Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1

2 Indhold 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Opsamling på eventuelle handlingsplaner Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Kommunens fokuspunkter Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Kommunalt mål Kommunalt mål Kommunalt mål Redegørelse for klager angående vidtgående specialundervisning Antal klager i 2013/ Bilag

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Middelfart Kommune har som et af fokuspunkterne i skolepolitikken, at styrke og udvikle almenundervisningen med inddragelse af viden og erfaringer, der skubber og griber den enkelte elevs behov, udvikling og læring i fællesskabet. Undervisning og aktiviteter gennemføres sådan, at det giver alle elever udfordringer, samt styrker fællesskabet. Middelfart Kommune ønsker sammenhængskraft på uddannelsesområdet med fokus på at overlevere, ikke at aflevere elever i overgangene. På alle skoler skal der være en progressiv IT-struktur og strategi, samt omfattende ITbaserede undervisningsmidler der målretter, udvikler og styrker anvendelsen af de digitale medier i undervisningen. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. Fokuspunkterne er her sprogvurdering i 0. klasse, It og web2 kursus, samt evaluering af valgfag, læsecamp og understøttende undervisning. 2. Sammenfattende helhedsvurdering De faglige resultater dækker over store individuelle forskelle mellem skolerne. Elevernes resultater i dansk har været lidt stigende, men der et stykke vej til måltallet. Niveauet i matematik ligger på eller over landsgennemsnit, men er langt fra måltallet. Flere elever inkluderes i normalklasser. Elevernes trivsel i indskolingen er fin, men på mellemtrinnet og udskolingen ligger den for lavt. Karaktergennemsnittet har haft en lille stigning og elever med over 2 er også steget. Efter 9. klasses afslutning er 95 % i gang med en ungdomsuddannelse. Efter 6 år falder forventningen om gennemført ungdomsuddannelse til 79 % 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner Tidlig indsats: Der er en nær relation mellem talesproglig udvikling og læseudvikling, hvilket er bekræftet af forskere. For at skabe en kontinuitet mellem sprog og læsning er det vigtigt med en gennemgribende indsats på førskoleområdet. Der udarbejdes et arbejdsmateriale for institutionerne omkring sproglig opmærksomhed Formativ brug af data: Derudover er der efter vedtagelse af Kommunens startegier Fra sprog til læsning 0-18 år sat fokus på evaluering af elevernes læsefærdigheder på forskellige klassetrin. Disse evalueringer skal munde ud i en pædagogisk indsats for det enkelte barn. Samtidig skal der ses en progression i den enkelte elevs resultater. Fælles mål og målstyret undervisning: I arbejdet med den målstyrede undervisning er det vigtigt med en involverende ledelse, så denne er bekendt med, hvordan der arbejdes med læring og læringsmål i de enkelte klasser. Der er og bliver afholdt kurser i nye Fælles Mål og Kommunen arbejder sammen med læringskonsulenterne fra Undervisningsministeriet om implementering af målstyret undervisning. 3

4 Kompetenceudvikling: Der har været opstart på pilotprojektet Fra refleksion til inspiration med fokus på egenudvikling. Der evalueres for øjeblikket på første seance. Derudover kursusvirksomhed i bl.a. klasserumsledelse og relationsarbejde Der er kommunalt udarbejdet et kompetencekatalog, der imødegår udvikling af kompetencekravene i skolereformen frem til 2020 Kommunale faglige netværk: Der er allerede en del faglige netværk, der er godt i gang. Næste skoleår etableres også et netværk for matematik. Det er det område, hvor Kommunen ligger lavest i forhold til de nationale mål. Der skal i den forbindelse være en øget opmærksomhed på elever med dyskalkuli (talblindhed). Der vil blive fulgt op på kvalitetsrapporten ved besøg på alle skolerne af skolechef og læsekonsulent. Fokus vil være progression for den enkelte skoles målinger og progression for det samlede kommunale måling. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges Kommunalt fastsatte mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Det betyder, at alle elever i Middelfarts folkeskoler skal blive dygtigere fra år til år og det skal kunne ses på evalueringerne. Det skal også sikre, at flest mulig elever gives det bedst mulige afsæt for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og/eller videregående uddannelse. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Det betyder, at folkeskolerne i Middelfart skal stige på CEPOS-listen hvert år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Det betyder i Middelfart Kommune, at elevernes trivsel øges i et differentieret og inkluderende miljø. Resultatmålene er de samme som de nationale 4

