Arbejdsgrundlag. August 2013
|
|
- Christen Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsgrundlag 2014 August
2 Sammen skaber vi fremtidens velfærd Den offentlige sektor i Danmark står overfor en skillevej. En skillevej, hvor vi skal afgøre fremtidens velfærd. Der er rigtig mange penge i det danske velfærdssystem - hele 545 mia. i 2014, hvoraf kommunerne står for halvdelen. Og ser man på det offentlige forbrug over de sidste 10 år er det blevet større og større. Samtidig hører vi om oplevelsen af, at nu spares der igen. Samfundet har altså brugt flere penge på offentligt forbrug over de sidste 10 år, men mange har en oplevelse af det modsatte. Prioriteringer, besparelser og effektiviseringer er da også velkendte - og effektive - redskaber i den kommunale verden, også i Hedensted. Det vil de fortsat være. Men det er nødvendigt at supplere med andre redskaber og tankesæt, hvis vi for alvor skal imødekomme udfordringerne og sikre fremtidens velfærdssamfund. Først og fremmest skal vi gøre os klart, hvad det er for et velfærdssamfund, vi vil have hvad er fremtidens velfærdssamfund for en størrelse? Velfærd betyder at færdes vel, det vil sige at få en god rejse (gennem livet) eller at have et godt liv. Samfund betyder at finde sammen. Velfærdssamfundet er ideen om, at det gode liv skabes i relationer og fællesskaber med andre mennesker. Det er dét vi skal forfølge. For at sikre den gode rejse - og det gode liv - skal vi hjælpe hinanden. Vi skal se ud over "den kommunale næsetip". Vi skal genopfinde det aktive samfund ved at gøre det værdifuldt for alle at være en del af det fælleskab, der tager vare på og hånd om hinanden. Ikke på sådan en måde, at vi tager ansvaret fra den enkelte. Tværtimod. Det enkelte menneske skal tage større ansvar for sit eget liv og for andres. Nogle kan give meget, andre mindre. Pointen er, at vi i fællesskab finder balancen og fleksibiliteten til at løse de opgaver, der nu en gang er i et samfund med mange forskellige mennesker. I Hedensted Kommune er vi tilpas modige og ikke større end vi kan gøre noget frækt og fremsynet. Lad os gribe mulighederne for at sætte en ny kurs og tage ansvar for at skabe fremtidens velfærd: Bæredygtig velfærd. Sammen. 2
3 Arbejdsgrundlag 2014 Arbejdsgrundlag 2014 beskriver de tre redskaber, Byrådet vil fokusere på i bestræbelserne på udvikle vores lokalsamfund i retning af bæredygtig velfærd. Arbejdsgrundlaget er således afsættet for det fremtidige politiske arbejde. De tre redskaber er: 1. Fokus på Kerneopgaver Som beskrevet i indledningen er det nødvendigt at supplere de traditionelle redskaber: prioritering, besparelser og effektiviseringer med andre redskaber og tankesæt, når vi skal skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Det gør vi ved at se på den kommunale opgaveløsning med udgangspunkt i kerneopgaver. Herved får vi mulighed for at tænke nyt og innovativt i fællesskab med et aktivt samfund. 2. Politisk arbejdsform For at få fuld effekt af vores arbejde med kerneopgaver er der behov for en ny politisk arbejdsform, hvor der er fokus på tværgående og anderledes dialogformer og arbejdsprocesser. Samtidig er formålet med en ny politisk arbejdsform at få skabt en politisk proces der understøtter, at Byrådet arbejder som (strategisk) bestyrelse for en milliardvirksomhed med fokus på fremtidens velfærd. En ny politisk arbejdsform vil hjælpe os til at genfinde formålet med vores eksistens som kommune og som politikere. Hvad er vi sat i verden for? Hvad brænder vi for? Hvad prioriterer vi? 3. Nødvendigt økonomisk råderum Ved at skabe et overblik over, hvilke aktiviteter vi vælger at udføre, fordi de understøtter en kerneopgave, og hvilke aktiviteter vi ikke vælger at udføre, skabes en situation, hvor det bliver muligt at finde det nødvendige økonomiske råderum til investering i bæredygtig velfærd. 1. Kerneopgaver Idegrundlaget Kommunens opgavefelt er enormt bredt. Og alle opgaver løses grundigt og professionelt. Man kan sige, at alle opgaver og fagligheder er ligestillede baseret på en opfattelse af, at alle opgaver er lige vigtige. Denne ligestilling kan imidlertid gøre det svært at prioritere og være fleksible i opgaveløsningen. Det gør det samtidigt svært at finde det nødvendige økonomiske råderum uden at forfalde til den sædvanlige salami-spare-metode. Vi har brug for at vende bøtten på hovedet og se på vores opgaver på ny. Hvad er kommunen grundlæggende sat i verden for at løse? Hvad er vores kerneopgaver? Ved 3
