ibelong Er vi fælles om at være alene?

Transkript

1 ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb: Tid Programpunkter Materialer Ansvar 5 7 min. 1. Crowdbreaker Rigtig rækkefølge Viskestykke til bind for øjnene. 10 min. 2. Igangsætningsaktivitet Lav en skulptur 5 7 min. 3. Refleksionsaktivitet Wordle Bilag evt. kuglepenne min. 4. Undervisning ibelong fælles om at være alene? Mark. 10 v min. 5. Opfølgning og bøn Tuscher og A3- papir. 1. Crowdbreaker Uden at sige noget til hinanden skal teenagerne stille sig op på en række efter fødselsdatoer. Man kan lave samme aktivitet med skostørrelse mm. En anden mulighed er at give en af teenagerne bind for øjnene. Personens opgave bliver så at stille de andre op på en række efter deres højde med den højeste først. Hvis der er mange teenagere kan begge aktiviteter laves i hold, hvor det så gælder om at blive først færdige. 2. Igangsætningsaktvitet Del teenagerne op i grupper á ca. 4 pers. Alle holdene får nu til opgave, at de skal lave en skulptur, der forestiller et ord, ved at bruge sig selv. De skal altså stille en situation eller lignende op, der bedst muligt viser det ord, som de skal forestille. Grupperne forbereder sig samtidig og skiftes så til at stille sig op, mens de andre grupper gætter ordet ud fra skulpturen. Man kan evt. lave opgaven flere gange.

2 Forslag til ord: Fællesskab Ensomhed Synd Dåb Tillid Venskab Selvstændig 3. Refleksionsaktivitet Som introduktion til den bibeltekst, som særligt skal være i fokus, skal teenagerne sidde hver for sig og fordybe sig i teksten på en lidt anderledes måde På Bilag ibelong, der også er nederst i dette dokument, findes en wordle-udgave af teksten. Teksten er lavet i et netprogram, der har delt teksten op i de enkelte ord og gjort de ord store, som fremkommer flere gange i teksten. Teenagerne skal nu alle sammen have denne udgave af teksten. De må gerne have bibelteksten også, men det er ikke nødvendigt. De skal så hver især sætte ring om de tre ord, som de synes er vigtigst og de tre ord, som de synes er mest overraskende. 4. Undervisning Læs teksten fra Mark. 10 v Start med at spørge teenagerne, om de kender teksten, og hvor de måske tidligere har hørt den? (Den læses højt hver gang, der er dåb i kirken.) Fælles om at være alene? I oplægget iam En hellig herre var fokus på, at synden er en del af os. Og det har virkelig aldrig været Guds hensigt. Gud skabte os ikke til at gå rundt og lave dumme ting. Lige siden syndefaldet har mennesket levet afskåret fra den virkelighed, vi var skabt til at leve i: sammen med Gud, i fællesskab med ham. Spørgsmålet i dagens tema lyder: Er vi fælles om at være alene? Ja! Det er vi, og på en eller anden måde, så er der en lille trøst ved det: du er ikke den eneste, der går rundt og gør dumme ting. Du er ikke den eneste, der kommer til at såre din bedste veninde, eller går ind på hjemmesider du ikke skulle, når mor og far ikke er hjemme. Du er ikke den eneste. Det er og har været menneskets virkelighed i mange tusind år!

3 Men omvendt, hvor stor en trøst er det lige på den lange bane? Ja, vi er alle mennesker, som ikke fortjener Guds kærlighed i vores liv. Det betyder vel bare, at vi alle er i samme dårlige situation? Jeg tror, og jeg håber også på, at mange af jer har regnet den ud. Har regnet ud, af det ikke er det sidste der er at sige om os: For der er sket noget med os. Jeg gætter i hvert fald på, at det er langt de fleste af os, det er sket for. Den tekst, som vi begyndte med, bliver brugt i en særlig forbindelse i kirken: Nemlig ved dåben! Vi skal lige bruge lidt tid på snakke om dåben, for den rummer langt mere, end nogen af os nok kommer til at forstå. Dåben, er den vigtig? Dagen, hvor du stod ved døbefonten, blev den første og største dag i hele dit liv! uden sammenligning. Men på en ganske særlig og helt anderledes måde end andre særlige dage. Normalt, skal vi præstere, gøre og vide noget, for at blive godkendt, anerkendt og respekteret. Men ikke her. Hvis du er døbt som barn, er dette meget tydeligt, hvis ikke, så er der sket det samme alligevel: For dét der skete her, var ikke noget du kunne gøre til eller fra overfor. Men alligevel skete der noget fantastisk: Du blev Guds barn og et medlem i Guds store familie. eller som det hedder på Bibelsk: Du blev en del af Jesu legeme. Men hvad skete der egentlig? og hvordan? Ja, det virker jo ikke som noget specielt på overfladen. Et barn bliver båret frem til døbefonten, og præsten stiller forældrene fem spørgsmål, hvorefter præsten kommer noget vandt på hovedet af barnet. Men inde bag facaden sker der noget helt og fuldstændig afgørende fantastisk. Dåben, hvad er det lige, der sker? Vi skal nu læse to tekster fra Biblen, som hver især siger noget om, hvad der sker i dåben. Den første er fra GT: Ezekiels Bog, kapitel 36 vers Lad os lige lave en hurtig gennemgang af dette afsnit: Det her er skrevet en del hundrede år før Jesus. Det er en forudsigelse af det, der skete, i kraft af det Jesus gjorde. Prøv at lægge mærke til to ting: 1) Hvem er det der handler? Det er Gud. Gud er den handlende: Han renser os, han giver os et nyt hjerte, og han giver os en ny ånd. 2) Hvad sker der efter, at Gud har givet en ny ånd? Der kommer et nyt menneske ud af det: At ånden i os bliver fornyet, medvirker, at jeg følger Guds lov og bud! Jeg bliver helt igennem et nyt menneske; eller som vi finder et sted i NT (Joh 1,12f): Vi bliver Guds børn! Og hvordan bliver du dét? Det gør du, fordi Gud gør det i dig. Det er ikke noget, du skulle anstrenge dig for at blive. Gud gjorde det, fordi han ville, og ikke mindst fordi han gerne vil være sammen med dig af ren kærlighed. Læs Gal 3,27-29

