inddragelse af elever i udskolingen
|
|
- Bertram Søndergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vær digital inddragelse af elever i udskolingen
2 Til fagpersonen Den hastige fremkomst af digitale medier, teknologier og onlineplatforme forandrer børn og unges måder at kommunikere og danne fællesskaber på. Mobiltelefonen er en konstant forbindelse til vennerne, som der i høj grad deles billeder og videoer med. Profiler på sociale medier er en del af identitetsdannelsen, og blogs og videostreamingkanaler spejler hverdagen og peger på nye trends. Næsten alle børn og unge benytter sig af de positive muligheder, som den digitale verden tilbyder. Styrken ved nettet er mulighederne for at skabe kontakt til andre, der har samme interesse, identitet eller udfordring, som man selv har. Det kan især være positivt, når det handler om personlige problemer, som man er for genert til at snakke ansigt til ansigt med andre om. Sociale medier kan bidrage positivt til børn og unges identitetsdannelse, fordi de giver børn og unge mulighed for at reflektere over, hvem de er, når de ser på andre. De kan afprøve forskellige roller, identiteter og grænser. Børns, herunder også klassens og vennernes, fælles referencer flytter sig mere og mere ud på nettet (Facebook, Snapchat, Instagram m.fl.). Børn og unge laver mere eller mindre det samme, som de altid har gjort. Forskellen på nu og tidligere er bare, at det i højere grad sker online og offentligt: De er tilgængelige for vennerne og laver aftaler med dem og deler oplevelser gennem links og billeder. De kommenterer hinanden og udvikler fælles identitet. De er sammen socialt, snakker og møder nye venner og kærester. Men der kan ligesom der kan offline opstå udfordringer og konflikter på nettet. Derfor er det vigtigt, at de voksne omkring børnene tager ansvar for deres udvikling og trivsel også digitalt. Først og fremmest er det vigtigt, at vi husker, at et barns liv og trivsel ikke kan deles op i online og offline. Derfor er vi nødt til at se på nettet, skolen, sportsklubben, familien osv. som forskellige arenaer, der rækker ind i hinanden, og som alle har betydning for barnet. Det er vigtigt at huske på, at børn og unge tager det, de oplever online, med sig videre i deres øvrige liv.
3 ørn og unges digitale trivsel skolens opgave? At blive mobbet (offline eller online), at få delt krænkende billeder eller videoer mod sin vilje eller at blive seksuelt udnyttet online kan have store psykiske og sociale konsekvenser for børn og unge konsekvenser, som kan påvirke deres trivsel og læring. Eleverne bruger på de fleste skoler deres telefoner både i undervisningssammenhæng og i frikvarteret og der er sikkert mange skærme på skolen, som eleverne også kan kommunikere gennem. Vilkårene for kommunikationen på nettet er anderledes end vilkårene for vores kommunikation offline. Det har selvfølgelig også indflydelse på den måde, børn og unge kommunikerer med hinanden på, når de er online. Derfor er det vigtigt, at vi taler med eleverne om deres færden online og hjælper dem til at reflektere over, hvordan deres digitale adfærd har betydning for dem selv og andre. Det er en sag for skolen, og det er helt centralt, at skolen er tydelig om dens værdier for, hvordan vi omgås hinanden både på skolen og på nettet. Med dette forløb kan du som lærer eller pædagog sætte udskolingselevernes digitale trivsel på dagsordenen, øge elevernes viden om og refleksion over digitale problematikker og understøtte dem i at give deres input til skolens digitale værdisæt. Vær opmærksom på, at der, under eller efter arbejdet med modulet, kan opstå situationer, hvor elever fortæller om ubehagelige ting, de har oplevet, eller at du som lærer eller pædagog kan blive bekymret for en elev. Hvis I ikke allerede har en plan for, hvordan I håndterer onlinekonflikter og -problemer på jeres skole, kan I anvende dette materiale til at udvikle jeres digitale beredskabsplan.
4 orløbets temaer Forløbet tager udgangspunkt i tre temaer: Hård tone og mobning på nettet, Ufrivillig deling af private og intime billeder, videoer eller andet materiale og Grooming. Du kan forberede dig på forløbet ved at læse nedenstående om de tre temaer. HÅRD TONE OG MOBNING PÅ NETTET Mobning online er en af de negative konsekvenser ved internettet, som mange skoler har måttet forholde sig til. Den mobning, som tidligere var afgrænset til de fysiske rum, hvor mobbedynamikken fandt sted, følger nu med børnene hjem på deres smartphone. Når mobning foregår online, kan beskeder, billeder eller andet materiale deles hurtigt, og der kan være mange involverede i mobbesituationen, og det er ikke altid klart for den, der bliver mobbet, hvem der står bag mobningen. Mobningen kan også tage form som udelukkelse, hvor en gruppe af børn eller unge sletter en person fra grupper eller som ven på sociale medier, og det kan opleves meget hårdt. Mobning på telefon, computer eller tablet kan umiddelbart være usynlig for de voksne omkring børnene, og det kan være sværere at få hjælp. Ligesom med offlinemobning er det vigtigt at huske på, at mobning er et fænomen, som handler om kultur og om tolerance og trivsel i gruppen. Mobning online kan bære præg af, at den, som sender mobbende indhold, og den, som modtager det, er usynlige for hinanden. Det betyder, at den eller de, som mobber, ikke bliver konfronteret med den mobbedes reaktion og på den måde ikke skal forholde sig til reaktionen eller tage ansvar på samme måde, som hvis mobningen havde foregået i skolegården. Sproget online eller på mobilen kan også være meget hårdt. På nettet findes desuden eksempler på deciderede hadgrupper grupper, som kan knytte sig til en klasse eller en skole, som mobber et barn eller en gruppe af børn, eller nationale grupper, hvor personer bliver hængt ud, eller der postes groft og diskriminerende indhold. I disse grupper hersker en særlig anerkendelseskultur, hvor grove billeder, videoer og kommentarer belønnes med likes. Grænserne for, hvad det er okay at skrive og dele, kan flytte sig meget hurtigt, og tonen bliver i nogle tilfælde bare hårdere og hårdere.