4 at finde svaret på dette kan vi i højere grad end nu tage udgangspunkt i selve opgavens karakter - for dermed at optimere den mest muligt. For at finde svaret på, hvad der vores kerneopgaver, skal vi fokusere på formålet med opgaverne hvorfor leverer vi disse kerneopgaver? - hvilken effekt vil vi have ud det? En kerneopgave defineres ud fra 3 kriterier: Der er få kerneopgaver, og hver opgave skal skabe retning. Opgaverne løses med bidrag fra flere fagligheder, og skal skabe sammenhæng. Borgeren skal være aktiv, og opleve en bevægelse en forandring. Når der tales om en kerneopgave, og ikke en kerneydelse, er det fordi, det handler om forandringen hos borgeren i samarbejde med borgeren og ikke bare om kommunens indsats. Ved at fokusere på formålet med opgaven sammenholdt med ovenstående 3 kriterier, viser det sig at kommunen har følgende fire kerneopgaver: 1. Læring Barnet/den unge bliver parat til uddannelse eller job. Målgruppen er alle børn og unge fra 0-15 år. Den forandring - eller bevægelse - der skal ske med barnet eller den unge er at man bliver klar til en uddannelse eller et arbejde. 2. Beskæftigelse Det enkelte menneske kommer i uddannelse eller job, som gør, at man kan klare sig selv økonomisk. Målgruppen er voksne, der ikke kan klare sig selv i forhold til arbejde eller uddannelse. Forandringen er, at det enkelte menneske kommer i job eller uddannelse, som gør, at man kan klare sig selv økonomisk. Det handler altså om midlertidig hjælp til at komme i job eller uddannelse, og målet er at opnå dette, så man ikke længere brug for hjælp fra kommunen. En meget vigtigt forudsætning for denne gruppe opgaver er en accept af, at voksne borgere som udgangspunkt skal kunne klare sig selv økonomisk, enten via uddannelse eller job. Er man ikke i stand til dette, skal kommunen hjælpe, så man hurtigst muligt selv kan påtage sig ansvaret igen. 3. Social omsorg Man får rådgivning, støtte og omsorg der gør, at man løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og bedre selv. 4
5 Målgruppen er børn og voksne efter visiterede kriterier. Forandringen er, at det enkelte menneske får den rådgivning, støtte og omsorg, der gør, at man løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Formålet med at løse disse opgaver er ikke at komme i job eller uddannelse, men at bidrage til et godt liv for de mennesker, der pga. alderdom, handicap eller andre begrænsninger hverken er på arbejdsmarkedet eller i det almindelige pasnings- eller undervisningssystem. Den primære forskel fra kerneopgave 1 og 2 er, at aktiviteterne i denne gruppe som udgangspunkt er visiterede. Samtidig gælder det, at aktiviteterne altid skal få det enkelte menneske til at opleve en positiv forandring, at det enkelte menneske skal være aktivt og at aktiviteten skal have en afslutning, når den opsatte effekt er nået. Herefter kan man hvis der er behov for det, aftale nye aktiviteter med nye effekter. 4. Fritid & Fællesskab Man både bidrager til og deltager i fællesskabet og de fælles muligheder, så man selv og andre mennesker har et godt liv. Denne kerneopgave handler om alt det, der sætter rammerne om det fælleskab, som en kommune er, og som vi alle uanset alder og livssituation lever i og med. Forandringen for det enkelte menneske er, at man både kan bidrage til og deltage i fællesskabet og de fælles muligheder, så man selv og andre borgere har et godt liv. Det handler f.eks. om natur, folkeoplysning, sundhed, transport, fritidsaktiviteter, miljø, lokalplaner osv. Alle kommunale aktiviteter skal vurderes op mod de fire kerneopgaver. Hvad er det for eksempel for nogle aktiviteter, vi skal gennemføre for at sikre, at børnene lærer og bliver klar til uddannelse og job? Og hvordan skal vi løse dem? Her er der ikke nogen svar, der er givet på forhånd. Der er ikke nogen opgaver, der på forhånd defineres som mest vigtige. Psykiatrisk hjælp og sociale tilbud kan være lige så afgørende for barnets læring som selve undervisningen i klasselokalet. Først efter at vi har foretaget denne vurdering op mod kerneopgaven, kan vi begynde at prioritere og tale om, hvad vi vil vælge og hvad vi ikke vil vælge at løse, og hvordan det gøres. Den politiske struktur og deraf følgende udvalg Den politiske struktur bygges op om de fire kerneopgaver. Det er således et stående udvalg for hver kerneopgave, og udvalgets ansvar er at arbejde for, at kerneopgaven løses. De fire stående udvalg er således: 5
