Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
|
|
- Lene Fischer
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i løbet af skoleåret. Formålet med evaluering er bl.a. at få afklaret, om elevens udbytte er i overensstemmelse med "Fælles mål" ( Forenklede Fælles mål ). at få afklaret, om en elev har brug for ekstra udfordringer. at få afklaret, om en elev har vanskeligheder, der nødvendiggør ekstra opmærksomhed, ekstra støtte eller specielt tilrettelagt undervisning. at give lærerne mulighed for at optimere undervisningen i forhold til den enkelte elev og hele klassen. Den løbende evaluering: Div. skriftlige og mundtlige opgaver Tests, som den enkelte faglærer foretager under og efter et længere undervisningsforløb. Projekt- og månedsopgaver hvor det skriftlige arbejde og den mundtlige fremlæggelse vurderes, dels af de øvrige elever i klassen, dels i form af en skriftlig/mundtlig tilbagemelding fra lærerne. Den daglige dialog mellem lærer og elev. Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference 0.kl. Aug: Ordkendskabsprøve 0.kl. VM Forår: Ordkendskabsprøve kl. 1.kl. Dansklæreren April: Ordlæseprøve 1 2. kl. St 2 Feb: Sætningslæseprøve 1 Dansklæreren DVO 3. kl. St 3 Jan: Tekstlæseprøve 4 Dansklæreren 4. kl. St 4 Jan: Tekstlæseprøve 5 Dansklæreren 5. kl. St 5 6. kl. St 6 Jan: Tekstlæseprøve 7-8 Dansklæreren 7. kl. St 7 Evt. læseprøve til b-klassen (B-klassen ved skolestart) 8. kl. St 8 (B-klassen ved skolestart) Sep: Find det der lyder som et ord (ordblindescreening) 8.b Find det der lyder som et ord (ordblindescreening) skolestart 9. kl. 10. kl. Hvis man ønsker en læsetest de år, hvor der ikke er sat nogen på, er det selvfølgelig muligt. Det kunne være oplagt ved lærerskift. 1
2 Nationale tests 1 gang årligt i 1. til 9. klasse. Viser evalueringerne, at der er brug for ekstra støtte, foretager læsevejlederen/faglæreren en yderligere test for at få afklaret, hvordan den ekstra indsats skal tilrettelægges. Børnehaveklassen: tidlig læsehjælp (læsevejleder) 1. til 4. klasse: Intensivt læse/stavekursus individuelt eller på små hold. (Specialundervisningslærer i samarbejde med læsevejlederen) 5. og 6. klasse: Individuel læse/stavehjælp i klassen eller på små hold. (Specialundervisningslærer i samarbejde med læsevejlederen) klasse: Faglæreren henviser elever, der har behov for ekstra hjælp til læsevejlederen. Den fastlagte evaluering i matematik Der anvendes pt. tests fra Hogrefe Psykologisk Forlag. Matematik grundlæggende færdigheder (Test foretages af faglærer) MG-test i 1. klasse til 7. klasse. Matematik Tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse Nationale test efterår 4. klasse og 6. klasse. Viser evalueringerne, at der er brug for ekstra støtte, vurderer faglæreren, hvorvidt han eller hun er i stand til at yde den ekstra støtte i undervisningen. Hvis der er brug for ekstra støtte til en elev, ud over den støtte som faglæreren kan yde, aftales muligheden for ekstra støtte med skolens andre matematiklærere Øvrig fastlagt evaluering Terminsprøver: I 9. og 10. klasse er der terminsprøver før og efter jul og i 8.kl efter vinterferien - i fagene dansk, matematik, engelsk, (+ tysk i 9. og 10.kl.) Nationale tests Skolen anvender de nationale test. I folkeskolen tages de nationale test i foråret. De frie skoler har kun mulighed for at anvende de nationale test i efteråret, hvilket betyder, at eleverne testes et halvt år efter folkeskolen. Der er dermed en vis usikkerhed om, hvor retvisende testen er, og derfor bruges den kun som et internt evalueringsredskab for lærerne. Hvis en elev har faglige vanskeligheder i et fag, tager faglæreren hensyn bl.a. ved valg af undervisningsmateriale, opgavernes omfang og sværhedsgrad, mængden af hjemmearbejde og øget opmærksomhed på eleven i undervisningen. Forældrene informeres, og evt. aftales, hvordan de kan støtte eleven hjemme. Efter en periode med særlige hensyn/støtte evalueres udbyttet, og der foretages de nødvendige ændringer. Fagligt meget dygtige elever: Faglærerne planlægger undervisningen, så eleven udfordres mest muligt bl.a. i form af sværere og mere komplekse opgaver. Hvis en elev har sociale problemer, inddrages forældrene og samtlige elevens lærere for at få et nuanceret billede af elevens situation. Herefter aftaler lærere og forældre, hvordan eleven støttes bedst muligt. Ofte har klasselæreren samtaler med eleven i en periode og eleven kan få samtaler med skolens ressourcelærer. 2
