanker til handling er også at skrive dem ned, at føre noter og planer. Ideen er, at man ikke skriver den samme tanke ned 8 gange, men kun én gang, og så er man videre i processen. Det er ikke nemt, men træning og bevidsthed er med til at gøre det. Meditation og tilbagetrækning til stilhed er næsten et must for at få styr på tænkerriet. Gevinsten er, at du kommer til at klare dobbelt så meget rent opgavemæssigt, og at du bliver i stand til at luge unødvendige handlinger bort. For når alt er handlinger, bliver det mest nødvendige gjort først. Derved er der masser af handlinger, som ikke længere er vigtige. De kommer bagerst i køen. 57

10 Handlingens melodi Handlingens fysiologi er som et musikstykke, forstået således at først skal musikken skrives. Derefter skal noder og instrumenter stemme med hinanden. Men al musik er larm, hvis ikke den har en rytme, en puls og pauser imellem tonerne. Det skal går op i en enhed. Det kræver træning, rettelser og justeringer for at blive fuldendt. I fuldendelsen klinger tonerne ud, og bifald tager over. Akkurat på samme måde skal vi skabe vores handlinger. Have en vision om, hvad vi vil skabe. Have en mission om, hvordan vi opnår denne vision og endeligt, hvilke enkelte handlinger, der fører til at samle stykkerne. Vi er nødt til at ikke-handle for at kunne skabe handlingerne; for ikke at dræne kroppen for energi og inspirationen. Det skal være som at trækker vejet, indånding og udånding, handling og ikke-handling. I ikke-handling skal vi skærpe appetitten og koncentrationen. Ofte når vi mister modet, er det ikke, fordi vi ikke har arbejdet på sagen, men mere at vi måske har drænet kroppen for energi og mistet fokus på visionen. Lidt humoristisk kunne vi sige, at vi har mistet melodien, og tonerne er hørt op i vores bestræbelser på at komme hurtigere i mål, end vi evner. 58

11 Disciplin er vejen Det handler om mod og disciplin, ganske enkelt. Det er ene og alene dig, som skal gøre det, som skal gøres, for at komme hjem til det, som tilfredsstiller fyldestgørende. Du skal have modet til at gå hele vejen, og ingen kan vise dig vejen for, hvad du skal. Det er ikke spørgsmålet om, det er rigtigt, det er mere spørgsmålet om, det er muligt. Det er ikke et spørgsmål om penge, men om at gå efter det, som giver mening. Det er muligt, at du har bedrevet en masse, men hvad har det givet dig og giver i dag? Det er et fedt, om du har læst på den rigtige skole, spørgsmålet er, om du kan omsætte det til praksis. Det er skønt, at du kan recitere de store tænkere, men kan du tænke selv, og i dig selv føde stof, der er værd at leve efter? Det er flot at du kan modstå fristelserne, men kan du give efter og stadig stå op for dine værdier og stadig finde vejen hjem? Det er fint at din opdragelse er uden pletter og lige efter bogen, men er dine børn frie, og har de modet til at stå op for sig selv? Det er sikkert korrekt, at din familie står for meget godt, men er der plads til at være tåbelig og til at grine af hinanden så tårerne triller? Det er helt sikkert at du både er charmerende og morsom, men kan du gøre dig selv til grin, og tør du være upopulær for din egen sag? 59

12 Selvfølgelig er det smukke gaver, du bringer din udkårende, men kan du give af dit inderste uden at få igen? Meget godt kan man sige om dig, men hvad står tilbage, når du har forladt denne jord? Hvad vil du huskes for? 60