Fortællinger og arbejdsmiljø
|
|
- Troels Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1
2 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer (del 2.) Kort over narrative landskaber (del 3.) Øvelse og reflektion Afrunding 2
3 Historiefortælling (del 1) 3
4 Historiefortællingens formål At udfolde fortællinger, der kan bringe organisationen i en mere foretrukken retning 4
5 Hvorfor historiefortælling Historier gør det abstrakte konkret og det komplekse simpelt. Historier taler både til vores følelser og til intellektet til både højre og venstre hjernehalvdel. Vi husker historierne længere end disse power point. Historierne er personlige, og vi kan identificere og relatere historierne til vores egne historier. Historierne engagerer vores følelser, hvilket er forudsætningen for at kunne flytte mennesker. Historier skaber engagement og nærvær 5
6 Historiefortælling i hverdagens En måde at organisere vores oplevelser og erfaringer på for os selv og andre, så de giver mening. Fremstår som nøgterne, objektive og upartiske beskrivelser af faktiske forløb i den ydre virkelighed. Eksisterende relationer indtager pladserne som hoved- og biroller de er sådan, som de fremstår! Forfatterens egen position indgår ikke. Kronologisk ordnet, så senere hændelser forklares og begrundes af tidligere hændelser (retfærdiggør). Historierne udstikker rammerne for, hvad der er muligt i fremtiden, så fremtiden bliver uundgåelig. 6
7 Elementer i historien Spændende komplot eller nervepirrende intrige. Sprogbrug rigt på følelser, farver og fare. Arketyper indgår (helten, skurken, hjælperen m.m.) Udfordringer prøvelser testen. Belønning (det halve kongerige). 7
8 Dagens historiefortælling Myriader af forskellige historier. Positive som mindre positive. Vi bliver klogere på, hvordan vi er, hvor vi er i dag, gennem de forskellige fortællinger. Vi kan sætte os ud over historien og selv vælge vores fremtid. 8
9 Narrativer Vores forhold til arbejdspladsen Historien om os selv En fortælling, hvor en række af begivenheder er forbundet over tid gennem et plot eller et tema. Historien om vores liv Vores identitet er ikke andet end skrøbelige narrativer der kan erobres, men også omformes og styrkes. Citat: A. Holmgreen Vores forhold til os selv Vores forhold til andre mennesker Tynd konklusion står I modsætning til at tykne en foretrukken fortælling 9
10 Betydningen af et narrativ Et dominerende narrativ har en tendens til at udelukke selv de mindste begivenheder, som ikke stemmer overens med det dominerende plot Opleves som det eneste rigtige (om sig selv, andre, organisationen m.m.) Livet er multihistorielt, livet er ikke kun en historie 10
11 Et kulturglimt (del 2) fortælling kulturglimt fortælling Narrativ ledelse betyder, at man interesserer sig for de fortællende mønstre, der skaber arbejdsmiljøet, og samtidig kigger på, hvordan organisationen skaber fortællende mønstre om arbejdsmiljøet. 11
12 Fortællingen indgår i, og bliver en del af kulturen Mennesket er socialt og hører til i en sammenhæng. Verden vil i den forstand altid være forforstået. Betydning er et centralt omdrejningspunkt, når vi beskæftiger os med kultur. Alle mennesker er sociale og skaber betydning, derfor oplever og skaber alle mennesker kultur. Kultur må forstås i flertal, som adskillige levemåder og livsopfattelser, der varierer både over tid og sted. Kirsten Hastrup 12
13 Kim til fortællingerne Episoder ligger spredt ud i arbejdsmiljøet, og indeholder kim til alt, hvad man kan arbejde med indenfor den narrative metode. Hvilke fortællinger vælger I? 13
14 Levede erfaringer er et kildespring for virksomhedens fortællinger Fortiden er vigtig for at man kan skabe fremtidsscenarier. En anekdote kan indeholde en lille flig af nutiden, som man gerne vil have mere af i fremtiden. 14
15 Fortællingen giver normative platforme Vi fortæller hele tiden historier. Det kan ikke lade sig gøre ikke at generere historier. Vores fortællinger varetager en meningsfunktion for os hver især, og udgrænser det unormale fra det normale. Det betyder, at det, der vokser ud af vore fortællinger, bliver fælles normative platforme. Fortællingen lever kun, hvis den klarer sig i det mundtlige magtforhold. 15
