Baggrundsmateriale noter til ppt1

Transkript

1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste videnskabelige resultater. Præsentationen er opdateret i februar Dias 2 Lad os først forklare forskellen på "klima" og vejr". Mange tænker ikke over forskellen. Vejret er et udtryk for de atmosfæriske forhold på et givet tidspunkt et givet sted og beskrives med temperatur, luftfugtighed, vindstyrke og barometertryk. Klimaet er et udtryk for det gennemsnitlige vejrmønster i en given region over en længere periode. Klimaet har altid og vil også fremover variere af forskellige naturlige årsager. Faktorer, der påvirker klimaet, kan være ændringer i solens stråling, vulkanudbrud, som kan producere enorme støvmængder, som reflekterer solvarmen tilbage i rummet, og naturlige svingninger i selve klimasystemet såsom ændringer i hav- og luftstrømme eller fænomener som El Niño. Men de naturlige årsager kan kun forklare en lille del af den globale opvarmning, som i øjeblikket udvikler sig hurtigere end nogensinde tidligere. Et stort flertal blandt klimaforskere bekræfter, at der er afgørende beviser for, at den aktuelle tendens skyldes stigende koncentrationer af varmefangende drivhusgasser i atmosfæren, som stammer fra menneskelige aktiviteter. Det er særligt forbrænding af fossile brændstoffer til energifremstilling, som udleder CO 2. Dias 3-7 Fakta om klimaforandringerne De mest pålidelige tal for observationer af klimaændringerne finder man i IPCC's fjerde vurderingsrapport. Et resumé af rapporten kan findes på (side 2). Yderligere fakta om klimasituationen: 12 ud af de seneste 13 år har sat varmerekord, gennemsnitstemperaturerne i Europa er steget med næsten 1 C siden 1850, isen på polerne smelter, og et område på størrelse med Skotland forsvinder hvert år, vandstanden i havene stiger med 3,1 mm årligt, det årlige snefald på den nordlige halvkugle er 10% mindre end i 1966, antallet af klimarelaterede katastrofer i Europa er fordoblet op gennem 1990 erne, over de seneste hundrede år er regnmængden steget med 10-40% i Nordeuropa og faldet med 20% i Sydeuropa,

2 i september 2008 sejlede det første handelsskib gennem Nordvestpassagen, som tidligere var blokeret af is. Yderligere observationer nævnt i AR4 rapporten: kolde dage, kolde nætter og frost er blevet mere sjældent i de fleste indlandsområder, og varme dage og varme nætter er blevet mere almindelige over de seneste 50 år, hedebølger forekommer hyppigere i de fleste indlandsområder, voldsomme regnskyl ses hyppigere i de fleste områder, siden 1975 opleves ekstremt højvande hyppigere på verdensplan, øget forekomst af voldsomme tropiske cykloner i det nordlige Atlanterhav siden 1970, gennemsnitstemperaturerne på den nordlige halvkugle var i anden halvdel af det 20. århundrede med stor sandsynlighed højere end i nogen anden 50-års periode i de sidste 500 år, og med nogen sandsynlighed højere end de seneste 1300 år eller mere, observationer fra alle kontinenter og de fleste have viser, at mange af naturens systemer påvirkes af regionale klimaændringer og især temperaturstigningerne, hvoraf effekten er mest udtalt i isområder, tidlige forår og planters og dyrearters bevægelse mod polerne og mod nord er med stor sandsynlighed begrundet i den seneste tids globale opvarmning, i nogle marine systemer og ferskvandssystemer ses ændringer i forekomst af arter og ændringer i alge-, plankton- og fiskeforekomsterne, som med nogen sandsynlighed skyldes stigning i vandets temperatur samt ændringer i isdække, saltkoncentration, iltniveau og strømforhold. Dias 8-9 Hvad er årsagen? Solens energi opvarmer jordens overflade, og når temperaturen stiger, sendes varmen tilbage i atmosfæren i form af infrarød energi. Noget af energien opfanges i atmosfæren af drivhusgasserne. Atmosfæren kommer til at virke på samme måde som et drivhus, som lader lyset slippe igennem og opfanger den producerede infrarøde energi, så der bliver varmt inde i drivhuset. Det er en naturlig proces, som har fået navnet drivhuseffekten", og den er afgørende for at opretholde liv på jorden. Uden den ville gennemsnitstemperaturen på kloden være -18 C, hvor den i øjeblikket er på +15 C. Menneskelige aktiviteter producerer yderligere drivhusgasser, særligt kuldioxid, metan og kvælstofoxid, som udledes i atmosfæren, og det forstærker den naturlige drivhuseffekt og giver et globalt varmere klima. Den ekstra menneskeskabte opvarmning kaldes den forstærkede drivhuseffekt.

