Dr. Grimgraves UHYGGELIGE ØJEÆBLER

Transkript

1 TM Jeg formoder, at jeg er nødt til at introducere mig. Jeg er dr. Grimgrave, en specialist i medicinske eksperimenter. Jeg er blevet bedt om at forelæse om dine øjne og hvordan de virker, men jeg kan ikke se relevansen. På den anden side, hvis det betyder, at jeg kan få fat på en patients øjne og rode rundt i deres bløde dele så er jeg med hele vejen. Selvom dr. Grimgrave er verdens mest miserable mediciner, er han fuldt kvalificeret og har eksamensdokumenter fra universiteter til at bevise det. Så medmindre du har studeret medicin i mange år, SÅ KOM IKKE noget i dine øjne. De er meget følsomme og meget dyrebare. Øjeæbler er fantastiske! De fungerer ligesom minivideokameraer, der giver dig en fuldstændigt opdateret, 3D farvebillede af verden. Dine øjne modtager information i form af lysstråler reflekteret fra alt omkring dig. Dine øjne omsætter disse lysstråler til nervesignaler, som din hjerne kan forstå og se som billeder. 1

2 Dr. Grimgraves UHYGGELIGE ØJEÆBLER Menneskelige øjne indeholder en sej, klar geléagtig substans kaldet VITREOUS HUMOUR, på dansk glaslegemet. Det er et skørt navn, for det er ikke særligt sjovt, når du skal have noget ud af nogens øje, da det er yderst splattet og kan være svært at få greb på. Øjemodellen er meget lettere at arbejde med og med den kan jeg forklare mine dumme patienter, hvordan deres øjne fungerer. HVAD JEG HAVDE BRUG FOR: En saks Tape Et par øjeæbler (helst mine egne) JEG GJORDE FØLGENDE: 1. Jeg fastgjorde linsen til den ene ende af røret med tape. (Sæt tapen fast i kanten af linsen.) 2. Jeg skød den tynde plasticplade ind i udskæringen i fronten af den ene halvdel af øjemodellen. 3. Så satte jeg de to halvdele af øjemodellen sammen og sikrede mig, at den tynde plasticplade blev indføjet i øjeæblet, så det ikke ville falde ud. 4. Derefter stak jeg røret ind i øjeæblet gennem hullet i bagsiden med enden med linsen pegende ud. 5. Jeg holdt øjeæblet i en hånd med linsen pegende væk fra mig. Jeg sigtede modeløjet mod en veloplyst genstand. (Som regel kiggede jeg ud ad vinduet, så jeg ikke behøvede at kigge på mine patienter.) Jeg kiggede på genstanden projekteret ind på den tynde plasticplade, imens jeg justerede røret langsomt ind og ud af øjet, indtil genstanden var i fokus (et skarpt billede, ikke for udflydende). 2

3 Kig ALDRIG direkte på solen. Det kan medføre betydelig skade på dine øjne og der er ingen, der ønsker at blive blind på videnskabens vegne. BEMÆRKELSESVÆRDIGE BEMÆRKNINGER: Når lyset fra genstanden passerer gennem linsen, bliver det fokuseret og så vendt op og ned på din nethinde. Du ser faktisk på verden på hovedet. Det er egentlig kun, fordi din hjerne kan dreje billedet, at du ikke tror, himmelen er nedad og jorden er opad. Man bliver næsten helt skeløjet! Linsen på min model er hård og kan kun fokusere klart på genstande på en bestemt afstand. (Jeg justerede røret frem og tilbage, indtil jeg så et skarpt billede.) Den rigtige linse er blød og kan blive tykkere eller tyndere alt efter, hvad den fokuserer på. Linsen bliver tykkere, når den fokuserer på genstande tæt på og tyndere, når den fokuserer på genstande langt væk (helst mine patienter, håber jeg). Det er kun godt, at dine linser kan ændre form ellers ville vi jo se skøre ud med øjne på stilke som sneglene! 3

