Integrationspolitik Furesø Kommune

Transkript

1 uresø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune August 2014 [1]

2 INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN - FX BORGMESTERENS FORORD FORORD VÆRDIGRUNDLAG... 5 Indsatser for Børn og Unge... 6 Målsætning... 7 Ønskede effekter for Børn og Unge... 7 Indsatsen ved Modtagelsen... 8 Målsætning... 8 Ønskede effekter for Modtagelsen... 8 Indsatser for Beskæftigelse... 9 Målsætninger Ønskede effekter for Beskæftigelse Indsats for Udsatte familier...11 Målsætning Ønskede effekter for Udsatte familier Indsats for Boligsociale indsatser...11 Målsætning Ønskede effekter for Boligsociale indsatser Indsats for Medborgerskab...12 Målsætning Ønskede effekter for Medborgerskab OPFØLGNING SUPPLERENDE OPLYSNINGER...13 [2]

3 VELKOMMEN - FX BORGMESTERENS FORORD [3]

4 1. FORORD Medborgerskab, mangfoldighed og inddragelse er vigtige pejlemærker i Furesø Kommunes vision for Integrationspolitik frem til Politikken er et resultat af en længere proces og baserer sig bl.a. på 36 interviews med fagligt relevante kilder internt i kommunen og eksternt samt andet fagligt materiale, heriblandt anbefalinger fra Task Force om integration Furesø Kommune har i mange år lagt vægt på en aktiv integrationsindsats med fokus på at fremme beskæftigelse og et aktivt medborgerskab. Kommunen har et fast Integrationsråd, der hvert år fejrer kommunens mangfoldighed ved et gratis arrangement, hvor alle kulturer mødes. Her bydes på gratis mad og underholdning fra mange forskellige lande. Foreningslivet og Frivilligcentret i kommunen, der blandet andet har gratis cykeltræning for voksne, mentorer og netværksfamilier, har også et stor fokus på integration, der bidrager til fællesskabets interesser. Indsatserne rummer forskellige projekter der alle arbejder med at sikre, at børn, unge og voksne har mulighed for at blive en del af kulturog fritidslivet. Farum boldklub har fx en fast integrationskonsulent, der søger for, at unge borgere med anden etnisk baggrund end dansk går til fodbold. Disse indsatser skal kommunen fastholde og udvikle gennem en langsigtet og målrettet indsats, så Furesø Kommune også i fremtiden kan være foregangskommune i arbejdet med integration og mangfoldighed. Ligeledes vil Furesø Kommune arbejde ud fra en helhedsorienteret indsats for den enkelte borger med anden etnisk baggrund end dansk. Beskæftigelse kan ikke stå alene. Det er altafgørende, at borgeren kan fungere i en almindelig hverdag i kommunen og er bekendt med de muligheder og normer, der følger med livet i Furesø og i Danmark generelt. En helhedsorienteret indsats vil fremme medborgerskab, reducere antallet af borgere på overførselsindtægter, øge uddannelsesniveauet og frigøre arbejdskraft, der kan komme virksomhederne i kommunen til gavn. En vellykket integrationsindsats vil således både kunne forbedre sammenhængskraften i kommunen, bidrage til vækst og beskæftigelse og til besparelser i de kommunale udgifter. 8,1 procentdel af befolkningen i Furesø Kommune er borgere med anden etnisk baggrund end dansk, det vil sige indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke - vestlige lande. Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Igennem politikken vil borgere med anden etnisk baggrund end dansk helt generelt blive beskrevet som: Borgere med anden etnisk baggrund end dansk. I talmaterialet er der dog ofte anvendt mere specifikke målgrupper, som fx: Indvandrere fra ikke-vestlige lande, Efterkommere fra ikke-vestlige lande, Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under et, etc. Furesø Kommune har en anelse større andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, end hvad der gennemsnitligt ses på landsplan, jævnfør tabellen nedenfor. Indbyggere I alt Dansk Indvandrere og Indvandrere og pr. 1. januar 2014 oprindelse efterkommere efterkommere fra vestlige fra ikke-vestlige lande lande Antal Furesø Hele Landet Andel Furesø 100,0% 87,9% 4,0% 8,1% Hele Landet 100,0% 88,9% 3,9% 7,2% Kilde: og [4]

