Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Transkript

1 Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af round-up i grundvandet, og hvordan skulle vi kunne vide, om det er klimaforandring eller bare almindeligt stormvejr uden for vores vindue? Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Det betyder: at mængden af naturlige ressourcer er begrænset at vi ikke har ekstra naturområder, hvis vi ødelægger dem, der er tilbage at der ikke er ny, frisk luft til erstatning for den, vi forurener at der ikke er rent vand til erstatning for det, vi forgifter Agenda 21 plancheserien er udarbejdet af NOAH s Bæredygtighedsgruppe Planche 1

2 Bæredygtighed - hvad er det? En bæredygtig udvikling bliver ofte beskrevet som en udvikling, der opfylder de nulevende generationers behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Men der er langt fra enighed om, hvordan begrebet»bæredygtighed«skal defineres. I sig selv giver bæredygtighedsbegrebet ingen retning for, hvor vi skal hen. Vi må selv vælge, hvad vi synes, begrebet skal indeholde, og det kræver, at vi skal diskutere de fælles værdier. Giver det f.eks. mening at snakke om en bæredygtig økonomi, hvis det indebærer, at der bliver mangel på råstoffer for de næste generationer? Ingen kan på forhånd sige, hvordan et bæredygtigt samfund skal se ud. Vi må både lokalt i kommunen, nationalt i Danmark og i internationale sammenhænge skabe nogle billeder af det samfund, vi ønsker for os selv og vores efterkommere. Agenda 21 plancheserien er udarbejdet af NOAH s Bæredygtighedsgruppe Planche 2

3 Den globale ulighed De fleste mennesker mener nok, hvis de bliver spurgt, at alle har samme ret til et køleskab, en bil, et æg til morgenmad eller en bøf til middag, uanset om de bor i Danmark, Tanzania eller Kina. Men i realiteten er levevilkårene for mennesker på jorden i dag meget ulige. Omkring 20% af jordens befolkning står for mere end 80% af det samlede forbrug af råstoffer det vil sige af energien, af metallerne, af fødevarerne osv. Og Danmark er en del af de 20%. Hvad vil der ske, hvis alle jordens indbyggere får samme materielle levestandard, som vi har i Danmark i dag? Vil det overhovedet være realistisk? Vil der mon være metal og energi nok til biler, køleskabe og charterferier til alle? Og vil der være landbrugsjord nok til at dække hele verdens forbrug af kød, vin og luksusvarer? Agenda 21 plancheserien er udarbejdet af NOAH s Bæredygtighedsgruppe Planche 3

4 Det miljømæssige råderum Hvis vi skal dele jordens ressourcer retfærdigt, må vi først finde ud af, hvor meget vi hver især kan tillade os at bruge. Den mængde af fornyelige og ikke fornyelige ressourcer, vi kan tillade os at bruge, kan vi kalde for det miljømæssige råderum. Loftet i det miljømæssige råderum udgøres af den samlede mængde af fornyelige og ikke fornyelige råstoffer, vi kan bruge, uden at overbelaste miljøet og uden at hindre fremtidige generationer i at få adgang til en lige andel af jordens ressourcer. Samtidig skal vi selvfølgelig have dækket vores basale behov for mad, tøj og et sted at bo. Det kan vi kalde for råderummets gulv. Det miljømæssige råderum handler ikke om, at vi alle sammen skal bo i jordhuler og drikke urtethe, men om at vi skal prioritere vores forbrug, så også resten af jordens befolkning kan få dækket deres behov. Der er ikke kun én, men mange forskellige måder at gøre det på. At skabe et samfund inden for det miljømæssige råderum er en udfordring - ikke en begrænsning. Agenda 21 plancheserien er udarbejdet af NOAH s Bæredygtighedsgruppe Planche 4

