Vejledning om Skovloven 12 - Udstykning
|
|
- Thomas Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dette notat er senest ændret den 25. august Vejledning om Skovloven 12 - Udstykning Indhold 1. Formål Definitioner Sagsbehandling Særligt om majoratsnoterede ejendomme Tilladelse til udstykning Udstykning af sammenhængende fredskovspligtige arealer Små arealer Tilladelse til frastykning af huse Udstykning af "sidste hus i skoven" Udstykning af andet end beboelseshuse Udstykning eller ophævelse af fredskovspligten Vilkår for udstykning Klage Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf Fax CVR EAN nst@nst.dk
2 1. Formål 12. Sammenhængende fredskovspligtige arealer må ikke udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel. Baggrunden for forbuddet mod udstykning har ændret sig gennem tiden. Forbuddet fremgik indtil 1989 af udstykningsloven, hvor der var forbud mod at udstykke samlede fredskovsstrækninger i mindre lodder end 50 ha. I 1989 blev bestemmelsen overført til skovloven. Formålet med forbuddet var at fastholde samlede fredskovsstrækninger af en størrelse som gav baggrund for en erhvervsmæssig drift under én ejer. Det var desuden et formål i loven at forbedre skovbrugets ejendomsstruktur. I skovloven af 1989 fastsatte man ikke en mindstestørrelse for udstykning, fordi man ønskede en smidigere administration. Der udfældede sig herefter en praksis, hvorefter der blev givet tilladelse til udstykning i dele på mindst 50 ha på bedre jorder og ha på ringere jorder. Ved udstykning af mindre parceller som fx nedlagte skovtjenestesteder med tilhørende haver anlagdes dog andre betragtninger. I skovloven fra 2004 er forbuddet mod udstykning fastholdt, men af andre grunde end tidligere. Det giver således ikke samme mening som tidligere at søge at fastholde driftsenheder af en størrelse, som kan bære en erhvervsmæssig drift. Loven indeholder heller ikke længere et formål om at forbedre ejendomsstrukturen, jf. bemærkningerne til 1 (side 32, spalte 2), 12 (side 47, spalte 1 og 2): "Det økonomiske afkast af den primære skovdrift er imidlertid efterhånden blevet forringet. I dag skal der derfor endog meget store skovarealer til, for at skoven kan give en økonomisk betydende indtægt. I dag betyder et stort skovareal heller ikke nødvendigvis særlige fordel for driften og dermed en bedre skovdrift. Målet for skovdriften har således udviklet sig i en retning, hvor de flersidige hensyn tillægges langt større vægt end hidtil. Hertil kommer, at den rådgivning og information, der i dag tilbydes de enkelte skovejere, er med til at sikre en forsvarlig drift af selv små skove." "Efter forslaget er forbedring af ejendomsstrukturen imidlertid ikke et mål, der fremover skal fremmes indenfor skovlovens rammer. På den baggrund kunne det derfor overvejes at ophæve forbuddet mod udstykning. Når det i forslaget alligevel fastholdes, at det kræver tilladelse at udstykke fysisk sammenhængende skov, skyldes det flere forhold. Adgang til skoven for såvel den almindelige skovgæst som for det organiserede friluftsliv besværliggøres således ofte, hvor sammenhængende skovstrækninger ejes af flere selvstændige ejere. De kulturhistoriske og landskabelige værdier, der ligger i at bevare godslandskabet som et karakteristisk landskabstræk, gør det også ønskeligt så vidt muligt at bevare sammenhængende skovstrækninger under én ejer. Endelig er der stadig skovdriftsmæssige ulemper forbundet med, at sammenhængende skovstrækninger drives af forskellige ejere. En ejer kan således ved hugst på sin ejendom udsætte naboens bevoksninger for skade som følge af vind og vejr, hvis de to ejendomme støder umiddelbart op til hinanden." 2
3 "Der er i dag ikke samme hensyn til ejendomsstruktur og driftsmæssig bæredygtighed bag disse størrelsesgrænser, som der var tidligere. Den gældende praksis er imidlertid fastholdt for at undgå, at der opstår flere boliger i fredskov, end der er mulighed for at opføre i dag. Hvis der ændres på grænserne for udstykning, kan det få afsmittende virkning for de arealstørrelser, der skal til, for at opføre en bolig. Og der er ikke noget ønske om at øge antallet af boliger i fredskov." 2. Definitioner Sammenhængende fredskovspligtige arealer "Efter forslaget indskrænkes forbuddet mod udstykning således til kun at gælde for fredskovspligtige arealer, der hænger fysisk sammen ("sammenhængende fredskovspligtige arealer"). Fredskovspligtige arealer, der ligger fysisk adskilt, kan herefter udstykkes uden dispensation efter skovloven. Et fredskovspligtigt areal, der gennemskæres af en vej, som kan krydses, et enkelt jernbanespor eller et vandløb eller andre mindre topografiske skel, fx en smal mark eller eng, skal dog stadig betragtes som sammenhængende. Forholdet kan dog have betydning i sager om dispensation fra forbuddet mod udstykning. Det beror således stadig på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om to fredskovspligtige arealer er sammenhængende." Der er således sket en lempelse i forhold til tidligere, hvor skovstykker der lå mindre end m fra hinanden betragtedes som sammenhængende. Ved en samlet fast ejendom forstås i henhold til udstykningsloven ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet. Samnotering vil fremgå af hovednoteringen i matriklen Hvis en sammenhængende skovstrækning er beliggende på flere samlede faste ejendomme, som ejes af den samme ejer, vil det ikke kræve tilladelse til udstykning, hverken efter udstykningsloven eller efter skovloven, at frasælge en eller flere dele, som hver især udgøres af en samlet fast ejendom. En undtagelse herfra er dog majoratsnoterede ejendomme se mere under afsnit 3.1. Matriklen er opbygget med det enkelte matrikelnummer som registreringsenheden. En noteringsejendom er defineret som et eller flere matrikelnumre, der matrikulært skal holdes sammen. Er der flere matrikelnumre, vil der være tale om matrikulær sammenlægning eller samnotering. En vurderingsejendom er defineret som en eller flere selvstændige noteringsejendomme i matriklen, der er samvurderet. Består 3
