Ella (arbejdstitel) Version 2.0 (stor revision d. 26/2-13) Udarbejdet af Mads Engberg Hansen, Magnus Barkman og Matias Barkman.

Transkript

1 1 (arbejdstitel) Version 2.0 (stor revision d. 26/2-13) Udarbejdet af Mads Engberg Hansen, Magnus Barkman og Matias Barkman. Estimeret varighed: min. Scene 1: Vinter EXT. Det stevnske landskab - DAG Et landligt landskab bestående af marker, enkelte træer, stengærder og træfolde er dækket af et tyndt lag hvid sne. Man fornemmer kulden i den kolde vind, som får grenene i skovbrynet til at bevæge sig lidt. Scene 2: Forår EXT. Det stevnske landskab - DAG Det er blevet varmere i vejret foråret er på vej. På de selvsamme steder, hvor sneen før lå i hvide dynger, titter nu grønne, gule og brune farver frem. I skovbrynet vendt ud mod en eng, kommer en ung, mørkhåret pige gående. Hun er klædt i simpelt bondetøj, men har ingen ejendele med sig. Kjolen er mørk forneden af at slæbe over den bare eng-jord. Scene 3: En ny pige i huset INT. LILLE BONDESTUE AFTEN Den unge pige sidder nu i en dunkel oplyst stue sammen med et ældre bondepar. De er alle ved at spise suppe. Der tales ikke meget ved bordet, dog kigger manden af og til interesseret op på pigen. Da de alle er færdige med at spise, begynder manden at tænde sin pibe, og konen går i gang med at samle tallerknerne og servicet ind. Pigen sidder roligt på sin stol med sænket hoved og et nysgerrigt udtryk. Som om hun aldrig før har været i et bondehjem. Manden blæser røg ud i rummet, mens han iagttager hende.

2 2 (mens hun tager af) Jeg synes ikke jeg har set dig før her på egnen. Mine forældre bor ikke så langt fra jeres gård. Nå? Der går lidt tid, før pigen svarer. (LIDT DRØMMENDE) Jeg plejede at lege med mine søskende oppe på bakken, hvor man kan se ud over jeres jord. (pause) Jeg har tit stået om sommeren og set på jer arbejde i marken. Konen kigger overrasket på pigen og derpå på sin mand. (til Kresten) Nå da, har du hørt det, Kresten? Man har overvåget Gislegaard, ha ha! Manden siger mja med piben i munden, men tager ikke blikket fra pigen. EXT. VED EN FÅREFOLD - AFTEN Udenfor er det blevet mørkt, og en ung mand bevæger sig langs en fold med en spand i hånden. Han lukker sig selv ind i fårefolden og begynder at give dyrene mad mens han taler til dem. En af fårene er særlig kælen og han klapper den på pelsens stadig vintertykke uld. INT. LILLE BONDESTUE AFTEN Pigen sidder helt roligt og ser venligt på manden med piben. Han smiler venligt tilbage og pulser på piben så gløden kaster et orange skær over konturerne i hans ansigt. Konen i huset virker rastløs.

3 3 (mens hun tager af, til pigen) Men hvad beskæftiger da dine forældre? Pigen vender roligt sin opmærksomhed mod konen. Min mor opdrager på mine søskende og overser tyendet. Min far er meget travl. Jeg ser ham ikke så ofte. Konen stopper al sin aktivitet og kigger på pigen med undren i øjnene. Piger smiler. EXT. VED EN GÅRDLÆNGE - AFTEN Nu går den unge mand ind i en gårdlænge, hvor han hænger spand og skovl på plads. Så bevæger han sig ned langs et gærde mod en gård med lys i vinduerne. INT. LILLE BONDESTUE AFTEN Konen har sat sig ned ved bordet igen, og kigger lidt reserveret og med stor forundring på pigebarnet, der sidder der i deres stue. Der er stille, mens uret på væggen tikker. Jeg arbejder gerne uden løn. Magda fnyser og ler så mistroisk, mens hun kigger på sin mand. Ha! Uden løn siger hun. Har du hørt det, Kresten? Manden tager ikke sit blik fra pigen og mumler blot mmm. Lige siden jeg var barn, har jeg villet arbejde på en gård. At få lov til at være her nu bærer lønnen i sig selv. Har man hørt magen! Det var dog den forunderligste idé, hun har dér!

4 4 KRESTEN(henvender sig så til Magda) Nå, ja. Men vi kunne jo godt bruge en hånd med forårssæden. Han nikker og smiler til pigen. Nu går stuedøren pludselig op, og den unge mand træder ind i stuen. Alle vender blikket mod ham. Han nikker til sine forældre og får øje på pigen ved bordet. Godaften, kære. Ja, det her er... (pause, mens hun kigger på pigen) Sig mig, jeg tror aldrig vi fik dit navn. Der er lidt stille, mens de alle iagttager hende. (henvendt til den unge mand) Jeg hedder. KRESTEN (glad, til Jarl) tilbyder sin tjeneste her. (pause, så henvendt til Magda) Og det tror jeg vi giver hende lov til. Er det ikke sandt, min kære? Magda svarer ikke, men tager den sidste stak tallerkner ud i køkkenet. Den unge mand giver pigen hånden. JARL En fornøjelse at møde Dem. Jeg hedder Jarl. smiler og kigger indgående på Jarl, mens hun blidt ligger sin hånd i hans. ELLA Godaften, Jarl. Scene 4: Natlige erantisser INT. BONDESTUEN TIDLIG NAT Uret på væggen slår sin vante rytme, og stearinlyset på natbordet kaster lange skygger på det gamle tapet i stuen. Jarl ligger sig ekstra godt tilrette i sin seng, hvorefter han puster lyset ud. Månelyset falder ind af ruden og ned på sengen. Han vågner ved en mærkelig lyd i stuen. Det lød som