16 Oversigt Kommunikationen om de levede erfaringer Bidragyder Samskabelse Publikum Metaforer Pointe Mening kan ikke dirigeres Positionering Punktuering Personligt perspektiv Multivers Plot Persongalleri 16
17 Kultur er en social proces - også den kultur, der er i arbejdsmiljøet Kulturens største kvalitet er derfor dens fleksibilitet, der tillader mennesker at realisere deres kultur og samtidig forandre den i en lang proces gennem handlinger. I denne aktive sociale proces ændres deres egen karakter sideløbende. Mennesker er ligesom deres kultur, fleksible og sociale. Kirsten Hastrup 17
18 En relationel proces Mennesket er spundet ind i fortællinger, derfor er svaret på, hvem vi er, narrativ. Gennem livet genfortolker vi vores narrative identitet i lyset af de fortællinger, vi får tildelt af vores kultur. (Poul Ricouer, filosof) 18
19 Skabe en refleksiv distance og indtage en nysgerrig og udforskende position Invitere organisationsmedlemmerne til at udforske de dominerende fortællinger fra en anden platform. På den ene side give plads til forståelser og meningsskabende rammer, men også spørge: Gad vide, om dette er en nyttig antagelse? Det er da naturligt Det er da en selvfølgelighed. Det giver jo sig selv. Give mulighed for at skabe ny mening. 19
20 Metaforer Metaforer er særlige sproglige konstruktioner, som udfordrer sprogets kategorier ved at slå bro hen over kløfterne mellem semantiske domæner. 20
21 Metaforer - nye muligheder Det metaforiske arbejde holder nye muligheder for forståelser åben. Efterhånden kan metaforerne dø; de forstener og bliver til faste billeder, eller afgrænsede kategorier. Det gælder eksempelvis sådan noget som kyllingehjerner, hundehoveder og dumme svin, at de hverken overrasker eller etablerer uventede forbindelser mellem menneske- og dyreverden. De er simpelthen rykket helt over i det klassifikationssystem, vi benytter om mennesker. Kirsten Hastrup 21
22 Nye erfaringer Metaforer virker ikke ved at vise os noget bestemt, men ved at vise os det som noget andet. De er således ikke tågede udsagn om noget, man ikke rigtig har forstået, men er et væsentlig element i struktureringen af nye erfaringer. 22
23 Kort over narrative landskaber (del 3) 23
24 Kort over narrative landskaber 1. Eksternalisering 1. Problemet bliver problemet, ikke personen. 2. Problemet ophører med at repræsentere sandheden om menneskers identitet. 2. Genforfattende samtaler 1. Inviterer til at fortsætte med at udvikle historier. 1. Identitetslandskaber og handlingslandskaber. 2. Anvende unikke hændelser eller undtagelser som indfaldsvinkel til alternative fortællingslinjer samt fremme disse og gøre de alternative fortællingslinjer tykkere. Ref.: Michael White 24
25 Kort over narrative landskaber 3. Genmedlemsgørende samtaler 1. Forbundethed af skikke og identitet (fortid, nutid og mulig fremtid). 2. Mulighed for at opgradere, nedgradere medlemskabet. 4. Definerende ceremonier 1. Historierne fremstilles eller fortælles for et publikum, der responderer med genfortællinger. De fokuserer på de, der har fanget deres opmærksomhed. Ref.: Michael White 25
26 Bevidning Vidner er med til at holde fast og udvikle vores historier. I organisatorisk sammenhæng kan bevidning understøtte vores identitetshistorier både professionelt og privat og fremhæve vores kompetencer. Vi får plottet historier ud om os selv, som vi ikke selv har set. Vi får lyttet til vores eget sprog, og får dermed en refleksiv distance til egen måde at tale om os selv. Når der er vidner til vores egen historie, bliver vi selv vidne til, at vi kan skabe bevægelse hos andre vi er betydningsfulde i andres liv. Ref.: Michael White 26
27 Opgaven som bevidner er, at Lytte til historien. Hvad blev du særligt optaget af i historien? Hvilke ord, sætninger, historier bed du specielt mærke i? (jeg bed mærke i, at du sagde at ) Hvordan taler det ind i dit eget liv, og hvilke refleksioner skaber det om dit eget lederskab? 27