4 vurderingsejendommen f.eks. af 3 noteringsejendomme, får de ved salg til tre forskellige personer hver deres vurderingsnummer. En samhørighedsdeklaration er en tinglyst deklaration, der indebærer, at to eller flere noteringejendomme skal holdes sammen. Fordelen for en ejer ved en samhørighedsdeklaration frem for en matrikulær samnotering er, at den er væsentligt billigere. Til gengæld registreres den ikke i matriklen og fremgår derfor ikke af opslaget i matriklen. Ved udstykning forstås i henhold til udstykningsloven, at det registreres i matriklen, at areal fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom. Begrebet»udstykning«omfatter kun tilfælde, hvor det fraskilte areal udgør en ny samlet fast ejendom. Tilfælde, hvor et areal fraskilles en ejendom og sammenlægges med en anden bestående ejendom, behandles efter reglerne om arealoverførsel. Skoven på en majoratsnoteret ejendom kan kun have én ejer, men majoratet kan godt omfatte flere samlede faste ejendomme med skov, som ville kunne frasælges uden tilladelse, hvis de ikke var omfattet af majoratsbåndet. Det kræver tilladelse efter skovlovens at dele en sammenhængende skovstrækning på en majoratsnoteret ejendom. Majoratsskov er et areal, der i matriklen ( eller tingbogen er noteret som majoratsskov. Et majoratsnoteret matrikelnummer vil i matrikelregistret være betegnet med: "Del af en samlet skovstrækning (majoratsforpligtelse) og hele matrikelnummeret er fredskov", eller: "Del af samlet skovstrækning (majoratsforpligtelse) og en del af matrikelnummeret er fredskov". Ved arealoverførsel forstås i henhold til udstykningsloven, at det registreres i matriklen, at der overføres: areal fra en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom eller til offentlig vej, eller umatrikuleret areal til en samlet fast ejendom eller til offentlig vej. Udskillelse af veje i matriklen tjener til at sikre ejendomsretten til vejene. Forhold omfattet af udstykningslovens 9, der handler om hævd, naturlig tilvækst eller fraskylning mv. og om udskillelse af et areal, der i mindst 20 år har været offentlig vej, fra en ejendom, er ikke arealoverførsel, men ejendomsberigtigelse. 3. Sagsbehandling Udstykning af fast ejendom foretages af matrikelmyndigheden i overensstemmelse med lov om udstykning og anden registrering i matriklen. 4
5 Det fremgår af bekendtgørelse om udstykningskontrollen, at landinspektøren over for Geodatastyrelsen skal afgive en erklæring om den ønskede matrikulære forandringsforhold til bl.a. skovloven. Matrikelmyndigheden kan ikke registrere den ønskede matrikulære forandring på fredskovspligtige arealer, før der foreligger dokumentation for, at Naturstyrelsens lokale enhed har meddelt tilladelse efter skovloven. Sagsbehandlingen af Naturstyrelsens lokale enheds sker på baggrund af en ansøgning. Der er ikke formkrav efter skovloven til ansøgninger om udstykning. Det er der imidlertid efter de regler, hvorefter den endelige approbation/godkendelse foretages i Geodatastyrelsen. Naturstyrelsens lokale enheder bør derfor oplyse ansøgere om, at han skal rette henvendelse til en landinspektør for at få udstykningen gennemført. Forinden bør Naturstyrelsens lokale enhed dog tilkendegive om man på et foreløbigt grundlag vil kunne give en tilladelse efter skovloven til udstykningen. En udstykningsansøgning bør indeholde: En skematisk redegørelse, der viser den påtænkte matrikulære ændring og med angivelse af ønskede ændringer af fredskovsforholdene. Et kort, der viser de påtænkte matrikulære ændringer. En erklæring om forholdet til naturbeskyttelsesloven og skovloven. Ansøgere opfordres til at anvende ansøgningsskemaet som findes her. Når udstykningen/samnoteringen er gennemført drager landinspektøren omsorg for, at udstykningen/samnoteringen indføres i matriklen. Geodatastyrelsen sender meddelelse til tingbogen, kommunen, Naturstyrelsens lokale enhed, og landinspektøren, når matrikelregisteret er ajourført. Når Naturstyrelsens lokale enhed modtager Geodatastyrelsens approbation/godkendelse skal den inden 4 uger gennemgås af Naturstyrelsens lokale enhed for at sikre, at udstykningen er sket i overensstemmelse med tilladelsen efter skovloven. 3.1 Særligt om majoratsnoterede ejendomme Af vejledning om udstykningskontrol fremgår det, at der skal foreligge en tilladelse fra Naturstyrelsen før der kan ske udstykning, der medfører deling af en i matriklen noteret samlet skovstrækning, som har hørt under de tidligere majorater. 5
6 Majoratsskov er et areal, der i matriklen ( eller tingbogen er noteret som majoratsskov. Et majoratsnoteret matrikelnummer vil i matrikelregistret være betegnet med: "Del af en samlet skovstrækning (majoratsforpligtelse) og hele matrikelnummeret er fredskov", eller: "Del af samlet skovstrækning (majoratsforpligtelse) og en del af matrikelnummeret er fredskov. Tidligere blev afgørelse om ophævelse af majoratsbåndet og udstykning af majoratsskov truffet af den centrale styrelse. Nu er lensafløsningslovens regler om forbud mod deling af majoratsskov og ophævelse af majoratsbåndet overført til skovloven. I dag er det Naturstyrelsens lokale enheder, der træffer afgørelse om såvel ophævelse af majoratsbåndet, som udstykning majoratsnoterede ejendomme, jf. vejledningen til 7. Ved afgørelsen om udstykning lægges skovlovens almindelige principper til grund. 