Undervisningsvejledning til udskolingen
|
|
- Christoffer Fog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undervisningsvejledning til udskolingen
2 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål
3 INTRODUKTION TIL MIN SKOLE MIN VEN Trivsel og stærke, positive børnefællesskaber er med til at forebygge mobning. På den årlige trivselsdag har jeres skole derfor valgt at arbejde med TAL ORDENTLIGT (Call me) og Red Barnets skolemateriale Min skole Min ven. Undervisningsforløbet giver eleverne en forståelse for værdier som tolerance, respekt og omsorg. Og gennem dialog får de mulighed for at arbejde med, hvordan disse kan omsættes til konkrete handlinger. Hver klasse skal lave deres egne Min skole Min ven bud, der er forslag til, hvordan man kan øge klassens trivsel og undgå mobning. Buddene laves i to formater. Et til skoletasken, hvor buddene sættes ind i en skabelon, som udgør elevernes Trivsels-ID. Og et som til slut skrives på kronblade, der sættes på den tilsendte plakat. Plakaten er udformet som stammen på et træ, og sammen med bladene danner den et trivselstræ. Når trivselsdagen er omme, kan I hænge alle klassers Min skole Min ven bud op et fælles sted på skolen. Ud over en plakat per klasse vil jeres skole også modtage en wall sticker per matrikel, som I på skolen selv kan bestemme, hvordan I vil bruge. I kan desuden downloade kronblade, Trivsels-ID og ekstra plakater på redbarnet.dk/minskoleminven. Her finder I også de cases, I skal bruge til undervisningen samt spørgsmål og svar om mobning. Det er en udbredt misforståelse, at der ikke er så meget mobning i udskolingen og særligt de ældste klasser. Faktisk bliver knap hver femte elev i udskolingen mobbet, viser sidste års nationale trivselsmåling. Men ofte har eleverne fået så fasttømrede roller, når de når til udskolingen, at der ikke er mange i klassen, der tænker over, at rollerne kan ændres. Dette undervisningsmateriale hjælper jer med at sætte social trivsel og antimobning på skoleskemaet. 3
4 MÅLGRUPPE Undervisningen er målrettet elever i udskolingen. Fremgangsmåden er den samme for alle klassetrin, men i valg af cases kan I selv sammensætte indholdet, så det passer til jeres klasse. ANVENDELSE AF MATERIALET Klasserne laver deres Min skole Min ven bud ved hjælp af et undervisningsforløb, der bliver styret af en af klassens fagpersoner. Det er en fordel, at det er en fagperson, der kender klassen godt. Undervisningen er opbygget sådan, at eleverne skal forholde sig til konkrete cases og diskutere, hvordan de vil håndtere og forebygge situationerne. Derudover skal de tage stilling til, hvornår og hvordan de har brug for støtte fra en fagperson eller forælder. Til sidst i undervisningen skriver klassen deres Min skole Min ven bud ned på kronblade, der sammen med plakaten med træstammen vil udgøre klassens trivselstræ. Et træ, der symboliserer et bud på, hvordan eleverne styrker fællesskabet i klassen. TIDSFORBRUG Undervisningsforløbet er udarbejdet, så det kan afholdes på ét modul. Det kan dog med fordel benyttes over to moduler, så I kan gå i dybden med klassens trivsel. Din klasse kan få behov for at gå mere i dybden med bestemte emner. Fx net-etik, tolerance af hinandens forskelligheder og retningslinjer for fester. Vi anbefaler, at I tager jer tid til disse snakke i klassen og får skrevet jeres aftaler ned på klassens Min skole Min ven kronblade. HER HJÆLPER VI HINANDEN 4