4 Jeg har alt for travlt til at besvare spørgsmål om mine patienters syn og derudover stiller de altid de samme spørgsmål! Så her er en anden, der kan generes Kære Doktor... hver UGE BESvarEr dr. SKaLPEL SPørGSMåL om dit helbred. i denne UGE: ProBLEMEr MEd øjeæblerne Kære doktor Jeg hjalp dr. Bunsen den anden dag, men jeg kunne ikke se børnene bagest i klasseværelset. De var helt udtværede. Det kunne være på grund af røgen fra eksperimentet, der brændte, men jeg er ikke sikker. Nogle af børnene sagde, at det var min fantasi. Er jeg ved at blive skør? Jeg beder dem, hjælp mig, da jeg ikke kan stoppe med at trøstespise doughnuts med syltetøj for at holde humøret oppe. Fru Metha Langballe Lærervikar 4

5 Kære fru Langballe De er ikke ved at blive skør, De skal bare koncentrere dem. Det lyder som om, De måske lider af MYOPIA (My-o-pi-a). Nogle mennesker kalder det at være nærsynet, med det er ret forvirrende, da man ikke kan se genstande klart, der er langt væk (som kagerne i bagerens vindue på den anden side af vejen). Når Deres linser forsøger at fokusere på en genstand langt væk, bliver billedet fokuseret lidt foran Deres nethinde i stedet for lige på den, så billedet bliver sløret. Jeg foreslår, at De prøver at konsultere en optiker (selvom hun også vil se lidt udtværet ud). Kære doktor En seddel blev sendt rundt i mit klasseværelse den anden dag og jeg havde rigtigt svært ved at læse den. Teksten var helt udtværet, selvom jeg holdt den tæt op til øjnene. Er mit syn forværret eller er børnenes håndskrift bare fuldstændig ulæselig. Fru Esmeralda Perkins Kemilærer Kære fru Perkins Jeg kan ikke bedømme håndskrift, men efter nærmere undersøgelse kunne det tyde på, at De lider af HYPERMETROPIA (Hy-per-me-tro-pi-a) eller langsynethed. Mennesker, der er langsynede, har problemer med at fokusere på genstande tæt på. Det er grunden til, at De har problemer med at læse. Når Deres linser fokuserer på en genstand tæt på, fokuserer billedet bag ved deres nethinde, hvilket får billedet til at synes udflydende. Da De allerede anvender briller, vil jeg foreslå at anskaffe bi-fokale brilleglas til at kunne se ting tæt på. På den korte bane, prøv at læse BT (Brilleejernes Træningsblad) i strakt arm. NÆSTE UGE: KÆrE doktor SEr i ørene. du hørte det først her! 5

6 Dr. Grimgraves ØJENÅBNENDE EKSPERIMENTER DEN FULDE SANDHED Selv mine idiotiske patienter ved, at mennesker kan være venstreeller højrehåndede, men vidste du, at du også kan være venstre- eller højreøjet? Nogle af mine patienter udførte dette eksperiment og de blev forbløffede over at opdage, at de var venstre- eller højreøjede. Jeg kunne ikke selv se det! HVAD JEG HAVDE BRUG FOR: En lille mønt (jo billigere des bedre) Et stykke papir (jeg gav dem et papirlommetørklæde) En saks Kuglepen eller blyant VI GJORDE DETTE: Jeg bad mine patienter om at tegne en cirkel rundt om mønten på midten af papiret og klippe den ud. Så fik jeg dem til at holde papiret med hullet foran deres ansigt i strakt arm og kigge med begge deres øjne gennem hullet på en fjernere genstand (f.eks. min plakat om fordøjelsessystemet). Derefter bad jeg dem om at flytte papiret tættere til ansigtet, imens de fastholdt at kigge på genstanden. Så skulle de spørge sig selv: Hvilket øje når hullet i papiret først? Det øje, ville være det øje, som de havde valgt at kigge med og afslørede om de var højre- eller venstreøjede. FORSVUNDNE ØJEÆBLER Jeg bruger denne øvelse til nøjagtigt at fastslå, hvor min blinde plet er, så jeg ikke behøver at kigge på mine patienter. Jeg holder billedet af de to øjenæbler ovenfor ud i arms længde. Så lukker jeg mit venstre øje og kigger kun på øjet til venstre. Langsomt flytter jeg billedet af øjeæblerne tættere på mine øjne og stopper, når det højre øjeæble forsvinder fra mit udsyn. Jeg har nu fundet min blinde plet! James Galt & Co. Ltd., Cheadle, Cheshire, England. 6