Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år
|
|
- Lone Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste forbrug af CO 2 per indbygger. Det er ganske enkelt nødvendigt, at USA mindsker sine udslip, hvis klimaforandringerne skal standses. USA er dog meget tilbageholdende med at forpligte sig til reduktioner i udledningen af drivhusgasser. Faktisk er USA det eneste land i verden, udover Afghanistan, som ikke har ratificeret Kyoto-protokollen. Det vil sige, at landets parlament ikke har godkendt aftalen, og dermed har USA ikke forpligtet sig juridisk til at nedsætte CO 2 -udslippet. En af grundende til, at USA ikke vil tilslutte sig aftalen er, at de amerikanske politikere mener, at begrænsninger på CO 2 -udslippet vil skade den amerikanske økonomi. En anden grund er, at USA vil se andre lande forpligte sig til reduktionsmål, før de selv forpligter sig til noget det gælder ikke mindst Kina. Stigende oliepriser og frygten for, at oliedepoterne med tiden løber tør, er dog medvirkende til at USA, ligesom lande i resten af den vestlige verden spekulerer i, hvordan man kan sikre fremtidens energiforsyning. Man må i fremtiden satse mere på vedvarende energikilder, hvis man vil undgå afhængigheden af de olieproducerende lande i Mellemøsten. Klimaforandringernes konsekvenser i landet USA vil i fremtiden komme til at mærke konsekvenserne af den globale opvarmning på en lang række områder. Den højere temperatur vil medføre en øget risiko for skovbrande, smeltende gletchere og mangel på vand. I de sydlige dele af USA vil ørkenen brede sig og ødelægge landbrugsjorden og flere andre steder vil søer, som forsyner store byer med strøm via dæmninger, være i fare for at udtørre. Der er desuden teorier om, at stigningen af antallet af cykloner, som har ramt USA siden 1970 erne, kan kædes sammen med Atlanterhavets stigende overfladetempatur. Eksempel på spejdernes klimaindsats I anledning af de amerikanske pigespejderes 100 års jubilæum har organisationen sat et stort miljø- og klimaprojekt i søen under navnet Forever Green. Med Forever Green gør pigespejderne en forskel for miljøet og klimaet gennem konkrete handlinger i deres lokalsamfund og får deres familie og skole med. Projektet handler blandt andet om at skifte så mange glødepærer som muligt ud med energisparepærer for eksempel i spejderhytterne og derhjemme og at reducere mængden af plastikaffald ved at bruge indkøbsnet i stedet for plastikposer og drikkedunke i stedet for engangsplastikflasker. Pigespejderne i USA fejrer desuden Earth Hour sammen med resten af verden sidste søndag i
2 marts. Her slukker millioner af mennesker verden over al elektrisk lys i en time, for at spare på strømmen og sætte fokus på vores forbrug af CO 2.
3 Danmark Udvikling: Nummer 19 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 9.8 ton pr. år Klimapolitik I Danmark har vi en høj levestandard og et deraf følgende højt CO 2 -udslip. Forbruget af CO 2 pr. dansker er dog kun det halve af forbruget for en gennemsnitlig amerikaner men næsten 50 gange så meget som en indbygger i Tanzania. Danmark har gennem flere år markeret sig som en grøn spiller i den internationale klimadebat. Det skyldes ikke mindst vores vindmølleproduktion, hvor Danmark har en international føreposition. Vindenergien er en af de vigtigste vedvarende energikilder, vi har og tegner sig for knap 20 % af den samlede danske energiforsyning. Danmark har desuden gjort sig bemærket ved at have haft en vækst i økonomien på cirka 70 % siden 1980 erne, samtidig med at energiforbruget har været stort set konstant. På en lang række områder er der dog stadig plads til forbedring i danskernes klimaindsats. Vi er for eksempel blandt verdens mest kødspisende nationer, og det store forbrug af kød belaster klimaet i høj grad. Ud af de virka 10 ton CO 2 en gennemsnitlig dansker udleder per år tegner kødproduktionen sig alene for cirka to ton. I de internationale klimaforhandlinger er Danmark repræsenteret sammen med resten af EU. Gruppen af europæiske lande forsøger at opnå ambitiøse reduktionsmål i forhandlingerne samt at skaffe midler til en effektiv kontrol, så man sikrer, at de mål, der besluttes, føres ud i livet. EU har vist vilje til at forpligte sig til en samlet reduktion af drivhusgasudledningen på 20 % under 1990-niveau inden Hvis der opnås en global klimaaftale, hvor de andre udviklede lande også forpligter sig til ambitiøste reduktionsmål, er landende i EU villige til at forhøje dette mål til 30 %. Danmark var i 2009 vært for FN s 15. klimatopmøde, kaldet COP 15. Forud for topmødet var der blandt politikere, medier og civilbefolkning opbygget en stor forventning om en bindende klimaaftale som resultat af topmødet. COP 15 var så at sige den konference, som skulle sikre verdens fremtid. Resultatet af forhandlingerne blev desværre en stor skuffelse, da landende ikke kunne blive enige. Det danske formandskab er siden blevet kritiseret for ikke at have udnyttet den historiske chance optimalt. Klimaforandringernes konsekvenser i landet I Danmark vil den stigende temperatur resultere i kraftigere storme, nye sygdomme, hedebølger og oversvømmelser. Flere byer har allerede oplevet kraftige skybrud. Antallet af døgn med frost vil blive mere end halveret, og vi vil formentlig kun opleve sne cirka hvert syvende år og hvid jul hvert 28. år.