5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Tallene for de nationale test af gode i læsning og matematik over en tre års periode, kan ses i bilag 1. Læsning: Her viser tallene, at antallet af gode læsere varierer fra år til år. For de fleste års vedkommende ligger de under landsgennemsnittet, men viser, at eleverne er blevet bedre fra 2011/ /14 for 2., 4. og 6. klasses vedkommende, hvorimod 8. klasse er faldet lidt, men er den årgang der er tættest på de 80 %. Der er et stykke vej endnu inden vi er nået op på de 80 %. Matematik: Her er kommunen på niveau eller over landsgennemsnittet. For 2013/14 er antallet af gode til matematik det højeste for den treårige periode men der er et stykke vej til de 80 % som er målet Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Læsning: Antallet af de allerdygtigste elever ligger en del under landsgennemsnit, men er på enkelte klassetrin steget år for år. Der er stor variation fra skole til skole og fra klasse til klasse. Her skal der ydes en indsats for at højne niveauet. Matematik: I matematik har der været en stor stigning fra 2011/ /14 både på 3. og 6. klassetrin. Antallet er fordoblet. (Bilag 2) 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Læsning: Andelen af de dårligste læsere ligger over landsgennemsnit, men er faldende for fra 2011/ /14. Matematik: Andelen af de dårligste til matematik er faldet meget og ligger meget pænt under landsgennemsnit. (Bilag 3) 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges I forbindelse med elevernes trivsel er der i denne rapport set på 3 parametre. Tallene er fra skolesundhedsprofilerne 13/14. Er du glad for at gå i skole? Bliver du mobbet? Er du med i et fællesskab? For indskolingen viser tallene, at 94 % er glade for at gå i skole, 94 % bliver aldrig eller måske en enkelt gang mobbet og 97 % har det godt med kammeraterne. (Bilag 4) På mellemtrinnet er tallene faldende. Her er det 77 % glade for at gå i skole, 92 % der ikke bliver mobbet og 92% der er med i et fællesskab. Dette er ok og samtidig kræver opmærksomhed 5

6 I udskolingen er det blevet bedre. Her er det 78 % der er glade for at gå i skole, 95 %, der ikke bliver mobbet og 92 % der er med i et fællesskab. Der er ikke tal at sammenligne med, men skolerne har fortsat fokus på, at trivsel i skolen og flere på mellemtrin og i udskoling fremover er glade for at gå i skole. 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Dansk: Karaktergennemsnittet for dansk er steget i årene 2011/12, 2012/13 og 2013/14 fra 6,3 til 6,7 og derefter et fald til 6,4, dog stadig en lille stigning. Eleverne præsterer bedst på de mundtlige opgaver og lavere på læsning og skriftlige opgaver. Matematik: Her er tallene desværre faldet fra 2011/ /4 med 0,2 hvert år. Det er fra 6,9 til 6,5. Det svarer dog til landsgennemsnittet. (Bilag 5) 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Antallet af elever der forlader folkeskolen med mindst 2 i karakter både i dansk og læsning ligger over landsgennemsnittet og er steget fra 89,1 % til 90,4 %, så der er sket en pæn reducering.(bilag 6) 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Andelen af elever der i gang med en ungdomsuddannelse 3mdr. efter 9. klasse er på 32 % i I 11/12 er overgangen til ungdomsuddannelsen 93,7 % et højt tal, men efter 15mdr. er det faldet til 89,1 %. Antallet af elever der forventes at have færdiggjort en ungdomsuddannelse efter 6 år er i 2013 på 79 %. Det er en stigning fra 2007, hvor der kun var 70,2 %. (Bilag 7) 10. Fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Kompetencedækning er stigende fra 2012/13 til 2013/14 fra 79,3 % til 81,1 %. I 2016 skal tallet være på 85 % stigende til 90 % i (Bilag 8) Inklusion Antallet af inkluderede elever skal være 96 % i Kommunen er godt på vej med stigning fra 92,7 i 11/12 til 94 % i 13/14. Der skal dog gøres en indsats for at nå op på de 96 %. (Bilag 9) 10.3 Kommunens fokuspunkter Fokuspunkter i kvalitetsrapport 2.0 for kommunen er sprogvurdering i 0.klasse, evaluering af IT i folkeskolen, Web.2 kursus for alle lærerne samt evaluering af valgfag og camps. Sprogvurderingen tages i begyndelsen af 0.klasse for at kende elevernes forudsætninger for læsning. Sprogvurderingen varierer fra skole til skole, men generelt ligger eleverne fint i det receptive sprog, hvilket er en forudsætning for forståelse. De ligger lavt i lydlige competencer, hvilket er forudsætningen for afkodning. Sprogvurderingen er delt i 3 grupper. Særlig indsats ikke over 5 %, fokuseret indsats ikke over 10 % og generel indsats helst 85 %. (bilag 10) 6

