Avl med kaniner. Forberedelse Der er flere overvejelser man bør gøre sig inden der planlægges unger.

Transkript

1 Avl med kaniner. Her er avlsprocessen beskrevet fra forberedelsen af et kuld til ungerne bliver 8 uger. Det er skrevet på en måde, så det giver svar på langt de fleste spørgsmål, som jeg hidtil har fået og er kun et udtryk for min mening. Mange af de ting der står, vil der findes mange avlere, der er uening i. Avlen er beskrevet på godt og ondt og skyggesiderne er betonet meget, da det ofte er når tingene går galt, at mange har behov for et hurtigt svar. Jeg vil opfordre dem der overvejer at gå ind i kaninavl, at læse det, så de kan være bedre forberedt end mange er. (incl. Mig selv for nogle år siden). Forberedelse Der er flere overvejelser man bør gøre sig inden der planlægges unger. Valg af hun Det er en god idé, at vælge en stor hun, særligt, hvis man avler dværgracer, da 2 små kan give unger med dobbelt dværggen (meget små og ikke levedygtige unger) der ud over, er der langt færre komplikationer med store hunner end med små. Sørg for at hunnen får den rette mængde foder og rigelige mængder motion. Det giver de største og sundeste kuld. Hvornår er hunnen gammel nok? Det er afgørende med hunnens alder, jeg mener, at den bedste tid, til første parring er 8-10 måneder. Hunnen er kønsmoden langt før, men er ikke hverken fysisk eller psykisk klar til en drægtighed og foling. Hendes vægt har ikke i sig selv noget at sige. Valg af han Hannen kan forventes at være kønsmoden når han er ca. 5 mdr. - men det kan svinge med et par måneder til hver side. Når hannen kan lave unger, så må han lave unger. Ham sker der ikke noget med ved at starte tidligt. Jeg ville aldrig parre en hunkanin med en han af en større race, uanset, hvor stor han (og hun) er. Selvom hannen af den store race er lille, så er den rent genetisk større end en hun af en mindre race.selv ved parring inden for samme race, skal man altid vogte sig for at tillade, at hannen er større end hunnen. Det er ikke noget kønt syn, når en hun ikke kan fole ungerne og sandsynligheden for at hun dør af en infektion efter flere dages smertefuld foling af døde unger er for stor, set med mine øjne.

2 Tidspunkt på året. Kaniner avler bedst i foråret! april - juni er det optimale tidspunkt. Der findes mange kaniner, der kan få unger og passe dem fint året rundt, men mange kuld går til i de kolde måneder. Hvad er der ellers behov for? Ekstra bure er en nødvendighed. Ingen ved om der kommer 1 eller 8(10) unger og når de er 8 uger skal de enten sælges eller skilles ad. Hunungerne kan gå sammen i yderligere ca. 1 mdr., men uden hanunger og hannerne skal gå separat (jeg har oplevet en 10 ugers hununge der blev drægtig efter parring af sin bror og det går meget sjældent godt). Hvad med ungerne? Det er meget normalt, at ville beholde en unge eller 2 selv, men hvad, hvis der er 8 i kuldet? Kan du komme af med dem? Og hvordan? Skal de sælges privat eller til en dyrehandel? Hvad hvis de ikke kan afsættes som kæledyr? Kan de blive hos dig eller skal de aflives (hvem skal i så fald gøre det) eller evt. sælges til rovdyrsføde eller pelsproduktion (jeg skriver dette fordi det ikke er uanmindeligt med sådanne henvendelser, hvis ungerne annonceres på dba.dk eller lign., så det er noget der skal overvejes). Parringen Kaniner er meget yngeldygtige og det tager sekunder for en kanin, at blive drægtig, så han og hun skal aldrig sættes sammen, hvis det ikke er hensigten, at få unger! Hunnen er nemmest at få drægtig når hun er i brunst (og det er hun ca. hver 17. dag). Man kan se på hunnens kønsorganer om hun er i brunst hun vil være hævet og mørkerød. Hvis hun er i kraftig brunst, så vil hun løfte halen lige i luften, hvis du stryger hende ned ad ryggen. Parringen skal altid foregå i hannens bur (han skal kunne koncentrere sig om parringen i stedet for, at undersøge nye omgivelser.) Hannen må ALDRIG sættes ind i hunnens bur, hun vil med stor sandsynlighed forsvare sit territorium med kamp. Det kan godt se lidt voldsomt ud når de sættes sammen ofte jagter de hinanden og både hun og han parrer den modsatte i begge ender og det er alt sammen en del af agten, så længe de ikke er aggressive, så bare lad dem. Det er et godt trick at lade hunnen parre 3 gange med samme han med minutters mellemrum (altså når parringen er lykkes, så sæt hunnen tilbage i sit eget bur og sæt hende igen ind til hannen minutter efter) Hvordan ser jeg, at parringen er lykkedes? Hunnen ligger sig med halen i vejret og hannen parrer hende i op til 20 sek. hvorefter han udstøder et grynt og falder om på siden (ofte vælter han hunnen med)