5 Hvis I vælger at bruge mere tid til undervisningen i klassen, kan I fx lave en eller flere af følgende aktiviteter: Inddrage flere cases, så I kommer hele vejen rundt om klassens hverdag. Lave separate klasseaftaler inden for de emner, der har skabt særlig interesse eller spørgsmål blandt eleverne. Fx brug af digitale medier eller sprog og kropssprog. Du kan bede klassen om selv at finde på flere cases, eller du kan finde på en. Eleverne skal så i fællesskab finde frem til, hvordan de vil håndtere casen og forebygge den. FORBEREDELSE Vælg cases Alle elever og klasser er forskellige. Min skole Min ven indeholder derfor 17 cases, der alle er inspireret af sande fortællinger fra børn og unge. Casene er ikke nødvendigvis beskrivelser af mobbesituationer, men situationer, der kan føre til mobning, eller som er et symptom på mobning. Forud for undervisningen vælger du minimum to cases, som du vil bruge i klassen. Du kan evt. udvælge casene i samråd med klassen eller klassens elevrådsrepræsentant. Casene har forskellige temaer. Det vigtigste er, at du vælger cases med paralleller til klassens hverdag, så de danner bro til de bud, som klassen skal lave til sidst. De fleste af casene er nedskrevet, så du kan læse dem højt for klassen. Som noget nyt til Min skole Min ven 2017 er der fire videocases til udskolingen. Videocasene bruges på samme måde som de øvrige cases, men giver mulighed for at skabe en anden dynamik i undervisningen. På næste side kan du se overskrifterne på alle cases til udskolingen. HER ER ALLE VIGTIGE 5
6 Cases: 1. Når personer ændrer sig (videocase) 2. Jeg vil helst bare være alene (videocase) 3. Den nye elev i klassen (videocase) 4. Fødselsdagen (videocase) 5. Tæskeholdet 6. Udfordringen 7. Fest 8. Populær eller ydmyget? 9. Du er for sart 10. At interessere sig for noget andet 11. Øgenavn 12. Når grænsen er nået 13. Venskaber 14. Ord, der gør ondt 15. Købe venner 16. Grin som forsvar 17. Klassens klovn Hvad gør jeg, hvis casene ikke passer til min klasse? Skriv selv en case med udgangspunkt i dit kendskab til klassen. Vær opmærksom på, at du ikke kommer til at udstille eleverne. Få eleverne til at skrive cases og finde på forslag til håndtering. Se, om du kan bruge de cases, der er målrettet mellemtrinnet. Det er en fordel, når I arbejder med emnet mobning, at I diskuterer handlemuligheder ud fra en opdigtet case. Det gør emnet mindre følsomt, og det får eleverne til at sænke paraderne. Vær opmærksom på, at casene primært er til for, at eleverne kan drøfte mobning forebyggende. I kan derfor sagtens diskutere casene, selvom der ikke er mobning i jeres klasse. 6
7 Print og medbring materialer MATERIALER: Tape Kort med tallene 1-4 Videocases Cases Kronblade til klassens Min skole Min ven bud Trivsels-ID til alle i klassen Brug plakaten og print evt. ekstra ud Klargør lokale Eleverne skal kunne bevæge sig rundt imellem lokalets fire hjørner og lokalets midte som en del af undervisningen. Det kan derfor være nødvendigt at flytte rundt på borde og stole. I lokalets fire hjørner hænger du tallene 1-4 op. I figuren er vist hvordan. De blå felter markerer, hvor borde og stole kan stå. 1 Klassens midte 2 Gør klar til visning af video, hvis I bruger en af de fire videocases
8 DREJEBOG FOR UNDERVISNINGEN DET SKAL DU GØRE: Opvarmningsleg: Vi er alle forskellige minutter Diskussion af case runde 1 med fokus på håndtering af mobning. 30 minutter Diskussion af case runde 2 med fokus på forebyggelse af mobning. 10 minutter Gentag håndtering og forebyggelse med alle de cases, I har udvalgt. 40 minutter pr. case Ekstra aktivitet: Trivsels-ID. Hvis I vil arbejde med Trivsels-ID, så sæt yderligere 30 minutter af til det. Opvarmningsleg: Vi er alle forskellige Du starter undervisningen med at varme eleverne op ved hjælp af en lille øvelse. Øvelsen sætter fokus på, at I som klasse både har forskelle og ligheder. Til at starte med samler du eleverne i midten af lokalet. Du inddeler nu eleverne ud fra kategorier, som du selv finder på. Ved at bede eleverne gå til hver deres ende af lokalet ud fra hvilke kategorier, de passer i, bliver elevernes forskelle og ligheder understreget. Gentag øvelsen flere gange. Kategorierne kan fx være: Alle, der har/ ikke har en lillebror, Alle, der har/ikke har leverpostej med osv. Du kan også inddele eleverne efter interesser, hvis du vurderer, at de vil lære nye sider af hinanden at kende på den måde. Du runder øvelsen af ved at tale med eleverne om, at en klasse altid har mange forskelle. Det er godt, fordi alle i klassen kan bidrage med noget forskelligt og det styrker fællesskabet. 8
