Kvalitetsrapport 2013

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen

2 KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på 4. klassetrin ligger 8,4 procentpoint over Kolding normen i kategorien hurtige og sikre læsere. Samtidig ligger andelen af langsomme og usikre læsere under Kolding normen. Vi er meget tilfredse med resultatet, da vi har øget andelen af sikre læsere med 7% i forhold til vores resultat i Læseresultatet for TL1-Gedden viser, at Harte Skole ligger på niveau med Kolding normen i andelen af elever med godt læsetempo og sikre resultater samt elever med godt læsetempo og noget svingende læseresultater. Der er 22% med svingende læsetempo og usikre læseresultater. Det er derfor vigtigt, at lærerne forsat fokuserer på samarbejdet om den faglige læsning: Læsemåder og forskellige læsestrategier jf. vores handleplan for faglig læsning. Skolen har fortsat læsning og faglig læsning som et af vores fokusområder. Skolen arbejder kontinuerligt med at udvikle personalets kompetencer i arbejdet med inklusion. Indsatsen er målrettet det pædagogiske personale - og med fokus på elever med særlige behov, herunder også elever med særlig god begavelse. RAMME, RESSOURCER, LEDELSE OG ORGANISERING RAMME Skolens samarbejde med forældrene er velfungerende. Forældrenes engagement og aktive deltagelse i aktiviteterne omkring skolen betyder meget for elevernes læring og trivsel. Der afholdes skole-hjem samtaler årligt for alle skolens elever. Elevplanen og div. test danner grundlag for skole-hjem samtalen. AKT har i deres årsplan fastlagt trivselsforløb på 4. klassetrin. Der er sparring til klasselærerne i forbindelse med opstart og vedligeholdelse af klassemøder. Skolen er organiseret i fagteam, årgangsteam, funktionsteam og klasseteams. Teamene arbejder med videndeling, faglig optimering og udvalgte dele af skolens fokusområder.der findes en forventningsafstemning mellem ledelse og team i form af en opgavebeskrivelse. Alle lærere er i stand til at anvende IT som en integreret del af undervisningen, hvor det er relevant, og sikre elevernes digitale dannelse. De interaktive tavler bliver brugt i udstrakt grad. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Harte Skole arbejder med PALS, som understøtter skolevisionen og gør den til virkelighed på flere punkter. Her kan blandt andet nævnes, at skolens forventninger til eleverne er tydelige, og det giver personalet et forum for pædagogiske og didaktiske overvejelser. Vi har valgt, at have fokus på designprocesser frem for produkt, og vi arbejder kontinuerligt på at gøre undervisningen mere innovativ. Lærerne udfordrer og understøtter elevernes faglige udvikling,hvilket afspejler sig i de tilfredsstillende resultater eleverne har opnået i de kommunale læseprøver og nationale test. Lærerne har haft stort fagligt udbytte af det kommunale aktionslæringsprojekt, som skolen på eget initiativ fortsætter i samarbejde med Dronning Dorthea Skolen. LOKALE MÅL OG TILTAG Harte Skole har kontinuerligt fokus på at blive bedre til lære børnene at læse. I de forgangne år har vores mellemtrin og begrebet faglig læsning været i særlig fokus. For at få alle fag og lærere inddraget i arbejdet med faglig læsning har vi udvidet klasselæsekonferencen til omfatte alle skolens fag og ikke kun dansk. PALS: Der er udarbejdet tydelige forventninger for alle skolens arenaer. Skolens forskellige arenaer øves med eleverne gennem bl.a. rollespil, og der arbejdes med at uddele " godt gået kort" til eleverne. Hele skolens personale arbejder med at træne de nye PALS-færdigheder og få dem til at blive en naturlig del af dagligdagen i samværet med hinanden og børnene på skolen.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNING OG SFO 4. klasses læsetest 6. klasses læsetest 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 75% 75% 50% 50% 25% 25% 0% % Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisning og SFO Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Plads til alle VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE OG SFO Undervisning Det samlede læseresultat på 4. klassetrin for Harte skole ligger 8,4 procentpoint over Kolding normen i kategorien hurtige og sikre læsere. Samtidig ligger andelen af langsomme og usikre læsere under Kolding normen. I gruppen af langsomme og sikre læsere har Harte Skole 10% mod gennemsnittet på 15,8% i Kolding. I gruppen af usikre læsere ligger Harte Skole under Kolding normen med 7% imod 9,6% på kommunalt plan. Vi er tilfredse med resultatet, da vi har øget andelen af sikre læsere med 7% i forhold til vores resultat i Læseresultatet for TL1-Gedden viser, at Harte Skole ligger på niveau med Kolding normen i andelen af elever med godt læsetempo og sikre resultater samt elever med godt læsetempo og noget svingende læseresultater. Der er 22% med svingende læsetempo og usikre læseresultater, hvilket ligger over Kolding normen, som er 18,6 %. Det er derfor vigtigt, at lærerne forsat fokuserer på samarbejdet om den faglige læsning: Læsemåder og forskellige læsestrategier jf. vores handleplan for faglig læsning.