5 UFRIVILLIG DELING AF PRIVATE OG INTIME BILLEDER, VIDE- OER ELLER ANDET MATERIALE En problemstilling, som er opstået i takt med udviklingen og udbredelsen af sociale medier, er ufrivillig deling af billeder, videoer eller andet materiale deling uden samtykke. Her er teknologien med til at mudre og udviske normer, grænser og etiske kodekser, som vi kender dem offline. Fx skriver og deler mange flere ting online, end de ville sige eller dele ansigt til ansigt. Når et billede deles via mobiltelefonen eller over internettet, kan spredningen gå stærkt. Nogle billeder sendes med samtykke og med en forventning om, at det er en privat sag mellem afsender og modtager, mens andre billeder er taget uden samtykke fx som creep shots i en omklædningssituation uden den fotograferedes viden. Billeder videredeles måske via Snapchat eller Messenger, eller måske vises de bare direkte fra skærmen til en vennegruppe. Et privat billede, fx et nøgenbillede, som er delt med hele skolen og måske også elever på andre skoler, kan have enorme konsekvenser for et barn eller en ungs hverdag og skolegang, og børn og unge, som kontakter Red Barnets rådgivning SletDet, beskriver, at det føles som at komme nøgen i skole. I nogle tilfælde ved det krænkede barn eller den unge hverken, hvem der har delt billedet, eller hvor det er delt. Vedkommende føler sig afmægtig. Problemstillingerne er komplekse og kan været meget forskellige: en vred ekskæreste, som deler private billeder med omverdenen; fake-profiler sammensat af forskelligt eksisterende materiale og fremstillet på en krænkende måde; en video, hvor en dreng og en pige kysser, som bruges som middel til negativ social kontrol med trusler om, at videoen vises til familierne; systematiske online billedarkiver af piger fra et særligt område, hvor krænkeren ikke tager hensyn til konsekvenserne for de personer, hvis billeder bliver delt (som fx Vi-
6 borg-mappen); nøgenbilleder af en kæreste, som er delt, fordi man er stolt af ham/hende; videoer delt for sjov for at få anerkendelse, men uden henblik på at skade andre. Situationerne er mange, og de børn og unge, som er en del af dem, har forskellige behov. Vi voksne kan have tendens til at formane børn og unge om, at de ikke må tage og dele billeder af sig selv uden tøj på. Og selvfølgelig skal vi opfordre og hjælpe børn og unge til at overveje de mulige konsekvenser af deres handlinger. Samtidig er det vigtigt, at vi forholder os nuanceret til de forskellige problemstillinger og ikke kommer til at placere skylden hos den krænkede, fordi vedkommende måske selv har taget billedet eller videoen i første omgang. For at forstå billeddeling uden samtykke som specifikt fænomen kan det være hjælpsomt at se på billeddeling som kommunikationsform. Billeder er gået fra at være dokumenterende til at være et middel til samtale og social interaktion. Billederne, vi tager, er med til at kommunikere, hvad vi laver i realtid, og giver mulighed for, at vi kan opleve hinandens verdener på en ny måde. I stedet for at se deling af billeder som et ønske om at ophæve det private er det måske snarere ønsket om at dele hinandens subjektive virkelighed, som er drivkraften. Børn og unge har altid udforsket deres seksualitet, og nyere teknologi er med udviklingen også blevet en del af den proces. Ordet hævnporno bliver brugt om situationer, hvor billeder deles uden tilladelse fra den portrætterede. Det er dog ikke altid hævn, der er motivet for billedspredning. Det kan også skyldes manglende omtanke eller være et redskab til mobning. Billederne har heller ikke altid et seksuelt indhold. Derfor kan det give god mening i stedet at tale om billeddeling uden samtykke % af danske unge i alderen år har delt et nøgenbillede eller intimt billede af sig selv med andre.
7 GROOMING Grooming er en proces, hvor den ældre og mere erfarne krænker anvender manipulation, løgne, smiger og ros samt påfører offeret ansvar og skyldfølelse for derigennem at kunne få offeret til (tilsyneladende frivilligt) at medvirke i seksuelle aktiviteter, der skal tilfredsstille krænkeren. Grooming kan foregå over kort eller lang tid. Det kan være to timer, eller det kan strække sig over måneder. Når det sker online, følger processen ofte et genkendeligt forløb: Han truede mig med at sende min frække dans ud på nettet, hvis jeg ikke smed alt tøjet! Han tilbød mig en gratis dansetime. Men først skulle jeg lige vise, hvor frækt jeg kunne danse på webcam. Han syntes bare, at jeg var så DYGTIG og SMUK. Han spurgte, om jeg ville vise, hvordan jeg dansede. Han kendte nogen, der skulle bruge en danser. Vi skrev sammen på nettet om en musikvideo. Han spurgte, om jeg kunne lide at danse.