4. Tilladelse til udstykning 38. Når særlige grunde taler for det, kan miljøministeren dispensere fra bestemmelserne i 8, 9, nr. 1 og 2, 10, nr. 4, 11, stk. 1, 12 og Udstykning af sammenhængende fredskovspligtige arealer Med2004-loven blev forbuddet mod udstykning lempet i forhold til den tidligere lov. Tidligere antog man, at skovstykker der lå mindre end m fra hinanden kunne være "samlede skovstrækninger", som det krævede dispensation at udstykke. Nu er det kun fysisk sammenhængende fredskovspligtige arealer, der skal have dispensation til udstykning efter skovloven. Det kan dog stadig kræve tilladelse efter anden lovgivning at udstykke, f.eks. udstykningsloven eller planloven. For udstykning af sammenhængende fredskovspligtige arealer gælder samme størrelsesgrænser som hidtil, dog med en særlig mulighed for udstykning, hvis der er knyttet boliger til hver af de udstykkede dele, jf. bemærkningerne til 12, side 47 48: "Efter forslaget indskrænkes forbuddet mod udstykning således til kun at gælde for fredskovspligtige arealer, der hænger fysisk sammen ("sammenhængende fredskovspligtige arealer"). Fredskovspligtige arealer, der ligger fysisk adskilt, kan herefter udstykkes uden dispensation efter skovloven. Et fredskovspligtigt areal, der gennemskæres af en vej, som kan krydses, et enkelt jernbanespor eller et vandløb eller andre mindre topografiske skel, fx en smal mark eller eng, skal dog stadig betragtes som sammenhængende. Det beror således stadig på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om to fredskovspligtige arealer er sammenhængende. Det forudsættes, at den hidtidige praksis for udstykning fortsættes for så vidt angår de fysisk sammenhængende fredskovspligtige arealer. Det betyder, at udstykning som udgangspunkt er tilladt, hvis delene efter udstykningen hver især er over 50 ha på gode jorder stigende til 300 ha på magre jorder. 6
7 . Det er således risikoen for mere boligbyggeri, som gør at de gældende arealgrænser for udstykning er fastholdt. Det forudsættes derfor, at hvor der pga. jordens ringe bonitet kun kan udstykkes i større dele på fx ha, kan der fremover efter et konkret skøn udstykkes i mindre dele, hvis der til hver af delene allerede er en bolig. Dog kan der ikke udstykkes i dele på under 50 ha. Det forudsættes desuden, at der som hidtil kan gives tilladelse til udstykning med henblik på en ændret fordeling af sammenhængende parcelskove, dvs. sammenhængende fredskovspligtige arealer, der ejes af flere ejere. Tilladelse bør gives uanset arealernes størrelse, når der ved ændringen blot sker en omfordeling mellem det samme eller et færre antal ejere." Det bemærkes, at flere eller eventuelt alle parceller i en parcelskov kan ejes af samme ejer. I så fald kan der også stadig gives tilladelse til omfordeling mellem det samme eller færre antal selvstændige ejendomme i matriklen Små arealer Det kan som hidtil komme på tale at frastykke så små arealer af en samlet ejendom, at det ikke har betydning for driften af restejendommen. Der skal dog være særlige grunde til at tillade dette, og der er ikke en bagatelgrænse. Naturklagenævnets afgørelse af 12. november 1998 omgjorde distriktets (nu Naturstyrelsens lokale enhed) afslag på udstykning af ca. ¼ ha fra en ejendom på 80 ha. Parcellen lå adskilt fra den øvrige plantage af en kommunevej og var i øvrigt gennemskåret af en mindre lokal vej. Det blev lagt til grund for afgørelsen, at udstykningen ikke havde nogen indflydelse på hovedejendommens bæredygtighed. Der var i realiteten tale om en bagatel, hvilket understreges af, at nævnet i afgørelsen bemærkede, at det efter hidtidig praksis ville være sædvanligt at ophæve fredskovspligten, når det areal, der ønskedes frastykket var så lille og isoleret beliggende som i denne sag. Der er flere eksempler på, at Naturstyrelsens lokale enheder har tilladt udstykning af meget små arealer fra en større samlet skov eller udstykning af helt små arealer (f.eks. 800 m 2 ) i to parceller. Der er ofte stillet vilkår i forbindelse med tilladelsen. 5. Tilladelse til frastykning af huse "Udstykning af overflødige driftsboliger udgør en særlig problematik. Den gældende praksis for udstykning af parceller med sådanne boliger forudsættes i forslaget videreført uændret." Jf. bemærkningerne til 12, side 48, sammenholdt med bemærkningerne til 1989-loven: "Ved udstykning af mindre parceller, som fx nedlagte skovtjenestesteder med tilhørende haver, anlægges der dog andre betragtninger, bl.a. om parcellen er beliggende i skovens udkant, har adgang til en offentligt 7
8 tilgængelig vej mv. Desuden er det afgørende i sådanne sager, at et skovtjenestehus ikke på længere sigt forventes at blive nødvendigt for driften af den pågældende skov. I disse tilfælde gives "udstykningstilladelsen" som regel ved at ophæve fredskovspligten på den parcel, der ønskes udstykket." Udgangspunktet i forbindelse med vurderingen af om en bygning på et fredskovspligtigt areal kan tillades frastykket er, at hele bygningsparcellen er fredskovspligtig. Der er således i sin tid givet tilladelse til, at arealet, hvor bygningerne ligger, ikke drives efter skovlovens regler, så længe der er behov for og ønske om, at arealet anvendes til bygningslod. Den helt konsekvente løsning i de tilfælde, hvor bygningen ikke længere ønskes anvendt af skovejeren som følge af et ændret behov, ville således være at rive bygningen ned og tilplante arealet, men set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt ville en sådan konsekvens ikke være hensigtsmæssig. Man har derfor lagt op til at huse, der ligger i skovens udkant, kan udstykkes. Modsætningsvis kan huse, der ligger inde i skoven som udgangspunkt ikke udstykkes. Naturklagenævnet omgjorde i afgørelse af 8. december 1997 distriktets (nu Naturstyrelsens lokale enhed) afslag på den ansøgte udstykning af hovedbygningen og op til 2 ha omgivende areal fra en 160 ha stor ejendom med et sammenhængende fredskovsareal på 109 ha. Nævnet udtalte, at der var tale om en enklave, men fandt efter en konkret vurdering at tilladelsen burde gives under hensyn til formålet med ejendommens drift, og lagde desuden vægt på at en eksisterende vej gav adgang til hovedbygningen. Ejendommen var fredet og skulle tjene som reservat for dyre- og planteliv. Det udstykkede areal skulle fortsat være fredskovspligtigt, og udstykningen skulle afgrænses således, at den ikke blev til gene for skovdriften eller forringede naturforholdene på stedet. Der har efterhånden udviklet sig en praksis på dette område, som kan beskrives på denne måde: En bolig, der er blevet overflødig for driften kan udstykkes, hvis den har direkte adgang til offentlig vej, dvs. at boligparcellen støder op til den offentlige vej. En privat fællesvej kan dog godt have en sådan karakter af offentlig vej, at det efter et konkret skøn vil være rimeligt at tillade udstykning. Parceller, som ligger i udkanten af skoven, men som ikke har direkte adgang til offentlig vej, kan udstykkes, hvis vejen der fører til boligen ligger udenfor fredskov. Den parcel der kan udstykkes, omfatter hus, have og gårdsplads. En boligparcel der ligger som en enklave på det fredskovspligtige areal, kan således ikke bringes til at støde op til offentlig vej ved også at udstykke det stykke skov, der ligger mellem vejen og den parcel, der naturligt hører til boligen. Dette gælder uanset om det fredskovspligtige areal er bevokset med træer eller ligger åbent hen. 8