4 Sygdomme, som før har været fremmede i det danske klima, vil gøre sit indtog. Det gælder for eksempel malaria. Derudover vil Danmarks farligste dyr skovflåten - blive bærer af den potentielt dødelige TBE, Tick-Borne Encephalitis. Danmark vil dog overordnet set slippe nådigt fra den globale opvarmning ikke mindst fordi vi er et rigt land og har råd til at tilpasse os og træffe de nødvendige foranstaltninger. Af de positive konsekvenser kan nævnes, at badesæsonen vil blive udvidet, og vi vil kunne side udenfor på fortovscaféer uden gasbrændere og tæpper. Eksempel på spejdernes klimaindsat Rundt omkring i landet har mange danske spejdere gennem årene forsøgt at gøre en positiv forskel for miljøet og klimaet, for eksempel ved at plante træer, som optager CO 2 fra atmosfæren. I vinteren 2009, da Danmark var vært for FN s 15. klimakonference, indtog danske spejdere i alle farver Højbro Plads i København og satte fokus på klimaforandringerne med en uges KlimaCamp. På pladsen blev der blandt andet quizzet om nedbrydning af affald i naturen, bygget vindmøller og lavet batterier af kartofler.
5 Tanzania Udvikling: Nummer 148 CO2-udledning pr. indbygger: 0.2 ton pr. år Klimapolitik Tanzania er et udviklingsland i det østlige Afrika med en lille økonomi og et meget lavt forbrug af olie og andre fossile brændstoffer. På trods af dette oplever Tanzania, ligesom mange af landende i Afrika syd for Sahara, allerede nu klimaforandringernes konsekvenser i form af hyppigere tørke. Tanzania mener, ligesom mange andre udviklingslande, at de rige lande skal erkende deres ansvar for klimaforandringerne og påtage sig større CO2- reduktioner. Det er paradoksalt, at det er fattige lande som Tanzania, klimaforandringerne rammer hårdest, når befolkningen stort set ikke har bidraget til den globale opvarmning mange tanzanianere lever et liv helt uden brug af strøm. Tanzania og de andre afrikanske lande syd for Sahara mener, at de rige lande i højere grad skal overføre penge og ny teknologi, som skal gøre dem i stand til dels at tilpasse sig det nye klima, dels at sikre en grøn udvikling. Skal disse lande igennem en industrialisering for at nå ud af fattgidommen, som det skete i eksempelvis Europa, må det ske ved hjælp af bæredygtig teknologi, hvis ikke CO 2 -udledningerne skal eksplodere. Klimaforandringernes konsekvenser i landet Et af de mest synlige beviser på klimaforandringerne i Tanzania er snekappen på toppen af Afrikas tag Mount Kilimanjaro, som forsvinder med foruroligende hast. Det betyder, at befolkningen i området vil komme til at mangle vand. Men den stigende temperatur rammer også på mange andre områder. Regntiderne i det østlige Afrika var tidligere blandt de mest forudsigelige sæsonfænomerne på planeten, men nu falder regnen uforudsigeligt, og det har katastrofale følger for befolkningen, som for manges vedkommende lever af landburg. Masaibefolkningen i det nordlige Tanzania er særligt sårbar overfor klimaforandringerne, da hele deres levevis er baseret på kvægopdræt samtidig med, at de lever i områder, som ofte rammes af tørke. Det uforudsigelige klima betyder, at deres kvæg bliver for svage til at producere mælk og kød. Desuden vil den stigende temperatur medføre, at malaria spreder sig til områder, hvor der ikke var malaria før. Eksempel på spejdernes klimaindsat I Tanzania har store dele af befolkningen ikke adgang til strøm og tilbereder derfor deres mad ved hjælp af træ eller trækul. Det er et problem, at store mængder træer fældes til dette formål, fordi det medfører erosion, og fordi CO2- indholdet i træet ledes ud i atmosfæren, når det brændes. Derfor har pigespejderne i Tanzania holdt et kursus, der handlede om madlavning over solkomfur. I et solkomfur opvarmes maden ved hjælp af varme fra solen. Ved at bruge denne form for komfur kan man nedsætte forbruget af brændsel til
6 madlavning og samtidig spare penge, da solens energi er frit tilgængelig. Til arrangørernes store overraskelse deltog mange mænd i kurset, selvom madlavning traditionelt er kvindernes job i Tanzania. Mændende var ungkarle, som ville lære, hvordan deres mad kunne tilberedes, mens de var på arbejde.
