Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
|
|
- Fredrik Rudolf Bendtsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
2 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011
3 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:
4 Indhold 1 Indledning 5 2 Tabeller 6
5 1 Indledning Dette bilag til EVA s evaluering Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i folkeskolen. Spørgeskemaundersøgelsen er en blandt flere dokumentationskilder i forbindelse med evalueringen som EVA har gennemført i og offentliggjort den 30. maj Bilaget indeholder i tabelform resultaterne af besvarelserne på samtlige lukkede spørgsmål. Med lukkede spørgsmål menes de spørgsmål hvor respondenterne udelukkende har kunnet besvare spørgsmålet ved at sætte en eller flere markeringer. Som det fremgår af tabellerne, er der stor variation i antallet af personer der har besvaret de enkelte spørgsmål. Hvor mange der har besvaret et bestemt spørgsmål, afhænger først og fremmest af om spørgsmålet er stillet til alle eller kun til bestemte undergrupper af respondentgruppen. Tabellerne indeholder som hovedregel kun de svarmuligheder som minimum én respondent har anvendt. Svarmuligheder i spørgeskemaet som ingen har anvendt, figurerer således ikke, med mindre det er meningsforstyrrende at udelade dem. En nærmere redegørelse for den anvendte metode findes som appendiks bagerst i evalueringsrapporten. Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 5
6 1. Sæt kryds ved de fag du underviser i som hhv. linjefagsuddannet lærer og som ikke linjefagsuddannet lærer 1.1 Dansk Linjefagsuddannet ,6 Ikke linjefagsuddannet 99 24, , Dansk som andet sprog Linjefagsuddannet 25 36,2 Ikke linjefagsuddannet 44 63, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Engelsk Ubesvaret/ikke relevant 1.4 Tysk Linjefagsuddannet 36 65,5 Ikke linjefagsuddannet 19 34, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Fransk Linjefagsuddannet 5 22,7 Ikke linjefagsuddannet 17 77, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 564 6
7 1.6 Kristendomskundskab Linjefagsuddannet 66 25,5 Ikke linjefagsuddannet , ,0 Ubesvaret/ikke relevant Historie Linjefagsuddannet 82 42,9 Ikke linjefagsuddannet , ,0 Ubesvaret/ikke relevant Samfundsfag Linjefagsuddannet 35 40,7 Ikke linjefagsuddannet 51 59, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Idræt Linjefagsuddannet ,6 Ikke linjefagsuddannet 92 35, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 326 7
8 1.10 Musik Linjefagsuddannet 81 69,8 Ikke linjefagsuddannet 35 30, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Billedkunst Linjefagsuddannet 68 45,9 Ikke linjefagsuddannet 80 54, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Håndarbejde Linjefagsuddannet 30 49,2 Ikke linjefagsuddannet 31 50, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Sløjd Linjefagsuddannet 20 51,3 Ikke linjefagsuddannet 19 48, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Hjemkundskab Linjefagsuddannet 46 45,5 Ikke linjefagsuddannet 55 54, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 485 8
9 1.15 Matematik Linjefagsuddannet ,8 Ikke linjefagsuddannet , ,0 Ubesvaret/ikke relevant Natur/teknik Linjefagsuddannet 45 28,3 Ikke linjefagsuddannet , ,0 Ubesvaret/ikke relevant Geografi Linjefagsuddannet 33 47,8 Ikke linjefagsuddannet 36 52, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Biologi Linjefagsuddannet 35 50,7 Ikke linjefagsuddannet 34 49, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Fysik/kemi Linjefagsuddannet 24 51,1 Ikke linjefagsuddannet 23 48, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Hvilket trin underviser du primært på? Markér kun ét svar 9
