MESTRINGSPROGRAMMER. Lær at tackle Håndbog for koordinatorer

Transkript

1 MESTRINGSPROGRAMMER Lær at tackle Håndbog for koordinatorer

2 Lær at tackle-kurserne Håndbog for koordinatorer Komiteen for Sundhedsoplysning 2015 ISBN (elektronisk version): Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udarbejdet af: Komiteen for Sundhedsoplysning Fotos: Tine Juel Layout: Peter Dyrvig Grafisk Design Kan downloades på

3 Indhold Til koordinatoren 6 Hvad er Lær at tackle-kurser? 7 Formål med kurserne 7 Rolle- og opgavefordeling 7 Baggrund 8 Sådan kommer du i gang 9 Abonnements- og licensaftale 9 Abonnementstyper 10 Koordinatorer 11 Koordinatorintroduktion 12 Instruktører 12 Ulønnede vs. lønnede instruktører 13 Rekruttering af instruktører 14 Hvem kan blive gode instruktører? 14 Hvor finder jeg potentielle instruktører? 15 Uddannelse af instruktører 16 Instruktørens logbog 18 Vejledning og vurdering 18 De første to grundkurser 18 Ikke alle godkendes 18 Hvornår er der instruktørkurser? 18 Revurdering 19 Metodekursus 19 Når du er i gang 20 FØR et kursus 20 Valg af instruktører til kurset 21 Rekruttering af kursister 21 Planlægning 21 3

4 Forberedelse 22 Hvor finder jeg kursister? 22 PR-materialer og annoncetekst 23 Informationsmøde 23 Opfølgning og samtaler 23 Bestille kursuslokale 24 Forberede samarbejde 24 Tjekke instruktørens hjemmeside 25 Bestille vejledning 25 Bestille kursusbøger 25 Lydfiler til afspændingsøvelser 26 Tjek nyeste materiale 26 Forberede ressourcebord 26 Udarbejde deltagerliste 27 Påmindelse til kursister 27 UNDER et kursus 27 Kontakt med instruktører 27 Hvis en instruktør bliver syg 27 Forplejning 28 Efter hvert modul 28 Netværk 28 Spørgeskemaer 28 EFTER et kursus 28 Kursusevaluering 28 SurveyXact 28 Instruktør-koordinator samtaler 29 Netværk 29 Fastholdelse af instruktører 31 Når en instruktør stopper 31 Hvornår er det tid? 32 Netværk for koordinatorer 33 En gang om året 34 Indberetning 34 Instruktørsamling 34 Tilmelding 35 4

5 Værd at vide 36 Info-mails 36 Nationale rapporter 37 Kommunale rapporter 37 Projekt Mere tid 37 Handleplans-app 37 Facebook 37 Kontakt 38 5

6 Til koordinatoren Denne håndbog er til dig, der er koordinator af Lær at tackle-kurser. Den beskriver trin for trin, hvad der skal til for at udbyde, afholde og kvalitetssikre kurserne. Her kan du finde praktiske råd og vejledning, og du kan læse, hvilke opgaver der skal løses før, under og efter kursusafholdelse. Håndbogen er dit værktøj til at sikre, at kurserne bliver afholdt på en måde, der lever op til licensforpligtelserne og til programmernes design. Denne kvalitetssikring vil bidrage til, at din organisation opnår de ønskede resultater for kursisterne. I håndbogen finder du endvidere henvisninger til hjemmesiden: Her kan du hente mere materiale og læse om de specifikke kurser. På hjemmesiden findes bl.a. sider henvendt til koordinatorer og instruktører, disse sider er også relevante for dig. Endelig kan du med fordel læse Lær at tackle Kursuskatalog. Kursuskataloget beskriver, hvorfor det er en god idé at udbyde Lær at tackle-kurser, de enkelte kursers indhold og dokumentation for kursernes effekter. Du kan finde kataloget her: Du kan læse denne håndbog samlet fra start til slut eller anvende den som oplagsbog, når du lige står og mangler svar på et spørgsmål i forbindelse med kursusafholdelse. Bogen er hele tiden under udvikling. Har du en god idé, er der noget, der er uklart, noget der ikke fungerer, eller noget der fungerer virkelig godt, så skriv til os på kfs@sundkom.dk. Den nyeste version af håndbogen kan downloades fra: Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om noget angående Lær at tacklekurserne, er du altid velkommen til at kontakte sekretariatet. Du kan finde kontaktoplysninger her: Med venlig hilsen Sekretariatet for Lær at tackle Komiteen for Sundhedsoplysning 6