4 Den løbende evaluering i undervisning og SFO Der er udarbejdet en skriftlig årsoversigt over faste prøver, som viser i hvilke fag, på hvilket tidpunkt og på hvilke klassetrin disse er placeret. Oversigten viser også, hvem der er ansvarlig for prøvetagningen. Samarbejde og opfølgning med forældrene om det enkelte barns faglige og personlige udvikling foregår primært i forbindelse med skole/ hjem samtalerne. Det pædagogiske personale samarbejder og justerer løbende de faglige og pædagogiske udvikligsmål i forhold til såvel grupper/ klasser og enkelt elever. Plads til alle På Harte Skole arbejder vi kontinuerligt med at udvikle personalets kompetencer i arbejdet med inklusion. Indsatsen er målrettet det pædagogiske personale - og med fokus på elever med særlige behov, herunder også elever med særlig god begavelse. Skolens vejlederteam giver sparring og rådgivning til det pædagogiske personale omkring undervisingsdiffentiering, pædagogisk tilrettelagte forløb med f.eks. coopetive learing, design pædagogik o.l. indarbejdelse af it- støtte til enkelt elever i form af CD ord. Gennem arbejdet med PALS arbejder vi med at skabe en forudsigelig skoledag gennem tydelige forventninger til elevernes adfærd i skolen. Elevplaner og elevsamtaler Elevplanen giver en helhedsvurdering af elevens faglige og sociale kompetencer. I indskolingen deltager SFO personalet i udfyldelsen af elevplanerne og i skole-hjem samtalerne. Der er ikke en skriftlig formuleret procedure, der beskriver sammenhænge mellem løbende evaluering, elevplan, elevsamtaler og skole-hjem samtaler. Lærerne skaber dog helt naturligt denne sammenhæng udfra deres faglige baggrund. Skolestart og det videre skoleforløb Skolens værdigrundlag og den pædagogiske læreplan ligger til grund for den enkelte SFO medarbejders pædagogiske tilrettelæggelse af hverdagen. Der er blevet udarbejdet rammer for inklusionspædagogernes arbejde i undervisningen. I forhold til implementeringen af PALS opstår der indimellem usikkerhed i afgræningen mellem AKT personalets og inklusionspædagernes opgave. Vi har en løbende dialog om opgaven og justerer løbende opgavens indhold, efter hvad der giver bedst mening i opgaveløsningen omkring børnene.