9 Vær opmærksom på, at eleverne i nogle klasser kan have uskrevne regler for, hvad der er acceptabelt. Det kan fx være, hvilket tøj de har på, hvilken sport de dyrker, eller hvilke sociale platforme de har profiler på. I disse klasser skal du være varsom med, hvad du inddeler klassen efter, så du ikke ved et uheld kommer til at udstille de elever, der ikke lever op til klassens uskrevne regler. Hvis du får fornemmelsen af, at du rammer et ømt punkt for klassen, kan du med fordel snakke med klassen om det ved at spørge til klassens uskrevne regler på en nysgerrig og anerkendende måde. Håndtering af mobning I skal nu i gang med at arbejde med de cases, som du har udvalgt. I arbejder med en case ad gangen. Eleverne skal først tage stilling til, hvordan de vil håndtere casen og derefter, hvordan de vil forebygge, at det samme sker i deres klasse. Eleverne skal nu finde frem til, hvordan de vil håndtere mobning. Du skal samle eleverne i midten af lokalet igen. Denne gang læser du en case op eller viser en videocase. Herefter kan I tage en dialog om casen. Du finder forslag til dialogpunkter i den enkelte case. Der er også dialogforslag til videocasene. Herefter gennemgår du de fire forslag til håndtering af casen med klassen. Forslagene til håndteringen af casen er opdelt sådan, at tre af forslagene er givet på forhånd. Det fjerde forslag er den opfindsomme. Det betyder, at eleverne her selv skal finde på en måde at håndtere casen på. De fire muligheder udelukker ikke hinanden, så eleverne må gerne vælge flere af dem. Når du gennemgår forslagene, dedikerer du hvert hjørne i klassen til et forslag, så forslag ét læses op ved hjørne #1, forslag to læses op ved hjørne #2 osv. Alle kan tage ansvar Gennem casene beder vi det enkelte barn om at vælge handlinger, det vil udføre for at stoppe og forebygge uhensigtsmæssige mønstre i klassen. Det skal dog ikke forstås sådan, at det er det enkelte barns ansvar at gøre noget. Med dette materiale ønsker vi blot at gøre opmærksom på, at alle kan tage et ansvar, og at alle har en rolle, når der skal handles over for mobning. 9
10 Stem med fødderne Eleverne skal nu stemme med deres fødder ved at stille sig i det hjørne, som repræsenterer den måde, de vil håndtere casen på. Når alle elever har placeret sig i et hjørne, spørger du dem, hvorfor de har valgt, som de har. De elever, som har placeret sig ved den opfindsomme, skal fortælle, hvilke forslag de har. På nogle skoler har eleverne i grupper lavet casene om til rollespil, som de filmer på deres telefoner. Gennem rollespillene viser eleverne, hvordan de vil håndtere casene. Hvis der er elever, der har svært ved at placere sig, kan I med fordel snakke om, hvad der gør det svært: Det er svært at finde på en løsning, der virker. Det er svært at relatere sig til casen. Det er utrygt at fortælle klassen, hvad man mener. Du kan nu starte en dialog i klassen om de forskellige forslag til at håndtere situationen. I kan fx opstille fordele og ulemper ved de forskellige forslag på tavlen. Det er vigtigt at understrege, at der er mange gode måder at håndtere casen på, og at den ene ikke nødvendigvis udelukker den anden. Ved hver case finder du nogle opmærksomhedspunkter til casen og forslag til dialog om casen. Det er op til dig, om du tager dialogen i klassen før eller efter, at eleverne stemmer med fødderne. 10
11 Min skole Min ven buddene Rund øvelsen af med at spørge eleverne, om der er nogle af forslagene, som de vil have med i klassens Min skole Min ven bud. Skriv klassens beslutninger ned, så I til sidst kan tilføje dem på kronbladene og sætte dem på plakaten. Spørg også, om der er noget, eleverne mener, at lærere, pædagoger eller forældre skal hjælpe dem med. Forebyggelse af mobning Eleverne skal nu ind i midten af lokalet igen. Ud fra samme case skal I lave samme øvelse, som da I talte om håndtering af mobning. Denne gang skal eleverne dog forholde sig til, hvordan de kan undgå, at samme situation sker for dem. Brug fremgangsmåden