3 Vi evaluerer på mange forskellige måder. De er alle med til at give et godt indtryk af, hvilket udbytte den enkelte elev har af undervisningen. Lærerne har dermed et fint grundlag for at målrette undervisningen mod den enkelte elev. Den løbende/daglige evaluering er uhyre vigtig, for den giver mulighed for målrettede justeringer af undervisningen her og nu. De systematiske/fastlagte evalueringer bruges konstruktivt og fremadrettet, og antallet af disse evalueringer gennem skoleforløbet er passende nu. Samlet vurderer vi, at vores evaluering af elevernes udbytte giver et retvisende billede af undervisningens kvalitet og effekt, at evalueringerne er et nødvendigt og brugbart værktøj, og at antallet af fastlagte evalueringer i løbet af skoleforløbet er passende. Der er ingen planer om at ændre vores evalueringsindsats og metoder. Elevernes inddragelse i evalueringen Den væsentligste evaluering foregår løbende. Det er lærerens daglige respons - skriftligt eller mundtligt som er afsættet for vurderingen af, i hvilken grad eleven tilegner sig stoffet. Derefter kan lærer og elev sætte fokus på eksakte problemområder. I løbet af skoleåret har klasselæreren løbende samtaler med eleverne. Der er fokus på trivsel, indstilling til skolearbejdet og fagligt udbytte. Karaktergivning Fra klasse gives der karakterer (7-trins skalaen) i alle fag 3 gange om året. Karakterer og resultaterne fra div. tests drøftes på de efterfølgende skole/hjem-samtaler, og der lægges evt. planer for særlig indsats. Jo mere bevidste eleverne er om læringsmål (over et forløb eller evt. mål for den enkelte lektion), jo bedre fornemmelse har de af eget udbytte. Det er derfor vigtigt, at lærerne formulerer tydelige mål før et undervisningsforløb. Samlet vurderer vi, at eleverne inddrages i evalueringen af deres udbytte af undervisningen i tilstrækkelig grad. Det sker ved den daglige samtaler med læreren, ved elevsamtalerne og ved respons på karaktererne. Forældrenes inddragelse i evalueringen Karaktergivning (se ovenfor) 2 skole/hjem-samtaler årligt, hvor div. testresultater og karakterer drøftes og forklares. Er der behov for særlig indsats, aftales dette med forældrene. I indskolingen udfylder forældre og elever typisk et samtaleark, som er udgangspunktet for skole/hjem-samtalerne. 1 forældremøde årligt. Her tales ikke om den enkelte elev, men om klassen som helhed - ikke mindst om trivsel, som har stor betydning for den enkeltes indlæring. Der informeres om undervisningens indhold og undervisningsmetoder. Hvis forældre eller lærer ønsker det kan der holdes flere møder. Forældrene informeres, hvis en elev kræver særlig opmærksomhed, og en speciel indsats er nødvendig. Der redegøres for problemstillingen, og i fællesskab laves en plan for den videre undervisning og for forældrenes støtte til eleven. 3
4 Skole/hjemsamarbejdet fungerer godt. Det viser sig bl.a. ved stor lydhørhed og forståelse, når skolen gør opmærksom på indlæringsudfordringer. Vi skal være opmærksomme på at være hurtige til at inddrage forældre, når vi ser begyndende problemer. Samlet vurderer vi, at forældrene inddrages i tilstrækkelig grad i evalueringen af eleverne. Lærernes samarbejde og videndeling Klasselærermøder: To gange om året gennemgås eleverne af klassens lærere med henblik på fagligt udbytte, arbejdsindsats og sociale kompetencer. Herefter vurderes, hvilke tiltag der evt. skal gøres i forhold til den enkelte elev. Udbyttet af undervisningen er også afhængig elevens trivsel hjemme og i skolen. Skolens størrelse og antallet af elever gør, at lærerne har et godt kendskab til eleverne på skolen. Dermed har vi mulighed for at have øje på andre faktorer, som i en periode kan medføre et ringere udbytte af undervisningen. Iagttagelserne deles med kolleger og klasselærer. Samarbejdet og videndelingen fungerer i det store hele godt. af elevernes udbytte af undervisningen i dansk Vi