5 RAMME, RESSOURCER, LEDELSE OG ORGANISERING SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 2,0 2,0 1,7 Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen elever der modtager støtte 12 ugentlige lektioner eller flere tosprogede elever der modtager støtte Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 72% 84% 87% Gennemsnitligt elevfravær i dage 7,4 5,8 7,6 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 5,4 3,9 5,2 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 2,3 1,8 2,3 - ulovligt fravær 0,0 0,1 0,1 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller 84% 87% 97% tilsvarende kompetence) - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 100% 100% 0% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 80% 85% 100% - særskilt for undervisningen i matematik 100% 100% 100% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer kr. 20 kr RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 14,8 13,9 12,1 Antal elever pr. nyere computer 67,5 67,5 22,1 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 100,0% 100,0% 89,8% - i indskolingen 100,0% 100,0% 89,6% - på mellemtrinnet 100,0% 100,0% 89,9% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 39% 38% 37% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 871 kr. 0 kr Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skole-hjem samarbejdet Der arbejdes med at forældre og skole har en fælles ansvarsfølelse for den enkelte og gruppen, og med sammenhængen mellem forældremøder og skole-hjem samtaler. Udviklingen af skole-hjem samarbejdet sker gennem pædagogiske drøftelser, sparring og den gode historie. Skolen prioriterer, at der er et godt forældresammenhold om klasserne og arbejder tæt sammen med skolebestyrelsen om at motivere dette. Skolens samarbejde med forældrene er velfungerende. Forældrenes engagement og aktive deltagelse i aktiviteterne omkring skolen betyder meget for elevernes læring og trivsel. Der afholdes årligt skole-hjem samtaler for alle skolens elever. Elevplanen og og div. test danner grundlag for skole-hjem samtalen. Trivsel Det vægtes højt, at den enkelte elev trives. Trivsel og læring skaber hinandens betingelser og potentialer i det daglige undervisningsmiljø. Der arbejdes med elevernes trivsel på klassemøder, forældremøder, teammøder og elevråd. Elevrådet arrangerer hvert år i marts måned en trivselsdag for skolens elever i samarbejde med AKT. Den sidste undervisingsmiløvurdering blev lavet i Der laves en ny undervisningsmiljøvurdering i foråret Organisering Skolen er organiseret i fagteam, årgangsteam, funktionsteam og klasseteams. Teamene arbejder med videndeling, faglig optimering og udvalgte dele af skolens fokusområder.der findes en forventningsafstemning mellem ledelse og team i form af en opgavebeskrivelse. Ledelse Ledelsen har en kompetencefordelingsplan med fordeling af opgaver, ansvar og handlekompetence. Ledelsen tilstræber synlighed ved at være fysisk til stede og tilgængelig, samt gennem mundtlig og skriftlig kommunikation i hverdagen. Lærerkompetencer Lærerne er tilfredse med teamsamarbejdet, hvor der foregår videndeling, diskuteres læring, didaktik og udvikling af undervisningen Ledelsen samarbejder med lærerne om, hvilke kursustilbud der vil fremme deres professionelle udvikling og understøtte skolens behov. Alle lærere er i stand til at anvende IT som en integreret del af undervisningen, og sikre elevernes digitale dannelse. Alle lærere har modtaget undervisning i de interaktive tavler, og tavlerne bliver brugt i udstrakt grad. Linjefagsdækningen i natur-teknik er på 100%.

7 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Inklusion VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolevisionen Den stolte skole" Harte Skole arbejder med PALS som understøtter skolevisionen og gør den til virkelighed på flere punkter. Her kan blandt andet nævnes, at skolens forventninger til eleverne er tydelige, og det giver personalet et forum for pædagogiske og didaktiske overvejelser. Skolen arbejder kontinuerligt på at gøre undervisningen mere innovativ. Harte Skole er en traditionsrig skole, som vægter elevernes kendskab til dansk kultur herunder lokal historie, sang, højtider og demokrati højt. Vi tilstræber at faglighed og dannelse følges ad. Designpædagogik På Harte Skole har vi valgt at have fokus på designprocesser frem for produkt. I SFO arbejder de systematisk med processen frem for produktet. I undervisningen arbejdes der med afprøvning af forskelige færdig tilrettelagte designforløb i bl.a. dansk. I kommende år er der 2 lærere som tager diplomuddannelsen i design. Inklusion Lærerne udfordrer og understøtter elevernes faglige udvikling, hvilket afspejler sig i de resultater eleverne har opnået i de kommunale læseprøver og nationale test. Skolens inklusionsindsats er centreret om pædagogisk forum, hvor der arbejdes tværfagligt med interne og eksterne resurser, samt det pædagogiske læringscenter, som huser skolens vejlederfunktioner. Lærerne har haft stort fagligt udbytte af det kommunale aktionslæringsprojekt, som skolen, på eget initiativ,fortsætter i samarbejde med Dronning Dorthea Skolen. Læseresultater i 8. klasse På baggrund af skolens testresultater udarbejdes der en konkret handleplan for læsning Målet med dette er at prioritere en forebyggende undervisning frem for afhjælpende, samt at opnå øget kvalitet i normalundervisningen. Der arbejdes med følgende tiltag: 2. Faglig læsning på mellemtrinnet: Årgangsteamet udarbejder en årsplan for årgangens arbejde med læsning i fagene. Læsevejlederen holder møde med årgangsteamene og giver sparring og vejledning på teamets arbejde med læsning i fagene.