9 Der kan i særlige tilfælde udstykkes et lidt større areal. Fx hvis der naturligt hører en lille englod til hus og have, som benyttes til fx græsning for nogle få husdyr. Eller der kan sammen med boligparcellen udstykkes et lille stykke skov, hvis dette ved udstykningen kommer til at ligge afskåret fra den øvrige skov. 5.1 Udstykning af "sidste hus i skoven" Er der tale om det sidste skovtjenestehus kan tilladelsen kun gives, hvis huset på længere sigt, ikke forventes at blive nødvendigt for driften af skoven. Kravet herom skal ses i sammenhæng med at en beboelsesbygning kan være nødvendig for skovdriften, jf. 11. Udstykkes det sidste tjenestehus i skoven kan man derfor på et senere tidspunkt eller efter ejerskifte risikere at blive mødt med et krav om opførelse af endnu et tjenestehus under henvisning til, at det nødvendigt for skovdriften, jf. vejledningen til 11, afsnit 2. Er skoven tilstrækkeligt stor, kan flere driftsboliger anses som nødvendige for skovdriften og principielt opføres uden tilladelse. Skovlovsmyndigheden bør derfor som udgangspunkt ikke give tilladelse, hvis der efter gennemførelse af udstykningen er mindre end et beboelseshus tilbage pr ha på en god vækstlokalitet, ha på en ringere lokalitet. Størrelserne er vejledende og er udtryk for en skovbrugsfaglig vurdering af, hvad det kræver at drive en skov af en bestemt størrelse, herunder varetagelsen af opsyn med skoven som følge af offentlighedens adgang og den øgede benyttelse af de danske skove. Størrelsen vil variere alt afhængig af, hvilke formål og hensyn skoven varetager. Der vil derimod ikke være grund til at bevare det sidste hus i en skov, som ikke er stor nok til, at der kan etableres en ny bolig i den uden tilladelse. I sådanne tilfælde kan der gives tilladelse til at udstykke også det sidste hus i skoven, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Naturklagenævnet (nu Natur- og Miljøklagenævnet) gav i afgørelse af 16. marts 1999 om ophævelse af fredskovspligt i forbindelse med udstykning tilladelse til, at det sidste hus i en skov på 198,1 ha blev frastykket. Ejeren havde redegjort for, at huset ikke var nødvendigt for skovdriften, da skoven blev drevet sammen med en nærliggende skov, hvori der lå to skovtjenestehuse. I en lignende sag om ophævelse af fredskovspligten på det sidste hus i en 162 ha stor skov gav nævnet afslag (Afgørelse af 11. februar 2003). Nævnet lagde i afgørelsen vægt på, " at der er tale om en selvstændig frit omsættelig skovejendom af en sådan størrelse, at en køber af ejendommen, der efter fraslag af det omhandlede skovtjenestested, vil være uden selvstændige driftsbygninger, efter skovlovens 10 (nu 11) vil have krav på opførelse af en ny driftsbolig under påberåbelse af driftsmæssig nødvendighed." Nævnet tilføjer desuden, at man er " enig med distriktet i, at et eventuelt vilkår for en tilladelse om tinglysning af en deklaration, hvor ejeren fraskriver sig muligheden for, at der senere kan opføres en bolig på skovejendommen, ikke er hensigtsmæssig og i øvrigt ikke udelukker, at en senere ejer med rette vil kunne gøre et krav om en 9
10 bolig gældende efter skovlovens 10 (nu 11) under påberåbelse af driftsmæssig nødvendighed " 5.2 Udstykning af andet end beboelseshuse Når der er tale om udstykning af huse, der ikke er til beboelsesformål, kan afgørelsen træffes efter andre retningslinjer, afhængigt af sagens karakter. F.eks. kan det være nødvendigt at udstykke et traktørsted for at fastholde et passende investeringsniveau her (ellers kan der ikke optages lån mv. i ejendommen). Det kan eventuelt gøres ved pålæggelse af en tilbagekøbsservitut i tingbogen, såfremt fx traktørvirksomheden ophører. 5.3 Udstykning eller ophævelse af fredskovspligten I bemærkningerne angives, at "udstykningstilladelsen" som regel gives ved at ophæve fredskovspligten på den parcel, der ønskes udstykket. Det bør dog kun gælde, hvis der er tale om enligt beliggende helårsboliger eller andre huse, hvor det ikke er sandsynligt at huset vil blive revet ned og arealet gentilplantet, når huset ikke længere anvendes. Er der tale om f.eks. udstykning af skovbevoksede parceller eller parceller i fredskovspligtige områder med sommerhusbebyggelse kan landskabelige hensyn tale imod ophævelse af fredskovspligten, og hvis tilladelsen gives, bør fredskovspligten som udgangspunkt bevares. 6. Vilkår for udstykning Når der gives tilladelse til udstykning af samlede fredskovsstrækninger bør der, hvor det er muligt, stilles vilkår om at arealerne samnoteres med skoven på en anden ejendom. Efter skovloven er der ikke hjemmel til at stille vilkår om erstatningsskov ved udstykning. I de tilfælde, hvor tilladelsen til frastykning kombineres med en ophævelse af fredskovspligten kan - og bør der derimod stilles vilkår om erstatningsskov, hvis det berørte areal er større end 0,5 ha (0,1 ha ved bynær placering). Grænserne er ikke absolutte, jf. vejledningen om erstatningsskov Klage Afgørelser efter 38, jf. 12, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af adressaten for afgørelsen og enhver som i øvrigt har en individuel væsentlig interesse i sagen. Der henvises i øvrigt til vejledningen om klage
Vejledning om skovloven 7 ophævelse af majoratsbånd
Denne vejledning er senest ændret den 11. august 2015. Vejledning om skovloven 7 ophævelse af majoratsbånd Indhold 1. Historisk overblik... 2 2. Bevaring af majoratsskov som en samlet ejendom... 3 3. Ophævelse
Læs mereVejledning om skovloven 3 m.fl. Fredskovspligt ved beslutning (konstatering)
Denne vejledning er senest ændret den 10. juli 2015. Vejledning om skovloven 3 m.fl. Fredskovspligt ved beslutning (konstatering) Indhold 1. Fredskovspligt før og nu... 2 2. Definition af skov... 2 3.