5 2. VISION Integrationspolitikken tager udgangspunkt i Furesø Kommunens vision Vi skaber løsninger sammen 1. Furesø skal være en kommune med et stærkt fællesskab, hvor borgere tager ansvar og involverer sig. Furesø Kommune ønsker, at den mangfoldighed, der præger kommunen, bliver udnyttet bedst muligt inden for integrationsområdet, så mødet mellem forskellige kulturer og kompetencer skaber synergi på arbejdspladser, i skoler og dagsinstitutioner, i foreningslivet og i hverdagen. Kommunen vil gerne understøtte, at alle borgere har mulighed for at bidrage til et stærkt og aktivt fællesskab på tværs af forskelligheder. Visionen for denne politik er derfor således: At alle nye medborger mødes med krav og en forventning om hurtigt at blive selvforsøgende og aktive medborgere At nuværende borgere, virksomheder og institutioner er forberedte på at byde nye borgere velkomne og inddrage dem i fællesskabet At skabe rammer for at alle kan deltage og klare sig godt i kommunen At fokusere på ressourcerne i hvert menneske og se mangfoldighed som en styrke At fokusere på vidensdeling og et større kendskab til hinanden på tværs af kulturer Integrationspolitikken gælder for alle instanser, går på tværs af ansvarsområder i Furesø Kommune og tager højde for den lovgivning, der har betydning for området. Integrationspolitikken skal sikre effektivitet og sammenhæng mellem de forskellige instanser, så borgere med anden etnisk baggrund end dansk oplever, at tilbuddene og integrationen er koordinerede. Denne Integrationspolitik skal følgelig ses som et redskab, når kommunens politikere og medarbejdere arbejder sammen på tværs i deres daglige arbejde med integration. 3. VÆRDIGRUNDLAG I Furesø Kommune er den enkelte borgers ressourcer i fokus, og kommunen betragter mangfoldighed som en styrke. Det betyder, at kommunen værdsætter borgernes forskelligheder og sætter pris på de perspektiver, som borgerne hver især kan bidrage med på baggrund af deres køn, alder, race, religion, etnisk oprindelse, seksuel orientering, uddannelse, personlighed og livsopfattelse. Furesø Kommunes indsats har således afsæt i en bred mangfoldighedstilgang og har en særlig indsats inden for etnisk ligestilling, der også kan fungere på den lange bane. En række af Furesø Kommunens fokusområder, der knytter sig til integration, har afsæt i sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige forhold. Indsatsen for at bedre integrationen handler i høj grad om at støtte den enkelte borger i at tage ansvar for eget liv, blive selvforsørgende og aktive medborgere i Furesø. 1 [5]