10 Indskoling (0.-3. klasse) ,7 Mellemtrin ( klasse) ,7 Udskoling (7.-9. klasse) ,5 10. klasse 13 2,2 Jeg underviser ikke primært på 46 7,8 ét trin 100,0 4. Er du vejleder/særlig ressourceperson på din skole? N=571 Andel besvarelser Nej ,2% læsevejleder 27 4,7% evalueringsvejleder 7 1,2% AKT-vejleder 26 4,6% matematikvejleder 12 2,1% IT-vejleder 36 6,3% vejleder i dansk som andetsprog 13 2,3% specialundervisningskoordinator/- vejleder 23 4,0% andet 96 16,8% Respondenterne kan sætte flere kryds ,3% 10
11 5. Hvilke(t) team(s) er du tilknyttet? N= Andel besvarelser Afdelingsteam (selvstyrende) ,8% Afdelingsteam (ikke selvstyrende) ,1% Årgangsteam (selvstyrende) ,8% Årgangsteam (ikke selvstyrende) ,3% Fagteam/fagudvalg ,6% Klasseteam (selvstyrende) ,0% Klasseteam (ikke selvstyrende) ,7% Vejlederteam/koordinatorudvalg 92 15,7% Andet 46 7,8% Er ikke tilknyttet et team 4,7% Respondenterne kan sætte flere kryds ,4% 6. I hvilken grad vurderer du at du har en klar teoretisk forståelse af hvad undervisningsdifferentiering betyder? I høj grad ,1 I nogen grad ,7 I mindre grad 7 1,2 100,0 11
12 7. I hvilken grad vurderer du at du har en klar forståelse af hvordan du skal bære dig ad med at differentiere undervisning I høj grad ,6 I nogen grad ,9 I mindre grad 53 9,0 Slet ikke 3,5 100,0 8. Hvilke af følgende udsagn stemmer overens med dit eventuelle behov for en nærmere konkretisering af begrebet undervisningsdifferentiering? Jeg har brug for N=584 Teoretisk forklaring af hvad undervisningsdifferentiering betyder Andel besvarelser 22 3,8% Redskaber til at kunne ,9% differentiere undervisningen (fx praktiske anvisninger eller konkrete En klar forklaring eksempler på på hvordan ,6% teori og praksis i forhold til undervisningsdifferentiering hænger Ingen af sammen disse ,7% Respondenterne kan sætte flere kryds ,0% 9. Er du overordnet enig eller uenig i at det er vigtigt at differentiere undervisningen? Enig ,2 Overvejende enig ,4 Overvejende uenig 2,3 100,0 12
13 10. I hvilken grad vurderer du at undervisningsdifferentiering handler om 10.1 at eleverne arbejder med forskellige opgaver og materialer inden for den samme tidsramme? I høj grad ,5 I nogen grad ,5 I mindre grad 97 16,6 Slet ikke 27 4,6 Ved ikke 5, , at eleverne har forskellige tidsmæssige rammer når de løser den samme opgave? I høj grad ,5 I nogen grad ,8 I mindre grad ,2 Slet ikke 40 6,8 Ved ikke 4, , at eleverne arbejder inden for samme emne, men ud fra forskellige problemstillinger og med forskellige materialer? I høj grad ,1 I nogen grad ,5 I mindre grad 34 5,8 Slet ikke 4,7 Ved ikke 5, ,0 13
14 10.4 at give eleverne mulighed for at vælge mellem forskellige opgaver? I høj grad ,1 I nogen grad ,9 I mindre grad ,2 Slet ikke 24 4,1 Ved ikke 4, , at stille åbne opgaver som eleverne kan arbejde med på forskellige niveauer? I høj grad ,6 I nogen grad ,6 I mindre grad 52 8,9 Slet ikke 7 1,2 Ved ikke 4, , at læreren har kendskab til forskellige metoder, og ved hvad de egner sig til? I høj grad ,9 I nogen grad ,0 I mindre grad 10 1,7 Slet ikke 6 1,0 Ved ikke 8 1, ,0 14
15 11. I hvilken grad vurderer du at undervisningsdifferentiering handler om 11.1 at læreren viser forskellige forventninger til elevernes præstationer? I høj grad ,5 I nogen grad ,7 I mindre grad 74 12,6 Slet ikke 41 7,0 Ved ikke 7 1, , at eleverne er bevidste om deres konkrete forudsætninger for at lære? I høj grad ,3 I nogen grad ,4 I mindre grad 77 13,2 Slet ikke 17 2,9 Ved ikke 7 1, , at sætte mål for og evaluere elevernes udbytte af undervisningen? I høj grad ,3 I nogen grad ,9 I mindre grad 42 7,2 Slet ikke 12 2,1 Ved ikke 3, ,0 15
16 11.4 at inddrage elever i at opstille og evaluere mål for egen læring? I høj grad ,1 I nogen grad ,5 I mindre grad 79 13,5 Slet ikke 12 2,1 Ved ikke 5, , at eleverne tager medansvar for egen læring? I høj grad ,8 I nogen grad ,3 I mindre grad 69 11,8 Slet ikke 15 2,6 Ved ikke 9 1, , at tilpasse undervisningen ud fra om de fastsatte mål er nået? I høj grad ,4 I nogen grad ,0 I mindre grad 80 13,7 Slet ikke 14 2,4 Ved ikke 15 2, ,0 16