8 1. Udvælgelse af offeret. Før den egentlige groomingproces udvælger krænkeren det pågældende barn eller børnene ud fra, hvad krænkeren vil opnå. Valget kan falde på at finde børn, der er usikre og naive, fordi det gør det lettere for krænkeren at opretholde autoritet. Valget kan også falde på børn, der ikke er så bevidste om deres egne grænser og dermed vil være nemmere at overtale til seksuelle aktiviteter. 2. Opbygning af relationer og venskaber. Efter at barnet er blevet udvalgt, begynder den kontaktskabende fase. Her begynder krænkeren at engagere sig i barnet ved at vise omsorg og interesse og spørge til de ting, der berører og interesserer barnet i dets daglige liv. Ofte begynder barnet at skabe en illusion om, at den voksne er dets bedste ven. Venskabet kan underbygges ved, at krænkeren giver barnet gaver. 3. Risikovurdering. Sideløbende med den kontaktskabende fase forsøger krænkeren at få svar på faktuelle forhold for at kunne vurdere risikoen for at blive opdaget. Krænkeren kan fx spørge, hvornår barnet er alene hjemme, om barnet har sin egen computer, og hvad barnets relation til andre voksne er. 4. Den eneste ene-fasen. Her intensiveres kontakten, og krænkeren benytter sig af vendinger som Du kan tale med mig om alt!. Barnet udvikler en større og større følelse af taknemmelighed og føler samhørighed og gensidighed med krænkeren. Hvis den voksne spørger, hvor meget barnet stoler på ham/hende, reagerer barnet ofte ved at sige, at han/ hun stoler ubetinget på personen. For børn, som i hverdagen føler sig tilsidesat, overset eller måske endda mobbet, vil det nye venskab være særlig kostbart. 5. Det seksuelle tema introduceres. Når den gensidige relation er etableret, og barnet giver udtryk for at stole på den voksne, fortsætter kontakten til den seksuelle fase, hvor krænkeren begynder at spørge til ofrets seksuelle interesser og erfaringer og introducerer emner af mere intim og seksuel karakter. 6. Den seksuelle fase. I denne fase vil krænkeren begynde at kræve ydelser fra barnet, og krænkeren vil arrangere et møde eller en situation, hvor overgrebet kan ske, uden andre fatter mistanke. Selvom det formentlig er nyt og ukendt område, vil barnet ofte overbevise sig selv om, at det er ufarligt, fordi barnet har positive erfaringer med personen. Ud over at tale om sex og erotik vil krænkeren bearbejde barnet til at deltage i de seksuelle aktiviteter, der er målet. Det kan være webcamsex eller fysiske møder, hvor barnet skal opfylde krænkerens seksuelle ønsker som en slags modydelse for den omsorg og opmærksomhed, krænkeren har givet barnet.
9 7. Fastholdelse af det hemmelige. En groomingrelation kan stoppe efter det allerførste overgreb, eller den kan fortsætte i årevis. For krænkeren er det vigtigt med kontrol, så barnet ikke afslører overgrebene. Det betyder, at krænkeren på den ene eller anden måde holder barnet eller den unge fast på hemmeligheden. Det kan ske ved trusler om ydmygelse og vold eller ved, at krænkeren manipulerer barnet til at tro, at det er barnets egen skyld at der slet ikke var tale om et overgreb: Du gik jo selv med til det. Du ku jo bare ha sagt nej. Følgerne af grooming kan være alvorlige. Det kan ødelægge barnets tillid til andre mennesker for altid, hvis det oplever, at en person, der har givet det tro på og håb for for fremtiden, udnytter dets tillid og loyalitet for at få sex. Et onlinerelateret sexovergreb, der ikke indeholder et fysisk overgreb, har ikke nødvendigvis mindre indvirkning eller mindre skadevirkning på den unge end det fysiske seksuelle overgreb. Erfaringer viser, at alle børn kan blive ofre for en seksuel krænkelse online, og der findes eksempler på, at selv ressourcestærke børn er blevet narret og manipuleret af krænkeren til at gå langt ud over de grænser, de ellers selv mente, de havde. Samtidig ved vi, at børn med lavt selvværd og dårlige sociale relationer er ekstra sårbare over for groomingens teknikker. På kan du læse mere om digital mobning, deling uden samtykke, grooming og andre digitale problematikker.
10 HVORDAN GØR VI SÅ? Blandt det pædagogiske personale har I muligvis allerede arbejdet med jeres input til skolens digitale værdisæt, I det følgende kan I hente inspiration til at inddrage eleverne. I forløbet med udskolingseleverne skal eleverne reflektere over deres forskellige digitale adfærd og grænser, arbejde med forskellige temaer ( Hård tone og mobning på nettet, Ufrivillig deling af private og intime billeder, videoer eller andet materiale og Grooming ), og til sidst kan eleverne give deres input til skolens digitale værdisæt. Det hele tager 120 minutter. I den følgende vejledning finder du inspiration til øvelser, links til film og forslag til, hvordan du kan tale med eleverne om emnerne i inddragelsesforløbet. I vejledningen er det angivet, hvor lang tid du ca. kan bruge på hver OVERBLIK OVER INDDRAGELSESFORLØBET: Introduktion af arbejdet med det digitale værdisæt og filmen Kommunikation på nettet (10 minutter) Leg: Status på vores digitale adfærd (10 minutter) Temaøvelser (ca. 70 minutter) Temaøvelse 1: Vil du læse teksten op (film og refleksionsspørgsmål) Temaøvelse 2: Er du blevet delt? (vurderingsøvelse og film) Temaøvelse 3: En ny gaming-ven (casehistorie og film) Energizer (10 minutter) Vores input til skolens digitale værdisæt (20 minutter) Materialet er forankret i folkeskolens Forenklede Fælles Mål for danskfagets kompetenceområde kommunikation under færdighedsog vidensområdet IT og kommunikation. Du kan læse mere om målene på Materialet taler desuden ind i skolens arbejde med elevernes trivsel, læringsfællesskabet i klassen og elevernes alsidige udvikling.
11 CA. 10 MINUTTER INTRODUKTION AF ARBEJDET MED DET DIGITALE VÆRDISÆT OG FILMEN KOMMUNIKATION PÅ NETTET Formål: At give eleverne indblik i arbejdet med skolens digitale værdisæt og fortælle dem, at deres bidrag er vigtigt. Beskrivelse: Fortæl eleverne, at I på skolen over det næste stykke tid skal arbejde med at udvikle et digitalt værdisæt, som skal sætte jeres digitale kultur og trivsel på dagsordenen. Værdisættet skal indeholde skolens værdier og handlinger, og både skolebestyrelsen, lærere og pædagoger og eleverne er involverede i arbejdet. Rids forløbets indhold op for eleverne, og forklar, at I i dag skal arbejde med forskellige temaer, som har med børn og unges digitale liv at gøre. Derudover skal klassen i dag give sit input til skolens digitale værdisæt, som elevrådsrepræsentanten vil tage med videre til elevrådet, som sammen vil se på alle klassers input, inden arbejdsgruppen laver værdisættet. Gør det klart for eleverne, at deres input er vigtigt, fordi det er deres digitale trivsel og dannelse, det handler om, og derfor er det rigtig vigtigt, at de forholder sig til emnerne og giver deres input til det digitale værdisæt. Vis eleverne filmen med Red Barnets ungepanel, som snakker om, hvorfor de synes, det er vigtigt at tale om, hvordan man bruger de sociale medier. NÅR VI KOMMUNIKERER ONLINE Formål: At give eleverne viden om, hvordan vilkårene for vores kommunikation online er anderledes end vilkårene for kommunikation ansigt til ansigt. Beskrivelse: Vis eventuelt eleverne oversigten over, hvor meget årige bruger de sociale medier.
