Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Transkript

1 Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan i Højvangen i perioden december november Boligområdets problemkompleks Boligområdet ligger i bydelen Højvangen i den østlige del af Skanderborg. Det består af tre almene boligafdelinger, nemlig afdeling 65 og 39 i Midtjysk Boligselskab og afdeling 17 i Skanderborg Andelsboligforening. Den ene afdeling har ikke tidligere været med i en helhedsplan, mens de to andre nu er i slutningen af den anden helhedsplan finansieret af bl.a. Landsbyggefonden. Boligområdet er inde i en positiv udvikling, men der er stor sandsynlighed for et markant tilbagefald i forhold til trivsel og image, såfremt den boligsociale indsats ophører indenfor de næste år. Boligområdet er fysisk set isoleret og omgivet af to store trafikerede veje, Campus Skanderborg til den ene side, et stort parcelhusområde til den anden og hhv. institutioner og erhvervsliv til de sidste sider. Afdeling 17 er i gang med store renoveringer og vi forventer afdeling 39 kommer i gang i løbet af 2016, hvilket presser og stresser beboerne. Det ser vi bl.a. ved langt flere henvendelser til socialpsykiatrien og generel mistrivsel hos mange. Den sidste afdeling skal ikke gennemgå renoveringer, da det er en nyere afdeling. Udfordret og mangfoldig beboergruppe I 2013 kom boligområdet på Listen for særligt udsatte boligområder og har været det siden. Afdelingerne består af knap 1200 beboere fordelt på 583 lejemål. 34 % har anden etnisk herkomst end dansk. Der er blevet registreret op mod 50 forskellige sprog i området, hvorfor der naturligvis er mange grupperinger i denne andel af beboerne. Blandt de etnisk danske beboere findes der også forskellige grupperinger med meget forskellige værdier. Disse forskellige beboergrupper udfordrer sammenhængskraften i boligområdet. Der bor mange enlige i området, ligesom der er hele 22 % unge i alderen år i modsætning til kommunegennemsnittet på 10 %. Nogle unge trives fint, men en del efterspørger netværk med andre unge samt støtte til gennemførsel af uddannelse eller job. Hele 9,4 % i denne aldersgruppe er på offentlig forsørgelse i modsætning til 1,9 % i hele kommunen. 49 % af beboerne i den arbejdsdygtige alder er udenfor arbejdsmarkedet. En stor andel er på førtidspension og mange er i støttet beskæftigelse eller under uddannelse. Derud over er 4 % ledige på dagpenge. Mange har fysiske og/eller psykiske udfordringer. Indkomstniveauet er derfor også væsentligt lavere end i resten af kommunen, ligesom uddannelsesniveauet er meget lavere. Der er en høj kriminalitet og i perioder er der meget synlig salg af euforiserende stoffer, hvilket er meget utryghedsskabende for især børnefamilier. Salget foregår tit på legepladser, i opgange eller i umiddelbar nærhed af opgangene. Der har også været voldsomme episoder med drab, drabsforsøg, knivstikkeri og bilbrande, der har præget beboeres følelse af utryghed

2 og ikke mindst bidraget til områdets dårlige image. Der eksisterer imidlertid et godt samarbejde med politi, offentlige myndigheder og boligselskaber på dette område. Der er en stor andel af børnefamilier hvoraf 45 % af børnene har en enlig forsørger i modsætning til 14 % i kommunen. Det boligsociale projekt oplever mange børn og unge, der mistrives. Det kan bl.a. ses i mange skoleskift, frafald fra uddannelse, indtag af euforiserende stoffer samt manglende eller ringe forældreopbakning. Mange børn og unge vokser desuden op med forældre på overførselsindkomst og lærer derfor ikke en jobkultur at kende. Dette forringer børn og unges muligheder for både at gennemfører uddannelse og fastholde job på længere sigt. Boligområdet har i flere år været inde i en positiv udvikling, men er langt fra nået et stabilt niveau, hvor en boligsocial indsat ikke er nødvendig. Vi vurderer, at en fortsat boligsocial indsats er afgørende for, at området kan bevare niveauet for i dag samt udvikle sig yderligere. Der er i løbet af de to helhedsplaner sket en markant forandring i forhold til at tage ejerskab til forholdene i boligområdet og turde tro på, at disse kan