17 11.7 at alle elever udfordres optimalt i forhold til deres potentialer? I høj grad ,5 I nogen grad 71 12,1 I mindre grad 6 1,0 Ved ikke 2, ,0 12. I hvilken grad vurderer du at undervisningsdifferentiering handler om at tilrettelægge individuelle forløb for alle elever? I høj grad 79 13,5 I nogen grad ,2 I mindre grad ,6 Slet ikke 95 16,2 Ved ikke 3, , at tilrettelægge forløb for grupper af elever? I høj grad ,9 I nogen grad ,1 I mindre grad 73 12,5 Slet ikke 9 1,5 Ved ikke 6 1, ,0 17
18 12.3 at give nogle elever mere lærerstøtte end andre? I høj grad ,8 I nogen grad ,5 I mindre grad 42 7,2 Slet ikke 11 1,9 Ved ikke 4, , at inddele eleverne i hold der matcher forskellige forudsætninger? I høj grad ,0 I nogen grad ,8 I mindre grad ,8 Slet ikke 13 2,2 Ved ikke 6 1,0 Nægter at svare 1, , at give fagligt svage og fagligt stærke elever mulighed for at profitere af at arbejde sammen? I høj grad ,6 I nogen grad ,2 I mindre grad ,9 Slet ikke 21 3,6 Ved ikke 4, ,0 18
19 12.6 at imødekomme elevers forskellige læringsstile? I høj grad ,8 I nogen grad ,5 I mindre grad 65 11,1 Slet ikke 7 1,2 Ved ikke 2, ,0 13. I hvilken grad arbejder dine elever ud fra individuelle læringsmål? I høj grad 78 13,3 I nogen grad ,9 I mindre grad ,0 Slet ikke 16 2, ,0 14. I hvilken grad er dine elever bevidste om deres læringsmål? I høj grad 44 7,7 I nogen grad ,2 I mindre grad ,8 Slet ikke 6 1,1 Ved ikke 1, ,0 7 19
20 15. I hvilken grad anvender du følgende kilder til at få viden om elevernes indfrielse af målene? 15.1 Test I høj grad ,4 I nogen grad ,8 I mindre grad 86 14,7 Slet ikke 12 2,1 Ved ikke 12 2, , Diagnostiske prøver/test I høj grad ,8 I nogen grad ,0 I mindre grad ,5 Slet ikke 35 6,0 Ved ikke 4, , Daglige iagttagelser af eleverne i forskellige sammenhænge I høj grad ,9 I nogen grad ,6 I mindre grad 6 1,0 Slet ikke 1,2 Ved ikke 2, ,0 20
21 15.4 Formelle elevsamtaler I høj grad ,8 I nogen grad ,0 I mindre grad ,7 Slet ikke 30 5,1 Ved ikke 2, , Uformelle samtaler med eleverne I høj grad ,8 I nogen grad ,8 I mindre grad 53 9,1 Slet ikke 5,9 Ved ikke 3, , Skriftlige afleveringer fra eleverne I høj grad ,9 I nogen grad ,3 I mindre grad 80 13,7 Slet ikke 28 4,8 Ved ikke 2, ,0 21
22 15.7 Elevernes portfolio I høj grad 37 6,3 I nogen grad ,5 I mindre grad ,5 Slet ikke ,1 Ved ikke 3, , Elevernes logbog I høj grad 22 3,8 I nogen grad 88 15,0 I mindre grad ,3 Slet ikke ,8 Ved ikke 6 1, , Andet I høj grad 14 24,1 I nogen grad 11 19,0 I mindre grad 7 12,1 Slet ikke 24 41,4 Ved ikke 2 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant
23 16. I hvilken grad anvender du de trin- og/eller slutmål der er angivet i Fælles Mål når du tilrettelægger undervisningen? I høj grad ,1 I nogen grad ,3 I mindre grad 62 10,6 Slet ikke 3,5 Ved ikke 3, ,0 17. I hvilken grad anvender du undervisnings-vejledningen i Fælles Mål når du tilrettelægger undervisningen? I høj grad 63 10,8 I nogen grad ,1 I mindre grad ,4 Slet ikke 51 8, ,0 18. I hvilken grad oplever du Fælles Mål som et godt redskab til at differentiere undervisningen? I høj grad 17 2,9 I nogen grad ,7 I mindre grad ,2 Slet ikke 87 14,9 Ved ikke 2, ,0 23
24 19. I hvilken grad vurderer du at undervisningsdifferentiering er i fokus i følgende mødefora? 19.1 Årgangsteam I høj grad 88 15,0 I nogen grad ,7 I mindre grad ,8 Slet ikke 63 10,8 Mødeforummet eksisterer ikke på min skole 71 12,1 Ved ikke 3, , Fagteam I høj grad 95 16,2 I nogen grad ,6 I mindre grad ,4 Slet ikke 56 9,6 Mødeforummet eksisterer ikke på min skole 29 5,0 Ved ikke 7 1, , Klasseteam I høj grad ,8 I nogen grad ,5 I mindre grad 81 13,8 Slet ikke 33 5,6 Mødeforummet eksisterer ikke på min skole 37 6,3 Ved ikke 5, ,0 24