6 1. Udvalget for Læring 2. Udvalget for Beskæftigelse 3. Udvalget for Social omsorg 4. Udvalget for Fritid & Fællesskab Ud over disse fire udvalg, som er stående udvalg, nedsættes et 5. stående udvalg: 5. Udvalget for Teknik Udvalget for Teknik har fokus på sagsbehandling af en række opgaver af teknisk og forsyningsmæssig karakter. Karakteristisk for opgaverne er, at det ofte kræver en teknisk og detaljeret drøftelse af emnet, samt at det er forhold, der skal være til stede for at fællesskabet kan fungere og kerneopgaverne løses. Det omfatter f.eks. gennemførsel af byggemodninger, spildevand, affald og renovation, vandforsyning mv. Arbejdsformen i Udvalget for Teknik vil ligge tæt op af administrativ sagsbehandling. Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi får ansvaret for de opgaver, der følger af Styrelseslovens 18. Dertil kommer en række andre tværgående opgaver, så som branding, erhverv og vækstfokus. Udvalget søger også for, at der er en opdateret Politisk Kvartalsplan. Den Politiske Kvartalsplan oplister de emner, som udvalget eller medlemmer af Byrådet ønsker drøftet eller fulgt op på efter et Dialogmøde, i Temagrupper, på et Temamøde for Byrådet eller som sager på Byrådets dagsorden. Den Politiske Kvartalsplan er samtidig dagsordenstyrende for de kommende Dialogmøder og indeholder de emner, der skal drøftes. Udvalgenes sammensætning Hvert stående udvalg består af 5 medlemmer og Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi af 7 medlemmer. Alle byrådsmedlemmer har hver én plads i et af de fire udvalg for de fire kerneopgaver eller i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi. Det vil sige, at byrådets 27 medlemmer er fordelt på disse udvalg. Det betyder bl.a., at de tværgående dialogmøder kan gennemføres med alle til stede. Udvalget for Teknik består også at 5 medlemmer. Samtlige af disse medlemmer sidder også i et andet stående udvalg eller i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi. Fordelingen af de 27 medlemmer kan illustreres ved nedenstående model: 6
7 Ser man på den samlede struktur for den politiske styringsmodel kan det illustreres via tegningen nedenfor. Politisk ledelse i kommunerne og udviklingen af velfærdssamfundet involverer aktive samfund og samskabelse. Derfor starter tegningen med en illustration af dette, herefter ses de 5 stående udvalg, hvoraf 4 har særlig fokus på hver sin kerneopgave, herefter Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi og endelig Byrådet. Der er en særlig relation mellem Fritidsudvalget og det udvalg, der har fokus på Fritid & Fællesskab. Formanden for Udvalget for Fritid & Fællesskab er samtidig formand for Fritidsudvalget, og det samlede Fritidsudvalg består af både medlemmerne fra Fritid & Fællesskab og de øvrige personer valgt til Fritidsudvalget. 7
8 Aktivt samfund & Samskabelse Dialog & Fokus på kerneopgaver Koordination & Prioritering Bestyrelse & Strategi Læring Beskæftigelse Social Omsorg Politisk Koordination & Økonomi Byråd Fritidsudvalget Fritid og Fællesskabet Teknik 2. Politisk arbejdsform Den politiske arbejdsform skal bryde med den traditionelle fagsagsgang, hvor der typisk er en færdig administrativ beskrivelse af en sag, som gennemløber det politiske system. En politisk sag færdigbehandles traditionelt i et stående udvalg, i Økonomiudvalget eller i Byrådet, alt afhængig af den tildelte kompetence eller af lovgivningen. Dette skal formelt set stadig være gældende. Samtidig skal der i en fremtidig arbejdsform være fokus på effekten af det vi gør i forhold til kerneopgaverne, og der skal være fokus på tværgående dialog. Der skal også være en mere åben og systematisk drøftelse af, hvad de mange penge, der bruges, bruges til? hvad er effekten af anvendelsen? Formålet er, at få skabt en politisk proces der understøtter, at Byrådet arbejder som (strategisk) bestyrelse for en milliardvirksomhed med fokus på bæredygtig velfærd og innovation af vores velfærdssamfund. Rammerne for den politiske arbejdsform skal tilgodese følgende principper: 8