5 Synligt og usynligt forbrug Skal du have guldring på fingeren? Eller du har det måske allerede? Var du klar over, at din guldring efterlader et temmelig stort hul i jorden? Der skal faktisk flyttes næsten 4 tons jord, grus, sten og klipper for at du kan få ring på fingeren. Flytning af så meget materiale kan selvfølgelig ikke undgå at gøre stor skade på miljøet. Den mængde materiale, der skal flyttes for at udvinde råstof fra jorden, kalder vi for den økologiske rygsæk. Guld har en økologisk rygsæk på 350 kg pr. gram, mens f.eks.sølv kun har en rygsæk på 7,5 kg. pr. gram. Måske skulle du tænke på en sølvring...? Agenda 21 plancheserien er udarbejdet af NOAH s Bæredygtighedsgruppe Planche 5

6 Globale miljøproblemer fælles ansvar De sidste 30 år har FN arbejdet på at skabe internationale aftaler om miljø og udvikling. 1972, FN s topmøde om miljø På dette møde blev miljø for første gang diskuteret i det internationale samfund. 1987, Brundlandrapporten Vor Fælles Fremtid Hvor den bæredygtige udvikling blev defineret som en udvikling, der opfylder vores nuværende behov uden at ødelægge fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. 1992, FN s topmøde om miljø og udvikling i Rio Hvor de sociale sider af bæredygtighed kom i fokus, især fattigdom. Her blev Rio- deklarationen underskrevet. Derudover blev følgende aftalt: - Agenda 21: Et handlingsprogram for hvordan en bæredygtig udvikling opnås - Skovdeklarationen: Principper for forvaltning, bevaring og udvikling af bæredygtigt skovbrug - Klimakonventionen: Om stabilisering af drivhusgasser - Konventionen om biologisk mangfoldighed 1997, FN s særlige generalforsamling, (Rio+5) Opsamling på Agenda 21, regeringsledere forpligtiger sig til at udarbejde nationale bæredygtighedsstrategier. 2002, World Summit on Sustainable Development (Rio +10) 26. august - 3. september i Johannesburg, Sydafrika. Alle regeringer skal præsentere en national strategi for bæredygtig udvikling. Agenda 21 plancheserien er udarbejdet af NOAH s Bæredygtighedsgruppe Planche 6

7 CO 2 -testen Test din families udslip af kuldioxid (CO 2 ) Til højre finder du en søjle, der viser en families årlige udslip af CO 2. På tavlen ved siden af finder du brikker, der illustrerer CO 2 -udslippet for forskellige hverdagsaktiviteter. Sammenstyk familiens forbrug og se, hvor stort det bliver. Hvor langt er I fra det miljømæssige råderum i år 2010 og i år 2030? Hvordan ligger I i forhold til gennemsnittet i dag? Hvorfor er vores CO 2 -udslip vigtigt? CO 2 er en drivhusgas, som kommer, når man afbrænder fossile brændsler som olie, kul og naturgas. Drivhus gasser virker som et isolerende tæppe omkring jorden. Derfor bliver det varmere, når vi sender store mængder af drivhusgasser op i atmosfæren. Det kunne måske være meget rart at få varmere somre i Danmark. Men den globale opvarmning laver allerede mange ulykker rundt om på jorden. Bl.a. flere oversvømmelser, mere tørke og flere orkaner. Vi kan ikke ændre vores CO 2 -udslip fra den ene dag til den anden. Men vi kan lave målsætninger for at sætte det ned. Det er dem, du ser på søjlen. Gennemsnitligt CO 2 -udslip pr. familie i Danmark i 1990 Mål for år 2010 Mål for år 2030 Din families udslip af kuldioxid (CO 2 ) Fyld søjlen ud med brikker, der illustrerer din families kuldioxidudslip. Se hvor I ligger i forhold til gennemsnitsfamilien i dag, og hvor langt der er til bæredygtighedsmålene for år 2010 og Agenda 21 plancheserien er udarbejdet af NOAH s bæredygtighedsgruppe