vurderer, at vores elever generelt har et stort udbytte af undervisningen. Det gør vi på baggrund af de test, vi løbende tager af eleverne. Det drejer sig om de standardiserede læsetest samt de nationale test og til slut terminsprøver og afgangsprøver. Når vi ser på resultaterne af disse test, kan vi se, at en stor del af eleverne ligger middel eller over middel. Der er også elever, der scorer lavere, og her prøver vi, afhængig af elevens udfordringer, at løfte niveauet ved hjælp af særlig tilrettelagt undervisning. af elevernes udbytte af undervisningen i matematik På Forberedelsesskolen er der tradition for, at lærerne i matematik underviser enten i indskolingen/ mellemtrinnet eller i overbygningen. På alle klassetrin tager undervisningen udgangspunkt i et bogsystem. Kontekst anvendes i klasse, suppleret med Matematrix i kl. - på 9.kl. anvendes kun Matematrix Bogsystemerne har hver deres evalueringsværktøj knyttet til systemet, men derudover benytter matematiklærerne evalueringsværktøjet, MG-test og envidere bruges den nationale test i matematik. Matematiklærerne bruger resultaterne af de gennemførte evalueringer og tests til at få et generelt billede af klassens faglige niveau og den enkelte elevs styrker og evt. svagheder. Ud fra resultaterne kan læreren vælge, om der er et eller flere fagområder, som læreren i den kommende tid vil gentage/lægge mere vægt på ift. hele klassen. Hvis testen viser, at der er elever, som har store faglige vanskeligheder, tager faglæreren en samtale med elevens forældre gerne ifm. skole-hjem-samtalerne. Her aftales med forældrene, hvordan den enkelte elev hjælpes bedst. Hvis det er muligt, laves der en handleplan for eleven. Når eleverne i en klasse har gennemført de Nationale test gennemgår matematiklæreren resultaterne - forældrene informeres om deres børns resultater ved de efterfølgende skole-hjem-samtaler. Ved overlevering af klasser fra en lærer til en anden kan den modtagne lærer vælge at lave en ekstra MGtest for at kunne planlægge en undervisning, der tilgodeser klassen og den enkelte elevs nuværende faglige niveau set ift. de ønskede mål for undervisningen. På samme måde kan en lærer vælge at lade en ny elev i klassen gennemføre en MG-test for at få et overblik over elevens faglige styrker og evt. svagheder set ift. den undervisning, der er planlagt for klassen. sværktøjerne og diverse test er med til at give lærerne et billede af elevernes udbytte af undervisningen. Derudover bruges også terminsprøverne i 8. klasse samt termins- og afgangsprøver i 9. klasse til at vurdere elevernes udbytte af undervisningen. Det er skolens matematiklæreres vurdering, at eleverne på alle klassetrin får et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. Der kan være udsving i 4
5 prøveresultaterne år for år set ift. placeringen blandt landets øvrige 9. og 10. klasser, men det er ofte et udtryk for den aktuelle elevgruppes generelle faglige niveau. af elevernes udbytte af undervisningen i engelsk I engelsk arbejdes med faget ud fra Fælles Mål for engelsk, således elevernes sprogkundskaber udvikles inden for de af ministeriet fastlagte rammer. Målet er, at elevernes kunnen stemmer overens med deres klassetrin. Med udgangspunkt i de tre kompetenceområder fra Fælles Mål: Mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation samt kultur og samfund, arbejdes der i undervisningen med forskellige undervisningsformer og aktiviteter, som leder frem mod, at eleverne opbygger et ordforråd, således de kan kommunikere globalt på engelsk selvstændig. Via skole-hjemsamtaler, karaktergivning, samtaler og iagttagelser i dagligdagen tilrettelægges undervisningen, således hver elev udvikles på bedst tænkelige måde. Næste evaluering:
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereElevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.
Læs merePlan for evaluering af Johannesskolens samlede undervisning
Plan for evaluering af Johannesskolens samlede undervisning Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering på Johannesskolen. Evalueringsplanen revideres
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereSELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.