ændres. Dette sammen med en god kontakt og tillid til det boligsociale arbejdet, danner et solidt grundlag for en mere dybdegående forandring i en ny helhedsplan. Lokal vurdering af indsatser Vi ønsker i en kommende helhedsplan at fokusere på tre indsatsområder: Tryghed og trivsel, Uddannelse og beskæftigelse og Forebyggelse og forældreansvar. Vi vurderer, at vi med disse tre indsatsområder kan opnå den største effekt af en boligsocial indsats i Højvangen. De tre indsatsområder er en videreførelse, videreudvikling eller overbygning på nuværende indsatser i området. Vi ønsker med de tre indsatser at: Bevare og udvikle den positive udvikling mod et trygt boligområde, hvor flere mennesker trives og er en del af og bidrager til et fællesskab Styrke beboeres muligheder i forhold til at varetage job eller gennemføre uddannelse, så et mere stabilt livsgrundlag styrkes Give børn, unge og forældre nye kompetencer, netværk og oplevelser, der danner rammen for et godt børne- og ungdomsliv og dermed fundament for et stabilt voksenliv i trivsel Vi anerkender vigtigheden af en kriminalpræventiv indsats, men mener det primært skal varetages af politi og offentlige myndigheder og ikke som en indsats i den boligsociale helhedsplan i Højvangen. Vi har et tæt samarbejde med politi og myndigheder på området indenfor lovgivningens rammer. Vi vil samarbejde omkring specifikke problemstillinger, der påvirker den generelle tryghed for beboerne, hvor det boligsociale arbejde primært gør positivt brug af netværk, tillidsrelationer og involverer eventuelle personer i forebyggende aktiviteter under de tre andre indsatsområder. Dette vil blive beskrevet i en beredskabsplan i en kommende helhedsplan. Grundlaget for en stor positiv effekt af endnu en helhedsplan er et meget godt og konstruktivt samarbejde mellem boligselskaber, kommune og beboerdemokrati; godt samarbejde med en social vicevært og unge tilknyttet STU; mange aktive beboere og andre frivillige, stor opbakning og tillid fra beboere til de initiativer, som helhedsplanen iværksætter; projektansattes stærke tillidsrelationer til beboere med særlige udfordringer samt

3 velfungerende indsatser, der ikke har udtømt mulighederne for endnu større udbytte. Vi mener, at der efter 7 år med en boligsocial indsats i området, er en stor modtagelighed overfor nye forandringer hos den enkelte beboere, hvilket understøttes af længerevarende tillidsrelationer til de ansatte. Tryghed og trivsel: trygt boligområde med mennesker i trivsel Tryghed og trivsel har været en kerneindsats i de to første helhedsplaner. Gennemførte fokusgruppeinterviews med beboerne peger på, at både trygheden og trivslen er forbedret siden Samtidig opleves området stadig utrygt af mange både beboere og besøgende ligesom mange beboere stadig ikke trives, hvilket vi ser i bl.a. manglende deltagelse i fællesskaber, psykisk eller fysisk sygdom, misbrug og arbejdsløshed. Vi mener, at indsatsen med tryghed og trivsel er væsentlig, da det har en stor effekt på beboernes oplevelse af at bo i området. Det påvirker områdets image, etablerer og styrker beboernes deltagelse i fællesskaber og gør den enkelte beboers ansvarlighed overfor og evne til at iværksætte store som små initiativer i området større. Dette tilsammen styrker både den enkeltes oplevelse af tryghed og generelle trivsel i hverdagen. Indenfor dette indsatsområde ønsker vi at fokuserer på to områder: Lokalstyregruppens aktiviteter og Højskolen i Højvangen: Lokalstyregruppens aktiviteter: Vi ønsker at fortsætte og videreudvikle en række aktiviteter drevet af primært frivillige, der styrker områdets fællesskaber og beboeransvarlighed. De er alle underlagt en organisering, hvor ansvaret for aktiviteterne gradvist bliver flyttet fra projektansatte til frivillige. Processen er godt i gang og vi ønsker at fortsætte denne proces (jf. afsnittet om organisering). Det drejer sig bl.a. om en årlig sommerfest for hele bydelen forankret i boligområdet, et beboermagasin, som fortæller den gode historie og hvoraf dele bliver trykt i det lokale ugeblad, månedlige fællesspisninger og familieaktiviteter som Fastelavn, Sankt