9 - Der kan arbejdes på tværs af udvalgsområder. - Der skal skabes mulighed for åbne og holdningsbasserede dialoger. - Der skal være mulighed for tidligere og anderledes involvering af borgere og andre, fx ansatte på tværs af hierarkier og fagligheder. - Elementer og erfaringer fra Forstyrrelsesgruppernes arbejde med innovation skal inddrages. For at understøtte en tværgående dialog holder de 4 udvalg, der retter sig mod kerneopgaverne, sine møder samtidig. Herved skabes mulighed for den tværgående dialog, og mulighed for at drøfte en sag uanset hvilket udvalg, der formelt behandler den. Arbejdsformen har således sit grundlag i den traditionelle arbejdsform med udvalg, men tilbyder samtidige en ny arbejdsform, der understøtter de opstillede principper. Byrådets møder indeholder en normal sagsbehandling -del og en forenklet sagsbehandling -del. Det er væsentligt at sikre, at arbejdsformen i praksis kan lade sig gøre, og at den samlede mødetid ikke forøges. Samtidig er det vigtigt, at der i den politiske arbejdsform er fokus på mere dialog tidligt i processerne. Der skal med andre ord være bedre rum for holdningsudveksling og -udvikling. Den politiske arbejdsform bryder således op med den traditionelle fagsagsgang, hvor der typisk er en færdig administrativ beskrivelse af en sag, som gennemløber det politiske system med en række anbefales godkendt -er eventuelt suppleret med enkelte korrektioner i halen. Der skal i fremtidens arbejdsform være fokus på effekten af det vi gør i forhold til kerneopgaverne. Praktikken Den her beskrevne politiske arbejdsform dækker en månedscyklus. Det vigtigt at understrege, at der naturligvis vil være behov for tilpasninger og udvikling i takt med, at arbejdsformerne prøves i praksis og erfaringer indhøstes. Det betyder også, at der skal indbygges evaluering i forhold til princip, formål og effekt. I beskrivelsen er der et stående udvalg for hver af de 4 kerneopgaver samt et Udvalg for Teknik. 9
10 UGE 1- DIALOGMØDE I månedens 1. uge afholdes et dialogmøde, som består af både en fælles del og en del, hvor udvalgene er for sig selv. Den fælles del starter kl. 14. Hensigten er at få en fælles, dagsordenssættende og tværgående dialog om det der fylder, og om den retning, der skal sættes, samtidig med, at der nu behandles de sager, der formelt set skal behandles. Den samlede tidsramme for dialogmødet skal være tilsvarende den tid der i dag bruges på udvalgsmøderne. Et dialogmøde kunne forløbe således: Dialogmøde - Del I: Del I er en fælles dialog for alle, dvs. alle byrådsmedlemmer og alle chefer. Her er der fokus på holdninger, indhold og retning i forhold de prioriterede punkter, der fremgår af en politiske kvartalsplan 1. Dialogen kan gå fra at være drøftelser eller holdningstilkendegivelser ud fra en overskrift til dybere drøftelser på baggrund af rapporter og redegørelser. Ved afslutningen af dialogmødet aftaler man i fælleskab, hvordan et emnes videre færd skal være. Det kan fx være som endnu en drøftelse på næste måneds dialogmøde, som en formel sag på udvalget, som et temamøde i Byrådet eller at der nedsættes en temagruppe, der skal arbejde videre med emnet. En temagruppe kan sammensættes som Byrådet ønsker det: politikere, medarbejdere, ledere, virksomheder, borgere, andre myndigheder osv. Erfaringerne er hentet fra innovationsarbejdet og de der brugte Forstyrrelsesgrupper. Denne arbejdsform sætter ny og anderledes krav til mødeledelse, styring af dialogen, opsamling og fingerspidsfornemmelse for politiker-embedsmandsrollen. Der er på forhånd afsat en tidsramme til del I af dialogmødet. Dialogmøder - Del II: Møderne fortsætter i hvert at de 4 stående udvalg med hver sin dagsorden. Denne arbejdsform er tilsvarende den nuværende arbejdsform i udvalgene. Udvalgene vil, som tidligere beskrevet, bestå af 5 medlemmer hvoraf en er formand. Der fastsættes et fælles starttidspunktfor dialogmødets del II. UGE 2 POLITISK KOORDINATION & ØKONOMI: 1 Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi udarbejder en løbende politisk kvartalsplan, som oplister de emner, der skal drøftes, i et rullende 3-måneds perspektiv. 10
11 Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi mødes. Der skal dels ske en opfølgning på den Politiske Kvartalsplan samt en behandling af punkter på en dagsorden. Opfølgningen på den Politiske Kvartalsplan omfatter en opfølgning fra udvalgenes dialogmøde: Hvad blev aftalt: Skal nogle emner behandles formelt og dagsordensættes? - eller skal de drøftes igen på et kommende dialogmøde eller en temagruppe? Skal der være en yderligere kvalificering af emnet fx indholdsmæssigt eller er der tværgående perspektiver, der skal inddrages? Dette munder ud i en ajourføring af den Politiske Kvartalsplan, som herefter vil komme til at omfatte nye prioriterede emner og opfølgning fra sidste møde. Der vil på dette møde desuden være en traditionel dagsorden for de sager, der skal videre til Byrådet eller skal besluttes i udvalget. UGE 3 UDVALGET FOR TEKNIK: Udvalget for Teknik holder møde med en traditionel dagsorden. UGE 4 BYRÅDET Byrådets møde ligger i fast tidsmæssig ramme fordelt på fire faser. Mødet starter kl. 14, og tilstræbes at slutte senest kl. 19. Byrådets møde med den traditionelle dagsorden starter kl Byrådet - Del I, Temagrupper: Fra kl. 14 vil der mulighed for, at alle nedsatte Temagrupper mødes 2. På den måde understøttes mulighederne for, at udvikle og arbejde med politisk forankrede fokusområder og innovationsprojekter på tværs i kommunen. Byrådet - Del II, Temadrøftelse: Fra kl. 15 har Byrådet et nærmere aftalt tema på dagsordenen. Her er det muligt at gå i dybden med et emne. Det vil typisk være den administrative organisation, der gennemfører oplægget og Byrådet, der drøfter og forholder sig til emnet. Der kan også være kortere informationspunkter. 2 Det forudsættes her, at en del af det politiske arbejde organiseres som Temagrupper. Det vil typisk være udpegede ad hoc opgaver, hvor emnet gør, at det er fordelagtigt at sammensætte en gruppe, der arbejder tværgående og fleksibelt med en bestemt opgave indenfor en given tidsramme. Deltagerne kan være politikere, borgere, eksperter, ansatte helt i tråd med sammensætningen af Forstyrrelsesgrupperne i forbindelse med arbejdet med radikal innovation. 11
12 Byrådet Del III, Møde: Byrådets møde med dagsordens starter kl Dagsordenen er opdelt i Normal Sagsbehandling og i Forenklet Sagsbehandling. Normal sagsbehandling er en fremlæggelse af sager med baggrund i sagsfremstillinger. Forenklet sagsbehandling er en samling af sager (også beskrevet med hver sin sagsfremstilling), som har en mere formel eller bekræftende karakter, og som borgerne og Byrådets medlemmer har haft god mulighed til at sætte sig ind i. Man vil altid kunne anmode om at få en sag flyttet fra Forenklet sagsbehandling til Normal sagsbehandling. Det tilstræbes, at Byrådets møder slutter senest kl Månedssystematik Nedenstående tabel giver et overblik over hvordan de politiske møder i løbet af en måned ser ud. Systematikken er naturligvis et bud og vil skulle tilrettes efter praksiserfaring. Der kan lægges en løbende evaluering af mødeformen ind. Dialogmøde Del I Del II Del II 1. uge Kl Kl. 16 De stående udvalg arbejder Fælles dialog Sagsbehandling i udvalgene Politisk koordination og økonomi 2. uge Kl Opsamling på dialogmøder og fremsyn ift. den Politiske Kvartalsplan Kl Sagsbehandling i udvalget Teknik 3. uge Sagsbehandling. Tidspunkt aftales. Byrådsmøde Kl Kl Kl uge De nedsatte Temagrupper mødes Temamøde i Byrådet Byrådsmøde med Normal og Forenklet sagsbehandling 12
13 3.Økonomiske pejlemærker Fokus på kerneopgaven, gentænkning af hvad velfærdsopgaven handler om, og den politiske tilrettelæggelse af styringen af Hedensted Kommune skal alt sammen understøtte målet om, at skabe et økonomisk fundament, der giver mulighed for nye investeringer i fremtidens velfærd på en bæredygtig facon. Det betyder bl.a. dialog og prioritering af, hvordan velfærdsmidlerne anvendes. Der er i den offentlige økonomiske styring en tendens til, at fokusere på marginale andel af udgifterne. 50 eller 100 mio. kr. er mange penge, men udgør ret beset kun mellem 1½ og 3 % af de mio. kr., der årligt anvendes i Hedensted Kommune. Hvis der primært er fokus på den marginale andel af omkostningerne betyder det i praksis, at to eller tre hundrededele af opgaverne diskuteres indgående, mens den overvældende andel i langt mindre grad får samme opmærksomhed. Kort sagt skal et formål for den politiske styring være at tale om de mange penge der rent faktisk er til rådighed, fremfor den relativt lille andel, der ikke er. Når formålet er at tale om de midler, der er til rådighed, skal processen for at skabe et økonomisk råderum og dialog om, hvordan midlerne anvendes, også kunne genfindes i budgetarbejdet. Kølen fri i fjorten Sloganet kølen fri i fjorten været brugt om den økonomiske ramme som Byråd og organisation skal kunne agere indenfor i Billedet er, at supertankeren Hedensted Kommune skal have så meget vand under kølen, at man fra broen har frihed til manøvrere i den retning man ønsker uden konstant at være bekymret for at støde på grund. De økonomiske rammer skal handle om råderum, likviditet og effektivitet, og er en direkte udløber af Strategi 2016: Øget vækst Kernefokus Råderum til Innovation. Der skal i budgettet være et spillerum på 100 mio. kr. efter ordinær drift i 2015 og årene fremover. Spillerummet skal anvendes til en anlægsramme på 70 mio. kr., og 30 mio. kr. til kasseopbygning, så længe der er behov for det. I øvrigt anvendes anlægsrammen efter drøftelse og prioritering med baggrund i de Strategiplaner for Anlæg, som skal laves hvert år. Desuden skal der skabes en Geninvesteringspulje, som sikrer, at en lille del af Hedensted Kommunes samlede budget hvert år dels frigøres, og helt og holdent 100% investeres i nye velfærdsopgaver. Geninvesteringspuljen udgør 1% af det samlede driftsbudget og skal findes hver år gennem effektiviseringer, optimeringer og ændringer af måden, vi har indrettet os på. 13