fra før, hvor du gennemgår hvert forslag til at forebygge situationen. Igen går du rundt fra hjørne til hjørne og dedikerer et forslag til hvert hjørne. I samler igen op ved at skrive klassens beslutninger ned, så I har dem til senere. Husk også at spørge, om der er noget, eleverne mener, at lærere, pædagoger eller forældre skal hjælpe dem med. Gentag øvelsen med nye cases Afhængigt af hvor meget tid I har afsat, kan I nu gentage øvelsen med så mange cases, som I har lyst til. Vær opmærksom på, at der kan opstå et behov i klassen for at gå mere i dybden med emner, inspireret af casene. Du kan med fordel prioritere disse snakke i klassen og så bruge færre cases eller afsætte mere tid. Når klassen har arbejdet med de planlagte cases, skal I sammen gennemgå klassens Min skole Min ven bud og skrive elevernes beslutninger ned på kronbladene. I kan nu vælge at hænge plakaten med kronblade påskrevet jeres Min skole Min ven bud op i klassen og evt. andre steder på skolen. HER ER VI MOD MOBNING 11
12 Ekstra aktivitet: Trivsels-ID Giv hver elev et Trivsels-ID, og bed dem klippe det ud. Afhængig af klassen kan du vælge, at de skal arbejde videre med deres Trivsels-ID ved at eleverne skriver 1-3 punkter ned, som de selv vil tage ansvar for at gøre for at styrke klassens fællesskab. FÆLLES MÅL Min skole Min ven har fokus på, hvordan eleverne får kompetencer til at trives bedre i skolen og sammen skabe trygge og tolerante børnefællesskaber i skolen. Her er det kort beskrevet, hvordan Min skole Min ven relaterer sig til formål og kompetenceområder for de mest relevante Fælles Mål: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk og samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab I arbejdet med Min skole Min ven er formålet blandt andet, at eleven er i stand til at diskutere trivsel, grænser og rettigheder samt forebyggelse af vold og overgreb af både fysisk, psykisk og seksuel karakter. Derudover vil eleven arbejde med at vurdere følelsesmæssige dilemmaer i relationer. Dansk I arbejdet med Min skole Min ven er fokus primært på kompetenceområdet kommunikation. Eleven har viden om demokratisk dialog, som alle kan deltage i aktivt, åbent og analytisk. Eleven har viden om sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer også på internettet. Samfundsfag I arbejdet med Min skole Min ven kan du inddrage kompetenceområdet sociale og kulturelle forhold. Her er fokus på, at eleven har viden om sociale grupper og fællesskabers betydning for socialisering og identitetsdannelse. 12
13 Vil I arbejde mere med klassens fællesskab? Arbejdet med klassens Min skole Min ven bud kan gøre jer opmærksomme på områder, I gerne vil arbejde mere i dybden med. Red Barnet tilbyder en række gratis undervisningsmaterialer via skolesitet redbarnet.dk/skole. Mobning DropMob: Red Barnet og Skole og Forældres materiale DropMob hjælper skoler med at lave en antimobbestrategi, der virker. Undervisningen, du netop har gennemført, er en del af processen i DropMob. Du henter DropMob gratis på redbarnet.dk/dropmob. Unges digitale liv Ønsker I at arbejde mere med elevernes digitale liv på internet og mobil, kan du bruge oplysningssiden Sikker Chat på redbarnet.dk/skole, som er udviklet af Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd. På redbarnet.dk/sletdet rådgiver Red Barnet, hvis elever har fået delt private, grænseoverskridende eller krænkende informationer, billeder eller video, fx nøgenbilleder. 13
14 MIN SKOLE - MIN VEN Undervisningsvejledning til udskolingen Min skole Min ven
Undervisningsvejledning til mellemtrinnet
Undervisningsvejledning til mellemtrinnet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4
Læs mereUndervisningsvejledning klasse
Undervisningsvejledning 3.-10. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker
Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I 7.-10. KLASSE Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL FAGPERSONEN KORT OM UNDERVISNINGEN FORBEREDELSE DREJEBOG