7 Hvad er Lær at tackle-kurser? Lær at tackle er borgerrettede kursusprogrammer, som styrker kursisternes kompetencer til at tage vare på egen situation og tackle hverdagen med langvarig sygdom. Kurserne er ikke sygdomsspecifikke, men sammensat så der på samme hold er borgere med forskellige sygdomme repræsenteret. Gennem undervisning, dialog og øvelser lærer kursisterne at håndtere de problemer og udfordringer, som ofte er fælles for mennesker med langvarig sygdom på tværs af diagnoser. Ifølge Sundhedsstyrelsen lever ca. en tredjedel af Danmarks befolkning med en eller flere langvarige sygdomme ( Mange mennesker med fysiske eller psykiske lidelser oplever nedsat livskvalitet og begrænsninger i hverdagen både privat og i arbejdslivet. Det har store omkostninger for såvel mennesker som samfund. Lær at tackle-kurserne er en mulighed for at tilbyde gennemarbejdede kursusprogrammer med dokumenteret effekt i forhold til dette. Formål med kurserne At styrke personlige ressourcer til aktiv egenomsorg hos mennesker med langvarig sygdom At give redskaber til at tackle daglige udfordringer At øge den enkeltes oplevelse af at have kontrol og livskvalitet i hverdagen. Kurserne er et supplement til den rådgivning og undervisning, der i øvrigt finder sted lokalt, og som varetages af bl.a. sundhedsfagligt personale. Dermed erstatter kurserne ikke behandling, men supplerer den. Hvert kursus forløber over 6 eller 7 uger med 1 ugentlig mødegang á 2 ½ time. Kurserne er selvstændige forløb, som ikke kræver opfølgning. I forbindelse med kurset Lær at tackle angst og depression skal kursisterne dog have tilbud om, at de efterfølgende kan deltage i støttende netværk. Lær at tackle har veldokumenterede, positive effekter på deltagernes helbredsstatus og -adfærd samt livskvalitet. Rolle- og opgavefordeling Det er den enkelte kommune, region, patientorganisation eller lignende, der indgår licensaftale og afholder Lær at tackle-kurserne. Komiteen for Sundhedsoplysning står bl.a. for uddannelse af de instruktører, som varetager undervisningen på kurserne. 7

8 Instruktørerne på Lær at tackle-kurserne er typisk almindelige borgere, der selv kender til at have en langvarig sygdom, enten som patient eller pårørende. De ved af egen erfaring, hvordan det er at leve med sygdom, og kan derigennem fungere som rollemodeller for kursisterne. Baggrund Siden 2006 har Komiteen for Sundhedsoplysning udviklet, implementeret og koordineret Lær at tackle-kursusprogrammer til mennesker med kronisk sygdom. Udgangspunktet for alle kurserne er Lær at tackle kronisk sygdom, som er den danske version af det amerikanske Chronic Disease Self-Management Program (CDSMP). CDSMP er udviklet på Stanford Universitet på baggrund af erfaringer med sygdomsspecifikke kurser for patienter med kronisk sygdom. Den amerikanske filosof og psykolog professor Albert Bandura er teoretisk ophavsmand til Lær at tackle-kurserne. Der findes fire Lær at tackle-kurser i Danmark LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION LÆR AT TACKLE JOB OG SYGDOM Læs mere om de enkelte kurser, deres teoretiske grundlag og dokumenterede effekter på hjemmesiden: eller i Katalog over Lær at tackle-kurserne: 8