Læs mereVejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning
Dette notat er senest ændret den 9. april 2014. Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Indhold: 1. Nødvendigt for skovdriften 2. Fredning 3. Marker og klitter 4. Åbne naturarealer
Læs mereVejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer
Dette notat er senest ændret den 18. august 2015. Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 2. Stævningsdrift og skovgræsning... 2 2.1
Læs mereRegistrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger
Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger i matriklen Af specialkonsulent LARS BUHL, Kort & Matrikelstyrelsen I artiklen beskrives de nye registreringer i matriklen af strandbeskyttelses-
Læs mereVed lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.
N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en
Læs mereUdkast. Forslag. til. 6. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.
Udkast Forslag til Lov om udstykning og salg af statens arealer, som er udlejet som sommerhusgrunde i Rødhus Klit, Blokhus Klitplantage, Bjerghuse ved Fjand og Tranum Ejstrup Strand 1. Loven gælder for
Læs mereTilladelse til ophævelse af fredskovspligt i forbindelse med etablering af regnvandsbassin
Brøndby Kommune Teknisk Forvaltning Att. Jesper Purhus Park Alle 160 2605 Brøndby E-mail jpu@brondby.dk Hovedstaden J.nr. NST-321-03741 Ref. JKC Dato 20. november 2012 Tilladelse til ophævelse af fredskovspligt
Læs mereZonetilladelse til udstykning af skovarealer
Zonetilladelse til udstykning af skovarealer Udtalt over for miljøankenævnet, at der - på baggrund af bl.a. almindelige forvaltningsretlige proportionalitetssynspunkter - ikke var tilstrækkelig motivering
Læs merePlanklagenævnet har modtaget en klage over, at Køge Kommune har meddelt landzonetilladelse til udstykning af ejendommen Klarkærvej 12b, 4600 Køge.
6. oktober 2017 Sagsnr. NMK-31-02110 KlageID: 120790 CATCA AFGØRELSE i klagesag om landzonetilladelse til udstykning af ejendom i Køge Kommune Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Køge Kommune
Læs mereCenter for Plan & Miljø
Center for Plan & Miljø Postadresse: Plan Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Landzonetilladelse til udstykning
Læs mereGeodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1
Geodatastyrelsen Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 1. Generelle regler Denne vejledning knytter sig til reglerne i 20, stk. 1, 1. pkt., i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 494 af
Læs mereMatr.nr.: NORD. Sagen omhandler følgende: Ejerlavskode: Udstykning
NORD Kortet er ajour indtil: 04-09-2015 Geodatastyrelsen Copyright Signaturforklaring: Eksisterende skel Nyt skel Skel der slettes Fikspunkt Ny privat fællesvej optages Skelpunkt indmålt til fikspunkt
Læs mereDenne vejledning er senest ændret den 25. februar Vejledning om Skovloven Klage. Indhold
Denne vejledning er senest ændret den 25. februar 2015. Vejledning om Skovloven 60-64 Klage Indhold 1. Afgørelser der kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet 2. Klageberettigede 2.1 Adressaten for
Læs mereTilladelse til ophævelse af fredskovspligten på en del af matr. nr. 1i Ebeltoft markjorder i Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommune Teknik og Miljø Att. David Kastberg Reinmann, e-mail: dakr@syddjurs.dk Tilladelse til ophævelse af fredskovspligten på en del af matr. nr. 1i Ebeltoft markjorder i Syddjurs Kommune Afgørelse
Læs mereVi skal derfor bede Kommunen tage stilling til disse udlæg efter privatvejslovens 11, stk. 2 og 4.
Dato 6. august 2014 Dokument 14/01667 Side Klage over sagsbehandling ved arealoverførsel - Den private fællesvej F vej Folketingets Ombudsmand har i brev af 28. maj 2014 til Vejdirektoratet bedt direktoratet
Læs mereKENDELSE
Om en landinspektørs håndtering af en tinglyst færdselsret i en sag om omdeling og sammenlægning I forbindelse med en sag om omdeling og sammenlægning i 1989 tolkede landinspektør L et skøde fra 1894,
Læs mereNotat. Vejledning til ændringer i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, der træder i kraft den 1. juni 2018
Notat Område Ejendomme og Jura Dato 4. juni 2018 J nr. 121-0111 / MAENG/JSTEE Vejledning til ændringer i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, der træder i kraft den 1. juni 2018 Geodatastyrelsen har
Læs mereKlage over Aalborg Kommunes afgørelse af 22. december 2015 om vejadgang
Dato 5. april 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/00867-18 Side 1/6 Klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 22. december 2015 om vejadgang Vejdirektoratet
Læs merePrivate fællesveje i området bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1.
Dato 8. april 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/16754-18 Side 1/6 Spærring af vejadgang til Vestre Strandvej 6 I brev af 20. november 2015 har Landinspektører
Læs mereSpørgsmål og svar om brug at uskadelighedsattester, november 2013
Hvor finder jeg ejendommens SFE-nr.?... 2 Hvad kan der dispenseres for i tinglysningsbekendtgørelsens 46, stk. 1?... 2 Kan der dispenseres fra kravet om, at en dispensation kræver panthaversamtykke?...
Læs mereLise Nørgaard Ny Vindenergi ApS. e-mail: ln@nyvindenergi.dk. Afslag på anmodning om opstilling af vindmøller i Åstrupgård Plantage, Viborg Kommune.
Lise Nørgaard Ny Vindenergi ApS e-mail: ln@nyvindenergi.dk Kronjylland J.nr. NST-321-04446 Ref. hah Den 16. januar 2014 Afslag på anmodning om opstilling af vindmøller i Åstrupgård Plantage, Viborg Kommune.