6 Fakta om borgere med anden etnisk baggrund end dansk i Furesø Kommune 8,1 procentdel af befolkningen i Furesø Kommune er etniske borgere og efterkommere, ikke- vestlig oprindelse med anden baggrund end dansk De tre største befolkningsgrupper med ikke vestlig oprindelse i Furesø Kommune er pr. 1. januar 2014 fra Tyrkiet(41,3 %), Afghanistan(7,1 %) og Irak(5,2 %) 48 procent af årige har gennemført en ungdomsuddannelse i Furesø Kommune (Dansk oprindelse 66 %) 56,2 procent i 2013 af etniske borgere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under et er i beskæftigelse. 4. FOKUSOMRÅDER, MÅLSÆTNINGER & ØNSKET EFFEKT Fra er der fokus på seks overordnede indsatsområder, som har betydning for arbejdet med integration og medborgerskab. Disse følger Task Force anbefalingerne om integration Hvert område omfatter flere indsatser, målsætninger og ønskede effekter, der skal nås inden for de pågældende år. Disse indsatsområder er: Børn og unge Modtagelsen af nyankomne Beskæftigelse Udsatte familier Boligsociale indsatser Medborgerskab. Inden for hvert område omfatter politikken flere initiativer, der hver især skal medvirke til at realisere den overordnede vision og de enkelte mål. Foreningslivet og medborgerskab vil indgå som en overordnet paraply over alle seks indsatsområder, da disse i særdeleshed er en del af den overordnede strategi på sigt. Indsatsområderne bliver beskrevet i samme rækkefølge som nævnt i ovenstående, og der er identificeret særlige fokuspunkter i kommunens integrationsindsats. Da Furesø Kommune fokuserer på en helhedsorienteret indsats, anses indsatsområderne for hver især at have lige stor betydning. Indsatser for Børn og Unge Sprogfærdigheder i dansk spiller en væsentlig rolle for tosprogede børns 2 mulighed for succes hvad angår uddannelse og evner til at begå sig i det danske samfund både socialt og fagligt og muligheden for fremtidig beskæftigelse. Det samme gælder tosprogede børns deltagelse i forenings- og fritidsliv. Dette gælder både for tosprogede børn, unge og for flygtninge samt andre borgere med anden etnisk baggrund end dansk, der er kommet senere til kommunen. Tosprogede børn kan have særlige udfordringer i deres sprogforståelse, fordi de skal forholde sig til flere sprog og kulturer på samme tid 3. Integrationsspolitiken skal sikre, at de tilegner sig de nødvendige færdigheder. 2 Undervisningsministeriets og hermed den lovgivningsmæssige definition for tosprogede børn lyder Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk, 3 Bestemmelserne vedr. arbejdet med tosprogede børn står i Serviceloven 11. Denne indrammer, at Kommunen skal sørge for, at forældre med børn og unge, eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det, [6]

7 Indsatsen omfatter Furesø Kommunes daginstitutioner, vuggestuer og børnehave samt folkeskolen. Målsætning Kommunen ønsker, at børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig på lige fod med børn og unge med dansk oprindelse. Dette gælder i forhold til trivsel, fagligt udbytte af undervisningen i folkeskolen og for de efterfølgende uddannelsesvalg eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Furesø kommune har derfor stor opmærksomhed på børnenes sproglige udvikling allerede i vuggestues alderen og sikrer gennem sprogstimulering og test, at alle børn tilegner sig de nødvendige egenskaber. Ved udgangen af skoleåret er karaktergennemsnittet for tosprogede elever 5,7 4, hvor det for elever med dansk oprindelse ligger på 7,6. Kommunen ønsker, at karaktergennemsnittet for tosprogede elever stiger med ca. 0,25 procent årligt fra skoleåret Skoleår , ,7 Tosprogede elever Skoleår , ,6 Resultatindikatorer , Børn og Skoleudvalget Elever med dansk oprindelse Derfor skal kommunen sikre, at undervisningen altid bliver understøttet gennem bedre læring og bedre resultater for elever med anden etnisk baggrund end dansk, så det ønskede mål opnås. Hertil ønsker kommunen ligeledes, at der ikke er en overrepræsentation af kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. Andelen af årige borgere og efterkommere med anden etnisk baggrund end dansk - mænd med ikke-vestlig baggrund, der blev dømt for straffelovsovertrædelser udgjorde 5 pct. i 2012, hvilket svarer til et fald på 1 procentpoint fra 6 procent i 2011 i Furesø Kommune 5. Dette forebygges igennem et skærpet samarbejde mellem foreninger, boligselskaber, politiet og folkeskolen, så adfærden bliver opdaget i tide og flere kommer ud af de kriminelle miljøer. Der er planlagt forskellige evalueringer i løbet af 2014 og Det gælder: Sprogvurderinger af børnene, trivselsmålinger blandt børnene med anden etnisk baggrund end dansk og surveys/spørgeskemaer til personale/ledere og kommunale kontaktpersoner. Ønskede effekter for Børn og Unge Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,25 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7 (Resultatkrav) Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt (Resultatkrav) At der er færre kriminelle unge mellem årige, og at antallet sænkes årligt Resultatindikatorer , Børn og Skoleudvalget 4 Gennemsnit beregnet for alle obligatoriske fag samt biologi og geografi og beregnet som vægtet gennemsnit. 5 [7]

