Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Transkript

1 Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

2 Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen: 1. Skiftet fra år 1 til videre realisering af reformen 2. Opfølgning på kvalitetsrapport Andre temaer: a) Kompetenceudvikling b) Den åbne skole c) Kommunikation til forældrene d) De nye fritidstilbud

3 Hovedresultater

4 Skiftet fra år 1 til videre realisering Snart er der gået det første år med folkeskolereformen. Der er sket en stor og omfattende omstilling af folkeskolen på en lang række områder, og omstillingsprocessen er stadig i gang. Men hvad er egentlig status for omstillingsprocessen efter knapt et år? Hvilke områder er kommunerne i god udvikling med, og hvor er man mere udfordret? På hvilke områder vil kommunerne fortsætte nuværende spor, og på hvilke områder vil man gøre noget helt anderledes? Overordnet set viser resultaterne, at folkeskolen stadig er i en omstillingsproces: Kommunerne er i gang med at samle op på reformens første år. Mange parter inddrages i evalueringen Generelt set oplever størstedelen af kommunerne i forhold til mange af reformens indsatser, at de er i nogenlunde god udvikling, men også at der er væsentlige udfordringer Mellem knap en tredjedel og godt to tredjedele af kommunerne, afhængigt af hvilket indsatsområde man kigger på, vil fremadrettet gribe tingene an på en anderledes måde

5 Skiftet fra år 1 til videre realisering Indsatser, hvor kommunerne oplever at være i god udvikling med mere overkommelige udfordringer, og i det store hele vil fortsætte nuværende spor Det er i høj grad mht. kompetenceudvikling, den målstyrede undervisning og inklusion, at kommunerne oplever at være i forholdsvis god udvikling og vil fortsætte nuværende spor. Det var de tre områder, som KLs undersøgelse fra efteråret viste, at kommunerne på daværende tidspunkt havde allermest fokus på. Inklusion er et område, der har været fokus på længe. Det forhold, at kommunerne i høj grad vil fortsætte i det nuværende spor på dette område, tyder på, at de fleste kommuner har fundet en hensigtsmæssig måde at tilgå dette område. Ikke at det er problemfrit. Men der er ikke længere for langt størstedelen af kommunerne behov for at ændre grundlæggende ved den måde, man arbejder med indsatsen. Den målstyrede undervisning er et af de store fokusområder i forhold til reformens mål om, at alle elever skal blive så dygtige, de kan. På dette områder oplever kommunerne således i høj grad at være i god udvikling. Blandt de kommuner, der vil gribe området anderledes an fremover, har de fleste en plan for dette. Meget få kommuner ved ikke, hvordan de fremover skal gribe området an. Også etablering af EUD-10 er et område, som kommunerne oplever at være i god udvikling med og vil fortsætte nuværende spor.

6 Skiftet fra år 1 til videre realisering Indsatser, hvor kommunerne i vidt omfang oplever udfordringer, og som mange kommuner fremover vil gribe anderledes an De indsatser, hvor mange kommuner især oplever udfordringer og fremover vil gribe tingende anderledes an, er den understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse, motion og bevægelse i undervisningen og den åbne skole, dvs. nogle af indholdselementerne i den længere og mere varierede skoledag o Kommunerne især udfordret mht. tilrettelæggelse af den understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse. KL s tidligere undersøgelse viste, at udfordringerne med lektiehjælp og faglig fordybelse i høj grad knytter sig til de aktuelle rammer, hvor det er frivilligt for eleverne og skal placeres i ydertimerne om eftermiddagen. Der har desuden været usikkerhed om, hvornår de ændrede rammer forventes at træde i kraft Pædagogernes rolle i skoledagen er et andet område, hvor mange kommuner føler sig udfordret og gerne vil gøre tingene på en anden måde fremover Blandt de kommuner, der fremadrettet vil gribe tingene anderledes an, har en del lagt sig fast på, hvad de vil gøre. Men næsten lige så mange kommuner har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan man fremover vil gribe tingene an. Der er et potentiale for videndeling og fælles udvikling på de områder, hvor mange kommuner står overfor at skulle gøre noget andet.

7 Opfølgning på kvalitetsrapport 2.0 Kommunerne har netop afsluttet deres første kvalitetsrapport efter det nye koncept, hvor rapporterne er mere enkle og mere fokuserede i forhold til de centrale resultater for elevernes trivsel og faglige udvikling Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kommunerne i høj grad gennemfører forskellige tiltag for at følge op på resultaterne i kvalitetsrapporterne, og at rapporterne bliver brugt i kvalitetsudviklingen af skolerne Fx er der 85 af kommunerne, der har en drøftelse mellem forvaltning og hver af skolerne om resultaterne i rapporten, i 75 kommuner faciliteter forvaltningen læring mellem skoler på baggrund af resultaterne i rapporten, og i 65 kommuner besøger forvaltningen alle skoler som opfølgning på rapporten Kommunerne peger dog også på, at de mangler forskellige kompetencer for i endnu højere grad at kunne følge op på resultaterne i rapporterne. Især vil mange kommuner gerne blive bedre til at koble resultatdata fra rapporterne til faglige indsatser. Mange kommuner vil også gerne blive bedre til at fremme videndeling på tværs af skoler.