Læs mereLandinspektør L blev frifundet
Om en landinspektørs sagstilrettelæggelse i forbindelse med afgivelse af en lykke- og fromme-erklæring I en matrikulær sag om udstykning af to ejendomme, som skulle have adgang til offentlig vej via en
Læs mereBehandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom
Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom Ikke fundet grundlag for at kritisere, at statens jordlovsudvalg i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om erhvervelsestilladelse
Læs mereAFGØRELSE i sag om opførelse af en bolig i Horsens Kommune
19. maj 2017 Sagsnr. NMK-31-01939 KlageID: 95333 LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om opførelse af en bolig i Horsens Kommune Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Horsens Kommune har meddelt landzonetilladelse
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Mølbak landinspektører A/S v/annie Bay-Smidt Ledreborg Alle 130 4000 Roskilde Den 9. august 016 J.nr. 0.34.0-P5--16 Ref. hpo Direkte telefon: 5618 35 LANDZONETILLADELSE Til
Læs mereLandbrugsministeriet undladt vejledning om byggemulighed i landbrugssag
Landbrugsministeriet undladt vejledning om byggemulighed i landbrugssag Landbrugsministeriet havde givet A misledende oplysninger om hendes retlige muligheder for at bebygge sin landbrugsejendom. A blev
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV. 20. maj 2015
Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk
Læs mere8.2. Registreringen i matriklen.
8. Private fællesveje på matrikelkortet, adgangspunkter og vejpunkter. 8.1. Indledning. Reglerne i kap. 3 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder vedrører private fællesvejes registrering på matrikelkortet
Læs meresamtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af
samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af fredskovsnoteringen I forbindelse med ændringen af skovloven
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. december 2012 11/15362 NEDLÆGGELSE AF STIAREAL I brev af 27. september 2011 har advokaten på vegne af klagerne klaget over Kommunes afslag af 31. august 2011
Læs mereHøringsnotat. vedrørende
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 83 Bilag 1 Offentligt Notat SKOV- OG NATURSTYRELSEN Natur og Skov J.nr. SNS-500-00005 Ref. suwor november 2009 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om udstykning
Læs mereAFGØRELSE i sag om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets sag om aftægtsbolig i Vordingborg Kommune (nævnets j. nr.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 03. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01200 Ref.: LEVES AFGØRELSE i sag om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets sag om aftægtsbolig
Læs mereVejledning om Skovloven 51 - Påbud
Dette notat er senest ændret den 1. oktober 2004 Vejledning om Skovloven 51 - Påbud Indhold 1. Ulovlige forhold skal lovliggøres 2. Afgørelser, henstillinger, påbud 3. Konstatering af lovovertrædelse 3.1.
Læs mereAFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig i Syddjurs kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 14. august 2014 J.nr.: NMK-31-01339 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt
Læs mereDato: 8. december Bødskovgårdvej 12, Bødskov, 8653 Them. Silva Estate A/S ejet af HedeDanmark.
SKOV- OG NATUREJENDOMME. RÅDGIVNING OG FORMIDLING Bødskovgård Dato: 8. december 2011 Juridisk ejendomstjek Bødskovgårdvej 12, Bødskov, 8653 Them Grundareal: 77,7 ha Kokholm 3 6000 Kolding T: +45 76 33
Læs mereParcelhusreglen afståelse forud for endelig approbation af udstykning TfS
1 Parcelhusreglen afståelse forud for endelig approbation af udstykning TfS 39423 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved en dom af 16/12 2009, at et sommerhus, der var
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1 Lovforslagets hovedindhold Lovforslaget vil give sommerhusejere mulighed for at købe de sommerhusgrunde langs den jyske vestkyst,
Læs mereKLAGE OVER SAGSBEHANDLING VED AREALOVERFØRSEL OG AKTINDSIGT
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. februar 2014 14/01667-20 x x x KLAGE OVER SAGSBEHANDLING VED AREALOVERFØRSEL OG AKTINDSIGT Vejdirektoratet har modtaget jeres brev af 29. januar 2014. I har
Læs mereDispensation fra Byplanvedtægt nr. 1 til en reduceret grundstørrelse for matr. nr. 67Oi Hune By, Hune, beliggende Maren Hjortelsvej 2, 9492 Blokhus.
Landinspektør Anders Dalum St. Ajstrupvej 70 9240 Nibe Vækst og Udvikling Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Ingerlise Eriksen Direkte
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. juni 2013 13/01731-17 x x x
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. juni 2013 13/01731-17 x x x NEDLÆGGELSE AF VEJAREAL Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 30. januar 2013 på vegne af C. I har klaget over Kommunens afgørelse
Læs mereA F G Ø R E L S E. i sagen om ophævelse af fredskovspligt ved plejehjem i Hjørring Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 23. november 2005 J.nr.: 03-51/NJ-0002 AGS A F G Ø R E L S E
Læs mereDispensation til etablering af overløb fra regnbed til temporær sø i Piil Skov, Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune Øverødvej 2 2840 Holte E-mail: tom@rudersdal.dk Storstrøm J.nr. MST-521-01870 Ref. KIRJO Den 19. januar 2018 Dispensation til etablering af overløb fra regnbed til temporær sø i Piil
Læs mereAFGØRELSE i sag om et nyt enfamiliehus på ejendommen Holme Bygade 12B, matr.nr. 9o, Holme By, Dråby, Syddjurs Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 7. maj 2012 J.nr.: NMK-31-00417 Ref.: Birgitte Olesen, BOL-NMKN AFGØRELSE i sag om et nyt enfamiliehus på ejendommen Holme
Læs mereJ.nr.: MST Storstrøm Ref. CEBLE Den 6. marts 2019 Sendt cc til Martin Akselsen,
Ringsted Kommune Vej- og Ejendomscenter Rønnedevej 9 4100 Ringsted J.nr.: MST-521-03897 Storstrøm Ref. CEBLE Den 6. marts 2019 Sendt cc til Martin Akselsen, mwak@ringsted.dk Sendt digitalt til lodsejer,
Læs mereBekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald
UDKAST Stormrådet Dato: 2. april 2018 Sag 18/05657-1 /PJ KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Bekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning
Læs mereFuresø Kommune, Natur- og Miljøafdelingen giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 1 35, stk. 1, til at foretage følgende udstykninger:
Landzonetilladelse til udstykning af skovridergården Syvstjernen og skovløberboligen Syvstjernehus Du har på vegne af Naturstyrelsen søgt om tilladelse til at udstykke skovridergården Syvstjernen, der
Læs mereForskningsråd for Natur og Univers. Fra sekretariatet deltog Jens Peter Simonsen, Agnete Thomsen, Eva Lassen og Jacob P. Andersen (referent)
Naturområdet J.nr. SNS-302-00054 Ref. jpa Den 26. juni 2007 Referat af Skovrådets 6. ordinære møde den 15. juni 2007 I mødet deltog: Niels Elers Koch Allan Bechsgaard Hans Hedegaard Jens Kristian Poulsen
Læs mereHvor ligger vejskellet?