8 Miniforløb i faglig læsning. Udvalgte lærere deltager i samarbejde med læsevejlederen i et konkret forløb om faglig læsning. Læsevejlederne vejleder i planlægningsfasen af forløbet, er inde og observere i klassen og giver feedback Læsning og forældresamarbejde Det er vigtigt, at forældre inddrages i arbejdet omkring deres barns læseudvikling. Læsevejlederen deltager i forældremøde på 1. og 4. klassetrin. I forhold til de øvrige klassetrin giver læsevejlederen sparring til, hvordan lærerne kan introducere og samarbejde med forældrene, så de får konkrete redskaber til at kunne understøtte arbejdet med deres barns læseudvikling. De naturvidenskabelige fag Liniefagsdækningen i natur og teknik er på 100%. Der er udarbejdet en lokal læseplan for den naturvidenskabelige faggruppe fra klassetrin. Lærerne arbejder kontinuerligt på at øge elevernes interesse for fagene. Skolen råder stadig over et lokale beregnet til fysik undervisning med inventar, som giver mange muligheder for undervisningen i natur og teknik. Skolen har også natur med skov og vandløb lige ved døren. Det giver mange muligheder for feltarbejde, hvilket lærerne gør stor brug af.

9 LOKALE MÅL OG TILTAG Indsats 5 Læseløft Pals Ønsket Opnået Indsats 4 Læseløft At elevernes læsefærdigheder ligge på niveau med Kolding eller over kolding norm 2 2 At læsning såvel som afkodning, læsehastighed, læseforståelse samt læselyst er i centrum 2 2 At læsefærdighederne på mellemtrinnet højnes 2 1 At ansvaret for læsning sker i samarbejde mellem læsevejleder, dansk og faglærere 2 2 At udarbejde en plan for faglig læsning på mellemtrinnet 2 1 Pals At personalet arbejder kontinuerligt med den skoleomfattende indsats på skole, klasse og individ niveau 2 1 At få implementeret FAV som en naturlig del af arbejdet omkring elever med særlige behov 2 1 At få implementeret arbejdet med hændelsesrapporter og SWISS som grundlag for skolens arbejde med 2 1 Delmål d 0 0 Delmål e 0 0 Delmål a 0 0 Delmål b 0 0 Delmål c 0 0 Delmål d 0 0 Delmål e 0 0 Indsats 4 Delmål a 0 0 Delmål b 0 0 Delmål c 0 0 Delmål d 0 0 Delmål e 0 0 Indsats 5 Delmål a 0 0 Delmål b 0 0 Delmål c 0 0 Delmål d 0 0 Delmål e 0 0

10 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Læseløft Harte Skole har fokus på at blive bedre til at lære børnene at læse. Vi forsøger at spænde over alle klasser og alle elever, men har i perioder ekstra fokus på særlige problemfelter. I de forgangne år har vores mellemtrin og begrebet faglig læsning været særlig i fokus. For at få alle fag og lærere inddraget i arbejdet med faglig læsning har vi udvidet klasselæsekonferencerne til at omfatte alle skolens fag og ikke kun dansk. PALS Der er udarbejdet tydelige forventninger for alle skolens arenaer. Skolen øver forventninger til de enkelte arenaer med eleverne gennem rollespil ved morgensang og på klasseniveau og i forbindelse med at børnene er i kontakt med de enkelte areaner f.eks. kontor, idræt, svømning m.v. Der arbejdes med at uddele " godt gået kort" til eleverne, når de udviser en ønsket adfærd i forhold til en arena, som vi øver. Hele skolens personale arbejder fortsat med at træne de nye færdigheder og få dem til at blive en naturlig del af vores daglige praksis i samværet med hinanden og børnene på skolen.