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker
Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I 3.-6. KLASSE Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL FAGPERSONEN Målgruppe Tidsforbrug KORT OM UNDERVISNINGEN
Læs mereUndervisningsvejledning til indskolingen
Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereSÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker
SÅDAN BIDRAGER personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS
Læs mereSÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker
SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS INPUT TIL ANTIMOBBESTRATEGIEN
Læs mereSÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI Fritidshjem og -klubber FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Det er den pædagogiske leder, der beslutter, om jeres fritidshjem eller -klub skal have en antimobbestrategi.
Læs mereModul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL
Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER FORÆLDRENE. til en antimobbestrategi, der virker
Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER FORÆLDRENE til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL FORÆLDRENE KORT OM FORLØBET FOR FORÆLDRE FORBEREDELSE SÅDAN GIVER I JERES INPUT
Læs mereTrivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018
Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvilebjergskolen juni 2018 12 1 Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvordan vi forebygger og stopper mobning Hvilebjergskolen skal være et godt og trygt sted for
Læs mereCHAT PAARALUGU. Klassetrin: Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd
Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd CHAT PAARALUGU Klassetrin: 4.-7. Kære underviser 3 Øvelse 1: Brainstorm 4 Øvelse 2:
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I KLASSE. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker
Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER ELEVERNE I 0.-2. KLASSE Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL FAGPERSONEN Målgruppe Tidsforbrug 4 4 3 KORT OM UNDERVISNINGEN
Læs mereGerbrandskolen HVAD ER MOBNING?
Gerbrandskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske og gentagende udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Handlingerne kan godt være
Læs mereDigitale sexkrænkelser. Workshop. En workshop udviklet af
Digitale sexkrænkelser Workshop En workshop udviklet af Digital Exploitation and Sexual Harassment Among Minors in Europe Understanding, Preventing, Responding Co-financed by the European Union Workshop
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare,
Læs mereKolind Centralskole Antimobbestrategi 2017
170128 Antimobbestrategi - MAXI Pagten og vores antimobbestrategi er tæt forbundet. Antimobbestrategien give pagten konkret form og anviser praktiske handlinger i hverdagen. Den er blomstens rødder. Definition:
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereSKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29
SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29 30 SKOLE-HJEM-MODUL SKOLE-HJEM-MODUL 31 SKOLE-HJEM-MODULET MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Voksne skal hjælpe og beskytte børn,
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. børnene i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker
Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER børnene i fritidshjemmet, -klubben og SFO en til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL PÆDAGOGEN Kort om foløbet 4 3 FORBEREDELSE DREJEBOG
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE Ungdomsskolen
Kastrup den 1.8.2017 Princip for trivsel og god omgangstone Antimobbestrategi INDLEDNING HVAD ER MOBNING? MÅLET MED ANTIMOBBESTRATEGIEN FOREBYGGELSE AF MOBNING HÅNDTERING AF MOBNING FORANKRING INDLEDNING
Læs mereNyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik
Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Revideret maj 2018 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik...