8 Indsatsen ved Modtagelsen Hvis de nyankomne borgere kommer fra et land udenfor EU/EØS og er fyldt 18 år, bliver der tilbudt et introduktionsprogram, der følger lovgivningen 6. Formålet er, at programmet hurtigst muligt skal sætte borgeren i stand til at blive selvforsøgende. Personer, der er inkluderet i Introduktionsprogram Udlæmdinge omfattet af introduktionsprogrammet Nytilgang flytninge Antal helårspersoner inkl. familiesammenførte Furesø Kommune modtog i kvoteflygtninge, og i 2013 modtog kommunen 15. I 2014 skal der modtages 31 og i 2015 vil kommunen efter det nu oplyste modtage 23. Tidligere var Furesø gennem en årrække en nulkommune, men fra 2012 begyndte kommunen igen at modtage flygtninge. Perioden uden kvoteflygtninge har betydet, at det er et relativt nyt arbejdsområde, der stadig genopbygges og udvikles. Furesø kommune lægger afgørende vægt på, at flygtninge hurtigst muligt får kontakt til arbejdsmarkedet gerne igennem et program, hvor praktikpladser og sprogskole bliver kombineret. De nyankomne borgere med anden etnisk baggrund end dansk kommer også fra mange forskellige nationaliteter. Derfor skal kommunen vejlede og udarbejde en individuel plan for den enkelte borger med anden etnisk baggrund end dansk i forhold til danskkundskaber og beskæftigelse samt fritidsønsker. Det skal altid være en afvejning af, hvilke behov borgeren har og hvilke sproglige ressourcer borgeren kommer med i forvejen. Det er derfor helt afgørende, at Modtagelsen i kommunen har en hel konkret handleplan, der indbefatter: En passende bolig, sprogskole, praktikplads og inddragelse i foreningslivet. Borgere med anden etnisk bagggrund end dansk er også i kontakt med mange forskellige instanser i kommunen, hvilket stiller store krav til det indbyrdes kommunale samarbejde i bestræbelserne på at give borgere med anden etnisk baggrund end dansk et sammenhængende integrationsforløb. Målsætning Furesø Kommune ønsker, at give de nyankomne borgere med anden etnisk baggrund end dansk mulighed for selv at håndtere hverdagen med fx arbejde, skole, bolig, fritid, danskundervisning og sociale aktiviteter. Jobcentret og virksomhederne i kommunen skal styrke deres samarbejde med fokus på jobformidling. Der skal samtidig ske en styrkelse af samarbejdet med kommunens foreninger med henblik på at inddrage de nye borgere i civilsamfundet og fremme aktivt medborgerskab. Ønskede effekter for Modtagelsen At kommunen har et effektivt beredskab til at sikre egnede boliger til flygtninge ved ankomst samt aktiviteter, der sikre integration i nærmiljøet At nyankomne borgere med anden baggrund end dansk hurtigere bliver selvhjulpne og selvforsørgende, inden integrationsforløbet er afsluttet (Se resultatkrav under beskæftigelse) At nyankomne borgere med anden baggrund end dansk screenes med henblik på afklaring af faglige og sproglige kompetencer At nyankomne borgere med anden baggrund end dansk møder frivillige, der kan fungere som mentorer og vejlede om praktiske forhold 6 [8]