9 Sådan kommer du i gang I dette afsnit kan du læse om, hvad der skal være på plads, før det første Lær at tackle-kursus kan afholdes i din organisation. Abonnements- og licensaftale Lær at tackle-kurserne administreres af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Komiteen for Sundhedsoplysning har indgået en licensaftale med Stanford Universitet omkring Lær at tacklekurserne og er således ansvarlig på nationalt niveau. For at kunne udbyde Lær at tackle-kurserne skal din organisation tegne en abonnementsaftale, som giver organisationen licens til at udbyde samtlige Lær at tackle-kurser så ofte, det ønskes. Komiteen for Sundhedsoplysning tilbyder fire abonnementstyper, se side 10. Hver abonnementstype indeholder ydelser, som bidrager til at sikre, at organisationen afholder kurser af høj kvalitet og lever op til kravene i licensaftalen. Ydelserne i abonnementet er ikke knyttet til et bestemt kursus, men kan benyttes frit indenfor Lær at tackle-licensen. 9

10 I licensen indgår forskellige forpligtelser for organisationen, herunder: At anvende kursusprogrammet i sin helhed og ikke plukke elementer ud og bruge disse i anden sammenhæng At benytte det nyeste kursusmateriale At indberette antal afholdte kurser og antal kursister, der gennemførte/ faldt fra At kvalitetssikre programmet ved at anvende det i overensstemmelse med retningslinjer for kvalitetssikring, jf. denne håndbog. Kvalitetssikring indebærer følgende: 1. Undervisningen skal varetages af instruktører, der har gennemgået Lær at tackle-instruktøruddannelsen for det pågældende kursus, som vedkommende underviser i. 2. Der skal altid være to uddannede instruktører til stede ved et kursus. 3. De uddannede instruktører skal modtage vejledning og være godkendt til at undervise. 4. Instruktører gennemfører en revurdering hvert andet år. 5. Kursusdeltagerne skal have mulighed for at evaluere kurset skriftligt. Det indgår i aftalen, at kursusudbyderen udpeger en økonomisk ansvarlig samt en koordinator for de kursusprogrammer, som udbydes. Man kan udpege samme koordinator for alle programmer eller en for hvert program. Den økonomisk ansvarlige er organisationens kontaktperson i forhold vedrørende økonomi og forvaltning af kurser. Koordinatoren er kontaktperson i alle øvrige forhold vedrørende det specifikke kursusprogram. Abonnementstyper De forskellige abonnementstyper er Basis, Lille, Mellem og Stort abonnement. De indeholder forskellige kombinationer af pladser til instruktøruddannelse, tillægsuddannelse, instruktørsamling, koordinatornetværk, metodekursus, revurderinger, kursusbøger m.v. Der kan desuden tilkøbes enkeltydelser, hvis behovet viser sig større end først forventet. Jo større abonnement, jo flere instruktøruddannelser, tillægsuddannelser, instruktørgodkendelser, pladser på instruktørsamlingen m.v. indgår i abonnementet. Proportionalt hermed vokser besparelsen ved tilkøb af yderligere enkeltydelser. Man kan frit vælge, hvilke kurser man ønsker at bruge de enkelte ydelser til. Kontakt sekretariatet for mere information om abonnementstyper og deres indhold. Du kan finde kontaktoplysninger her: 10