Pkt. Evaluerings område 2.a Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 2.a Målsætning Fagteams
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og Formålet med kapitlet er at evaluere skolens arbejde med hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer elevernes faglige standpunkt og.
Læs mereEvalueringskulturen på Kværkeby Friskole
Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole På Kværkeby Friskole arbejder vi med en evalueringskultur, der giver os mulighed for at skabe de bedste rammer og det bedste læringsmiljø for vores elever. Vi ønsker
Læs mereResultat af evaluering af Johannesskolens samlede undervisning
Resultat af evaluering af Johannesskolens samlede undervisning Skolen har udarbejdet en strategiplan med tre hovedsigter: 1. Værdigrundlag 2. Fokus den gode undervisning 3. Trivsel det gode liv I skoleåret
Læs mereEvalueringskultur
Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs mereVi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.
Specialundervisning På Stenløse Privatskole har vi et veludbygget og meget varieret tilbud om specialundervisning. Vi arbejder på to fronter, dels forebyggende, dels med specialundervisning, hvor udgangspunktet
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereLæsevejledere i grundskolen netværkværksmøder
Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder Videndelingsoplæg - 20 minutter Niveaudelt læsetræningsforløb afsæt i resultaterne fra Tekstlæseprøve 3 & 2 Hogrefe. Tankerne bag etablering og gennemførelse
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereOversigt over test Sølystskolen maj 2011
Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereMed denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Læs mere-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen
-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen 2018-19 Læsevejledning 0. 3. klasse AKTIVITET INDHOLD LÆSEVEJLEDERENS ROLLE AUGUST Information om årshjulet og testning på 0. 8. 21.8.: 1. danskfagudvalgsmøde
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereHundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Læs mereEvaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole
Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede
Læs merePRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på 0.-6. klassetrin på Gjern skole 2010 Oversigt Generelt omkring prøvetagning på de enkelte klassetrin Evalueringen af læseresultaterne Samarbejdet om enkelte børns eller
Læs mereRamme for faglig undervisning og prøver på Trombakken
Ramme for faglig undervisning og prøver på Trombakken Program forældremøde: Præsentation af rammer for undervisning. V. Birthe H. og Hans M. Lars Hamer UU. Tiden efter Trombakken Vejledning, udd. planer
Læs mereSprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune
Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereUdviklingsplan for Virum Skole 2005-2007
Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Læs mereObligatorisk evaluering og tidspunkt
Obligatorisk evaluering og tidspunkt Alder/Klas se-trin 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6 5 år / inden skolestart Når barnet er 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6
Læs mereEvalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole
Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKommunal testplan for dansk
Lejre Kommune Center for Skoletilbud Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Dato: 13. august 2015 Skolekonsulent Louise Elmquist Kommunal testplan for dansk Lejre Kommune Formål
Læs mereSelvevaluering. Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige generelle Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer generelle Danmarks Privatskoleforening Selv r Skolens praksis her og nu Hjælp
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereIndhold 0. årgang:... 2 Efterår:... 2 Forår:... 2 Overleveringsmøde 0.årg/1.årg: årgang:... 2
Handleplan for skriftsproglig udvikling Utterslev Skole NB: LST = Læse/skriveteknologi, fx AppWriter, diktafonfunktion o.l. Indhold 0. årgang:... 2... 2... 2 Overleveringsmøde 0.årg/1.årg:... 2 1. årgang:...