12 64 % er på Facebook eller Messenger hver dag 25 % er på hver time. 56 % er på Snapchat hver dag, og 34 % siger, at de er på hver time. 57 % er på Instagram hver dag, og 12 % er på hver time. 63 % bruger YouTube hver dag og 2,5 % hver time. Hvis du ikke kender til de fire medier, så lad eleverne fortælle om, de kan, og hvordan de bruger dem. Fortæl eleverne, at internettet og de sociale medier har indflydelse på den måde, vi kommunikerer med hinanden på, og hvordan vi danner fællesskaber. Næsten alle børn og unge benytter sig af de positive muligheder, som den digitale verden tilbyder. Fortæl eleverne, at de nu skal se en film, hvor Lina, som er psykolog i Red Barnet, fortæller om, hvordan det er anderledes at kommunikere online og med telefonen, end når vi står ansigt til ansigt. Du finder filmen Digital kommunikation her.
13 CA. 10 MINUTTER VORES DIGITALE ADFÆRD Formål: At få eleverne til at reflektere over deres digitale adfærd på en legende måde. Beskrivelse: 1. Alle står i en cirkel. 2. Forklar, at du nu vil sige nogle sætninger. 3. Start gerne med enkle sætninger, som du ved, mange elever i klassen har til fælles, og bland derefter sætninger om digital adfærd ind. 4. De elever, der synes, at sætningen passer på dem, træder et skridt ind i cirklen. Bagefter træder de tilbage i den store cirkel. FORSLAG TIL SÆTNINGER: Jeg har en Instagram-profil. Jeg har prøvet at grine højt af noget online, mens jeg var alene. Jeg deltager i debatter på Facebook. Jeg har prøvet at dele noget på de sociale medier, som jeg fortrød. Jeg har set ting på nettet, som jeg synes var grænseoverskridende. Jeg har prøvet at sige fra over for ting på nettet, som jeg ikke synes var okay. Jeg har fået nye venner på nettet. Jeg har sendt en snapchat i dag. Jeg har givet andre en undskyldning for noget, jeg havde skrevet til dem eller om dem online. Jeg bruger sociale medier til at holde kontakt med venner og familie. Jeg er venner med mine forældre på Facebook.
14 CA. 70 MINUTTER TEMAØVELSER Temaøvelse 1: Vil du læse teksten op? mobning og hård tone på nettet (ca. 20 minutter) Temaøvelse 2: Er du blevet delt? ufrivillig deling af private og intime billeder, videoer eller andet materiale (ca. 20 minutter) Temaøvelse 3: En ny gaming-ven grooming (ca. 20 minutter) Præsentér arbejdet med de tre problematikker for eleverne. Sociale medier kan bidrage med en masse positivt: Man kan holde kontakt med venner, man kan være sammen, selvom man ikke er i det samme rum, man kan møde nye venner, man kan spille spil osv. Men der kan ligesom der kan offline opstå udfordringer, konflikter og problemer på nettet. Fortæl, at I kommer til at tale om nogle svære emner og situationer, man som barn eller ung kan stå i, og gør det klart for eleverne, hvem de kan gå til, hvis de efterfølgende får behov for at tale med en voksen. Fortæl, at I om lidt skal diskutere tre forskellige problematikker, som kan opstå på nettet. Del eleverne op i tremandsgrupper, som sammen skal diskutere og reflektere over filmene, når I har set dem. Introducér det første tema, som handler om den hårde tone og mobning på nettet. CA. 20 MINUTTER VIL DU LÆSE TEKSTEN OP? Formål: At få eleverne til at reflektere over, hvordan det er at modtage en hård besked. At få eleverne til at reflektere over, hvordan vi nogle gange skriver ting, som vi aldrig ville sige til en person ansigt til ansigt. Fortæl eleverne, at det første tema handler om tonen på nettet og om mobning. Vis filmen Vil du læse teksten op?, som du finder på Center for Rummeligheds hjemmeside:
15 Når I har set filmen, så lad tremandsgrupperne diskutere den. I kan fx bruge disse refleksionsspørgsmål: Hvad hæfter I jer særligt ved i denne film? Hvordan tror I, at de børn og unge, som modtager beskederne, har det? Hvordan tror I, at de børn og unge, som har sendt beskederne, har det? Hvad kan man gøre, hvis man ser hårde beskeder/kommentarer på nettet? Er der noget, vi kan gøre for at udfordre digital mobning og digitalt had? Lav en fælles opsamling, hvor grupperne fortæller om deres diskussion, og hvor der er mulighed for at bringe flere perspektiver i spil. CA. 20 MINUTTER ER DU BLEVET DELT? Formål: At få eleverne til at reflektere over ufrivillig deling af billeder og over ansvaret for og konsekvenserne af den ufrivillige deling. Beskrivelse: Introducér det næste tema, som handler om at få delt private eller intime billeder eller videoer ufrivilligt. Vis filmen Er du blevet delt?. Du finder filmen på redbarnet.dk/sletdet under Ressourcer. Når I har set filmen, så lav vurderingsøvelsen. Start med at lave en fiktiv linje på gulvet. Fortæl eleverne, at de nu skal placere sig et sted på linjen. Hvis de synes, at den, som har taget billedet, selv har ansvaret for, at det er blevet delt, skal de stille sig i højre side. Hvis de synes, det er den, som har delt billedet videre, som har ansvaret, skal de stille sig i venstre side. De kan også stille sig i midten eller andre steder på linjen. Når eleverne har placeret sig på linjen, så bed dem forklare, hvorfor de står der, hvor de står, og stil refleksionsspørgsmål.
