Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune."

Laurits Johannsen
7 år siden
Visninger:

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: nkn@nkn.dk Web: CVR: Den 27. marts 2007 NKN Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune. Randers Kommune har den 13. september 2006 meddelt landzonetilladelse, jf. planlovens 35, stk. 1, til at udstykke 4 grunde fra ejendommen matr.nr. 19a Gimming By, Gimming. Nogle beboere i området har klaget til Naturklagenævnet over kommunens tilladelse. Ejendommen ligger i den afgrænsede landsby Gimming. Gimming er i regionplanen for Århus Amt udlagt som kirkeindsigtsområde, hvor hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbne land tildeles særlig stor vægt. Byggeri, anlæg og andre indgreb skal placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens umiddelbare omgivelser. Ejendommen er endvidere omfattet af 300 m kirkebeskyttelseslinje, jf. naturbeskyttelseslovens 19. Ifølge kommuneplanrammerne kan der i bydel 23 Gimming-Lem ske en begrænset tilvækst af boliger og mindre virksomheder, der er forenelige med den landbrugsmæssige drift og landsbyen som beboelsesområde. Ejendommen, matr.nr. 19a, er i planen udpeget som et areal, hvor der er byggemulighed. Området er ikke omfattet af en lokalplan. Randers Kommune har oplyst, at Gimming i kommuneplan 1985 blev udpeget som afgrænset landsby. I den forbindelse blev landsbyens struktur nærmere gennemgået og der blev peget på arealer, der ad åre, i langsom takt, kunne bebygges inden for de fastlagte rammer. I samme forbindelse blev andre arealer udpeget som vigtige at friholde for bebyggelse af hensyn til landsbyens struktur, åbenhed og udsyn til kirken. Det i denne sag omhandlede areal har siden 1985 været angivet som muligt byggeområde med plads til 3-4 boliger. Arealet ligger i tilknytning til parcelhuskvarteret på Gimminge Kirkevej og grænser mod syd til et areal, der ifølge kommuneplanen skal friholdes for bebyggelse.

2 2 I forbindelse med behandlingen af kommuneplan 2005 har byrådet vurderet, at arealet er velegnet til bebyggelse, og at bebyggelse kan ske, så landsbyens struktur og åbenhed i store træk bevares. Randers Kommunes landzonetilladelse til at udstykke de 4 parceller fra matr.nr. 19a er meddelt på vilkår, at der tinglyses en servitut om, at den sydlige del af grundene, jf. kortbilag, ikke må bebygges, at den fremtidige bebyggelses udformning og materialevalg godkendes af Randers Kommune forinden der meddeles byggetilladelse, og at der tinglyses deklaration om drift og vedligeholdelse af den 6 m brede private fælles vej. Kommunens tilladelse er meddelt på grundlag af oplysningerne i ansøgningen, og det er ved tilladelsen forudsat, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. Kommunen har ved afgørelsen lagt vægt på, at ejendommen siden 1985 har været udlagt til muligt byggeområde, og at byrådet så sent som i 2006 har besluttet, at ejendommen kan bebygges med maks. 4 boliger. Det skal ved projektering af den 6 m brede vej sikres, at overfladevand fra de nord for liggende ejendomme kan blive afledt. Klagen; Beboerne i området, der har klaget over kommunens tilladelse, har bl.a. anført, at kommunen har fastholdt, at området kunne bebygges uanset, at der 21 år efter at området er udlagt til bebyggelse er sket en radikal ændring i forhold til at bevare landsbymiljøer, specielt centralt beliggende grønne områder, at området ligger inden for 300 m kirkebeskyttelseslinje, at ejendommen ligger inden for 100 m fra kirke, fredet rytterskole, byens gamle brugs og større ældre gård, hvilket vil bevirke, at nyt og gammelt mødes på en uetisk måde; klagerne har i denne forbindelse henvist til lokalplanen (må formentlig være kommuneplanen s. 427) for Gimming, hvor der bl.a. står: Desuden fornemmer man i kvarteret omkring kirken stadig lidt af den oprindelige landsbystemning, hvilket især skyldtes den intime skala og de gamle landbrugsbygninger, at bebyggelsen væsentligt vil forringe udsigten til kirken, selvom der er sat byggelinje på ejendommen, men Randers Kommune har afvist krav om udelukkende bebyggelse i 1- plan. Begrundelsen for dette er, at der ikke skal være restriktioner på nye ejendomme, som ikke er gældende for naboejendomme. Klagerne bemærker hertil, at den nyeste na-