11 Koordinatorer Kursusudbyderen dvs. kommunen, regionen, patientorganisationen eller lignende skal udpege en lokal koordinator til at varetage følgende opgaver: Rekruttere instruktører og kursister Udbyde og afholde kurser på grundniveau Støtte instruktører efter behov Sikre vejledning og godkendelse af uddannede instruktører Tilbyde sine godkendte instruktører vejledning løbende Samle og bearbejde evalueringsskemaer fra kursister på grund- og instruktørkurser Indberette kursusaktivitet til Komiteen for Sundhedsoplysning én gang årligt Arrangere informations- og netværksmøder Holde instruktører, kolleger og samarbejdspartere orienteret om nyheder vedrørende Lær at tackle-kurserne Undersøge nye samarbejdsmuligheder Stå klar i tilfælde af uforudsete hændelser under et kursus fx træde til som instruktør, hvis en instruktør bliver syg. Det er afgørende for kursernes kvalitet, at organisationen har afsat tid og ressourcer til, at den ansvarlige koordinator kan arbejde med Lær at tacklekurserne. Desuden skal vedkommende være bekendt med de krav, der opstilles i licensaftalen, se ovenfor. Det er et krav, at koordinatoren selv er uddannet instruktør i et af Lær at tacklekurserne. Det skyldes bl.a., at instruktøruddannelsen: sikrer kendskab til kursets indhold og metoder gør det muligt for koordinatoren at støtte sine instruktører letter rekrutteringen af deltagere til kurserne. Udbydes Lær at tackle angst og depression, er det et krav, at koordinatoren uddannes i dette specifikke program. 11

12 Koordinatorintroduktion For nye koordinatorer og udbydere tilbydes en koordinatorintroduktion. Her bliver det gennemgået, hvad man som koordinator skal vide for at kunne udbyde et Lær at tackle-kursus: Hvordan rekrutterer jeg instruktører og kursister? Hvordan sikrer jeg opbakning i min organisation? Hvordan kan jeg få et godt samarbejde med mine instruktører? Hvordan evaluerer jeg kurserne? Kort sagt klædes koordinatoren på til at varetage arbejdsopgaverne i forbindelse med driften af kurserne. Komiteen for Sundhedsoplysning medbringer relevant materiale, herunder PR-foldere m.m., og introduktionen foregår hos kursusudbyderen. Formålet med mødet er at drøfte en hensigtsmæssig organisering af Lær at tackle lokalt, herunder fremgangsmåde og kriterier for rekruttering af kursister og instruktører, identificering af samarbejdspartnere internt og eksternt, kvalitetssikring og evaluering af kurset samt markedsføring. Denne håndbog er også et godt grundlag. Som udgangspunkt tilbydes en brugerorganisation én koordinatorintroduktion pr. abonnementsperiode. Instruktører Lær at tackle-kurserne er baseret på ligemandsprincippet. Derfor skal mindst én af instruktørerne selv have eller have haft langvarig sygdom. Den anden instruktør kan være en tæt pårørende, en fagperson eller lignende. OBS: For instruktører på Lær at tackle job og sygdom skal mindst en af instruktørerne desuden have tilknytning til arbejdsmarkedet. Instruktørerne underviser altid sammen i par af følgende grunde: Det er et detaljeret kursus, som ofte kræver to undervisere for at sikre, at kurset kører som planlagt. Instruktørerne fungerer som rollemodeller for kursisterne, og to instruktører sikrer mere bredde i rollemodelsfunktionen. Instruktørerne hjælper og støtter hinanden. Det er vigtigt, særligt i situationer hvor en instruktør taber tråden, bevæger sig for langt væk fra kursusprogrammet, eller der opstår en vanskelig situation med en kursist. 12