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereAlle for én mod mobning på ungdomsuddannelser
Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser 1 Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle unge skal have en god start på livet og en ungdom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling
Læs mereAlle for én mod mobning på ungdomsuddannelser
Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser 1 Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle unge skal have en god start på livet og en ungdom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling
Læs mereNORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik
NORDVESTSKOLEN Antimobbepolitik 2017 Vi har et ønske om, at man på Nordvestskolen ser elever, der er glade, trives, tager ansvar for hinanden og har overskud til undervisningen. Det er derfor skolens målsætning
Læs mereSundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål
Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 5 Efter 9. 5 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mere2016 FORLØB KLASSE
sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4
Læs mereSÅDAN BIDRAGER SKOLEBESTYRELSEN. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker
SÅDAN BIDRAGER SKOLEBESTYRELSEN Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL SKOLEBESTYRELSEN Hvor er I i DropMob-forløbet? SKOLEBESTYRELSENS OPGAVER
Læs mereCurriculum for Mental Sundhed 10. klasse
Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet
Læs merePositiv selvopfattelse
Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan stå ved egne meninger og rettigheder på en positiv og tydelig måde. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles Mål for sundheds- og (Undervisningsministeriet
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM
LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på
Læs mereAntimobbestrategi d. 2. oktober 2018 v. Søren Kronborg Pedersen
Antimobbestrategi d. 2. oktober 2018 v. Søren Kronborg Pedersen Dagens program Mobningens mekanismer og konsekvenser Hvad er en antimobbestrategi og hvem beslutter den? Antimobbestrategi Tilgængelighed
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereMobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål
10a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække er en del af temaet om inklusion og eksklusion i forhold til fællesskaber. Ved at nuancere begrebet gennem
Læs mereCurriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer
Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier
Læs mereUdvikling af læringsplan eller læseplan
Udvikling af læringsplan eller læseplan Indledning Hvis man interesserer sig for opbyggende eller forebyggende arbejde, er skolen et oplagt sted at sætte ind. Her er næsten alle børn og unge samlet i et
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereBørn og unges digitale liv
Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen. DropMob fra A-Å FRITIDSHJEM OG -KLUB. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker
Modelfoto: Ulrik Jantzen DropMob fra A-Å FRITIDSHJEM OG -KLUB Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker DropMob er udviklet med hjælp fra: Nivå Skole og Børnehusene Nivå (Basen Fritidsklub, Galaxen
Læs mereModul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL
Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER 2 MODUL 54 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 55 BØRNS RETTIGHEDER MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:
Læs mereMateriale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning
Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen
Læs mereAntimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole
Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole På Balle tolererer vi ikke mobning, men skulle vi alligevel støde ind i begrebet, handler vi med det samme. Vi er forpligtede på at have en handleplan
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.
Læs mereAlle for én mod mobning i skolen
Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
Læs mereAlle for én mod mobning i skolen
Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
Læs mereAntimobbestrategi. Mobning er et uhåndterbart problem for den, der bliver ramt af det og kan blandt andet defineres således:
Antimobbestrategi Indledning og definition af mobning Alle børn har ret til en tryg skolegang. En tryg skolegang betyder ikke, at alle sten er fjernet fra barnets vej. Hvor der er mere end en person til
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Skelgårdsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereDIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?
DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereTRIVSELSDAG. n INTRODUKTION. Antagelserne bag
TRIVSELSDAG DCUM anbefaler en trivselsdag for hele skolen, fordi den skaber fokus og inspirerer til skolens fortsatte arbejde med trivsel. En fælles trivselsdag er en begivenhed, som enten igangsætter
Læs mereAlle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser.
Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser. Undervisningsministeriet udsendte i august 2016 en fælles aktionsplan mod mobning i daginstitution, grundskole og på ungdomsuddannelser i Danmark (vedhæftet
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle
Læs mereModul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL
Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:
Læs mereUngdomscenter KnudmosenKlik her for at angive tekst.