9 Indsatser for Beskæftigelse At være i beskæftigelse skaber bedre levevilkår ved f.eks. øget indtjening, øget sundhed og et bedre socialt liv. Et nogenlunde ens beskæftigelsesniveau er med til at skabe tillid og mangfoldighed etniske grupper imellem. Erfaringer viser også, at jo mindre uddannelse man har, jo sværere er det at komme i beskæftigelse og at fastholde et job. Integrationssucces er, at borgere med anden etnisk baggrund end dansk kommer hurtigt i beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse. Derfor vil et højere uddannelsesniveau være et positivt udgangspunkt for den kommende beskæftigelse. At beherske dansk er også en væsentlig forudsætning for deltagelse i det danske arbejdsmarked og ved gennemførslen af en uddannelse. En risiko er, at et svagt dansk kan være en barriere for at komme i beskæftigelse. Der skal derfor være fokus på en effektiv indlæring af danske sprogfærdigheder. Andel i procent af årige i Furesø Kommune, der har gennemført en ungdomsuddannelse Indvandrere og efterkommere af ikke-vestlig oprindelse Dansk oprindelse I 2013 har 48 procent af de årige borgere med anden etnisk baggrund end dansk i Furesø Kommune gennemført en ungdomsuddannelse. Det er en stigning på 4 procentpoint fra Men blandt unge med dansk oprindelse har 66 procent gennemført en ungdomsuddannelse. Kommunen tilbyder alle borgere med anden etnisk baggrund end dansk over 18 år, som har opholdstilladelse og er tilmeldt folkeregistret den rette sprogundervisning. Det er vigtigt, at sprogtilbuddet modsvarer kursisternes indlæringsmæssige forudsætninger og dansksproglige mål. I Kommunen ligger beskæftigelsesgraden blandt borgere med anden baggrund end dansk på 56,2 i Beskæftigelsesfrekvens Herkomst i alt 74,6 74,1 Personer med dansk oprindelse 77,4 77,1 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 50,7 55,7 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 58 58,9 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under et Forskel mellem ikke-vestlig oprindelse og dansk oprindelse 52,1 56,2-25,3-20,9 Brugt i Beskæftigelsesplanen og som resultatindikator 7 Integrationsbarometer.dk/pdf-filer/190.pdf [9]

10 I nedenstående tabel ses, hvor mange borgere, der modtager ydelse i Alle ydelser under ét. Fuldtidspersoner, antal og i pct. af befolkningen Antal Offentlig forsøgelse Furesø Kommune fuldtidspersoner 2013 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Herkomst i alt ,1 Personer med dansk oprindelse ,7 Indvandrere fra vestlige lande 90 0,4 Efterkommere fra vestlige lande 20 0,1 Indvandrere fra vestlige lande 605 2,6 Efterkommere fra ikke - vestlige lande 73 0,3 Kilde: Alle ydelser Førtidspensionisterne udgør 8,4 procent af borgere med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke-vestlige lande i aldersgruppen år mens den gennemsnitlige andel er 4,5 %. Der er således fortsat grundlag for at nedbringe antallet af førtidspensionister med anden etnisk baggrund end dansk 9. Målsætninger Målsætningen er, at beskæftigelsesfrekvensen for borgere med anden etnisk baggrund end dansk skal hæves hvert år. Ønskede effekter for Beskæftigelse Resultatindikatorer , Beskæftigelse og Erhvervsudvalget Beskæftigelsen skal øges blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk og deres tilknytning til arbejdsmarkedet skal i højere grad ligne den tilknytning, som borgere med dansk oprindelse har. Beskæftigelsesfrekvensen blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk må maks. afvige med 15 procentpoint i (Resultatkrav, BEU) At udarbejde særlige indsatser målrettet til: unge der søger praktikplads, kvinder med meget begrænset arbejdsmarkedserfaring og midaldrende mænd, der kvalifikationsmæssigt halter bagud At samarbejdet med lokale virksomheder om beskæftigelsesindsatsen styrkes For at sikre en endnu højere og mere effektfuld beskæftigelsesindsats i fremtiden vil udredningen af jobpotentialer og udfordringer blive prioriteret højt 8 Anm.: Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Befolkningen er opgjort som befolkningen i alderen år. For målingerne "Antal personer" og "Gnsn. Varighed, uger" er der ikke beregnet en sum for alle ydelsesgrupper under ét. Da samme person kan modtage flere ydelser inden for den valgte periode, kan man ikke lægge "Antal personer" sammen for de enkelte ydelser. For "Antal fuldtidspersoner" og "Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken hhv. befolkningen" er "I alt" for alle ydelsesgrupper under ét uoplyst, såfremt mindst én af ydelserne endnu ikke er opdateret for den valgte periode. 9 [10]