13 Hvis der er problemer med en instruktør fx at vedkommende kommer for sent eller ikke følger programmet så hører du som koordinator om det fra den anden instruktør. For at kunne udbyde et Lær at tackle-kursus skal du derfor have mindst to uddannede instruktører til rådighed. Instruktørerne skal være uddannede i det kursus, de skal undervise i. Ønsker din organisation fx at udbyde Lær at tackle kroniske smerter, skal begge instruktører være uddannet i dette kursusprogram, jf. afsnittet om instruktøruddannelse side 16. Organisationen kan uddanne sine egne instruktører hos Komiteen for Sundhedsoplysning, men det kan også være en mulighed at låne instruktører af en anden organisation til en start. Det er vigtigt, at mindst én af instruktørerne på hvert kursus er en positiv rollemodel. Det indebærer, at instruktøren: har erfaring med at leve med langvarige helbredsproblemer, evt. som pårørende er en aktiv selvhjælper er en inspirationskilde på nogle områder, ikke nødvendigvis på alle ønsker at hjælpe andre i samme situation. Ulønnede vs. lønnede instruktører Instruktørernes indsats er som udgangspunkt frivillig (ulønnet). De seneste år er der sket en udvikling med Lær at tackle-kursernes brug af frivillige, ulønnede instruktører. Nu kan en borger, der er visiteret til fleksjob, arbejde ned til få timer om ugen. Så mange af de borgere, der tidligere kunne arbejde frivilligt som instruktører på Lær at tackle, skal i dag arbejde i fleksjob. Det begrænser muligheden for at arbejde frivilligt oveni. Instruktørerne på det nye kursus Lær at tackle job og sygdom fungerer også som rollemodeller. For at kunne det skal instruktøren selv formå at mestre både sit helbredsproblem og sit arbejdsliv. Det indebærer, at instruktørerne skal have en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse forhold har tilsammen medført, at visse kommuner har tilbudt nogle af deres instruktører, at de kan varetage opgaven som instruktør eller deltidskoordinatorer som en del af deres fleksjob eller praktikforløb. Det betyder, at nogle kommunalt ansatte med langvarig sygdom underviser som en del af deres arbejde og dermed modtager løn for deres indsats. En lønnet instruktør har ofte et andet ansvar og flere opgaver end en frivillig. 13

14 Det er afgørende for kvaliteten af kurserne, at instruktørerne er gode rollemodeller og glade for at undervise. Sådan har det tidligere været, og sådan vil det være fremover. Frivillige instruktører har den store fordel, at deres indsats er båret af entusiasme og ønsket om at gøre en forskel. De stiller op, fordi de har erfaringer med og redskaber til at tackle hverdagen med sygdom, og dem vil de gerne give videre til andre i en lignende situation. Det udgangspunkt gør, kursisterne ofte har lettere ved at spejle sig i den frivillige instruktør. Men også som lønnet instruktør kan man være en god rollemodel og gøre en stor indsats, så længe man kan sige ja til de fire punkter om at være en god rollemodel, som er nævnt på side 13. Har man et instruktørkorps med både ulønnede og lønnede instruktører, er det god idé, at du som koordinator er opmærksom på at formidle de forskellige vilkår og årsagerne hertil til alle dine instruktører. Hvis ikke det er tydeligt, hvorfor nogle instruktører er ulønnede, mens andre får løn fx fordi de også varetager andre opgaver kan det give unødige frustrationer i gruppen. Klare linjer er et vigtigt udgangspunkt for et godt samarbejde mellem dig og dine instruktører. Rekruttering af instruktører Dygtige instruktører er afgørende for kvaliteten af kurserne. For at sikre et højt niveau skal kommende instruktører igennem et nøje tilrettelagt uddannelsesforløb, inden de kan godkendes desuden bliver de gentagne gange vejledt og revurderet undervejs i deres instruktørforløb, jf. afsnittet om instruktøruddannelse på side 16. Hvem kan blive gode instruktører? Det hele starter med rekrutteringen. Rekruttering af instruktører kan med fordel være en vedvarende indsats, der inkluderer flere strategier, se også side 15. Der er mange måder at rekruttere instruktører på. Det vigtige er, at en kommende instruktør lever op til følgende kriterier: Har langvarig sygdom inde på livet og oplever begrænsninger i hverdagen som følge af dette Har lyst til at blive instruktører Er i stand til at deltage i 2 2-dages instruktøruddannelse Er en positiv rollemodel og god selvhjælper Har gode kommunikative færdigheder Har et afklaret forhold til egen sygdom Er rummelig overfor andre mennesker og kan sætte sig selv i baggrunden Ønsker at følge konceptet 14