3 Illustrationen kan downloades i høj opløsning på [pdf] Dias 10 Læs mere om de 6 drivhusgasser på Dias Hvordan ved vi, at det er rigtigt? IPCC s fjerde vurderingsrapport Der er nye og tydeligere beviser end tidligere på, at størstedelen af den globale opvarmning, som vi har oplevet siden den industrielle revolution, kan henføres til en stigende udledning af drivhusgasser, som stammer fra menneskelige aktiviteter. Udvikling af nye computermodeller samt stadigt flere beviser i form af stigende temperaturer, hyppigere forekomst af ekstreme vejrforhold og andre fænomener bekræfter videnskabsmændenes forudsigelser om klimaændringerne. Computermodellerne viser også, at temperaturerne fortsat vil stige gennem det 21. århundrede, og det vil påvirke både naturen og menneskene. FN s etablering af det mellemstatslige klimapanel (IPCC) i 1988 har været afgørende for den aktuelle viden, vi har om klimaændringerne. IPCC samler hundreder af videnskabsmænd, som vurderer og i fællesskab gennemgår undersøgelser og anden relevant information for at nå frem til en global videnskabelig enighed på klimaområdet. Panelet er den internationale autoritet på klimaområdet, men det skal bemærkes, at panelet ikke udfører egen forskning men derimod samler de nyeste forskningsresultater fra tusinder af eksperter og videnskabsfolk i hele verden i omfattende rapporter med de seneste globale forskningsresultater. IPCC s fjerde store vurderingsrapport blev offentliggjort i 2007 efter seks års arbejde. Rapporten fastslår uden nogen tvivl, at den menneskeskabte udledning af drivhusgasser skaber en global opvarmning, en stigning i de globale gennemsnitstemperaturer, som kan få skæbnesvangre konsekvenser for mennesker, økonomi og miljø. En af de vigtige konklusioner, som det er værd at fremhæve, er, at tiltag til bekæmpelse af klimaforandringerne og tilpasning til virkningerne kan foretages for overskuelige omkostninger. Omkostningerne bliver helt givet meget højere, hvis vi ikke handler nu og først bekymrer os om følgerne på et senere tidspunkt.

4 Dias 13 Hvad gør regeringerne? Regeringerne rundt om i verden har diskuteret klimaforandringerne, siden de blev fremsat som et problemområde. UNFCCC blev etableret i 1992, og konventionen fastlægger de institutionelle rammer for de internationale forhandlinger. Alle de store lande deltager, men konventionen pålægger ikke landene bindende forpligtelser. I 1997 tog man på internationalt plan det næste skridt og vedtog Kyoto-protokollen. Protokollen bygger på UNFCCC rammekonventionen, og fastsætter yderligere juridisk bindende grænser for de industrialiserede landes drivhusgasudledning. Den lancerer også nogle innovative, markedsbaserede mekanismer de såkaldte fleksible Kyoto-mekanismer som skal holde omkostningerne til begrænsning af emissionerne så lave som muligt. UNFCCC s ultimative mål er at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, hvor alvorlige konsekvenser afledt af menneskelige indgreb i klimasystemet kan undgås. De nuværende forpligtelser under Kyoto-aftalen er kun første skridt til at bremse de truende klimaforandringer. EU-målene er at sikre, at den globale gennemsnitstemperatur ikke stiger mere end 2 C over de førindustrielle niveauer. For at undgå det skal de globale drivhusgasemissioner toppe før 2020 og derefter nedbringes væsentligt frem til Den nødvendige reduktion i de globale udledninger kan kun opnås, hvis alle lande yder deres andel i bestræbelserne i forhold til deres respektive ansvar og kapacitet. Og selvom temperaturstigningen holdes under 2 C, er der stadig behov for væsentlige tilpasninger i alle lande. Der er i øjeblikket internationale forhandlinger i gang for at nå frem til en global aftale for perioden efter 2012 på FN s klimakonference i København (i december 2009). Det er en af EU s nøgleprioriteter, at forhandlingerne fører til et positivt resultat. Europa-Kommissionen har udpeget tre primære udfordringer: mål for de industrialiserede lande og tilstrækkelige tiltag i udviklingslandene, behov for at sikre finansiering af tiltag i udviklingslandene (både til nedbringelse af drivhusgasemissionerne og til tilpasning til klimaforandringerne), behov for at etablere et effektivt og globalt kulstofmarked. Læs mere om de internationale forhandlinger på Dias 14 Den Europæiske Union er pioner i kampen mod klimaforandringerne EU har fastlagt mål på mellemlang og lang sigt i sin pakke om "klimaindsats og energi", som medlemsstaterne vedtog i slutningen af Målene er juridisk bindende, og pakken beskriver en række konkrete tiltag til at nå målene. Det overordnede mål om at reducere emissionerne med 20% (i forhold til 1990-niveauerne) er unilateralt, hvilket indebærer, at EU-landene forpligter sig til at nå målet uafhængigt af, hvad andre lande forpligter sig til. Hvis andre lande indgår aftale om lignende tiltag, vil EU overveje at hæve målet til en reduktion på 30%, stadig inden Aftalen afspejler, at en større reduktion er nødvendig på lang sigt. Der er igangværende forhandlinger om at sikre en ny global aftale på klimaområdet under FN, og tidsfristen er udgangen af 2009 ved de internationale forhandlinger i København. Aftalen skal være på plads til den tid for at sikre, at vi har en ny international klimaaftale klar til implementering, når Kyoto-protokollen udløber i Dias 15-17

5 Hvad kan du gøre? Gode råd til, hvad du som person kan gøre for at bremse klimaforandringerne, findes på Tips til en grønnere livsstil på Læs mere om IPCC og UNFCCC