3 Forspil: Kaninerne snuser til hinanden og hunnen forsøger at vise at hun bestemmer Selve parringen Hunnen ligger med halen i vejret og han er oven på hende Han udstøder et grynt og falder af Hvordan ser jeg, at det ikke vil lykkes? 1. Hunnen ligger sig helt fladt på maven med halen mellem benene 2. Der udvikler sig kamp imellem dem (den ene eller begge bliver aggressiv med tilbagelagte ører og blotlagte tænder) Oftest er grunden til, at det ikke lykkes, at hunnen ikke vil. Grøntfoder (særligt mælkebøtter), lys og varme (hvis det er om vinteren) kan gøre underværker. Drægtigheden En kanin er drægtig i dage. Oftest foler hun på dagen. Unger født før 27. dagen eller efter 34. dagen er kun meget sjældent levende. Under drægtigheden er det særlig vigtigt, at huske på vildkaninens natur. 1. Kaniner er kolonidyr ikke flokdyr det betyder, at selv om de lever sammen, så har de hver deres hule. Derfor bør hunnen have sit eget bur hele drægtigheden. 2. Kaniner er byttedyr og det er derfor vigtigt med en redekasse, som hunnen kan gemme sine unger i. Husk også masser af redemateriale (HALM, spåner/spagnum, hø osv.) 3. Det er ikke unormalt, at hunnen dræber sine unger, hvis hun forstyrres eller bliver bange. Sørg derfor for, at buret står, så der ikke er for megen larm og for mange forstyrrelser; børn, andre dyr, vildfarne fodbolde o.s.v. Sørg generelt for god afdækning af buret for vejr og vind. Mange drægtige hunner begynder at rode i halmen allerede på 6. drægtighedsdag (enkelte bygger endda rede i halmen).

4 Hvis hun plukker sig på dagen, så er hun næsten 100% sikkert skindrægtig. Hun vil somregel være i brunst igen 2-3 dage efter skindrægtigheden. Når hun har plukket sig pga. skindrægtighed, så er det vigtigt at gøre hendes bur rent med helt nyt strøelse, da enkelte hunner fortsætter med at plukke sig, hvis reden ikke fjernes (Jeg har set en hun, der var nærmest skaldet tilsidst) Hvad er skindrægtig? Det vil sige at hun er indbilsk eller falsk drægtig. Hun tror altså, at hun er drægtig, men er det ikke. Ud over skindrægtighed er det ikke muligt med sikkerhed at vide om hun er med unger. Mange dyrlæger og de fleste erfarne avlere kan mærke på hende om der er unger i hende, men en enkelt unge kan saktens putte sig, så den ikke mærkes. Hunnen bør ikke løftes de sidste 2 uger inden forventet foling.jeg nusser lidt i buret, når jeg giver mad, men løfter hende ikke. Og fra 27. dagen kommer hun slet ikke ud ad buret. Buret rengøres 1 uge før forventet foling. Derefter kan toilethjørnet ordnes (hvis der er sådan et) men ikke mere hovedrengøring før ungerne har forladt reden. Jeg giver den drægtige 50% mere foder end vanligt den sidste uge af drægtigheden. Sørg for at hun altid har vand, så der ikke mangler noget. Det er meget forskelligt hvordan og hvornår en kanin bygger rede. Oftest bygges reden af halm den sidste uge og hunnen plukker sig og forer reden i de sidste døgn, men det er ikke unormalt, at hunnen bygger hele reden efter folingen, så vær ikke nervøs. Folingen og timerne efter Selve folingen varer typisk minutter. Kaniner ved instinktivt, hvordan de klarer en foling, mange mannesker ønsker at hjælpe, men det er det værste man kan gøre. Hvis jeg kommer for at give mad og hunnen sidder i sit redehjørne, så går jeg igen og kommer med maden nogle timer efter.