16 FORSLAG TIL REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvad gør klassekammeraterne? Hvad tror I, at pigen ville ønske, de gjorde? Er der forskel på, om deling af private billeder sker for piger eller drenge? Hvorfor? Hvad kan elever og lærere gøre for at undgå deling af billeder og videoer uden samtykke? Hvordan tror I, pigen i filmen har det? Hvorfor tror I, pigens kæreste har delt billedet? Når I har haft en god dialog, så præsentér eleverne for lovgivningen på området, som er klar. Ansvaret ligger hos den, der deler. 235 om børnepornografi Det er ulovligt at tage/dele billeder af personer under 18 år, hvor der vises seksuelle handlinger (samleje, oralsex, fokus på kønsorganer m.m.). Undtaget er kærestepar over 15, som må dele imellem sig, men ikke med andre. 264 d paparazzi-paragraffen Man må ikke dele krænkende billeder af andre uden at have fået lov af dem. Det kan være alle slags billeder, der udstiller en person paragraffen kaldes også paparazzi-paragraffen, fordi den bruges af kendte, der bliver fotograferet uden deres tilladelse. Fortæl eleverne, at de i Red Barnets anonyme rådgivning SletDet kan få hjælp, hvis de har fået delt private, grænseoverskridende eller krænkende informationer, billeder eller videoer, for eksempel nøgenbilleder. Eller hvis de oplever noget andet ubehageligt online. CA. 30 MINUTTER EN NY GAMING-VEN Formål: At give eleverne viden om groomingprocessen og om, hvad man skal være opmærksom på, når man kommunikerer med fremmede online. Beskrivelse: Fortæl eleverne, at det sidste tema handler om grooming, og at I skal høre mere om, hvad grooming er, men at du først vil læse en historie op. Læs historien En ny gaming-ven op, eller bed eleverne om at læse den selv: I 9. b spiller drengene rigtig meget på nettet. Det kan være WoW (World of Warcraft), Counter-Strike eller noget helt tredje. Peter kommer i kontakt med en af Europas bedste spillere. Dexter er dansker og bor i samme område som Peter. Dexter foreslår, at Peter skal være med i en test, hvor han kan vinde guld. Han skal bare sende nogle billeder af sig selv
17 og svare på nogle spørgsmål om sin krop. Peter deltager i testen og får det aftalte guld. En uge senere skriver Dexter om en ny test. Nu skal Peter sende et billede af sig selv i bar overkrop. Peter synes, det er mærkeligt, men det giver guld, og Dexter er jo super flink. I øvrigt er der også andre drenge i klassen, der er kommet i kontakt med ham. Efter en måned mødes fem af drengene med Dexter på en netcafé. Han er gavmild og køber guld til dem og betaler for deres tid. Han inviterer også i biografen og til LAN-parties hjemme hos sig selv. Og giver gaver. Altså hvis man har deltaget i hans tests I alt sender Dexter fem tests over de to år, kontakten varer. Kravene til det seksuelle indhold stiger hver gang, og til sidst har Peter sendt 20 billeder og filmklip af sig selv, som han virkelig ikke ønsker, nogen skal se. Han fortæller det ikke til nogen, for han synes, det er hans egen skyld, at det er kommet så vidt. En dag er der en af de andre drenges mor, der undrer sig over, at hendes søn har fået nyt webkamera. Så kommer det hele frem, og sagen bliver meldt til politiet. Dexter bliver dømt til psykiatrisk behandling. Drengene får hver kr. i erstatning. Men de får aldrig deres billeder tilbage. Når I har læst historien, så vis filmen, hvor psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet fortæller om grooming. Du inder ilmen Grooming her. Lad tremandsgrupperne summe over historien og filmen, og hvad de særligt hæftede sig ved. Lad dem gøre det i ca. fem minutter. Lav så en fælles refleksion og opsamling. FORSLAG TIL REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvor i historien om Peter tror I, groomingprocessen starter? Kan I se de forskellige faser? Hvad skal man tænke over og være opmærksom på, når man kommunikerer med nogen, man ikke kender, på nettet? Hvad er grooming? Hvad tror I, der skal til, for at man som barn eller ung vil fortælle om det til en voksen?
18 CA. 10 MINUTTER ENERGIZER Regnvejr Formål: At eleverne laver en fælles rytme. At eleverne får brugt kroppen og får ny energi. Beskrivelse: 1. Alle står i en cirkel. Fortæl eleverne, at I skal lave en øvelse, der hedder Regnvejr. I skal sammen skabe et fælles lydniveau og en fælles rytme? 2. Forklar eleverne, at de skal gøre det samme som dig: Gnid hænderne sammen. Bank med højre finger på venstre håndflade. Bank med to fingre. Bank med tre fingre. Klap i hænderne. Stamp med fødderne i gulvet. Stamp hurtigere regnen tager til. Regnen tager af stamp langsomt. Klap i hænderne. Bank med tre fingre to en. Gnid hænderne sammen. Stå stille, og mærk hele kroppen (10-15 sekunder). Du kan se Regnvejr demonstreret på i modul 4. I filmen får du også tips til, hvordan du kan facilitere legen.