14 Evaluering Målet med Arbejdsgrundlag 2014 og dets tre elementer; Kerneopgaver, Politisk arbejdsform og Økonomiske pejlemærker er som beskrevet, at Hedensted kommune bevæger sig mod en sikring af fremtidens velfærd: Bæredygtig velfærd. Og vi skal løbende evaluere de skridt der tages. I første omgang evalueres den politiske arbejdsform i juni 2014, og de resterende elementer i december
Politisk struktur og ansvarsfordeling
November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående
Læs mereStrategi 2022 Juni
Strategi 2022 Juni 2018 1 Indledning Vi bruger strategien til at sætte få, overordnede pejlemærker, der giver en entydig retning samtidig med at de er rummelige for udfoldelse. På den måde kan vi løbende
Læs mereJuni Arbejdsgrundlag
Arbejdsgrundlag 2018 Juni 2018 BÆREDYGTIG VELFÆRD 3 ARBEJDSGRUNDLAGET 4 FREMTIDENS UDFORDRINGER 4 POLITISK ARBEJDSFORM 5 Fokusliste 7 Udvalgsstruktur 7 Stående udvalg 9 Fritid & Fællesskab og Udvalget
Læs mere15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik
15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik Afsæt For i bedst mulig grad at kunne møde fremtidens udfordringer og få fuld effekt af arbejdet med Kerneopgaverne, er der behov for en politisk arbejdsform,
Læs mereStyrelsesvedtægt 2018 Hedensted Kommune Behandlet af Byrådet 27. september 2017 og 25. oktober 2017
Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Styrelsesvedtægt 2018 Hedensted Kommune Behandlet af Byrådet 27. september 2017 og 25. oktober 2017 INDHOLD KAPITEL 1. BYRÅDET 2 KAPITEL 2.
Læs mereNOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog
Dialogbaseret styringsmodel 2018-2021 Formålet med den dialogbaserede styringsmodel, som blev godkendt i 2015 er, at styringen med afsæt i modellen skal være et værdifuldt redskab for Kommunalbestyrelsen
Læs mereVækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018
3. august 2018 Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018 I Arbejdsgrundlag 2018 er bl.a. den politiske arbejdsform beskrevet. Rammerne for den politiske
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereVækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018
8. juni 2018 Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018 I Arbejdsgrundlag 2018 er bl.a. den politiske arbejdsform beskrevet. Rammerne for den politiske
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereBehov for alles ressourcer
Behov for alles ressourcer Rå-udkast til Handicappolitik for Hedensted Kommune. 2016 1. Forord (½ side) Om processen, involvering, arbejdsgruppe o.l. 2. Vision og bærende principper (½ side) Visionen for
Læs mereBorgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016
Borgerdialog og MED-møde Budgetproces 2016 Frederikssund Kommune Budget 2016 Frederikssund Kommune skal til enhver tid drives så effektivt som muligt til glæde for alle borgere og virksomheder. Den aktuelle
Læs mereEgedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision
Egedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision I Egedal skal kommunens ejendomme danne en fleksibel, multifunktionel og bæredygtig ramme omkring kerneopgaver som læring, omsorg, pleje, sundhed, fritidsaktiviteter,
Læs mereNy politisk arbejdsform
Ny politisk arbejdsform 1. Baggrund De nuværende rammer for det politiske arbejde har været gældende siden 2007, hvor den nuværende styrelsesvedtægt blev skabt i forbindelse med kommunesammenlægningen.
Læs mereOdense Byråd,
Odense Byråd, 2011 1 Ny virkelighed Ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige udfordringer, der præger dagsordenen.
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereIndhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6
1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8
Læs mereNotat. Strategi og Organisation. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Sagsnr.: 2010/14376 Dato: Udkast - Effektiviseringsstrategi.