15 Er selvstændig og ansvarsbevidst Er indstillet på at medvirke til kvalitetssikring af kurset Er indstillet på at deltage i vejledning og netværksmøder. Du kan på finde en liste med inspiration til spørgsmål, der kan være gode at stille en potentiel instruktør for at afklare, om vedkommende kan løfte opgaven. Hvor finder jeg potentielle instruktører? Til en start kan du beslutte, hvem du gerne vil rekruttere, fx mænd, yngre mennesker eller ældre mennesker. Det har betydning for, hvor og hvordan du skal rekruttere. Tænk over, hvor de befinder sig, så du kan gøre dig selv og muligheden for at blive instruktør synlig. Det er nemmere for dig at finde frem til de kommende instruktører end omvendt. Via grundkurset Når kurserne i gang, kan du bede dine instruktører lægge mærke til kursister, som kunne blive gode instruktører. Lad instruktøren spørge, om de er interesserede og hvis ja, så ring dem op og få en snak. Det er også en god idé at have en eller flere af dine kolleger uddannet som instruktører. Det betyder, at der altid er en, der kan springe til, hvis en instruktør bliver syg eller lignende. Rekrutteringen af instruktører kan således med fordel ske via grundkurset, men det kan være nødvendigt at søge andre kilder. Du kan finde inspiration i nedenstående forslag. Andre mulige steder at finde instruktører Vær til stede dér, hvor der kan være potentielle instruktører, hold fx oplæg om kurset i et frivilligcenter, medborgerhuse m.v. Få navn og telefonnummer på interesserede, så du kan ringe dem op. Se dig omkring du kender sikkert nogle, der kunne blive gode instruktører. Måske er det en kollega, din nabo eller en, du kender igennem dine fritidsaktiviteter. Sæt opslag op om muligheden for at blive instruktør, fx i Borgerservice, på frivilligcentre, sundhedscentre eller kulturhuse. Annoncer på relevante hjemmesider, fx eller Lær at tackles facebookside Nævn det i de øvrige sammenhænge, du kommer i hvis du fx er ude at holde oplæg eller lignende og noter navne på evt. interesserede, så du kan ringe dem op. 15

16 Benyt patientforeningernes lokalafdelinger, og annoncer i deres nyhedsbreve. Sæt en annonce i avisen. Bed sagsbehandlere, jobkonsulenter, sygeplejersker, læger og andet fagpersonale med kontakt til borgerne om at nævne kurset og muligheden for at blive instruktør. Annoncer gennem lokalradio eller lokal-tv. Annoncetekst Som inspiration til en annoncetekst kan du bruge PR-foldere om Lær at tacklekurser målrettet instruktører. Der findes en folder for hvert kursus, og du kan finde dem her: Mere information Du kan læse mere om rekruttering af instruktører her: Her kan du blandt andet finde links til gældende lovgivning vedrørende offentlige ydelser, når man ønsker at udføre frivilligt arbejde. Uddannelse af instruktører På alle Lær at tackle-kurser skal undervisningen varetages af uddannede instruktører, hvoraf mindst én har en langvarig sygdom, som er relevant for det pågældende kursus. Fx skal mindst én instruktør på Lær at tackle kroniske smerter kende til at leve med kroniske smerter. Komiteen for Sundhedsoplysning står for at uddanne instruktørerne og afholder løbende instruktørkurser. For at blive instruktør skal man deltage i et 4-dags internatkursus (2 2 dage). Derudover skal instruktøren selv afholde to kurser i sin organisation, fx kommunen, hvor vedkommende bliver vejledt og vurderet på i alt tre moduler, se side 17. Hvis man allerede er godkendt instruktør i et Lær at tackle-kursus, kan man blive uddannet som instruktør på et af de andre kurser ved, dels at deltage i et 2-dags internatkursus, dels at afholde et kursus og modtage vejledning på et til to moduler. På instruktørkurset afprøver aspiranterne alle aktiviteterne på det pågældende Lær at tackle-kursus og gennemfører undervisningsøvelser m.v. Man skal deltage på samtlige kursusdage. Undervisningen varetages af særlige masterinstruktører, som er uddannet til denne opgave af Komiteen for Sundhedsoplysning. Instruktørerne rekrutteres lokalt af de enkelte organisationers koordinatorer. Instruktørerne varetager undervisningen af kursister på Lær at tackle-kurser. 16