19 CA. 20 MINUTTER VORES INPUT TIL SKOLENS DIGITALE VÆRDISÆT Formål: At eleverne giver deres input til skolens digitale værdisæt på baggrund af de diskussioner og refleksioner, som forløbet har frembragt. Beskrivelse: Del værdikortene ud til eleverne, og bed dem udfylde dem i tremandsgrupperne. Fortæl dem, at når de udfylder værdikortene, giver det dem mulighed for at samle op på deres drøftelser og tale om, hvordan skolen kan forebygge digitale konflikter og problemer. Eleverne kan bruge de spørgsmål, som står på værdikortene, eller de kan selv finde på spørgsmål eller sætninger. Når eleverne har udfyldt værdikortene, så lav en kort opsamling, og sørg for, at elevrådsrepræsentanten tager klassens værdikort med til elevrådet. Nu har I talt om børn og unges digitale liv og om kommunikation på nettet, og I har forholdt jer til nogle af de problemer, som børn og unge kan støde på i deres digitale liv. Fortæl eleverne, at det er blevet tid til, at de skal give deres bidrag til skolens digitale værdisæt. Du finder værdikortene
viden om onlinelivets negative konsekvenser
Vær digital viden om onlinelivets negative konsekvenser Vilkårene for kommunikationen online kan betyde, at nogle mennesker også børn og unge kan finde nye, positive fællesskaber. Nogle børn føler måske,
Læs mereinddragelse af elever i indskolingen
Vær digital inddragelse af elever i indskolingen Til fagpersonen Den hastige fremkomst af digitale medier, teknologier og onlineplatforme forandrer børn og unges måder at kommunikere og danne fællesskaber
Læs mereinddragelse af elever på mellemtrinnet
Vær digital inddragelse af elever på mellemtrinnet Til fagpersonen Den hastige fremkomst af digitale medier, teknologier og onlineplatforme forandrer børn og unges måder at kommunikere og danne fællesskaber
Læs mereGrooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen
Grooming processer online Psykolog Kuno Sørensen Konvergens Voksne opsøgende online typer De venskabssøgende (Hvor det vigtige er at opbygge og opretholde venskaber, de føler sig på bølgelængde med børn.
Læs mereGrooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver
Grooming processer online Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Online krænker strategier lige på og hårdt typen: Chauvinistisk skyder med spredehagl Er der en pige her der
Læs mereDenne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.
Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mereUnges liv i den. SikkerChat. digitale verden
Unges liv i den SikkerChat digitale verden Hvad siger de unge selv? Spørgeskemaundersøgelse med 900 besvarelser fra unge mellem 13-18 år Fokusgruppeinterviews med udskolingselever rundt om i Danmark Fokus
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs meresådan arbejder I med skolens digitale værdier
Vær digital sådan arbejder I med skolens digitale værdier Hvis du vil i gang med en proces, hvor I sætter skolens digitale kultur og elevernes digitale trivsel på dagsordenen, er det vigtigt, at du som
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereUnges erfaringer med digitale sexkrænkelser
Unges erfaringer med digitale sexkrænkelser Resumé af danske resultater En tværnational rapport fra Januar 2018 Om denne rapport Denne undersøgelse er foretaget som en del af Projekt deshame, et samarbejde
Læs mereDigitale sexkrænkelser. Workshop. En workshop udviklet af
Digitale sexkrænkelser Workshop En workshop udviklet af Digital Exploitation and Sexual Harassment Among Minors in Europe Understanding, Preventing, Responding Co-financed by the European Union Workshop
Læs mereModul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL
Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:
Læs mereVI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING
VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om digital mobning. Vi kommer omkring - Kendetegn og konsekvenser ved digital mobning Hvad kendetegner mobning
Læs mereInternettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge. Psykolog Kuno Sørensen
Internettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge Psykolog Kuno Sørensen Historisk tilbageblik 1993: WWW WideWorldWeb 2003: Skype lanceres 2010: Ipad lanceres
Læs mereFILMET OG DELT - OM BILLEDDELING UDEN SAMTYKKE. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad betyder billeddeling uden samtykke?
FILMET OG DELT - OM BILLEDDELING UDEN SAMTYKKE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema kommer vi omkring - Billeddeling uden samtykke Hvad betyder billeddeling uden samtykke? Billeddeling uden samtykke
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. SSP Nyhedsbrev Sociale medier
SSP Nyhedsbrev Sociale medier Igennem det sidste år har der være flere episoder af unge mennesker som er kommet i klemme, på grund af billeder der er blevet sendt rundt. Senest sagen om distribution af
Læs mereMateriale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning
Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen
Læs mereDIT BARNS SOCIALE LIV PÅ NET OG MOBIL. Hvad er din rolle som forælder?
DIT BARNS SOCIALE LIV PÅ NET OG MOBIL Hvad er din rolle som forælder? 1 INDHOLD Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle
Læs mereDialog og dilemmakort til forældre klasse
Dialog og dilemmakort til forældre 3.-6. klasse Derfor det vigtigt Sociale medier handler først og fremmest om mennesker og værdier, oplevelser, fællesskab, delinger, interessefællesskaber og at udforske.
Læs mereRefleksionsspørgsmål. Stikord til samtaleemner
Refleksionsspørgsmål Hvad ville I gøre, hvis dette skete for jer? Hvilke problemer kan der være, ved at udveksle billeder på sociale medier? Hvordan kan man vise tillid til hinanden på sociale medier?
Læs mereUndervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning
Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER
LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER FORMÅL Denne øvelse fungerer som opvarmning til forløbet. Formålet med øvelsen er at skabe nysgerrighed omkring emnet, så eleverne føler det vedkommende og relevant
Læs mereTrivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018
Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvilebjergskolen juni 2018 12 1 Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvordan vi forebygger og stopper mobning Hvilebjergskolen skal være et godt og trygt sted for
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mere10 SOCIALE MEDIER Formål: Målsætning: Elever må gerne medbringe mobiltelefoner på skolen. På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:
10 SOCIALE MEDIER Formål: Dette princip omhandler alle former for teknologi, som eleverne benytter i skolen. Princippet gælder uanset om teknologien er ejet af skolen eller af elever/forældre. Målsætning:
Læs mereSeksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde
Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Kuno Sørensen & Gitte Jakobsen Århus kommune 8. juni 2016 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på
Læs mereCHAT PAARALUGU. Klassetrin: Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd
Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd CHAT PAARALUGU Klassetrin: 4.-7. Kære underviser 3 Øvelse 1: Brainstorm 4 Øvelse 2:
Læs mereBørn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet
Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem
Læs mereNotat vedrørende netetik
Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse Juli 2016 Notat vedrørende netetik 9. A har lige fået spisefrikvarter. Monica sidder og ser på billederne, som Alex lige har opdateret fra weekendens fest. Der er mange
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereBørn og sociale medier
Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler
Læs mereberedskabsplan for elevernes digitale trivsel
Vær digital beredskabsplan for elevernes digitale trivsel Hvis I på skolen får viden eller mistanke om, at jeres elever oplever alvorlige digitale udfordringer som for eksempel mobning, ufrivillig deling
Læs mereSådan bruger I cases og dialogspørgsmål
4cases Sådan bruger I cases og dialogspørgsmål Først præsenteres en konkret case, derefter relateres casen til generelle problematikker omkring deling af krænkende materiale, og til sidst skitseres forskellige
Læs mereNORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik
NORDVESTSKOLEN Antimobbepolitik 2017 Vi har et ønske om, at man på Nordvestskolen ser elever, der er glade, trives, tager ansvar for hinanden og har overskud til undervisningen. Det er derfor skolens målsætning
Læs mere1.Hvem er SSP- konsulenten? 2. SSP- historik. 3. SSP- organisationen
1.Hvem er SSP- konsulenten? 2. SSP- historik 3. SSP- organisationen 1 SSP- Styregruppe Mandagsgruppen SSP konsulent Koordinationsgruppe Netværksgruppe Mørkhøj Netværksgruppe Høje Gladsaxe Netværksgruppe
Læs mereHVAD FOR- STÅR VI SOM MOBNING? DIGITAL MOBNING?