25 19.4 Pædagogiske Rådsmøder I høj grad 11 1,9 I nogen grad 95 16,2 I mindre grad ,8 Slet ikke ,9 Mødeforummet eksisterer ikke på min skole 9 1,5 Ved ikke 4, , TUS (Teamudviklingssamtaler) I høj grad 14 2,4 I nogen grad 95 16,2 I mindre grad ,4 Slet ikke ,5 Mødeforummet eksisterer ikke på min skole ,6 Ved ikke 5, , MUS (Medarbejderudviklingssamtaler) I høj grad 14 2,4 I nogen grad 90 15,4 I mindre grad ,2 Slet ikke ,2 Mødeforummet eksisterer ikke 13 2,2 på min skole Ved ikke 3, ,0 25
26 19.7 Pædagogiske dage I høj grad 44 7,5 I nogen grad ,6 I mindre grad ,1 Slet ikke ,4 Mødeforummet eksisterer ikke 16 2,7 på min skole Ved ikke 4, ,0 20. I hvilken grad vurderer du at du underviser differentieret? I høj grad ,5 I nogen grad ,0 I mindre grad 65 11,1 Ved ikke 2, ,0 21. I hvilken grad differentierer du undervisningen gennem dine valg af undervisningsmetoder og -former I høj grad ,2 I nogen grad ,6 I mindre grad 42 7, , materialer/undervisningsmidler I høj grad ,3 I nogen grad ,2 I mindre grad 67 11, ,0 26
27 21.3 indhold I høj grad ,9 I nogen grad ,0 I mindre grad ,5 Slet ikke 8 1,4 Ved ikke 1, ,0 22. I hvilken grad vurderer du at det gennem differentieret undervisning er muligt at tage hensyn til behov og forudsætninger 22.1 fagligt stærke elever I høj grad ,4 I nogen grad ,8 I mindre grad 37 6,3 Slet ikke 1,2 Ved ikke 2, , elever på middelniveau I høj grad ,9 I nogen grad ,1 I mindre grad 41 7,0 Slet ikke 3,5 Ved ikke 3, ,0 27
28 22.3 fagligt svage elever I høj grad ,3 I nogen grad ,1 I mindre grad 50 8,5 Slet ikke 3,5 Ved ikke 3, ,0 23 Hvilke af følgende forhold gør det vanskeligt for dig at differentiere undervisningenn? N=581 Andel besvarelser de tilgængelige materialer ,9% forberedelsestid/ressourcer ,8% skolens fysiske rammer ,1% klassekvotienten ,4% andelen af tosprogede elever 41 7,1% andelen af elever med behov for s andelen af urolige/udadreagerende ,8% ,2% Andet 45 7,7% Respondenterne kan sætte flere kryds ,0% 28
29 24. Hvilke af følgende kompetencer vurderer du er de vigtigste for at kunne differentiere undervisningen? 24.1 Fagdidaktiske kompetencer I høj grad ,9 I nogen grad ,3 I mindre grad 8 1,4 Slet ikke 1,2 Ved ikke 2, , kompetencer til at sætte mål for klassen I høj grad ,5 I nogen grad ,2 I mindre grad 68 11,6 Slet ikke 6 1,0 Ved ikke 4, , kompetencer til at sætte mål for elevgrupper I høj grad ,9 I nogen grad ,6 I mindre grad 53 9,1 Slet ikke 5,9 Ved ikke 3, ,0 29
30 24.4 kompetencer til at sætte mål for den enkelte elev I høj grad ,4 I nogen grad ,5 I mindre grad 20 3,4 Slet ikke 2,3 Ved ikke 2, , relationskompetencer I høj grad ,6 I nogen grad ,6 I mindre grad 68 11,6 Slet ikke 9 1,5 Ved ikke 4, , kompetencer til at kunne evaluere om et mål er nået I høj grad ,0 I nogen grad ,8 I mindre grad 42 7,2 Slet ikke 3,5 Ved ikke 3, ,0 30
31 24.7 kompetencer til at kunne revurdere og ændre undervisningspraksis på baggrund af evaluering af elevernes udbytte af undervisningen I høj grad ,1 I nogen grad ,6 I mindre grad 14 2,4 Slet ikke 2,3 Ved ikke 3, , specialpædagogiske kompetencer I høj grad ,8 I nogen grad ,6 I mindre grad ,4 Slet ikke 15 2,6 Ved ikke 4, ,0 25. I hvilken grad vurderer du at du er i besiddelse af disse kompetencer? 25.1 fagdidaktiske kompetencer I høj grad ,4 I nogen grad ,3 I mindre grad 11 1,9 Ved ikke 3, ,0 31
32 25.2 kompetencer til at sætte mål for klassen I høj grad ,2 I nogen grad ,6 I mindre grad 27 4,6 Ved ikke 3, , kompetencer til at sætte mål for elevgrupper I høj grad ,1 I nogen grad ,3 I mindre grad 47 8,0 Ved ikke 3, , kompetencer til at sætte mål for den enkelte elev I høj grad ,7 I nogen grad ,5 I mindre grad 37 6,3 Ved ikke 3, , relationskompetencer I høj grad ,3 I nogen grad ,6 I mindre grad 56 9,6 Slet ikke 1,2 Ved ikke 8 1, ,0 32