17 Instruktørens forløb FRA UDDANNELSE TIL GODKENDELSE 4 dages instruktøruddannelse Instruktørens forløb FOR VIDEREUDDANNELSE I ET NYT KURSUS 2 dages instruktøruddannelse 3 gange vejledning på 2 første kurser 1-2 gange vejledning på det første kursus Godkendelse Godkendelse Revurdering efter 2 år Revurdering efter 2 år Masterinstruktøruddannelse Instruktøruddannelse Lær at tackle-kurser Masterinstruktørerne rekrutteres og uddannes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Masterinstruktørernes opgave er at varetage uddannelse, vejledning og vurdering af instruktørerne. 17

18 Instruktørens logbog Som en del af uddannelsen modtager instruktøren Instruktørens logbog, der er et redskab til instruktørgodkendelse. I logbogen noterer masterinstruktørerne den feedback, som instruktøraspiranten får i forbindelse med sin undervisning på instruktørkurset samt i vejledninger. Dermed giver logbogen et godt billede af, hvordan vedkommende udvikler sig som instruktør. Logbogen bruges også i forbindelse med instruktørens revurdering, og følger dermed instruktøren i hele dennes virke. Vejledning og vurdering På de to første kurser, som instruktøren selv afholder, bliver undervisningen vurderet, hvorefter instruktøren bliver godkendt, hvis undervisningen levede op til de kriterier, der er beskrevet i programmet. Vejledning og godkendelse koordineres af Komiteen for Sundhedsoplysning. Komiteen for Sundhedsoplysning garanterer for kvaliteten af vejledningen og arbejder løbende med at uddanne og kvalitetssikre vejlederne. Vejledning varetages af medarbejdere og masterinstruktører, som er tilknyttet Komiteen for Sundhedsoplysning. Læs mere i afsnittet om vejledning på side 25. De første to grundkurser Det er en fordel, hvis organisationen på forhånd planlægger Lær at tacklekurser og rekrutterer borgere til et hold, således at det første kursus kan afholdes umiddelbart efter, at organisationens instruktøraspiranter har været på instruktørkursus. De skal gerne i gang med at undervise inden for et par måneder, efter at de er blevet uddannet. Ikke alle godkendes Man kan ikke være sikker på, at alle deltagere på et instruktørkursus kommer videre i forløbet og skal undervise på grundkursus. Nogle falder fra undervejs. Det kan være, de ikke klarer sig godt på instruktørkurset. Det kan også være, de selv trækker sig, fordi de ikke vil undervise alligevel, eller fordi deres sygdom forværres. Det samme gør sig gældende for de, der underviser på de første to grundkurser. Organisationens koordinator kan forebygge meget frafald ved at have en grundig snak og forventningsafstemning med sine instruktøraspiranter, inden de starter instruktøruddannelsen, jf. afsnittet om rekruttering af instruktører. Hvornår er der instruktørkurser? Du kan altid se, hvornår der afholdes instruktørkurser og tilmelde deltagere her: 18

19 Revurdering Som et led i kvalitetssikringen af undervisningen på Lær at tackle-kurserne skal man som instruktør revurderes to år efter sin seneste instruktørgodkendelse. Revurdering finder sted: to år efter uddannelse eller seneste godkendelse efter en til to vejledninger. Metodekursus anbefales inden revurdering. Ved revurderingen stilles de samme krav til instruktørerne, som da de oprindeligt blev uddannet. Desuden baseres revurderingen på historikken i instruktørens logbog, hvor der ses på, hvordan instruktøren generelt har klaret sig, samt hvordan vedkommende har omsat den feedback, som han/hun har modtaget i sine vejledninger. I forbindelse med revurderingen vejleder en masterinstruktør den frivillige instruktør 1-2 gange, og det vurderes herefter, om instruktøren kan godkendes til at fortsætte som instruktør i yderligere to år. OBS: Revurderingen gælder for alle de Lær at tackle-kurser, den pågældende er uddannet til at varetage. På samme måde gælder det, at såfremt instruktøren ikke godkendes, mister vedkommende retten til at undervise på alle Lær at tackle-kurser. Metodekursus Når man som instruktør har undervist i en længere periode, kan man støde på andre udfordringer end dem, man mødte som nyuddannet. Derfor kan det være en god idé at deltage i et metodekursus, inden man skal revurderes som instruktør. Metodetræning er relevant for instruktører, som har brug for inspiration og genopfriskning af kurset, og kan fungere som led i organisationernes pleje af instruktørkorpset og som kvalitetssikring af kursusaktiviteterne. Metodekurset afvikles over en dag. Man gennemgår vanskelige aktiviteter, træner i de centrale metoder og får feedback på sin undervisning, så man igen får programmets pædagogik og fremgangsmåder ind under huden. Alle kurser for uddannede instruktører ledes af masterinstruktører. 19