7 Vi er kommet langt m.h.t. brug af it i skolen. De ydre rammer (netværk, logontid, tildels antal brugbare maskiner) er på plads, og det mærkes i den daglige undervisning. Alle skoler har investeret i forskellige digitale læringsmidler fra forskellige forlag, og de bruges i stor udstrækning. Ud over de didaktiserede læremidler, skolerne køber hos forlagene bruges også mange forskellige andre ikke-didaktiserede platforme, som kan tilgås via nettet (de såkaldte web2- tjenester, se næste afsnit). Kommunen lavede en it-satsning gående på, at alle lærere skulle på én uges kursus i brug af forskellige web2-tjenester og brug af Google-platformen som det primære it-arbejdsredskab. Google kan levere en fuldt udbygget Office-pakke med alle relevante programmer samt meget fine løsninger m.h.t. samarbejde, opgaveudveksling og fillagring. De tre vigtigste spørgsmål i forb. m. Google-pakken, der blev stillet, var(bilag 11) Evalueringen af valgfag og camps var meget positiv. Næsten 97 % synes det var godt og vil gerne anbefale campen til andre. 94,6 % sybe at valgfag/camp var god eller meget god. (Se bilag 12) 11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Kommunalt mål 1 Måltallene for læsning forventes opfyldt i 2018 Måltallene for matematik forventes opfyldt i Kommunalt mål 2 Kommunen skal mindske betydningen af social baggrund. En del skoler ligger meget lavt i forhold til dette. Gennem den målstyrede undervisning skal der systematisk vurderes på proces, indsats og resultater for den enkelte elev Kommunalt mål 3 Trivselen i skolerne højnes gennem et differentieret og inkluderende miljø. I den forbindelse skal der arbejdes med at den enkelte elev føler sig som en del af et fællesskab og gennem differentieret undervisning udvikler sig så meget som muligt. 12. Redegørelse for klager angående vidtgående specialundervisning 12.1 Antal klager i 2013/14 Der har været 2 klager og kommunen har fået ret i dem begge. 13. Bilag 7

8 Bilag 1 Middelfart kommunes og landsgennemsnit afgode læsere 8

9 9 Bilag 2

10 10 Bilag 3

11 11 Indskolingen Bilag 4

12 Mellemtrinnet 12

13 Udskolingen 13

14 14 Bilag 5

15 15 Bilag 6

16 16 Bilag 7

17 17 Bilag 8

18 18 Bilag 9

19 19 Bilag 10

20 20

21 21

22 IT Web2 Bilag 11 Er google platform let at bruge? (alle diagrammer 5 er bedst) I hvilken grad har google platformen gjort det nemmere at anvende IT i undervisningen? 22

23 I hvilken grad har google platformen forbedret din undervisning? 23

24 Bilag 12 Valgfag/Camp 24

25 25