33 25.6 kompetencer til at kunne evaluere om et mål er nået I høj grad ,4 I nogen grad ,4 I mindre grad 50 8,5 Ved ikke 4, , kompetencer til at kunne revurdere og ændre undervisningspraksis på baggrund af evaluering af elevernes udbytte af under I høj grad ,8 I nogen grad ,9 I mindre grad 50 8,5 Slet ikke 1,2 Ved ikke 3, , specialpædagogiske kompetencer I høj grad ,6 I nogen grad ,3 I mindre grad ,1 Slet ikke 36 6,2 Ved ikke 5, ,0 33
34 26. Hvilke af følgende former for kompetenceudvikling vurderer du vil styrke dine muligheder for at differentiere undervisningen? Rangér svarkategorierne med tallene 1-7 hvor 1 er den form du vurderer, vil styrke mest og 7 er den form vil styrke mindst Sparring fra kolleger på egen skole , , , , , , , , Sparring fra kolleger på andre skoler , , , , , , , , Kurser i inddragelse af forskellige redskaber (fx LP-modellen, cooperative learning eller læringsstile) , , , , , , , ,0 34
35 26.4 Efteruddannelse der har fokus på teori om undervisningsdifferentiering , , , , , , , , Efteruddannelse der har fokus på undervisningsdifferentiering i praksis , , , , , , , , Efteruddannelse der har fokus på samspillet mellem teori og praksis i forhold til undervisningsdifferentiering , , , , , , , ,0 35
36 26.7 Efteruddannelse der har fokus på evalueringsteori- og metode , , , , , , , ,0 27. I hvilken grad vurderer du overordnet set at du besidder kompetencer til at sætte mål for undervisningen som led i arbejdet med årsplanen? I høj grad ,0 I nogen grad ,7 I mindre grad 17 2,9 Ved ikke 2, , evaluere undervisningen som led i arbejdet med årsplanen? I høj grad ,0 I nogen grad ,3 I mindre grad 48 8,2 Slet ikke 1,2 Ved ikke 2, ,0 36
37 27.3 sætte mål for elevernes udbytte af undervisningen som led i arbejdet med elevens eleveller udviklingsplan? I høj grad ,5 I nogen grad ,8 I mindre grad 54 9,2 Ved ikke 3, , evaluere elevernes udbytte af undervisningen som led i arbejdet med elevens eleveller udviklingsplan? I høj grad ,5 I nogen grad ,8 I mindre grad 66 11,3 Slet ikke 4,7 Ved ikke 4, ,0 28. Hvorfra har du opnået viden om mål og evaluering? N=576 Arbejdet med mål og evaluering har været et indsatsområde på skolen Jeg har været på kursus i arbejdet med mål og evaluering Arbejdet med mål og evaluering har indgået som en integreret del af et Arbejdet med mål og evaluering har været en del af min læreruddannelse Jeg har modtaget kollegial sparring i hvordan jeg skal sætte mål og ev Jeg har selv læst litteratur om undervisningsdifferentiering Andel besvarelser ,7% 97 16,8% ,1% ,8% ,8% ,1% Andet 45 7,8% ,2% 37
38 Respondenterne kan sætte flere kryds. 29. Hvordan sikrer din ledelse at lærerne på din skole planlægger og tilrettelægger undervisningen så den rummer udfordringer for alle elever? N=552 Ledelsen stiller tydelige krav og forventninger til hvordan lærerne skal løse opgaven Ledelsen går i dialog med teamet om hvordan årsplanen lægger op til en differentieret undervisning Andel besvarelser 96 17,4% ,3% Ledelsen udviser tillid til at lærerne varetager opgaven professionelt Ledelsen deltager i teammøder der handler om undervisningsdifferentiering ,4% 81 14,7% Respondenterne kan sætte flere kryds. Ledelsen sætter temaet på dagsordenen på pædagogiske rådsmøder ,7% ,5% 38
Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen 2009 Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner
Læs mereUndersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen
Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport praktiklærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,
Læs mereEvaluering af de nye læreres møde med praksis
Evaluering af de nye læreres møde med praksis Tabelrapport ledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s evaluering af de nye læreres møde med praksis, tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereUndersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen
Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport undervisere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,
Læs mereTabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens
Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning 2010 Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereAnvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata
Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata
Læs mereE-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Uddannelsesrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC
E-læring og blended learning på VEUområdet Tabelrapport Uddannelsesrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af e-læring og blended learning,
Læs mereSuppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata
Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata
Læs mereTabelrapport. Understøttende undervisning
Tabelrapport Understøttende undervisning Tabelrapport Undersøgelse af understøttende undervisning i folkeskolen 1.0 22.06.2016 Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereE-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC
E-læring og blended learning på VEUområdet Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af e-læring og blended learning
Læs mereMedlemsundersøgelse om undervisning i linjefag
AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning
Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse
Læs mereTabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne
Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport 2011 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på htx indeholder i tabelform
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik A på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik a på stx indeholder i tabelform
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereSkolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereUndervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af matematik på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af matematik på stx indeholder i tabelform
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereLederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport
Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis Tabelrapport Dette bilag til EVA s evaluering af lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige
Læs mereEvaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport
Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereTabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereTabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse
Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse 2012 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereBilag til Elevplaner. Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet
Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet 2007 Bilag til Elevplaner 2007 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereKortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013
NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af engelsk B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af engelsk B på stx indeholder i tabelform
Læs mereTabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner
Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereVirksomheders kendskab til VEU-centrene. Tabelrapport
Virksomheders kendskab til VEU-centrene Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af virksomheders vurdering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder.
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereResultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen
Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereEvaluering af elektroniske læremidler