11 Indsats for Udsatte familier Udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk kan være udfordret med komplekse problemstillinger, der kræver en særlig helhedsorienteret indsats. Det er vigtigt, at særlige udfordringer for de enkelte familiemedlemmer ikke skal blokere for uddannelse, beskæftigelse og integration for hele familien. Udsatte familier er forskellige og har derfor ikke identiske behov. De kan være sproglige, kulturelle, sundhedsmæssige og evt. boligmæssige udfordringer, der skal håndteres. Derfor er en effektiv screening og visitation afgørende for både det tværfaglige samarbejde og for familierne, da mange indsatser og medarbejdere bliver involveret. Målsætning Målsætningen for hvert enkelt medlem af familien er, at udsatte familier styrkes i deres danskkundskaber og gives de fornødne redskaber inden for kulturforståelse om borgernes forældreroller og børnenes udvikling og trivsel. Kommunen har igangsat et tre årigt projekt, der har fokus på udsatte familier. Nogle af disse borgere vil også være udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk. Ønskede effekter for Udsatte familier At anvende de bedste metoder fra projektet Udsatte familier til de fremtidige indsatser over for de udsatte familier. Det giver en øget effekt af integration i relationen til familier med anden etnisk baggrund end dansk At beskæftigelsen og sociale aktiviteter øges. Der sættes tidligere ind blandt forældre i udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk, så deres tilknytning til samfundet i højere grad ligner den tilknytning, som andre borgere har. At forældre med anden etnisk baggrund end dansk samarbejdet med skolerne bliver styrket, så institutionerne sammen med forældrene kan understøtte børn og unges læring Indsats for Boligsociale indsatser I Furesø Kommune findes der ikke direkte boligsociale udfordringer, men i visse boligområder er der en overvægt af borgere med anden etniske baggrund end dansk og en overvægt af borgere med beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Furesø kommune ønsker et tæt samarbejde med de sociale boligselskaber om at styrke de enkelte boligområder og fastholde disse som attraktive boligområder for alle kommunens borgere. Den boligsociale indsats, som i høj grad gennemføres af boligselskaberne, foregår ofte i et samarbejde, hvor kommunen spiller en vigtig rolle i integrationsarbejdet, da dette favner en mangfoldighed og involverer forskellige nationaliteter. Furesø kommune er stadig i en lærerproces på området, som skal skabe synergi og sammenhæng mellem boligsociale områder og kommunens virke. Det stiller krav til vidensdeling og til det tværfaglige samarbejde. Målsætning En indsats på dette område handler om at skabe sammenhængskraft og sørge for, at borgerne er trygge. Kommunen ønsker en tættere kontakt med boligselskaberne i kommunen. Ønskede effekter for Boligsociale indsatser Kommunen skal have et godt samarbejde og dialog med boligselskaberne og andre parter At skabe tryghed og trivsel i alle kommunens boligområder [11]