Hans mv. Aktiviteter som fællesspisning og fastelavn kører relativt selvstændigt, mens sommerfesten og beboermagasinet pt. kræver flere lønnede kræfter. Højskolen i Højvangen: Dette er en højskole for primært beboere og frivillige startet under den nuværende helhedsplan. Den danner rammen for en række workshops og foredrag, hvor der i et tillidsfuldt rum bliver taget relevante temaer op som psykisk sårbarhed, integration, frivillige kompetencer og lignende. Workshops og foredrag skal styrke deltagernes evne til at agere i eget liv og i de nære fællesskaber. Desuden skal de nedbryde mentale barrierer mellem forskellige beboergrupper. I højskolen mødes meget forskellige beboergrupper, også eksterne i forbindelse med samarbejdsaftner med andre aktører som AOF og kirken. Højskolen styrker de tværgående fællesskaber samt den enkeltes viden og kompetencer. Uddannelse og beskæftigelse: nærhed, netværk og muligheder De primære bevæggrunde for en indsats med uddannelse og beskæftigelse er en stor andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet, et lavt uddannelsesniveau og unges manglende erfaring med jobkultur. Vi ønsker, at flere får succes med at gennemføre en uddannelse eller fastholde et job og dermed styrke deres livsmuligheder. Vi vil i et tæt samarbejde med relevante kommunale instanser gennemføre aktiviteter på 4 områder: Lommepengejob: Vi har pt. stor succes med at give fritidsjobs til unge mellem 13 og 17 år af 3-4 måneders varighed i lokale virksomheder. Vi finder i samarbejde med de unge

4 et job, hjælper dem med at skrive ansøgning og søge jobbet og betaler deres løn. Arbejdsgiveren er ansvarlig for at lære de unge om jobkultur, inkluderer dem på arbejdspladsen og samarbejde med projektansatte. De unge og deres forældre skal tage arbejdet alvorligt. Vi vil udvikle indsatsen til også at have fokus på forældrenes opbakning til de unge. Dette vil vi bl.a. gøre via forældremøder, hvor forældre dels hører om forventninger, dels erfaringsudveksler med andre forældre. Vi vil evt. samarbejde med andre private og offentlige aktører på området. Koordineret og fælles indsats for unge i uddannelse og job: Vi ønsker aktiviteter, der hjælper unge mellem 16 og 29 år godt igennem uddannelse eller støtter dem i at fastholde job. Hvad indsatsen skal indeholde ved vi ikke endnu, men vi forventer, at Skanderborg Kommune sammen med foreninger og andre aktører koordinerer indsatsen og at det boligsociale arbejde vil være brobygger mellem de unge, frivillige og lokalsamfundet. Vi ønsker et tæt samarbejde med studievejledere, UU og jobcentret og forestiller os et forløb af op til et års varighed med en særlig tilrettelagt støtte til den enkelte. Indsatsen kan evt. understøttes af frivillige mentorer fra foreninger. Netværksgrupper med unge: Vi ønsker at danne formaliserede netværksgrupper med unge mellem 16 og 29 år fra boligområdet. Fordelen ved en netværksgruppe er, at de unge selv bestemmer, hvad de vil tale om og bruge hinanden til. Det er frivilligt at deltage og de unge skal selv tage ansvar. Vi forestiller os en facilitator-rolle med ansatte, der skal understøtte gruppens ønsker. Konceptet for netværksgrupper skal udvikles og eventuelt i samarbejde med andre aktører. Jobcenter-enhed i nærområdet: Vi ønsker en kommunal synlighed i boligområdet mht. jobmuligheder, da vi oplever, dette bryder store barrierer i forhold til at modtage hjælp fra jobcentret. Samtidig vil vi udnytte synergier, der kan opstå, når kommunen i begyndelsen af 2017 samler alle medarbejdere i et nyt administrationscenter 300 meter fra boligområdet. Forebyggelse og forældreansvar: børn og unge skal have muligheder Vi har i boligområdet en velfungerende indsats med aktiviteter for børn og unge, som både forældre, andre frivillige, børn og unge bidrager til. Vi kan se, at familierne på sigt er i stand til at løfte et endnu større ansvar for deres egen familie og nærområdets øvrige familier. Desuden er der nu den fornødne tillid til det boligsociale arbejde, så mange familier har mod på at gå ind i arbejdet. Derfor vil vi med nye aktiviteter understøtte familiers mulighed for at