28 Kort over narrative landskaber 5. Samtaler der fokuserer på unikke hændelser 1. Udfordre hverdagserfaringerne, der ofte er ude af trit med plottet eller temaet i den dominerende historie. 2. Fungere som indfaldsvinkel til alternative fortællingslinjer. 6. Stilladserende samtaler 1. Partnerskab der skaber det nødvendige stillads. 2. Opbygge et stillads over zonen for nærmeste udvikling. 3. Overskride kløften mellem det velkendte og fortrolige Ref.: Michael White 28
29 Narrativ anvendelse fordi Vi husker og lærer først noget, når vi har fortalt det. Det fortalte indskrives i ens personlige historie for at skabe orden og mening. Historien indeholder vores holdninger, værdier og tro. Det er ved at lytte nærværende og spørge undersøgende til den anden, at vedkommende lærer sig selv at kende. Det at fortælle giver mulighed for at genfortolke egne værdier, tanker og følelser. Det at fortælle giver anledning til at tænke ud over historien og ind i det, man endnu ikke har gjort. Vi skaber vores kunnen ved at fortælle os ind i det vi gerne vil. Frit efter K. Gergen 29
30 Kulturglimt 30
31 Tak for denne gang 31
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.
Læs mereAt komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere
At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet
Læs mereKursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus
Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus 2017-2018 Slagelse Program 9.8.17 Følgende bøger forventes anskaffet af deltagerne på dette forløb: Morgan, Alice ( 2005): Narrative samtaler - en introduktion.
Læs mereSproget skaber verden
Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?
Læs mereFra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk
Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse
Læs mereDag 3. Modul 3. Aarhus Coaching
Dag 3 Modul 3 1 Udvidet feedback Som feedbacker har man: Styr på tiden Fokus på kropssprog Fokus på anvendelse af den pågældende model 2 Coachen som gamemaster W. Barnett Pearce Gamemasterens dobbelte
Læs mereNARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT
NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereKU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org
Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/
Læs mereNye fællesskaber i nærområdet
Nye fællesskaber i nærområdet projektledere Jette Roesen og Trine Kjær Jensen Ensomhed - en subjektiv følelse Hvordan får vi blik for en subjektiv følelse og det der giver mening for den enkelte? Tre typologier
Læs mereMetode til feedback i grupper
Metode til feedback i grupper 20.11.17 Hvordan skaber du en god og brugbar feedbackkultur i en hektisk hverdag? Her får du en metode, der klæder dine medarbejdere på til at arbejde struktureret med feedback,
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereNARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING
NARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING VIDEN OG ERFARING FRA VOKSENPSYKIATRIEN TRINE SVARRER, SOCIALRÅDGIVER, PSYKOTERAPEUT MPF. FAGLIG LEDER I LANDSFORENINGEN MOD SPISEFORSTYRRELSER OG SELVSKADE
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereKollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk
Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereAf Morten Novrup Henriksen. Et begreb
Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereHVORNÅR FIK DU SIDST ET RIGTIGT GODT SPØRGSMÅL?
HVORNÅR FIK DU SIDST ET RIGTIGT GODT SPØRGSMÅL? PÆDAGOGISKE INSPIRATIONSDAGE DEN 16. AUGUST 2016 Ida Gamborg Nielsen Ida@newstories.dk 30 40 23 40 PROGRAM DAG 1 KL. 09.30-17.00 Formiddag: Kl. 9.30-12.00
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereFortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis
Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Helene Valgreen, SKUDs generalforsamling Tirsdag 26/2 2013 helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers
Læs mereKommunikation og implementering er to sider af samme sag
Kommunikation og implementering er to sider af samme sag Hvordan kan ledelse og medarbejdere bruge organisationskommunikation i implementerings- og forankringsfasen? Ved udviklingskonsulent: Anita Monnerup
Læs mereDispuk. Refleksiv og anerkendende pædagogik, Århus 2007. Undervisere: Jørgen Riber og Lene Præst. Opgave 2. Årgang. Eksternalisering og genforfatning.