Strategi og Organisation Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Sagsnr.: 2010/14376 Dato: 29-04-2011 Sag: Sagsbehandler: Udkast - Effektiviseringsstrategi Signe Friis Direktionskonsulent 1. Baggrund og
Læs mereDirektørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd
Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige
Læs mereNOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode
Læs mereFokus på Vækst og Resultater
Fokus på Vækst og Resultater Øget vækst - et pejlemærke i Strategi 2016 I strategi 2016 har vi defineret Øget vækst som, at vi skal udnytte de fordele, der er forbundet med Hedensted Kommunes beliggenhed
Læs mereUdmøntning af tilpasningerne i budget 2017
14. oktober 2016 Udmøntning af tilpasningerne i budget 2017 Indholdsfortegnelse Den politiske retning i Budget 2017 2 Servicetjek og gennemgang af projekter 3 Udmøntning af gevinster ved forebyggelse 3
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mereStyrelsesvedtægt 2014 Hedensted Kommune
Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Styrelsesvedtægt 2014 Hedensted Kommune Sidst revideret af Byrådet 17. december 2014 og 28. januar 2015 UDKAST MED NYE PROCENTSATSER JANUAR
Læs mereApril 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000
April 2013 Struktur og ledelse Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indledning... 3 Målet med strukturen... 3 Afdelingerne... 3 Ledelsesorganisering... 4 Principper for struktur og ledelse... 4
Læs mereREFERAT. Referat af møde i Handicaprådet for Solrød Kommune. Mandag d. 7. december 2015 kl i lokale 1B. Åben dagsorden
SOLRØD KOMMUNE Job- og SocialCenteret REFERAT Emne: Referat af møde i Handicaprådet Mødedato: 7. december 2015 Kl.: 17-19.00 Sted: Lokale 1B Til: Arne Pedersen, Jane Noer, Mette Cadovious, Brian Mørch,
Læs mereVidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg
Vidensdelingsmodellen for Sundhed & Omsorg 2011 1 Indhold Forord... 3 Teoretisk udgangspunkt... 4 Kvalitetscirklen... 4 Formål... 5 Organisering af vidensdelingen i Sundhed & Omsorg... 6 Kvalitetssikring
Læs mereBEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER
BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER FRA PROCES TIL EFFEKT FRA STRUKTUR TIL OPGAVE Kommunaldirektør Gentofte Kommune Frank E. Andersen StyringsAgenda 2015, 8. september Præsentation af Gentofte Kommune 26
Læs mereRealiseringsplan Marts 2019
Realiseringsplan Marts 2019 1 Visionen Tæt på hinanden - tæt på naturen skal sætte retningen for fremtidens Allerød I 2019 har Allerød Kommune fået en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces,
Læs mereØkonomiudvalget; Plan for opfølgning på forandringer i Budget
Økonomiudvalget; Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2014-2017. Dato: 19. februar 2014 Sagsnr.: 13/68721 Forslag til plan for Økonomiudvalgets arbejde med opfølgning på de politisk besluttede
Læs mereBørn og familie udførerområdet Aftalemål November 2016
Børn og familie udførerområdet Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereJob- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune
Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereTemaer for HSU. Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017
Temaer for HSU Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017 Temaer for HSU Indhold 1. Indledning... 3 2. Temaer... 3 2.1 Mål, strategi og økonomi... 3 2.2 Arbejds- og personaleforhold... 4 2.3
Læs mereDen datainformerede kommune - Fra dokumentation til analyse. Thomas Frank Leder af HR, Politik og Udvikling Hedensted Kommune
Den datainformerede kommune - Fra dokumentation til analyse Thomas Frank Leder af HR, Politik og Udvikling Hedensted Kommune Agenda Hedensted Kommune Rammen strategi og organisering af arbejdet Tre typer
Læs mereIntroduktion til nyt Udvalg for Beskæftigelse
Introduktion til nyt Udvalg for Beskæftigelse Januar 2018 Grundlæggende forståelse af beskæftigelsesområdet: Beskæftigelsesministeriet Styrelsen for Arbejdskraft og Rekruttering (STAR) Arbejdsmarked MidtNord
Læs merecivilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune
civilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune Kan civilsamfundet udgøre the missing link mellem reformer og kommunal virkelighed? Bliver der
Læs mereKommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.
Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-,
Læs mereI - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU
I - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU Sagstype Åben : Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 10/391 Baggrund Det nyvalgte Byråd i Høje-Taastrup Kommune drøftede i forbindelse med
Læs mereDagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereRådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Læs mereKerneopgaver, Ledelse og Struktur 2015
November 2014 Kerneopgaver, Ledelse og Struktur 2015 Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Målet... 3 Baggrunden... 3 Kerneopgaver... 3 Bevægelsen... 4 Den organisatoriske struktur... 5
Læs mereDen datainformerede kommune - Fra dokumentation til analyse. Thomas Frank Leder af HR og Analyse Hedensted Kommune
Den datainformerede kommune - Fra dokumentation til analyse Thomas Frank Leder af HR og Analyse Hedensted Kommune Agenda Rammen strategi og organisering af arbejdet Tre typer dataarbejde Status og læring
Læs mereHVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune
HVIDOVREVEJEN Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune 1 LEDELSES- OG MEDARBEJDERGRUNDLAG for Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er en veldrevet organi sation, der bygger på en anerkendende
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereKommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato November 2017 Sagsid 17/14431 Sagsbehandler Sofie Valbjørn Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune A. Titel på
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereKommissorier for ledelsesfora
Notat Kommissorier for ledelsesfora Ramme for ledelsesorganisationen Dato: 18. marts 2019 Sags nr.: 00.15.00-A00-37-13 Sagsbehandler: SFZ Albertslund er kendt for en stor grad af borgerdeltagelse i den
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereReferat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev
Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereDirektionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08
Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...