Hvor ligger vejskellet? v/landinspektør Villy K. Fink, Landinspekørfirmaet LE34 A/S, vkf@le34.dk Når vejskellet ved en offentlig vej skal fastlægges er det vigtigt, om vejen er udskilt i matriklen. Ved
Læs mereAfgørelse i sagen om opførelse af ny helårsbolig i fredskov i Mariagerfjord Kommune
Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 16. juni 2009 J.nr. NKN-51-00060 meh Afgørelse i sagen om opførelse af ny helårsbolig
Læs mereNaturstyrelsen Førstballevej 2 c/o Gjøddinggård 7183 Randbøl LANDZONETILLADELSE
Naturstyrelsen Førstballevej 2 c/o Gjøddinggård 7183 Randbøl LANDZONETILLADELSE Udstykning af tidligere skovfogedbolig Strøgaardsvang beliggende Fruebjergvej 5, 3400 Hillerød, på ejendommen Fruebjergvej
Læs mereVVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014
VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:
Læs mereAfslag på nedlæggelse af privat fællesvej på matr. nr. 5e Ølsted By, Ølsted
Dato 26. oktober 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/09945-18 Side 1/7 Afslag på nedlæggelse af privat fællesvej på matr. nr. 5e Ølsted By, Ølsted
Læs mereOversigt over placeringen af fredskovsarealet i Lundegårdsparken, samt kort med placeringen (rød) i Tune by.
Greve Kommune Rådhusholmen 10 2670 Greve CVR: 44023911 Storstrøm J.nr. MST-521-01862 Ref. KIRJO Den 22. januar 2018 Afslag på ophævelse af fredskovspligt på skov i Lundegårdsparken, 2018 Afgørelse Miljøstyrelsen
Læs mereTilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 10 år efter, at den er meddelt, jf. skovlovens 42.
Stiftelsen Sorø Akademi Søgade 17, 1. sal 4180 Sorø Odsherred Statsskovdistrikt J.nr. SNS-321-00111 Ref. LMI Den 1. februar 2007 Ansøgning om tilladelse til råstofindvinding i Bromme Plantage, Sorø Akademis
Læs mereLokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4
Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side
Læs mereVejledning om Skovloven 4 Fredskovspligt ved afgørelse (pålæggelse)
Dette notat er senest ændret den 12. marts 2015 Vejledning om Skovloven 4 Fredskovspligt ved afgørelse (pålæggelse) Indhold. 1. Indledning 2. Procedure for at gøre et areal fredskovspligtigt 2.1. Ansøgning
Læs mereAfgørelse af klage over Aarhus Kommunes afgørelse af 31. oktober 2014 om istandsættelse af privat fællesvej på landet
Dato 20. januar 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/15686-23 Side 1/6 Afgørelse af klage over Aarhus Kommunes afgørelse af 31. oktober 2014 om istandsættelse
Læs mereBilag - Bemærkninger og lovgivning
Bilag - Bemærkninger og lovgivning (Jf. Kulturstyrelsens vejledning om beskyttede sten og jorddiger og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser) Sten- og jorddiger er kulturarv og fortæller historie. Sten-
Læs mereAfgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 Den 27. marts 2007 NKN-31-00405 Afgørelse i sagen om udstykning af
Læs mereNOTAT. 8. kontor. J.nr Ref. KNI. Den 1. juli 1998
NOTAT ENERGISTYRELSEN 8. kontor J.nr. 53341-0003 Ref. KNI Energistyrelsens vurdering af udvalgte problemstillinger vedr. vindmøllers tilslutning til elnettet Den 1. juli 1998 I dette notat beskrives og
Læs mereI Landinspektørnævnets sag /2015 afsagde Landinspektørnævnet den 4. juli 2015 følgende: KENDELSE:
Om en landinspektørs adfærd i forbindelse med en skelafmærkning Landinspektør L afmærkede et skel uden forinden at have ladet klagerne udtale sig om skellets beliggenhed, selv om klagerne i 2011 havde
Læs mereAfgørelse af klage over nedlæggelse af del af offentlig sti
Dato 12. april 2017 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 17/04940-4 Side 1/5 Afgørelse af klage over nedlæggelse af del af offentlig sti Vejdirektoratet har behandlet
Læs mereIndretningen af stien mellem P vej 19 og 21
Dato 15. oktober 2014 Dokument 14/06100 Side Indretningen af stien mellem P vej 19 og 21 Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 25. april 2014 over, at Kommunen har ændret på stien mellem P vej 19
Læs mereForvaltningen har gennem det seneste halve år modtaget seks ansøgninger om udstykninger med henblik på at opføre helårsboliger.
NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Planafdelingen Udstykninger i landzone, dec. 2017 Forvaltningen har gennem det seneste halve år modtaget seks ansøgninger om udstykninger med henblik på at opføre
Læs mereBekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme
Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme Herved bekendtgøres lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 1240 af 18. december
Læs mereVejledning til skemaer vedrørende lov om landbrugsejendomme
Vejledning til skemaer vedrørende lov om landbrugsejendomme Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag 2. Generelt om skemaerne 3. Oversigt over skemaerne 4. Erklæring til Tinglysningsretten 5. Skemaerne kan supplere
Læs mereOMTRYK. Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2009-10 OMTRYK Kort indsat i bilag 1. Fremsat den 26. november 2009 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen)
Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2009-10 OMTRYK Kort indsat i bilag 1 Fremsat den 26. november 2009 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om udstykning og salg af visse sommerhusgrunde
Læs mereBekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen
Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Herved bekendtgøres lov om udstykning og anden registrering i
Læs mereNr. Spørgsmål Krav om sikker geografisk stedbestemmelse hovedregel
Ajourføringsdato: 12.03.2019 FAQ Relation mellem matriklen og BBR i matrikulære sager Denne FAQ har til hensigt at samle og besvare ofte stillede spørgsmål i relation til 41 i bekendtgørelse om matrikulære
Læs mereOphævelse af landbrugspligt
Ophævelse af landbrugspligt Udtalt, at det ikke kunne give mig anledning til bemærkninger, at konsekvenserne for anvendelsen af reglerne om adgangen til erhvervelse af landbrugsejendomme i landbrugslovens
Læs mereAFGØRELSE i klagesag om Horsens Kommunes afgørelse om byggeret på en ejendom beliggende i sommerhusområdet Slagballe Bakker
30. juni 2017 Sagsnr. NMK-33-03733 KlageID: 106947 MIKPRI AFGØRELSE i klagesag om Horsens Kommunes afgørelse om byggeret på en ejendom beliggende i sommerhusområdet Slagballe Bakker PLANKLAGENÆVNET Toldboden
Læs mereTilladelsen meddeles på vilkår af, at saunaen fjernes fra området i perioden fra den 1. maj til den 31. august hvert år.