Dispuk Refleksiv og anerkendende pædagogik, Århus 2007 Undervisere: Jørgen Riber og Lene Præst Opgave 2. Årgang Eksternalisering og genforfatning. Trine Hansen 1 Indledning: Mit arbejde foregår ud fra
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereKL s misbrugskonference Unge og hash - misbrug eller mistrivsel
KL s misbrugskonference 2014 Unge og hash - misbrug eller mistrivsel Program for workshop Betragtninger fra et praksissynspunkt: Rusmidlers dominerende position i kulturen Feedback og fleksibilitet Enstrenget
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereLivshistorier og narrativ tilgang
Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at
Læs mereOPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011
OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...
Læs mereKollegial supervision på et narrativt grundlag
Kollegial supervision på et narrativt grundlag 12.45 Oplæg om kollegial supervision på narrativt grundlag og erfaringer fra Tårnby skole 13.10 Øvelse - fra problemhistorie til foretrukken historie m. bevidning
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereAt få fortællinger til at arbejde med børn
At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de
Læs mereEN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke
EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Maria Lykke AGENDA Del I: Den narrative tilgang Den narrative tiilgangs forståelse af mening og identitet Hvad betyder denne forståelse for os som professionelle
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereAt positionere sig som vejleder
At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.
Læs mereDialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse
Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult
Læs mereFacilitering af grupper
Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken
Læs mereForskellige typer af praksisfortællinger
Side 1 af 8 Forskellige typer af praksisfortællinger Solskinshistorien Er fortællingen om det, der gør det hele værd. Fortællingen afspejler hengivenhed og glæde overfor de personer (oftest barnet), som
Læs mereDe unges fortællinger
De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.
Læs mereNarrativ metode. - Et tankevækkende perspektiv på afklaring i livet. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S august 2009
Narrativ metode - Et tankevækkende perspektiv på afklaring i livet Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S august 2009 Århh, for fanden da også. Nu må jeg få gjort noget ved det. Al den stilstand det er utrolig
Læs mereHvemKan s udvikling/rejse indenfor teoretiske og pædagogiske tilgange
HvemKan s udvikling/rejse indenfor teoretiske og pædagogiske tilgange I HvemKan arbejdes der med anerkendelse, narrativ praksis og positive tilgange til borgerne. I HvemKan er vi inspireret af det Peter
Læs mereSådan arbejder vi med udfordringerne
Sådan arbejder vi med udfordringerne - om U-turns tilgang til arbejdet med unge og rusmidler oplæg ved gåhjemmøde - SFI Kunne livet være Det handler om at føle sig velkommen At skabe en rar ånd og en god
Læs mereDe unges fortællinger. Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted
De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.
Læs mereJEG HAR FORTALT DEM, HVAD DE SKAL, HVORFOR GØR DE IKKE, HVAD JEG SIGER?? Seminar på Demenskoordinatorernes Årskursus 2018
JEG HAR FORTALT DEM, HVAD DE SKAL, HVORFOR GØR DE IKKE, HVAD JEG SIGER?? Seminar på Demenskoordinatorernes Årskursus 2018 Hvilken kontekst kan vi sætte, så der skabes det bedst mulige rum for, at medarbejderne
Læs mereRELATIONSKORTET RIKKE HORSGAARD
RELATIONSKORTET RIKKE HORSGAARD Relationskortet - et sprog ind i relationerne Relationskortet er en måde at få sprog. Det er en måde at få viden om effekten. Relationskortet er baseret på de klassiske
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereOPSAMLING Fortsat udvikling af Uhre Friskole midt i en brydningstid
OPSAMLING Fortsat udvikling af Uhre Friskole midt i en brydningstid Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning De næste par timer Opsamling hvordan er det
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs merewww.psykolog-mortencarlsen.dk Nota duo 8.5.2014. Parvis hjælpe hinanden. Morten Carlsen
www.psykolog-mortencarlsen.dk Nota duo 8.5.2014. Parvis hjælpe hinanden. Torsdag den 8.5.2014. Kl. 17.00 Velkomst Præsentation. Overordnede forventninger. Kl. 17.20 Lytte med den anden i centrum. En god
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereCoachingens psykologier i teori og praksis
Coachingens psykologier i teori og praksis Modul 1, d. 16. september 2010 Systemisk og narrativ tilgang Thomas Mosfeldt Agenda Systemiske blikke, sociale konstruktioner, cirkulær tænkning hvad handler
Læs merePå jagt efter motivationen
På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og
Læs mereMening og ledelse i forandring?
Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen
Læs mereMorgenmøde, 18. marts 2014 God ledelse det handler om professionalisme
Morgenmøde, 18. marts 2014 God ledelse det handler om professionalisme Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation og egne ambitioner En hurtig undersøgelse
Læs mereALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e
ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300
Læs mereModul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag
Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi
Læs mereMiddelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg
Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereRettigheder til materiale
Alle rettigheder, herunder ophavsrettighederne, til dette materiale indehaves af Haslebo & Partnere. Delvis gengivelse er tilladt, såfremt Haslebo & Partnere skriftligt anføres som kilde. Enhver anden
Læs mereNÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER
NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER WORKSHOP VED ph.d., lektor ved institut for erhvervskommunikation tsj@bcom.au.dk Info-netværkskonferencen 2015
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereNetværksmøder i børnesager. -fra tomt ritual til engageret samarbejde Socialrådgiverdage 2013 Rikke Wezelenburg
Netværksmøder i børnesager -fra tomt ritual til engageret samarbejde Socialrådgiverdage 2013 Rikke Wezelenburg Netværksmøder i børnesager Netværksmøder i børnesager Dorte Nissen: Samarbejdsmødet som konsultativ
Læs mereEn narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan?
En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Side 1 Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Introduktion
Læs mereFra min faglighed - til din forretning
Fra min faglighed - til din forretning Den 8. juni v/ Lotte Lüscher Cand. Psych. Aut. PhD www.clavis.dk Hvis det du gør ikke virker så prøv noget andet! To indfaldsvinkler til udviklingsprocesser - vi
Læs mereMere om at give og modtage feedback
Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at
Læs mereKRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET
KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for
Læs mereWorkshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Læs mereMini-guide til Den Gode Fortælling
Mini-guide til Den Gode Fortælling version 1.0 maj 2012 Storytelling er et power- redskab, hvad enten du vil nå ud til nye donorer, styrke relationen til loyale støtter, rekruttere frivillige eller simpelthen
Læs mereKURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november
KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne
Læs mereBrug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud
Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud -erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Käte Filsøe, erfaren patient, Holstebro Ellen Kastberg Hinrichsen, Sundheds- og udviklingskonsulent,
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereFarver og illustrationer gør komplekse emner forståelige. Det skaber engagement og ejerskab omkring budskaber og problemstillinger.
Grafisk facilitering Få billeder på ordene og styrk jeres fælles kommunikation og samarbejde Tegn dig til bedre formidling, møder og processer Vil du gerne styrke jeres kommunikation og det engagerede
Læs mereHvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere?
1 Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere? Workshop på Voksenpædagogisk træf 2013 v/ Agnethe Nordentoft
Læs mereBarnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Centrale laboratoriedag, 3. december 2014 Lone Svinth, ph.d., AU
Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Centrale laboratoriedag, 3. december 2014 Lone Svinth, ph.d., AU Oplæggets tre temaer Introduktion til et sociokulturelt perspektiv på voksen-barn samspillet
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereMØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER
MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:
Læs mereEn opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering
En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig
Læs mereHVORDAN SKABER VI VIA LEDELSE ATTRAKTIVE FAGLIGE PROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER - FOR ALLE? Pædagogisk Fokus v. Steen Kristensen
HVORDAN SKABER VI VIA LEDELSE ATTRAKTIVE FAGLIGE PROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER - FOR ALLE? Pædagogisk v. Steen Kristensen 23609320 Pædagogisk Hvordan kan vi skabe en kultur, hvor vi fagligt gør hinanden
Læs mereLederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation
Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:
Læs mere9 grundantagelser for anerkendende ledelse
9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;
Læs mereTRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?
TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereVærdier i Early Warning
Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om
Læs mereDomænerne og den systemiske teori
Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris
Læs mereStrategidag for skolebestyrelsen - Søgårdsskolen 4. november Nye tanker nye muligheder
Strategidag for skolebestyrelsen - Søgårdsskolen 4. november 2017 Nye tanker nye muligheder Formål med strategidagen skabe et rum for udviklingsarbejde, hvor skolebestyrelsen får mulighed for at have fælles
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND
PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30
Læs mere