Læs mereTest og prøver på Eggeslevmagle Skole
Test og prøver på Eggeslevmagle Skole På Eggeslevmagle Skole tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af Eggeslevmagle Skoles evalueringskultur,
Læs mereHastrupskolens læsehandleplan 2010/2011
Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Læs mereTRIN-undervisningen i mellemtrinnet
Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereNørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
Læs mereHorslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017
Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole
Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering
Læs mereRammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mereTest og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-
Læs merePrincipper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen
Principper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen Et godt og forpligtende samarbejde mellem skole og hjem er en grundlæggende forudsætning for, at eleverne får en god skolegang.
Læs mereInformation til forældre Juni 2018
Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereEvaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole
Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereEvalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i
Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet
Læs merelæsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole
Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Opsamling efter lærer-lockout i foråret 2013 side 5 3. Projektugefokus side 5 4. Skolerejser side 5 5. Plan for
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning
Evaluering af kapitel 7: Specialundervisning Formålet med kapitlet er at evaluere skolens indsats for at sikre undervisningen af elever med særlige behov. Pia Mosebo, afdelingsleder med ansvar for specialundervisning,
Læs mereTårnby Kommune. Information. Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009. Fælles skoleudvikling
Tårnby Kommune Information Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009 Fælles skoleudvikling De nye elevplaner Elevplanerne er blevet evalueret af elever, forældre og lærere.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereHornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:
2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereTestplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik
Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne
Læs mereEvaluering på Humlebæk lille Skole
Evaluering på Humlebæk lille Skole På Humlebæk lille Skole har vi en kultur som bærer præg af et demokratisk dannelsesbegreb, hvor dannelsen centrerer sig omkring formidling af fagligt indhold og færdigheder,
Læs merePolitik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole
Politik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole Det gode Skole/hjem-samarbejdet skal medvirke til, at skolens og hjemmenes samlede ressourcer anvendes bedst muligt med udgangspunkt i den enkelte elev
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereIndledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov
Indledning. Vi har med virkning fra skoleåret 2017/2018 valgt at gå over til selvevaluering som tilsynsform på Stenoskolen. Modellen er den af Danmarks Privatskoleforening fremstillede model, som er godkendt
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereKapitel 2. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Kapitel 2. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen Kapitel 2.a Evalueringsmeto til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen. Beskriv
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereTESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereEvaluering kort og godt
Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN
Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN Evalueringshjul planen er vejledende forstået på den måde, at evaluering må foretages, når den er relevant. Der kan løbende opstå behov for evaluering
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. Evalueringsfokus
Læs mereKerneområde 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Kerneområde 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Giersings Realskole har henholdsvis et pædagogisk udvalg og et pædagogisk råd. Se under kerneområde 1 for beskrivelse. Formålet
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereEvaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Indholdsfortegnelse Elevernes udbytte af undervisningen... 3 Udtalelser... 3 Skriftlig tilbagemelding på selvstændige skriftlige opgaver.... 4 Mundtlig
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mere