Evaluering af elektroniske læremidler Evaluatorer: JM, AN Evalueringens genstandsfelt: Der evalueres på den enkelte lærers brug af elektroniske læreprogrammer samt den kvalitative vurdering af disse. Der
Læs mere1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder
Læs mere1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000
1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereLæreres brug af test i folkeskolen
Læreres brug af test i folkeskolen - En undersøgelse foretaget af Megafon for Danmarks Lærerforening Om undersøgelsen Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Megafon i april 2009 gennemført en undersøgelse
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik A på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik a på htx indeholder i tabelform
Læs mereTabelrapport. Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx
Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er
Læs mereBilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder
Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereBrattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereLæs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.
SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af matematik A på hhx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af matematik a på hhx indeholder i
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereEvaluering af VEU-centre. Tabelrapport
Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereAppendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen
Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Spørgeskemaer DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Spørgeskemaer 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Appendiks
Læs mereEvaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport
Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler Tabelrapport 1 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Indhold Indledning s. 4 Indledende spørgsmål s. 5 Meritansøgningen s. 5 Resultat af
Læs mereElevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereFolkeskolereform 2016, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale
Tekst: Undersøgelse af Folkeskolereformens betydning. Velkommen til spørgeskemaet for lærere og pædagoger. Spørgsmålene omhandler dit arbejde med gennemførelsen af tiltag i forbindelse med Folkeskolereformen
Læs mereTabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx
Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereEvalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017
Evalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017 Denne plan skal give et samlet billede af, hvordan vi på Sejergaardsskolen arbejder med evaluering, som en naturlig del af det at drive en privatskole. På Sejergaardsskolen
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af dansk A på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af dansk a på htx indeholder i tabelform
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereRevidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20
Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereSpecialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereHundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereStudenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport
Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2013 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mere- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet
Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning
Læs mereVirksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport
Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport 2017 Virksomhedernes behov for basale færdigheder 2017 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af engelsk på hhx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af engelsk på hhx indeholder i tabelform
Læs mere