Scene 2 Int. Klasseværelse Total mørke(alexanders POV) ANNIKA(12) Nå. Endnu en gave? Hold da op. Se alle sammen. Alexander har givet mig en halskæde.

Transkript

1 Manus Luk Øjnene Op. 5th draft. Scene 1 Int. Drengeværelse - Morgen Alexander(12) sidder på sin seng med skoletaske på. Omkring i værelset står flere dinosaurfigurer, men væggene er tomme. Han må tydeligvis føle sig frem, da han finder en trææske frem under sengen. Han roder hurtigt i den, der er flere andre smykker med prismærke, et lyserødt viskelæder og en lille plastik fe. Han trækker en halskæde op. Han smiler og føler lidt på den. Så presser han halskæden ned i lommen og går ud af lokalet med sin blindestav. Scene 2 Int. Klasseværelse Total mørke(alexanders POV) Hej Annika. Jeg har en gave til dig (12) Nå. Endnu en gave? Hold da op. Se alle sammen. Alexander har givet mig en halskæde. Mange stemmer, der før har rumsteret baggrunden bryder ud i stor latter. Hvad? Hvorfor griner i af mig? Nej, lad vær med at røre mig. Slip mig! Slip mig! Annika, skynd dig væk! Scene 3 Int. Drengeværelset - dag

2 Alexander træder ind i værelset, og skynder sig hen til sengen, som han kaster sig på med hovedet i puden. En ny vinkel viser, at der pludselig er en pige(8) i værelset. Hun har løst hår og overalls. Godeftermiddag, Alexander. Han rykker voldsomt i sengen og holder hænderne ud for sig. Hallo? Hallo? Hvem er det? Bare rolig Alexander. Jeg vil dig intet ondt. Tværtimod. Hun går hen til ham, tager en af hans søgende hænder i sine, og sætter sig hos ham. Men for at svare på dit spørgsmål: Jeg er en fe. En fe?! Den hopper jeg ikke på. Jeg er blevet grinet nok af i dag. Det er kun Annika, der forstår mig. Han trækker hånden til sig, men hun smiler kun. Feen knipser pludselig hvorefter Alexander kaster sig tilbage i sengen og kommer med et udbrud.

3 Hvad var det?! Ja, det kan være chokerende at se. Og jeg er faktisk kommet for at give dig netop den mulighed. Du får selv valget om hvad det skal være, men du får kun en chance, så tænk dig godt om. Alexander er først målløs, men sidder så helt stille, eftertænksom. Måske vil jeg godt se verdens største dinosaurskelet. Hvis det er dét du vil? (Afbryder) Jeg kunne også godt tænke mig at se min bedstefar. Han bor vist i Spanien. Feen sidder roligt og betragter Alexander i sine overvejelser. Pludselig begynder Alexander at ånde en lille smule hurtigere og gnide sine hænder. Jeg vil se Annika.

4 Er du sikker? Husk nu at du kun får en chance. Ja, og jeg vælger Annika. Godt, godt. Så bliver det Annika. Til gengæld må du love ikke at vise, du kan se, og det bliver kun en kort periode. Okay? Fint, så lad os komme i gang. Hun rækker ham hans blindestav, så knipser hun i luften, og de forsvinder. Scene 4 Ext. beboelsesbyggeri dag (Alexanders POV, mørke) Alexander, er du klar til at se? Ja! Kom nu, kom nu! Okay. Here we go (Fade up) Jeg kan se! Uahah! Ahhuah!

5 Alexander! Dæmp dig! Husk på hvad du lovede mig. Undskyld. Det glemte jeg. Men jeg kan se! (Hæver ivrigt stemmen igen) Hvordan kan det være, at bladene på træet har så mange forskellige farver? Feen går over og tager fat i armen på ham. Alexander, se det er Annika med det lyse hår. Alexander smiler, tager en indånding, og går beslutsomt over mod dem. Scene 5 Ext. Beboelsesområde dag Hvad laver du her? Jeg er bare ude og gå en tur. Pigerne fniser igen. Alexander kigger ned i jorden. Blev du glad for halskæden, Annika? Årh Alexander. Jeg blev herre glad for den! Jeg har den på lige nu!

6 Et par sekunders tavshed. Alexander ser, at Annika ikke har halskæden på. Det har veninden. Annika tager sin ene hånd op foran Alexanders øjne og laver fagter, begge piger griner lydløst. Veninden(12)prøver at trække Annika med. Men vi SES jo nok Alexander. Pigerne går fra Alexander med et stort grin på deres ansigter. Alexander står helt stille. En tåre triller ned over hans kind. Pludselig kaster han sin blindestav væk og sætter sig ned på jorden og putter hovedet i skødet. Feen kommer hen til ham med staven i hånden.(nu er Alexander blind igen) Det var nok ikke helt, som du havde forventet Alexander. Jeg er ked af, at det skulle gå sådan. Feen sætter sig på hug og tager trøstende sin arm omkring ham. Lidt efter rejser Alexander sig op og tager imod blindestaven igen. De forsvinder. Scene 6 Ext. Beboelsesområde (andet sted) dag Veninde Ja, han er godt nok for underlig. Nå, vi ses i morgen. Hej Hej.

7 Hej Hej. Veninderne forlader hinanden. Annika fortsætter hen ad gaden. Pludselig står feen foran hende. Annika Hvem er du? Det er ikke vigtigt. Du må forstå, at sommetider er den eneste måde at åbne folks øjne ved at lukke dem. Pludselig begynder Annika at bevæge sig panisk imens hun drejer hovedet vildt. Hun tager hænderne op til ansigtet. JEG KAN IKKE SE! HJÆLP!! I et kejtet fald lander Annika på jorden. Feen ser roligt til fra lidt afstand. Annika græder og skriger vildt. Pludselig stopper hun og trækker vejret. Hun sætter sig op og ser forskrækket rundt. Feen er væk. Stille sætter hun sig og begynder at hulke. Scene 7 Int Drengeværelse Dag Alexander sidder igen på sengen i sit værelse. Han finder igen trææsken frem under sengen og åbner den. I æsken ligger et par

8 øreringe, et armbånd og en læbestift. Alle med prismærke på. Derudover ligger der et slidt lyserødt viskelæder, hvor der står Annika på, og en lille plastik fe. Alexander tager tingene i hånden, rejser sig, og går hen til det åbne vindue og smider tingene ud. Feen har stået og betragtet ham hele tiden. Hun smiler lidt til sidst, før hun forsvinder. Af Anton Bestle og Martin Nohns.