tage ansvar for og agere konstruktivt i forhold til egen tilværelse og lokalsamfund. Dette arbejde vil eventuelt blive koblet til en ny kommunal indsats for at styrke robustheden hos børn, unge og familier. Vi har også en god indsats i forhold til flere ungdomsfællesskaber. Disse er rollemodeller for andre af områdets børn og unge. Vi mener, der altid i et udsat boligområde skal være et særligt fokus på de positive ungdomsfællesskaber og at disse skal støttes. Derfor ønsker vi tre slags aktiviteter på sigt, nemlig familie- og forældrenetværk, styrkelse af positive ungdomsfællesskaber samt familieaktiviteter. Familienetværk: Vi vil etablere netværk mellem familier, så de på frivillig og ligeværdig basis kan støtte hinanden og dele hverdagens udfordringer og glæder. Fordelen ved netværksdannelse er, at medlemmerne selv tager ansvar og sætter dagsordenen. Netværkene understøttes af ansatte. Familierne mødes med andre, får styrket netværk, ser hvordan andre familier håndterer udfordringer og kan søge inspiration gennem

5 ansatte fra det boligsociale projekt. Vi forventer, at det vil styrke selvværdet, trivslen og muligheden for at forebygge en række problemer for børn og unge i området. Netværksmedlemmerne kan komme med ønsker til Højskolens program, så der er en brobygning til andre aktiviteter i nærområdet. Bydelsmødre: Skanderborg Kommune har siden 2012 uddannet et hold bydelsmødre én gang årligt. Bydelsmødrene har i 2015 dannet deres egen forening og bliver understøttet af det boligsociale projekt med denne foreningsdannelse. Vi vil muligvis fortsat understøtte dette arbejde, da det ligesom netværksfamilier styrker deltagernes selvværd og trivsel og forebygger problemer for børn og unge. Det skal vurderes senere, hvorvidt vi fortsætter i dette arbejde. Teenagegruppen/Ung Event: Det boligsociale projekt støtter pt. to grupper af unge i at arrangere aktiviteter, være rollemodeller og generelt tage ansvar i eget lokalområde. Det har en stor forebyggende effekt at det har mere status at deltage i teenagegruppen end at sælge hash. Vi ønsker i en ny helhedsplan fortsat at arbejde med disse ungdomsfællesskaber, så vi forebygger negativ adfærd og er med til at styrke de positive fællesskabsdannelser blandt unge. Familieaktiviteter: Vi vil fortsætte og udvikle familieaktiviteter primært i skoleferierne, så der fortsat er en ramme for positive og let tilgængelige familieoplevelser. Det er en ramme, hvor familierne opleveler nye og positive sider af sig selv. Fremtidig organisering Det øverste ansvar for den boligsociale helhedsplan ligger i en bestyrelse bestående af administrative ledere fra boligselskaberne og Skanderborg Kommune, der varetager det økonomiske og strategiske arbejde med helhedsplanen. Medarbejdere fra sekretariatet vil deltage med sekretærfunktion. Dette organ eksisterer ikke i den nuværende helhedsplan. Det næste niveau er en styregruppe bestående af administrative ledere fra boligselskaber og kommune samt beboerdemokrater fra de involverede afdelingsbestyrelser og eventuelt hovedbestyrelser. Styregruppen varetager ledelsen af helhedsplanen på indsats- og aktivitetsniveau, hvilket svarer til det, som vi kender i den nuværende helhedsplan. En lokalstyregruppe bestående af beboerdemokrater og sekretariatet varetager opgaver på udførelsesniveau og er et organ oprettet undervejs i den nuværende helhedsplan, som har til hensigt at styrke beboerdemokratiets ejerskab og medansvar for aktiviteterne og på længere sigt forankre dele af aktiviteterne i bl.a. afdelingsbestyrelserne. De kommunale indsatser bliver koordineret i et tværfagligt organ bestående af primært kommunale mellemledere, der er ansvarlige for de forskellige kommunale indsatser i helhedsplanen. Dette organ referer til en kommunal styregruppe for indsatser i boligområdet bestående af fagchefer og direktøren på området. Medarbejderressourcer Indsatsen har brug for 2 fuldtidsansatte medarbejdere ansat som hhv. projektleder og projektmedarbejder. Projektledelsen varetages af projektlederen, men ellers varetages de øvrige opgaver ud fra en vurdering af bl.a. medarbejdernes kompetencer.