12 Indsats for Medborgerskab Forenings og kulturliv er en central del for deltagelse i samfundslivet og for at skabe rammer for aktive borgere, socialt samvær og underholdning. Det er vigtigt at have fysiske mødesteder og samlingspunkter i det offentlige rum. Furesø Kommune ser det som en væsentlig opgave at udvikle forenings og kulturlivet, som kan skabe værdi for den enkelte. Kendskabet og motivationen for deltagelse i forenings og kulturlivet skal øges, idet borgere med anden etnisk baggrund end dansk ikke deltager lige så ofte og meget i foreningslivet som borgere med dansk oprindelse. Dette skal der gøres noget ved. Furesø Kommune skal være et rart sted at være for alle. Derfor kræves der også en ekstra indsats fra borgere med dansk oprindelse i kommunen. Uanset etnisk baggrund medborskabet og anerkendelsen af hinandens forskelligheder skal være i fokus. Jo mere borgerne interesserer sig for hinanden, jo bedre vil integrationen fungere. Fx kan netværks familier være en stor fordel for både familier med dansk oprindelse og for familier med anden etnisk baggrund end dansk. En sådan hjælp kan være betydningsfuld, hvis kultur, sprog og sociale sammenhæng kan være en barriere. Her kan borgere dele informationer om, hvordan arbejdslivet fungere, om valg af institutioner for børnene, eller hvilke foreninger, der er gode at være medlem af. Integrationen skal således gå begge veje og på tværs af forskelligheder for at have et stærkt og aktivt fællesskab. Forskellen i valgdeltagelse viser også denne forskel. Valgdeltagelsen ved kommunevalget (2013) 10 blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk var markant lavere end blandt borgere med dansk oprindelse. 82,6 procent af borgere med dansk oprindelse stemte, hvor borgere med anden etnisk baggrund end dansk med vestlig herkomst lå på 51,8 procent og fra ikke - vestlig lå på 56,9 procent 11. Ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk skal også engagere sig mere i foreningslivet og andre aktiviteter. Kommunen ønsker, at sikre, at også ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk er bekendte med de muligheder kommunen har, for at yde omsorg for ældre, når de har behov for ekstra pleje eller har et behov for et større socialt netværk. Pr. 1. januar 2014 var 6,1 procent af borgere med anden etnisk baggrund over 65 år. Ældre med ikke-vestlig baggrund modtager i mindre grad hjemmehjælp. Manglende kendskab til mulighederne for at få offentlig hjælp fremhæves ofte som en af forklaringerne her på. Endnu en faktor kan være familiemønstre og kulturelle normer i de lande, som ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk stammer fra. Disse faktorer kan indebære, at de ældres behov for hjælp og måske specifikt praktisk hjælp i højere grad dækkes af de ældres slægtninge. En særlig borgerrettet indsats prioriteres i efteråret 2014, så de ældre borgeres med anden etnisk baggrund end dansk behov kan blive afdækket. I vurderingen af behovet vil bl.a. indgå workshops med borgerne Målsætning Kommunen vil understøtte institutioner og foreninger til en målrettet indsats, hvor kommunens borgere med anden etnisk baggrund en dansk skal tænkes ind, så tilbuddene er tilgængelige og attraktive for mænd, kvinder og børn i alle aldre. Dette gøres bl.a. ved at Modtagelsen oplyser de nyankomne om muligheder og samarbejde med frivillige foreninger. Der skal være en målrettet strategi med fokus på de muligheder, der er i kultur og fritidslivet, i boligområderne og i det lokaldemokratiske miljø. Ønskede effekter for Medborgerskab At fortsætte det gode arbejde og øge deltagelsen fra år til år inden for idræt, sundhed og motion At skabe større fokus på kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i foreningslivet At øge valgdeltagelsen ved næste valg dette gælder alle borgere i kommunen At have en fast og målrettet strategi for en øget deltagelse generelt i foreningslivet 10 og_hvem_blev_hjemme.pdf 11 Procenttallet viser ikke tallet for efterkommere med anden etnisk baggrund end dansk. [12]

13 4. OPFØLGNING Integrationspolitikken besluttes for perioden indtil 2017 og følger valgperioden for Byrådet. 5. SUPPLERENDE OPLYSNINGER Bekendtgørelse af lov vedr. vedr. arbejdet med tosprogede børn står i Serviceloven 11 mv. LBK nr af 29. oktober 2013 Bekendtgørelse af lov vedr. Integrationskontrakten mv. LBK nr af 23. september 2013 [13]

14 Furesø Kommune Stiager Værløse Oplag: [Antal] Udgivet: [Dato] Redaktion: [Navn] [14]