7 Indien Udvikling: Nummer 119 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 1,4 ton pr. år Klimapolitik Indien er verdens tredje-største udleder af CO 2, men med et indbyggertal på mere end en milliard svarer det blot til 1,4 ton pr. person pr. år. I klimasammenhænge kan Indien sammenlignes med lande som Kina og Brasilien. Det er store lande, som lige nu oplever en enorm økonomisk vækst, og som er på vej ud af fattigdommen efter mange år med lav levestandard. I Indien lever en stor del af befolkningen dog stadig i fattigdom. Den økonomiske vækst i Indien er baseret på et stigende forbrug af olie, gas og kul. Indien erkender sit medansvar til den øgede udledning af CO 2, men forsøger at undgå store forpligtelser i reduktion af CO 2 -udslippet, da det vil kunne bremse landets positive udvikling. Inderne kan ikke se, hvorfor de skal reducere udslippet, når halvdelen af dem stadig ikke har adgang til elektricitet. Set fra indernes synspunkt er det vigtigt, at de vestlige lande anerkender, at de økonomier, der nu er på vej frem, hidtil kun har bidraget ganske lidt til klimaforandringerne. Det er de rige landes forurening gennem 200 år, som bærer den største del af ansvaret. Derfor er det dem, som skal betale bøden for de truende klimaforandringer og ikke Indien, som vil have lov til at fortsætte den positive udvikling og vækst til gavn for den fattige befolkning. Klimaforandringernes konsekvenser i landet Man frygter, at en lang række stridigheder og krige vil opstå som følge af den tørke, vandmangel og risiko for oversvømmelse, som klimaforandringerne fører med sig i Indien. Med sin placering for foden af Himalaya er landet klemt inde mellem nabolande, som alle vil forsøge at sikre sig adgang til vand fra bjergkæden. Befolkningen, hvis antal er stærkt stigende, er afhængig af vandet fra gletcherne og floderne i området, men der bliver ikke ved med at være nok til alle. Vandmangel har været en medfølgende årsag til, at Indien tre gange har været i krig med Pakistan om delstaten Kashmir. Derudover vil Indien sandsynligvis blive oversvømmet af flygtninge fra det lavtliggende naboland Bangladesh, som er et af de lande, der er allerhårdest ramt af klimaforandringerne allerede nu. Befolkningen på 140 millioner kan blive tvunget til at flygte ind i Indien, da hovedparten af Bangladesh ligger mindre end seks meter over havets overflade og hyppigt rammes af oversvømmelser. Indien oplever allerede nu mere ekstremt vejr som følge af den globale opvarmning, og det gør det sværere at skaffe vand og mad til den store befolkning. Derfor afprøver man nye metoder inden for effektivisering af energiudnyttelsen og nedsættelse af vandforbruget.
8 Eksempel på spejdernes klimaindsats I 2010 arrangerede 24 spejdere fra Bharat Scouts and Guides, som det indiske spejderkorps hedder, en trekkingtur langs Indiens østkyst for at sætte fokus på den globale opvarmning og dens betydning for netop dette område. Undervejs på turen indsamlede de underskrifter og optrådte med teater og sang for at gøre de lokale fiskere, såvel som turister opmærksomme på problemerne. Gruppen delte desuden postkort med information om klimaforandringernes konsekvenser ud, med en opfordring til at sende dem videre, så informationen kunne brede sig.