3 3 boejendom er opført i 1985/86 altså med ca. 20 års forskel, hvor samfundets syn på herlighedsværdier har ændret sig væsentligt. Såfremt området skal bebygges bør det være storparceller i 1-2 grunde, hvor der stilles krav om byggestil og materialevalg, hvilket vil kunne falde mere naturligt ind i miljøet, at Gimming By indtil nu har kunnet bevare sit landsbymiljø, at matr.nr. 19a burde have samme status som de øvrige grønne områder i Gimming By, da matr.nr. 19a sammen med matr.nr. 7v må anses for det vigtigste centrale område i landsbymiljøet i relation til kirke/rytterskole, grønne områder mv., at Gimming By de seneste år har haft en bygningstilvækst på 6 andelsboliger, samt 8 grunde. Disse grunde ligger i udkanten af byen, hvilket er positivt for byen, idet man opnår en befolkningstilvækst, men samtidigt bevarer bymidten som et udpræget landsbymiljø med ældre bebyggelse og grønne områder, at bebyggelsen for matr.nr. 2y, 2x, og 15c vil betyde en forringelse af udsyn og herlighedsværdi, der vil medføre en værdiforringelse af ejendommene, at Randers Kommune i forbindelse med udstykningen har afvist krav om asfalteret fællesvej, hvilket vil mindske støj- og støvgener; der bør kun være en vej ind til ejendommene fra Tingetvej, og ikke som beskrevet i projektet også tilkørsel via Vestrupvej, at der ikke i zonetilladelsen er stillet krav til et evt. byggeri om, at det skal opføres i gammel stil eller stillet krav til materialevalg. Afgørelse: I sagens behandling har deltaget 9 af Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Troels Christensen, Martin Glerup, Mogens Mikkelsen, Jytte Scharling, Anders Stenild, Inger Støjberg og Poul Søgaard. Nævnet skal udtale: Efter planlovens 35, stk. 1 om landzoneadministrationen, forudsætter udstykning og opførelse af ny bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssig nødvendig for driften af en landbrugsejendom, at kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse. Den konkrete afgørelse træffes med udgangspunkt i de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. I Naturklagenævnets praksis lægges der stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset. I vurderingen indgår derfor overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager.

4 4 Formålet med landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Opførelse af ny bebyggelse i landzone bør ske i de eksisterende landsbyer. Egentlig byudvikling bør henvises til arealer i byzone. Der gives som altovervejende hovedregel afslag til fritliggende boliger i det åbne land og til boligbyggeri i landområder med spredt bebyggelse. Også lige udenfor landsbyer er praksis restriktiv for at sikre en klar grænse mellem by og land. Naturklagenævnets praksis hviler på det synspunkt, at nyt boligbyggeri i landsbyerne bør baseres på en planlægning, hvorigennem beboerne inddrages i en samlet vurdering af landsbyens kvaliteter og muligheder, herunder placeringen af ny bebyggelse. For bebyggelse i landsbyer tages udgangspunkt i landsbyens afgrænsning mod det åbne land. Landsbyers afgrænsning kan fremgå af kommuneplanen, som endvidere kan angive byggemuligheder samt de kulturhistoriske, landskabelige og miljømæssige hensyn, der skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. I det omfang, der er foretaget sådanne planlægningsmæssige overvejelser, vil der normalt kunne meddeles tilladelse til udstykning og opførelse af boliger i overensstemmelse hermed. Hvis det ikke fremgår af kommuneplanen, at der ved afgrænsningen er foretaget egentlige planlægningsmæssige overvejelser, er vurderingen mere konkret, og der foretages en afvejning i forhold til de modstående hensyn til naboer, miljø, bevaringsværdier m.v. I den foreliggende sag er der tale om en ejendom, der ligger indenfor landsbyafgrænsningen for Gimming landsby. Randers Kommune har i forbindelse med kommuneplanen foretaget en konkret vurdering af, på hvilke arealer i landsbyen, der er mulighed for bebyggelse under hensyntagen bl.a. til de kulturhistoriske forhold, herunder forholdet til kirken. Nævnet finder ikke grundlag for at anfægte kommunens vurdering, hvorefter udstykningen med henblik på opførelse af fire boliger er i overensstemmelse med planlægningen for området. Nævnet finder heller ikke, at tungtvejende landskabelige eller kulturhistoriske hensyn taler imod det ansøgte. Der er ved kommunens afgørelse alene meddelt landzonetilladelse til udstykning. Den senere opførelse af boligerne vil kræve en ny landzonetilladelse med hensyn til den nøjagtige placering og udformning af bebyggelsen. Landskabelige hensyn, nabohensyn m.v. vil til den tid igen kunne indgå i vurderingen.

5 5 På denne baggrund stadfæstes Randers Kommunes landzonetilladelse af 13. september 2006 til at udstykke 4 grunde fra ejendommen matr.nr. 19a Gimming By, Gimming. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, efter at den er meddelt, jf. planlovens 56, stk. 1. Michael Trier Jacobsen Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 4. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.

Relaterede dokumenter

Nr. 420, juni NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER

Nr. 420, juni NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER Nr. 420, juni 2007 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER ISSN 0909-1882 Kommuneplanens betydning for landzoneadministrationen vedrørende bebyggelse til helårsboliger i afgrænsede landsbyer Naturklagenævnet har