5 stuedøren, der gik. Han svinger sig ud af sengen og går hen til vinduet for at se ud mod gårdspladsen. Der er ikke andet end månelys reflekteret i gruset at se. Da han vender tilbage til sin seng, får han øje på noget på sin natbord: en lille, flettet blomsterkrans af fine forårsblomster. Erantisser. 5 Scene 5: Får EXT. EN FÅREFOLD DAG Jarl Hende dér hedder Trunte. (pause, mens de aer fåret) Ha ha, pas på at hun ikke tager hele spanden fra dig. Jarl og er ved at fodre fårene i folden. sætter sig på hug og lader dyrene få lov. De har det godt. Hun smiler og kigger på Jarl. Han nikker og smiler tilbage. Jarl Ja, det tror jeg. går hen mod et af fårene og peger. Fåret går lidt for sig selv. (alvoligt) Undtagen hende. Jarl ser på fåret. Hun har en infektion i maven, og så er hun trist over at have mistet sit lille lam i vinters. Jarl stirrer målløs på hende, mens hun vender sig om og går ud af folden. Så ser hun på ham og siger Kom. Lad os gå tilbage, jeg fryser. Hun begynder at gå tilbage mod gården, og Jarl følger

6 6 efter. Scene 6: Et kys INT. BONDESTUEN - NAT Jarl ligger igen i sin seng, sovende. Pludselig kan fodtrin høres på trægulvet, hvorefter stuedøren knager. Han kigger ud af øjenkrogen, hen mod den knirkende dør. står der, i den åbne stuedør, badet i månelys, mens hun kigger tilbage mod ham. Hun er klædt i en let, lys kjole. Nu smiler hun og retter håndfladen foran munden og sender ham et kys. Så ler den hvide skikkelse og forsvinder ud i natten. Han åbner pludseligt øjnene og farer op og kigger ud af vinduet. Der er ingenting at se derude, andet end mørke. Natbordet er tomt, denne gang. Han ligger sig ned under dynen igen, men har svært ved at falde i søvn. Scene 7: Arbejde EXT. HAVEN BAG GÅRDEN - DAG står og kigger på Jarl. Han er i færd med at hakke huller i jorden, hvor hegnspælene skal stå. Hun gnider let familiens vasketøj mod hinanden i en vaskebalje. Det gør ham egentlig ikke noget, at hun iagttager ham. Nu holder han pause og smiler til hende. Hun smiler igen og lader som om hun ikke iagttager ham alligevel. Han bliver ved med at se på hende, som hun vrider skjorterne tørre, og en lok hår falder ned over hendes svedige pande. Pludselig står han ved siden af hende og stryger hårlokken væk fra hendes pande, og hun lukker øjnene og lader ham. Han står lidt med hånden tæt på hendes kind, tiden står næsten stille. Jarl! Han vender sig om og øjeblikket ryger af h til. Magda står med hovedet ude af vinduet, som hun har åbnet til lejligheden.

7 7 Ja, mor? JARL Din far kunne godt bruge en hånd med stalden, kan du ikke gå ud og hjælpe ham? Jarl vender sig igen mod, men hun er allerede ved at hænge tøjet op på klemmer længere nede i haven. Modvilligt går Jarl om mod staldbygningen. Scene 8: En natlig udflugt INT. BONDESTUE - NAT Langsomt, begynder det slørede blik at blive skarpere og skarpere. En hvid skikkelse,, toner frem af mørket og lyset foran Jarl. Hun ler og tysser på ham. Kom med! Kom med din sovetryne! Det er nat i stuehuset, og støtter ham med at tage overtøj og støvler på, mens hun ler af ham og hans natlige klodsethed. EXT. MARKEN UDENFOR GÅRDEN NAT De går arm i arm på marken, hun stråler hvidt og smukt i sin hvide lette kjole, og han kan ikke lade være at tage blikket fra hende. Det betyder at han snubler afsted, og det giver god anledning til smil hos. Nu nærmer de sig en mørk runding i horisonten, en høj på marken. Den er sort og med et kæmpe træ på toppen, og den tårner op foran dem. De fortsætter frem mod den, hånd i hånd, mens solen er ved at gå op bag højen. Bagfra indhenter en mørk skikkelse dem pludselig, og tager skikkelsens hånd. Det ser ud til at det er Kresten, men trioen stopper ikke deres vandring mod den mørke skygge. Som solens stråler bryder frem bag højen, bliver det pludselig klart, at s ryg er hul. Hun har et sort hul i ryggen. - SLUT -