20 Når du er i gang I de følgende afsnit kan du finde oplysninger om, hvad der skal ske før, under og efter afholdelse af et Lær at tackle-kursus. FØR et kursus Som koordinator skal du sikre, at rammerne for en god kursusafvikling er på plads. Hvis der er styr på disse ting, kan dine instruktører slappe af og gøre det, de skal, nemlig undervise. På hjemmesiden kan du finde en tjekliste over de ting, der skal være i orden inden kursusstart. Den giver et hurtigt overblik. Læs mere her: Ellers kan du læse med på de følgende sider, hvor de enkelte ting bliver mere uddybet. 20

21 Valg af instruktører til kurset Afhængigt af hvilket kursus du vil sætte i gang, skal du vælge egnede instruktører. Instruktører på Lær at tackle-kurserne skal altid undervise i par, jf. afsnittet om instruktører side 12. Mindst en af dem skal have en langvarig sygdom inde på livet, som er relevant for det pågældende kursus. For instruktører på Lær at tackle job og sygdom skal mindst en af instruktørerne desuden have tilknytning til arbejdsmarkedet. Lad gerne erfarne og mindre erfarne instruktører undervise sammen. Herudover, så lad gerne instruktørerne selv vælge, hvem de gerne vil undervise med, hvis det er muligt. Undgå så vidt muligt, at instruktører, der ikke kan lide hinanden, underviser sammen. Aftal tidspunkt for kurset med instruktørerne, inden du begynder at rekruttere borgere. Vær sikker på, at begge instruktører kan undervise på alle moduler på det planlagte tidspunkt. Rekruttering af kursister Det, der ofte kan få et kursus til at briste eller bære, er rekruttering af deltagere. Og det er måske sværere, end du umiddelbart forventer. For at starte et kursus anbefales det, at der er mindst 12 og højst 16 deltagere tilmeldt. På den måde kan holdet bære, hvis et par stykker skulle falde fra undervejs. Succesfuld rekruttering kræver planlægning og tid. Det anbefales at påbegynde rekruttering 2 måneder før kursusstart. Inden du begynder at rekruttere, så overvej, hvem det er, du gerne vil rekruttere. Er det mennesker i et særligt område, yngre mennesker, mænd, mennesker i arbejde osv.? Det kan hjælpe dig til at målrette din rekruttering, da målgruppen har betydning for, hvor og hvornår det vil være oplagt at holde kurser, samt hvor og hvordan du annoncerer efter dem. Husk selvfølgelig også på, hvilket Lær at tackle-kursus, du vil rekruttere til og vær opmærksom på inklusionskriterierne for de enkelte kurser. Du kan finde mere på: under de enkelte kursussider. Planlægning Hvor og hvornår du holder kurser kan have indflydelse på, hvor succesfuld din rekruttering bliver. I forhold til timingen af dine kurser skal du kende din målgruppe. Ældre mennesker vil med mindre sandsynlighed deltage på kurset, hvis det foregår om aftenen eller starter meget tidligt om morgenen. Mennesker, der er i arbejde, kan være forhindrede i at deltage på kurser, der ligger i løbet af dagen osv. Overvej også din konkurrence hvad bruger folk ellers tid på? Det er måske ikke smart at afholde et kursus tirsdag eftermiddag, hvis mange i målgruppen evt. går til noget andet der. Hav dette med i dine overvejelser, når du planlægger kurser. 21