Ungdomscenter KnudmosenKlik her for at angive tekst. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance.
Læs mereDIALOG # 6. Læreren og forældrene har en konflikt hvem skal involveres?
DIALOG # 6 Læreren og forældrene har en konflikt Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereAntimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole
Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereUndervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning
Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk
Læs mereElevakti iteter. co-funded by the European Commission
per Elevakti iteter co-funded by the European Commission Indhold 3Indledende aktiviteter Videofilmene Ekstra materiale 4 5 5 Evaluering en del af undervisningen 6 Vil du www-vide mere? I skal ikke nødvendigvis
Læs mereVærdiregelsæt og Antimobbestrategi for:
Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv skolens navn Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde skolens værdiregelsæt og antimobbetrategi, og styrker det daglige
Læs mereLyngholmskolen står sammen for at skabe trivsel for alle
Lyngholmskolen står sammen for at skabe trivsel for alle På Lyngholmskolen mener vi, at alle voksne og børn har ret til at have det godt og trives, og at vi alle har et medansvar for at skabe trivsel.
Læs mereGasværksvejens Skole og KKFO Gasværkstedet Trivselspolitik og handleplan i tilfælde af mobning.
Gasværksvejens Skole og KKFO Gasværkstedet Trivselspolitik og handleplan i tilfælde af mobning. Trivselspolitik og handleplan ved mobning er blevet til i samarbejde mellem ledelse, medarbejdere, skolebestyrelse,
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs merefærdigheds- og vidensområde
Fælles Mål Forløbet om kroppen tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 6. klassetrin) Eleven kan bruge
Læs mereDIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereDIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre?
DIALOG # 5 Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Eventyrhaven HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereVestbjerg Skoles Antimobbehandleplan
Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan Indhold Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 1 Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 2 Formål... 2 Definition af mobning... 2 Negative handlinger... 2 Forebyggende
Læs mereINDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE
SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
BRYLLE SKOLE HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereGregers Krabbe står sammen mod mobning
Gregers Krabbe står sammen mod mobning HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Birkhovedskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereBørn og Unge. Det betyder:
Børn og Unge August 2017 I Fredericia Kommune og på Fjordbakkeskolen arbejder vi målrettet for at sikre alle børn et trygt læringsfællesskab uden mobning. For at undgå mobning skal der opbygges trygge,
Læs mereUGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE
UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer
Læs mereKaren Blixen skolens anti- mobbestrategi
Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Hvad er vores vision? Hvor skal værdiregelsættet lede os hen? Vi ønsker en skole hvor alle trives, og hvor alle er trygge ved at være. Vi tager ansvar for hinanden,
Læs mereRefleksionsøvelse Etik, Lovgivning og Rettigheder
Digital Superkarma Refleksionsøvelse Etik, Lovgivning og Rettigheder Formål: At eleverne øver sig på at bruge det etiske kodeks og deres viden om lovgivning og rettigheder. I skal bruge: Et skilt hvor
Læs mereDIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?
DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereSTÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.
STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereDer afholdes forældremøder, skole-hjemsamtaler og portfoliosamtaler. Ud over faglig udvikling, tales også om trivsel og fællesskab i undervisningen.
Værdier som grundlag... 1 Opbygge elevfællesskaber... 2 Aktiviteter til styrkelse af fællesskabet... 2 Vi handler i forhold til det nye mobbesyn... 3 Digital mobning:... 3 Nyttige links for råd og vejledning:...
Læs mereDIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?
DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis
Læs mereMåløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI
Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI MÅLET MED VORES TRIVSELSSTRATEGI Måløvhøj Skole ønsker at fremme arbejdet med trivsel. Derfor har den lovpligtige antimobbestrategi ændret
Læs mereInsistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone.
Dogmeregler for god debatkultur Den hårde tone Særligt på de sociale medier har mange af os svært ved at holde den gode tone. Sproget på de sociale medier er ifølge forsker i digital mobning Helle Rabøl
Læs mere