Ordet mobning kommer af det engelske mob, som betyder pøbel eller gruppe, og frit oversat betyder mobning pøbel- eller gruppegerning. Det ligger altså i ordet, at der er tale om en gruppe, der terroriserer
Læs mereUNGE OG SOCIALE MEDIER
UNGE OG SOCIALE MEDIER UNGES LIV PÅ NETTET De fleste børn og unge kender ikke til et liv uden internet og mobiltelefon. De skelner ikke mellem deres online-liv og det virkelige liv - det er ofte det samme.
Læs mereBørn og unges digitale liv
Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale
Læs mere2016 FORLØB KLASSE
sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4
Læs mereMobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.
Antimobbestrategi Antimobbestrategi for: Mercantec Gældende fra: 01.05.2017 Formål: Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med antimobbestrategien er give medarbejderne på Mercantec handlemuligheder
Læs mereANTIMOBBESTRATEGI LEARNMARK HORSENS
ANTIMOBBESTRATEGI LEARNMARK HORSENS SEPTEMBER 2017 Mobning er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer, hvor en eller flere udfører en eller gentagne handlinger, der overskrider den andens
Læs mereForebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer
Forebyggelse af blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer Marts 2019 Forebyggelse af blandt unge Co-financed by the European Union Evaluering af deshames undervisningsmaterialer 3 Det
Læs mereNoter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.
Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med
Læs mereVi drager fordel af nærheden i den lille skole alle kender hinanden og tager ansvar.
Trivselspolitik Darum Børneby På Darum skole arbejder vi aktivt med at give eleverne indsigt i forskellige muligheder for trivsel, og hvordan de kan arbejde med konflikter. Konflikter kan og skal ikke
Læs mereTrivselspolitik for Ølsted Skole
Trivselspolitik for Formål: Et godt skolemiljø - hvor elever, forældre og personale trives og føler sig godt tilpas Vi har en anerkendende tilgang til hinanden og skolens fællesskab bygger på omsorg, mod,
Læs mereDit Liv På Nettet - Manus 6. klasse
Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen
Læs mereSKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29
SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29 30 SKOLE-HJEM-MODUL SKOLE-HJEM-MODUL 31 SKOLE-HJEM-MODULET MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Voksne skal hjælpe og beskytte børn,
Læs mereUndervisningsvejledning til udskolingen
Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs mereVestbjerg Skoles Antimobbehandleplan
Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan Indhold Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 1 Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 2 Formål... 2 Definition af mobning... 2 Negative handlinger... 2 Forebyggende
Læs mereSeksuelle overgreb i 2015 5 udfordringer
Seksuelle overgreb i 2015 5 udfordringer Psykolog Kuno Sørensen Udfordring nummer 1 De fleste seksuelle overgreb mod børn begås af personer det nære miljø omkring barnet Med udviklingen af internettet
Læs mereNår børn og unge deler intime billeder på nettet
Når børn og unge deler intime billeder på nettet Nøgen på nettet viden til fagpersoner INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Om deling af intime billeder og film 4 Hvorfor intime billeder? 6 Mange tror, alle andre
Læs mere#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning
spillet Lærervejledning skolekonkurrence 2019 Kære lærer, Dette års skolekonkurrence er baseret på rollespil med dilemmaer, der kan opstå på digitale medier, som giver anledning til refleksion og læring
Læs mereProcesspil i jura og sociale medier. SAGEN OM ANNE ANN Domstolsprøve nr. 2
SAGEN OM ANNE ANN Domstolsprøve nr. 2 1 Domstolsprøve 2 RETSMØDET To grupper får mulighed for at prøve sagen i retten som anklager og forsvarer, med vidneførsel og procedure. Sag nr. 2: Anklagemyndigheden
Læs mereØdsted Skole anvender følgende redskaber til optimering af trivsel og forebyggelse af mobning:
Trivselsplan Trivsel På Ødsted Skole er de gode relationer omdrejningspunktet for at trives i fællesskabet. Vi lægger vægt på den enkeltes deltagelse i og ansvar for fællesskabet. Ødsted Skole anvender
Læs mereDit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder?
Dit barns sociale liv på net og mobil Hvad er din rolle som forælder? 1 Indhold Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle
Læs mereSAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE
SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT
Læs mereViden om rettigheder. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt og trygt liv.
Viden om rettigheder At børn har rettigheder betyder, at de har ret til noget. At der er noget de har lov til, og noget de kan kræve. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt
Læs mereMediepolitik for SFO Bølgen 2017/2018.
Mediepolitik for SFO Bølgen 2017/2018. Indledning De digitale medier og redskaber vokser frem i samfundets udvikling, og har ligeledes også fundet vej ind i børnenes kultur. I høj grad er de digitale redskaber
Læs mereDIALOG ANBRINGELSESSTED
DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.