Læs mereIndholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD
KL Indholdsfortegnelse JANUAR 2018 Ansøgertyper i Teknik og Miljø 1 FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD 2 Indhold Ansøgertyper i Teknik og Miljø KL Weidekampsgade 10
Læs mereVækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018
29. august 2018 Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018 I Arbejdsgrundlag 2018 er bl.a. den politiske arbejdsform beskrevet. Rammerne for den politiske
Læs mereVækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018
29. august 2018 Vækstmål og Fokusliste Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018 I Arbejdsgrundlag 2018 er bl.a. den politiske arbejdsform beskrevet. Rammerne for den politiske
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalget Vi skaber sammen
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalget Vi skaber sammen Mødetidspunkt 21-01-2019 18:30 Mødeafholdelse Mødelokale A+B Indholdsfortegnelse Opgaveudvalget Vi skaber sammen 21-01-2019 18:30 1
Læs mereDagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereStevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014
1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.
Læs mereAktiv hele Livet. Indledning. Beskrivelse af indhold. Holbæk i Fællesskab, Budgetcamp - Budget Omstillingsgruppens principper og anbefalinger
Aktiv hele Livet Indledning Omstillingsgruppens principper og anbefalinger Paradigmeskift i velfærden Omstillingsgruppen foreslår, at det bærende princip i den fremtidige velfærd er, at alle har ret til
Læs mereKommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs mereLedelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør
Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan
Læs mereBorgerinddragelse i Langeland Kommune
Borgerinddragelse i Langeland Kommune Redskaber til, hvordan der kan tænkes mere borgerinddragelse og aktivt d e- mokrati ind i kommunalbestyrelsens arbejde Resultatet af arbejdet i Borgerinddragelsesudvalget
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.
Læs mereHandicappolitik Med plads til alle
Handicappolitik Med plads til alle Handicappolitik Med plads til alle Denne politik retter sig mod borgere, der har varige begrænsninger af fysisk eller psykisk karakter. Udgangspunktet for Hedensted Kommunes
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereUdkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund
Læs mereReferat Kernevelfærdsudvalget tirsdag den 8. august Kl. 16:30 i RA - Kantinen Rådhuset Allerslev
Referat tirsdag den 8. august 2017 Kl. 16:30 i RA - Kantinen Rådhuset Allerslev Indholdsfortegnelse 1. - Godkendelse af dagsorden...1 2. - Lejre Kommunes Kerneopgaver...2 3. - Ministerbesøg...8 08-08-2017
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereUdvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab
Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab Jacob Torfing Aarhus Byråd Silkeborg, 23. Januar, 2014 Store udfordringer Allerførst: tillykke med valget Dernæst: store udfordringer venter Udfordringskatalog:
Læs mereDagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereOverordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.
Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
< Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereOverblik over opgaver - organisation og styring
Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe
Læs mereEt politisk afsæt hvor byrådet sætter retning og følger op. Afbureaukratisering, forenkling af sagsgange og hurtigere beslutningsprocesser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 21. marts 2017 Politikudvikling og styring i Aarhus byråd 1. Resume Indstillingen er en udmøntning af Styringsudvalgets arbejde,
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mere1. Indledning Temaer Mål, strategi og økonomi Arbejds- og personaleforhold Tillid, samarbejde og trivsel...
HR OG KOMMUNIKATION Temaer for HSU Godkendt af HSU 24. marts 2014 Marts 2014 Udarbejdet af: Jytte Beck, Leila D. Pedersen, Bo M. Pedersen, Ulla Mulbjerg og Erik Knudsen. Temaer for HSU Indhold 1. Indledning...
Læs mereUdviklingsplan. for. Specialområde Autisme
Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!
Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =
Læs mereI det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.
N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt
Læs mereHedensted Kommune Job- og personprofil for kommunaldirektør
Hedensted Kommune Job- og personprofil for kommunaldirektør 2. oktober 2014 1. Baggrund Hedensted Kommune, som er i gang med en meget spændende og innovativ udvikling, søger kommunaldirektør, da den nuværende
Læs mereBørnehuset Mariendal AFTALE NOVEMBER 2014
Børnehuset Mariendal AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereKoncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune
Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune 2. udgave, opdateret november 2012 1 Forord Dialogbaseret aftalestyring skal skabe grundlaget for, at de politiske og administrative mål tydeliggøres,
Læs mere