04. maj 2017 Sagsnr. NMK-500-00700 KlageID: 100422 LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om en mobil sauna i Odder Kommune MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens
Læs mereLandzonetilladelse / P
Udvikling, Miljø og Teknik Byg 0 Telefon +45 8915 1515 planteam@randers.dk www.randers.dk 05-12-2018 / 01.03.03-P19-92-18 Landzonetilladelse Du har fået landzonetilladelse til overførsel af 1,69 ha til
Læs mereTilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.
Business College Syd Att. Rikke Mikkonen Holm Sendt pr. e-mail: RH@bcsyd.dk Det åbne land J.nr. NST-4132-540-00240 Ref. narhe Den 08. juli 2014 Dispensation til etablering af highrope bane inden for strandbeskyttelseslinjen
Læs mereEn enkelt af servituttens bestemmelse vedrører imidlertid andre forhold og har følgende ordlyd:
Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 22. juni 2009 J.nr. NKN-33-02991 mje Afgørelse i sagen om muligheden for at håndhæve
Læs mereVejledning om skovloven 39 - Erstatningsskov
Denne vejledning er senest ændret d. 14. december 2015. Vejledning om skovloven 39 - Erstatningsskov Indhold Hjemmel... 3 1. Hvornår stilles krav om erstatningsskov? (bkg. 1 2)... 4 1.1 Hovedregel... 4
Læs mereVedr. Naturstyrelsens bemærkninger til lokalplanforslag 611 Kongens Ege og Skovbakken
Naturstyrelsen Himmerland Tværgående Planlægning Att. Helle Ejsing heejs@naturstyrelsen.dk Miljø og Teknik Plankontoret Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 8915 1568 mi@randers.dk
Læs mereSøren Engberg Vellev Mose Ulstrup. Landzonetilladelse til opførelse af kombineret maskinhus og stald. NB: Dette er ikke en byggetilladelse
Søren Engberg Vellev Mose 11 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Byggesagsafdelingen Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 89 64 10 10 Landzonetilladelse til opførelse af kombineret maskinhus og stald NB:
Læs mereAFGØRELSE i sag om Rudersdal Kommunes afslag på dispensation til arealoverførsel mellem matr.nr. 2gp og matr.nr. 2hi, Vedbæk By, Vedbæk, Fredensvej 12
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 10. november 2015 J.nr.: NMK-33-02778 Ref.: HO-NMKN AFGØRELSE i sag om Rudersdal Kommunes afslag på dispensation til arealoverførsel
Læs mereLokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus
Lokalplan nr. 857/6 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2003 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget
Læs mereI din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation fra vejbyggelinje.
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. oktober 2012 11/07286 AFSLAG PÅ DISPENSATION FRA VEJBYGGELINJE I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation
Læs mereVedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]
Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 5. december 2002 klaget til
Læs mereBente Busk Søbakken 11 Rødding 8830 Tjele
Bente Busk Søbakken 11 Rødding 8830 Tjele Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 www.jammerbugt.dk Find selvbetjeningsløsninger og kontaktoplysninger på vores hjemmeside Kathrine
Læs mereNotat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører
Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til praktiserende landinspektører KORT & MATRIKELSTYRELSEN Juridisk Område Journalnr : 130-001/2002 Ref : trh Tlf : 35 87 55 44 Fax : 35 87 50 64 E-post : trh@kms.dk
Læs mereLandinspektør L blev tildelt en irettesættelse
Om en landinspektørs utilstrækkelige grundlag for afgivelse af erklæring om vejret I en matrikulær sag om arealoverførsel og udvidelse af en privat fællesvej på kortet havde landinspektør L afgivet erklæring
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr. 274a: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. april 2005 følgende KENDELSE:
Landinspektørnævnet fandt, at landinspektør L ikke havde fulgt reglerne i 4 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder ved at afsætte et skel, der ikke fremtrådte synligt på stedet, efter matriklens oplysninger
Læs mereIkast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken Brande Att.: Marie Lyster Nielsen
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken 1 7330 Brande Att.: Marie Lyster Nielsen e-mail: malni@ikast-brande.dk Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7810 0000
Læs mereKlagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dkE-mail: nkn@nkn.dk 11. februar 2003 J.nr.: 03-31/700-0004 kpa i sagen om anmodningen
Læs mereForvaltningen har gennem det seneste halve år modtaget otte ansøgninger om udstykninger med henblik på at opføre helårsboliger.
NOTAT Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Planafdelingen Ansøgninger om udstykning i landzone forår 2017 Forvaltningen har gennem det seneste halve år modtaget otte ansøgninger om udstykninger med henblik
Læs mereVi skal derfor anmode kommunen om at trække sin afgørelse tilbage og genoptage sagen.
Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/02249-43 Side 1/5 Afvist partsstatus vedr. vejomlægning Kommunens sagsnr.: 11/4902 I e-mail af 1. februar
Læs mereEtablering af en ekstra overkørsel
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER EMAIL TELEFON 12. maj 2010 09/14107 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 Rudersdal Kommune Teknik og Miljø Vej Øverødvej 2 2840 Holte Etablering af en ekstra overkørsel
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 35, stk. 1, jf. 36, stk. 2.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 6. december 2012 J.nr.: NMK-31-00501 Ref.: ltp AFGØRELSE i sag om en driftsbygning i Ringsted Kommune Natur- og Miljøklagenævnet
Læs mereAfgørelse i sagen om udstykning og etablering af nyt stuehus, stald og garage på indenfor strandbeskyttelseslinjen i Juelsminde Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. marts 2006 J.nr.: 03-132/600-0022 inv Afgørelse i sagen
Læs mere