5 Når folingen går godt. (som den næsten altid gør) Ungerne fødes nøgne, døve og med lukkede øjne. Alle unger ligger lunt og godt i reden. Og hunnen har selv ryddet op (spist moderkage og blod) Af og til ligger ungerne bare i en klump, men der er ingen rede. Hvis de ligger samlet og ikke er blodige eller livløse, så vend om og lad morkanin få fred i yderligere 30 min. Hun har højst sandsynligt bare ikke lige nået at bygge reden endnu, men hvis hun får fred, så gør hun det. Hvis hun stadig ikke har bygget reden når du ser til hende igen, så mærk forsigtigt på ungerne, er de varme så anbefaler jeg at gøre ingenting, hvis de der imod er ved at blive kolde, så forsøg, at lægge halm over dem, men forbered dig på, at de måske afvises. Ofte er morkanin meget beskyttende overfor reden den første tid og dette skal respekteres. Det går over når ungerne ikke længer er forsvarsløse. Det er vigtigt at huske på at kaniner er byttedyr og derfor ønsker kaninmor ikke reden fundet. Så lad være med at røre ved reden eller ungerne. Når folingen ikke går godt. 1. ungerne er dødfødte: Det kan skyldes mange ting typisk for tidlig eller for sen foling (stress er oftest årsag), men det kan også være misdannede eller sønderrevne unger eller unger, som af den ene eller angen grund (typisk forstyrrelse) ikke blev hjulpet ud ad fosterhinden. En komplikation ved sen fødsel kan være at den strækker sig over lang tid og evt, at unger sidder fast på vej ud. Hvis der sidder en unge fast, så forsøg, at hjælpe med at trække den ud og ring til dyrlægen og rådfør dig Hvis dette sker eller folingen varer mere end 1 døgn, så vær meget opmærksom på om hun får feber (bliver varm, mat og får blanke øjne) hvis hun får feber, så tag hende til dyrlæge omgående for antibiotisk behandling eller afliv hende og evt. fødte unger. 2. Moderen afviser eller dræber (tiltider æder) ungerne. Dette kan også skyldes flere ting. Det sker tit for for unge mødre, kaniner, der forstyrres eller skræmmes eller at hunkaninen føler at hendes rede bliver opdaget. Derfor er det usmart at planlægge foling, så den falder sammen med fødselsdage, konfirmationer og andet med mange gæster (for slet ikke at tale om nytårsaften) og der skal generelt være ro omkring reden 3. Ungerne er skadet (evt. bidt) ved folingen eller morkanin har bidt lemmer af Dette er ganske modbydeligt og kræver næsten altid, at de aflives. Det er meget sjældent, at jeg har oplevet at det har virket bevidst, det er forekommet hos mødre med den tendens og de egner sig ikke til avl, men ofte skyldes det at hunnen har måttet rive ungerne ud eller har renset dem for voldsomt Uanset om det drejer sig om pkt. 1,2 eller3, så er det meget ubehageligt at opleve. Når sådan noget sker her, så får hunnen 1 chance til. Ved 2. forsøg bliver hunnen placeret i et bur i et rum uden andre kaniner eller forstyrrende elementer (og jeg rører ikke reden før 1 gang på 5. dagen og så igen på 10.dagen, men ser kun på puslen i reden) Lykkes det, så er der somregel ikke problemer ved kommende folinger. Redeperioden (til ungerne er ca. 3 uger gamle) Jeg mærker efter varme og liv i reden på 2. dagen, men tager ikke unger ud ad reden før de selv går ud. De vænner sig til min lugt ved at jeg stikker en finger ned i reden (hvis ikke den er så "gemt" at jeg risikerer at ødelægge reden)