4 Igen: Vi er blevet Guds børn i kraft af troen og dåben! Men læg også mærke til det sidste: I er alle én i Kristus Jesus. Vi er alle én: eller sagt på en anden måde: Vi er alle sammen i familie! Hvis du er døbt og tror på Jesus, så er du en del af denne familie. Alene eller fælles? Når du er indsat i Guds store familie, er det vigtigt at vide, at det ikke er et soloprojekt, som du skal lykkedes med. Hvis det var det, så ville det projekt mislykkes! Først og fremmest er det Guds projekt. Det er ham der skal bære din tro. Men ikke nok med det, så er det også et fælles projekt, med dig og dine kristne brødre og søstre. I dåben blev du et Guds barn, og du blev indsat i hans store familie. Derfor, lad være med at forsøge at leve for dig selv. Lad være med at lade som om, at du har styr på hele dit liv, når der er ting, du ikke har styr på. Lad være med at forsøge at gøre dig for sej til at være svag! Vi er alle svage. Vi er alle syndere. Men i Guds familie, er vi også alle Guds børn, og derfor hinandens brødre og søstre. Pointen er, at I skal bruge hinanden og lade jer bruge af hinanden. Af to årsager: I er dybt afhængige af, at der er nogle, I kan følges med, som kan vejlede jer og bære jer, når I har brug for det. Men også fordi Gud ønsker det! Gud har vist sin enorme kærlighed til dig, igennem det han gjorde ved dig i dåben. Som der står et sted i Biblen: Den kærlighed har I fået for intet, så giv den videre for intet! Det betyder - Din tilstand har ændret sig: Fra at være alene, er du nu i et stort fællesskab, som strækker sig ud over hele jorden. Fra at være et barn helt alene i verden, og halvt, fordi du ikke levede, som Gud havde skabt dig til at leve, er du blevet gjort til Guds barn og lever i fælleskab med ham. 5. Opfølgning og bøn Som opfølgning på aftenen, kan der laves en lille tavle-stafet. I stedet for en tavle kan der bruges en flip-over eller et bord med et stykke A3-papir. På papiret skal der stå Fællesskab i midten. Teenagerne deles i mindst to hold, der hver har et stykke papir, de skal skrive på. Hvert hold skal stå lige langt fra papiret, mindst et par meter væk. Hvert hold får en tusch, som de skal bruge til at skrive ord/associationer op om ordet fællesskab. Den første teenager løber op, skriver et ord og løber tilbage og giver tuschen videre til næste person. Den næste løber så op og skriver et nyt ord osv. Det gælder om at skrive så mange ord som muligt.

5 Stafetten varer enten et vist antal minutter, eller indtil et af holdene går i stå. Slut af med at tæl, hvor mange ord holdene har fået skrevet og snak om nogle af de ord, som kom på tavlen. Slut aftenen af med at bede sammen. I kan evt. gøre det som popcornbøn, hvor I holder et fælles bedemøde, men dem, der beder højt, gør det meget kort, gerne bare korte sætninger, så det ikke er de mange flotte ord, der kommer i fokus. 6. Husk før aftenen Udskriv bilaget i nok eksemplarer. Skaf tuscher og A3-papir. Find viskestykker. Bed for aftenen! 7. Til yderligere inspiration Se evt. videooptagelsen af mødet på imu.dk

6