9 Kilder Landenes position i udvikling (2010-tal): United Nations Development Programme ( ) CO2-udledning pr. indbygger (2007-tal): United Nations Statistics Division ( ) Klimapolitik og klimaforandringernes konsekvenser: Lars Dahlager og Michael Rothenborg: Turen Går Til De Varme Lande, Politikens Forlag A/S, 2009 Forskellige websites Eksempler på spejdernes klimaindsats: og andre websites
Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereKære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik
Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien
Læs mereDanske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed
INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereVi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er Danmarks statsminister. Jeg går ind for, at en grøn omstilling skal kunne betale sig. Det er vigtigt, at Danmark forbliver konkurrencedygtig og derfor mener jeg,
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public
TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949
Læs mereVejen mod COP15 og en international klimaaftale
Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereDansk professor og Nobelpristager: Vi bør som verdenssamfund indføre en etbarnspolitik
Foto: Jens Hartmann Schmidt Vores planet er presset i knæ af befolkningseksplosionen i verdens fattigste lande, og det vil få klimaforandringerne til at accelerere. Klimaprofessor Jørgen E. Olesen mener,
Læs mereTema 2 Miljø COP15 1
Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt
Læs meremindre co 2 større livskvalitet
dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie
Læs merePolen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mere8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereAppetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag
Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereWASA ET GODT VALG FOR PLANETEN
WASA ET GODT VALG FOR PLANETEN WASAS LØFTE VORES BRAND ER 100% CO2 -KOMPENSERET 1 Vi tror på, at det er vigtigt at gøre en indsats for vores planet ved at reducere vores CO2 udslip og CO2-kompensere. Dette
Læs mereKlimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15
Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset
Læs mereKLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereRoskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1
CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken
Læs mereEuropa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún
Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereWorld Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs mereMORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG
MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Stefan Löfven Jeg er Sveriges statsminister. Sverige er på mange måder et foregangsland. Dette er vi også på miljøområdet. Vi er det land der har mest vedvarende energi og jeg ønsker, at
Læs mere2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.
Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte
Læs mereMellemøsten og klimaforandringerne
dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mark Rutte Jeg er Hollands premierminister. Holland ligger meget lavt, 40% af vores land ville blive oversvømmet, hvis vi ikke havde et stort system af diger og dæmninger. Derfor har Holland
Læs mereSamfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde
Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mereSOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN
Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereKør miljørigtigt og spar både penge og CO 2
Kør miljørigtigt og spar både penge og CO 2 De fleste af os synes, at vi kører ret fornuftigt. Vi ved godt, at man ikke skal køre 60 kilometer i timen i andet gear eller sidde og gasse op for rødt lys.
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs mereIngen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto
Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereKlima i tal og grafik
Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereCO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think
CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think Læsehæfte til 7. 9. kl. 1 Indledning Al forandring har et udgangspunkt. Forandringen er ønsket om en bæredygtig livsstil. Udgangspunktet er respekt. Respekten for
Læs mereKlimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.
Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereVI VIL EUROPA. 1 / 1001 Hjem samtalen om EU hjemme hos dig!
1 / 1001 Hjem samtalen om EU hjemme hos dig! VELKOMMEN TIL SAMTALEN OM EU Kære 1001 Hjem-deltagere Tak fordi I har lyst til at diskutere, hvad EU-samarbejdet i fremtiden skal være! Med 1001 Hjem introducerer
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,
Læs mereEN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT
November 2015 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT Udledning af drivhusgasser er siden Kyoto-protokollen i 1997 steget betydeligt i Fjernøsten. Derfor skal blandt andet Kina med i en ny klimaaftale
Læs mereGlobal opvarmning og klimaændringer - 1 -
Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi
Læs mereAFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera
HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera Den demokratiske Congo republik AFSKAF FATTIGDOM HVAD ER DEN INTERNATIONALE FATTIGDOMSGRÆNSE? 1,7 Dollars om dagen 1,9 dollars
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereKONCEPTPAPIR MARTS 2015 CARE DANMARKS FORSLAG TIL PROJEKTTEMA FOR OPERATION DAGSVÆRK 2016
KONCEPTPAPIR MARTS 2015 CARE DANMARKS FORSLAG TIL PROJEKTTEMA FOR OPERATION DAGSVÆRK 2016 TEMA: Tanzanias unge går sammen i kampen for klimaet. Den smeltende sne på Kilimanjaro er symbolet på en overophedet
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mãris Kučinskis HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mãris Kučinskis Jeg er Letlands premierminister. Letland er klimavenligt, og vi er nået langt med den grønne omstilling på trods af, at vi har en relativt lille økonomi sammenlignet med
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til
Læs mereSmart Energy Campaign. cosmo flash_flickr
Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereJORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS
LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen
Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereVerdens fattige flytter til byen
Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,
Læs mereVerdens første brintby
Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.
Læs mereOrdførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)
Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mere