6 Hvis reden er tilgængelig på 2.dagen, så trækker jeg forsigtigt pelsen i toppen af reden til side og ser om de har fyldte maver og om alle er levende hvis det er muligt, så tæller jeg dem. Kun hvis unger er placeret udenfor reden i mere end 30 min. så lægger jeg dem tilbage i reden, hvis de er afkølede så varmer jeg dem i min hånd imens jeg sætter morkanin i løbegård og sætter dem tilbage i reden, når de har været i reden i 30 minutter, så henter jeg hunnen tilbage igen. Hvis det er et løvehovede eller løvehovede dværgvædder kuld, og der er mulighed for både enkelt og dobbeltgenede (mankegener) unger, så bliver de efterset på 8. dagen, da dette kun kan ses med sikkerhed der, men ellers tager jeg ikke unger op, før de har forladt reden. Der er en tendens til at unger der bæres ind og ud ad reden før de selv kan tage turen bliver kuldrede, sky og stressede som voksne. Dette er ikke bevist hos kaniner, men jeg har ladet mig fortælle, at det er bevist hos andre pattedyr (eks. hunde og katte) og jeg kan helt sikkert kende mønstret fra de kaniner jeg har haft med at gøre. Det sker at unger dør. Typisk tager moderen den ud ad reden for at de ikke skal forurene. Det skyldes somregel underernæring fordi der er flere unger end moderen kan magte. Af og til tager hun unger ud af reden fordi hun har afvist dem. Nogle gange opdager man det i tide og er man heldig, så har man en adoptivmor der kan tage over, hvis man ikke er så heldig, så kontroller den generelle foderstand i reden. Hvis alle unger har fyldte maver og er aktive, så list ungen tilbage i reden, hvis den(eller de) afviste er væsentlig mindre og huden nærmest virker for stor (den har tabt sig), så er det mest humane, at aflive den. Det er et dødsdømt projekt, at flaske en redeunge op. Hvordan flyttes en afvist unge til et andet kuld? Adoptivkuldet, skal have samme alder, som ungen der skal adopteres. Alderen bør ikke afvige med mere end 4 dage og adoptivkuldet skal helst være yngre (hvis aldersforskellen er større, så skal man kende adoptivmoderen godt) Kuldet må ikke have forladt reden (skal være yngre end 3 uger) og der må ikke blive mere end 8 unger (medmindre man kender hunnen og ved at hun er vant til store kuld) Så til det praktiske. Adoptivmor sættes i løbegård og ungen flyttes over i reden (husk at varme den først, hvis den er afkølet) Når den har været i reden i minutter (og lugter som de andre) så hentes hunnen tilbage. Nogle anbefaler at bruge adoptivmetoden til at regulere kuldstørelsen, men det vil jeg tage skarpt afstand fra,for der er altid den risiko, at hunnen ender med både at afvise egne og adopterede unger, så det er efter min mening en nødløsning. og derudover så kan det meget vel forårsage at dynamikken i kuldene bliver forstyrret

7 Socialiseringsfasen Når ungerne har forladt reden i 3 ugersalderen, så skal de for alvor til at vænne sig til livet som kæledyr. De begynder for alvor at spise af madskålen og drikke af drikke automaten, de piler rundt og leger og kaster sig ind under deres mor og dier (hvadenten mor synes, at det er passende eller ej) Det er nu de skal vænnes til at være i menneskehænder. Nogle unger springer lige op i hånden på dig og andre skriger, hvis du tager den op. En god idé, hvis en unge er meget skræmt er at tage den op sammen med en anden de første gange. Det beroliger den. Efterhånden kan de klare sig uden mor i længere og længere tid ½-times nussetur i stuen er pludselig ok. Når ungerne er 5½-6½ uge gamle stopper de med at die, men de lærer stadig en masse sociale færdigheder af at være sammen med deres mor. Fravending Jeg tager ungerne fra moderen når de er 6½-7 uger gamle, så de kan bevise, at de kan klare sig selv inden de fleste sælges 8 uger gamle til nye hjem. Indtil de er 8 uger bliver de sammen i kuldet, derefter skildes de ad hunungerne kan gå sammen i yderligere 1 mdr. men hannerne skal have hver deres bur.