8 Kompetenceudvikling, den åbne skole, kommunikation og fritidstilbud Forvaltningen oplever, at kompetenceudviklingsbehovet for lærere og pædagoger er størst med hensyn til målstyret undervisning For lærere derudover undervisningskompetence (fx linjefag), uddannelse af ressourcepersoner (fx matematikvejledere) og arbejdet med it For pædagoger derudover klasseledelse, samarbejde mellem lærere og pædagoger og almendidaktik/undervisningsdifferentiering Alle kommuner har igangsat tiltag for, at skolerne åbner sig mod det omgivende samfund Den mest udbredte aktivitet er at holde arrangementer, hvor eksterne og skoler mødes. Mange kommuner har også udarbejdet en skabelon for samarbejdsaftaler og/eller etableret fælles portaler, idebanker mv. Forvaltningen spiller en vis rolle i kommunikationen med forældrene i størstedelen af kommunerne, men for en del af kommunerne er det også skolerne selv, der står for kommunikationen For ca. halvdelen af kommunerne er dækningsgraden faldet sammenlignet med for et år siden i hhv. SFO kl., klubtilbud og SFO kl. Det samme gælder for ca. to tredjedele af kommunerne med fritidshjem. For en tredjedel af kommunerne har reformen givet anledning til at nytænke fritidsområdet.

9 Tema 1: Skiftet fra år 1 til videre realisering af reformen

10 Skiftet fra år 1 til videre realisering På hvilke områder oplever I i kommunen/på skolerne god udvikling, og på hvilke områder er udviklingen mindre god og udfordringerne mere grundlæggende? Tilrettelæggelse af den understøttende undervisning Lektiehjælp og faglig fordybelse Pædagogernes rolle i skoledagen Integration af motion og bevægelse i undervisningen Brug af viden fra forskning i undervisningen Ledelsen tæt på faglig praksis Samarbejde med eksterne (den åbne skole) Kommunikation til forældrene om tiltag som følge af Samarbejde med forældre om børns læring Medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel Teamsamarbejde på skolerne Politisk målstyring Inklusion Den målstyrede undervisning, herunder forenklede Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere Etablering af EUD God udvikling / overkommelige udfordringer Nogenlunde god udvikling, dog også væsentlige udfordringer Mindre god udvikling / grundlæggende udfordringer 10

11 Skiftet fra år 1 til videre realisering Hvilke områder vil I fremover gribe anderledes an, og på hvilke områder vil I fortsætte i det nuværende spor? Lektiehjælp og faglig fordybelse Tilrettelæggelse af den understøttende undervisning Samarbejde med eksterne (den åbne skole) Pædagogernes rolle i skoledagen Brug af viden fra forskning i undervisningen Integration af motion og bevægelse i undervisningen Samarbejde med forældre om børns læring Kommunikation til forældrene om tiltag som følge af Teamsamarbejde på skolerne Ledelsen tæt på faglig praksis Politisk målstyring Den målstyrede undervisning, herunder forenklede Inklusion Medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere Etablering af EUD Fortsætter nuværende spor Vil fremover gribe det anderledes an. Har fastlagt hvordan Vil fremover gribe anderledes an. Har endnu ikke fastlagt hvordan 11

12 Skiftet fra år 1 til videre realisering Hvem inddrages i evalueringen af reformens første år? Skoleledelser Skolebestyrelser medarbejdere MED-udvalg TR'er / AMR'er Elevråd Ungdomsskoler Forældre Elever Musikskoler Foreninger/organisationer/virksomheder, uddyb Ingen Andre:

13 Tema 2: Opfølgning på kvalitetsrapporten

14 Opfølgning på kvalitetsrapport 2.0 I hvor høj grad har de nationale mål for folkeskolereformen og den nye kvalitetsrapport 2.0 givet anledning til fornyet politisk drøftelse af mål, resultater og indsatsområder i kommunen? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

15 Opfølgning på kvalitetsrapport 2.0 Hvordan følges der i kommunen generelt op på resultaterne i kvalitetsrapporten? Forvaltning drøfter resultater og udviklingspunkter individuelt med hver af skolerne Forvaltningen faciliteter læring på tværs mellem skoler Forvaltningen besøger alle skoler Alle skoler skal skriftligt beskrive mål/udviklingspunkter Politikere mødes med skolelederkreds og drøfter opfølgning på resultaterne Andet:

16 Opfølgning på kvalitetsrapport 2.0 Hvis resultaterne i kvalitetsrapporten for nogle skoler ikke er som forventet, hvilke opfølgende initiativer (fx i handlingsplan) kan det så give anledning til? Dialog mellem skoleforvaltning og skoleledelsen om skolens faglige/pædagogiske udvikling (der lægger ud over hvordan der eventuelt følges op på alle skoler) Skolerne skal sætte mål/beskrive udviklingspunkter for, hvordan man vil rette op på resultaterne Hyppigere opfølgning mellem skoleforvaltning og skoleledelse på de pågældende skoler Ressourceperson fra forvaltningen kobles til de pågældende skoler Kompetenceudvikling af ledere/medarbejdere på de pågældende skoler Der søges ekstern hjælp, fx ministeriets læringskonsulenter De pågældende skoler kobles til anden/andre skoler mhp. Læring Ekstra ressourcer i budgettet til de pågældende skoler Andet:

17 Opfølgning på kvalitetsrapport 2.0 Hvilken type kapacitet eller ressourcer har I brug for at udvikle i forvaltningen for i endnu højere grad at kunne følge op på og handle på baggrund af resultatdata? Blive bedre til at koble resultatdata til faglige indsatser for skolevæsenet eller for skolerne Blive bedre til at fremme samarbejde og videndeling mellem skoler/læring på tværs Blive bedre til at kommunikere resultatdata til ledere og medarbejdere på skolerne og skabe opmærksomhed omkring samspillet mellem resultater og indsatser Bedre analysekapacitet, dvs. på baggrund af data at få øje på, hvor udfordringerne er Blive bedre til fra forvaltningens side at føre systematisk dialog med skoleledere om resultater og indsatser Blive bedre til at koble resultatdata til politiske eller administrative beslutninger Blive bedre til at opstille klare realistiske kommunale mål Mangler ingen kapaciteter/ressourcer Andet:

18 Opfølgning på kvalitetsrapport 2.0 Gennemføres der i kommunen supplerende nationale test / egne kommunale test? Nationale test Ja Op til den enkelte skole Egne test Nej Baggrund for spørgsmålet: Supplerende nationale test, dvs. at gennemføre nationale test på andre klassetrin end de obligatoriske, giver mulighed for at følge elevernes progression tættere, end hvis kun de obligatoriske test gennemføres. Egne test giver supplerende data om elevernes faglige niveau. Det giver endvidere mulighed for at have oplysninger om elevernes faglige niveau med i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten, hvorimod de nationale testresultater er fortrolige. 18

19 Tema 3: Kompetenceudvikling Den åbne skole Kommunikation Fritidstilbud

20 Kompetenceudvikling Inden for hvilke områder vurderer kommunen, at kompetenceudviklingsbehovet er størst for at indfri folkeskolereformens mål for hhv. lærere og pædagoger? Målstyret undervisning, herunder anvendelse af og opfølgning på testresultater Undervisningskompetence (linjefag, herunder også understøttende undervisning) Klasseledelse Almendidaktik/undervisningsdifferentiering (undervisningslære) Arbejdet med it i undervisning og læring Specialpædagogik Uddannelse af ressourcerpersoner (fx matematikvejledere) Samarbejde mellem lærere og pædagoger Bevægelse i undervisningen Pædagoger Lærere Andre faglige kompetencer (fx fagdidaktiske kurser mv.) Trivsel Andet To-sprogede elever Arbejdet med børns sproglige udvikling Skole-hjem samarbejde

21 Kommunikation Hvilken rolle spiller forvaltningen i forhold til kommunikation til forældrene om ændringer/tiltag på deres børns skole som følge af reformen? Forvaltningen koordinerer kommunikationen til forældrene på tværs af skoler Forvaltningen faciliteter drøftelser på tværs af skolerne om kommunikationen til forældrene Ingen, det er op til skolerne selv Andet, skriv venligst

22 Den åbne skole Hvilke initiativer er igangsat i kommunen for at understøtte, at skolerne åbner sig mod det omgivende samfund? (sæt gerne flere kryds) Afholdt arrangementer, hvor eksterne og skoler mødes Udarbejdet skabelon for samarbejdsaftaler Etableret fælles portaler, idebanker etc Eksterne er medlem af skolebestyrelser Ansat/udpeget koordinator eller ambassadører centralt eller på skoler Kompetenceudviklingstiltag eller lignende (uddyb venligst i feltet nedenfor) Andet, skriv venligst

23 Fritidstilbud Hvordan har dækningsgraden i kommunen ændret sig fra før reformen trådte i kraft til i dag (fra 1. marts 2014 til 1. marts 2015)? SFO 0-3 klasse Planlægger I at lave organisatoriske ændringer som følge af folkeskolereformen af fritidshjem, SFO og klub i din kommune? Klubtilbud SFO 4-6 Fritidshjem Ja Nej Dækningsgraden er steget Dækningsgraden er uændret Dækningsgraden er faldet Har ikke dette tilbud Andet 23