Læs mereForslag til forløb. TITEL: Digitale spor og delinger 4-5 lektioner
Forslag til forløb TITEL: Digitale spor og delinger 4-5 lektioner MANCHET: Et forløb om, hvilke spor der sættes online, hvordan historier går viralt og hvilke konsekvenser deling af kompromitterende indhold
Læs mereDigital dannelse. Hillerød Kommunes Læringsdag den 7. august 2019
Digital dannelse Hillerød Kommunes Læringsdag den 7. august 2019 Præsentation Vejledning til lærere Undervisning i klasser på 2.- 7. årgang Program Oplæg: Hvad er digital dannelse? Hvorfor er det vigtigt
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.
Læs mereDigital dannelse og trivsel. Inspiration til lærere og pædagoger
Digital dannelse og trivsel Inspiration til lærere og pædagoger Introduktion I forlængelse af læreplanen for trivsel Den Robuste Generation sættes her fokus på digital trivsel og digital dannelse. Hæftet
Læs mereSTOP MOBNING. også på nettet! RESPEKT ANSVAR OMSORG. Smidstrup- Skærup Skole
STOP MOBNING Smidstrup- Skærup Skole også på nettet! RESPEKT ANSVAR OMSORG Side #01 SKOLENS MÅLSÆTNING OG PALS Vi vil ikke acceptere mobning på vores skole. Derfor vil vi gennem arbejdet med PALS skabe
Læs mereDIALOG OM ONLINE TRIVSEL
DIALOG OM ONLINE TRIVSEL DILEMMAKORT Målgruppe: Forældre i 3. og 4. klasse Om aktiviteten Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om online trivsel. Den er udviklet i samarbejde mellem Sex &
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereSAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE
SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-
Læs merecertifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 287 Offentligt TIL ELEVER OG FORÆLDRE certifiedkid.dk ONLINE SECURITY FOR KIDS 9 16 POWERED BY TELENOR Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år.
Læs mereNEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen.
NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen. Vi tror på, at børn gør det rigtige hvis de kan Vi er på Storebæltskolen opmærksomme på, at vores elever har udviklingsforstyrrelser på det kognitive, sociale og
Læs mereBørn og unges digitale liv - kropsbevidsthed og identitet
Børn og unges digitale liv - kropsbevidsthed og identitet N. Zahles seminarieskole d. 1.11.2016 Lone Smidt Pædagogisk fagmedarbejder og projektleder Sex & Samfund Børn og unges digitale liv - kropsbevidsthed
Læs mereKROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.
Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo
Læs mereVærdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse
Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole
Læs mereFrederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereFællesskab, Trivsel og Digital Dannelse
Anti-mobbepolitik Fællesskab, Trivsel og Digital Dannelse Aabenraa Ungdomsskoles dagundervisning henvender sig til unge i en marginaliseret position. Det gælder både socialt, mentalt og i uddannelsessammenhæng.
Læs mereAt skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.
Forord På Abildgårdskolen ønsker vi at alle elever udnytter deres potentiale bedst muligt. Vi ønsker at eleverne trives i og motiveres af, det læringsmiljø som dagligt møder dem. Trivsel opleves individuelt,
Læs mereFilmprojekt 1 Vær opmærksom på dit publikum! En kommentar på en vens væg kan sagtens nå ud til 600 mennesker
SO:ME? Dette projekt sker på baggrund af Furesø Bibliotekernes ønske om at skabe ung-til-ung formidling i forhold til retningslinjer for brugen af de sociale medier. Marie Kruse Gymnasium skal derfor lave
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereDigitale Sexkrænkelser Lærervejledning
Digitale Sexkrænkelser Lærervejledning Viden og vejledning til underviseren Et undervisningsmateriale udviklet af Digital Exploitation and Sexual Harassment Among Minors in Europe Understanding, Preventing,
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereBørns digitale liv og trivsel. Nina Sønderberg Tram Janus Lindknud Jensen
Børns digitale liv og trivsel Nina Sønderberg Tram Janus Lindknud Jensen Børns Vilkår» BørneTelefonen» ForældreTelefonen» FagTelefonen» Uddannelsesafdelingen» Bisidning» Politisk arbejde, projekter mm.
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Justitsministeren og ministeren for børn, undervisning
Læs mereRefleksionsspørgsmål
Refleksion Refleksionsspørgsmålene sætter fokus på, hvad I ved om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb, hvordan I forholder jer til emnet, hvordan I taler om det, og hvad I gør ved det. Nogle arbejdspladser
Læs mereHvor slemt ka det være? En antologi om it-relaterede seksuelle over greb på børn og unge
Hvor slemt ka det være? En antologi om it-relaterede seksuelle over greb på børn og unge GROOMING EN STRATEGISK PROCES Kuno Sørensen, Red Barnet Forud for et seksuelt overgreb er ofte gået en længere proces,
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mereDit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning
Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit
Læs mereVe skabsløbet. Hej og tak, fordi jeg måtte besøge jeres skole.
Ve skabsløbet n PRÆSENTATION AF RED BARNETS ARBEJDE Her får du ni tekster, som du kan bruge, når du holder oplæg på skoler om Red Barnets arbejde. Klip dem ud, og brug dem som talekort. Vær opmærksom på
Læs mereIT Sikkerhed. Digital Mobning.
IT Sikkerhed. Nu i dag hvor vores computer næsten er tilkoplet hinanden 24/7 er det vigtigt at kunne beskytte sin compuder / server mod spyware, virus, spam og skam. Til det er vi gået i gang med at arbejde
Læs mereAnbefalinger om brug af sociale medier i skolen
Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE
Læs mereTRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI
Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives
Læs mereFAKTA OM RETTIGHEDER
FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private
Læs mereTRIVSELS- OG ANTIMOBBESTRATEGI. Øster Farimagsgades Skole
TRIVSELS- OG ANTIMOBBESTRATEGI Øster Farimagsgades Skole Indholdsfortegnelse Trivsels- og Antimobbestrategi... 3 10 gode råd til forældre:... 3 Skolens og Fritidsinstitutionens opgaver... 4 Netadfærd...
Læs mereSæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber
Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles
Læs mere