DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde
|
|
- Karla Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde
2 Indhold 3 Om denne publikation 4 Om de nationale test 5 Det tester de nationale test 5 Sådan kommer du i gang 6 Adgang til testresultater 7 Fortrolighed 9 Testresultater i kvalitetsrapporten 10 Behandling i kommunalbestyrelsen 11 Elever med særlige behov 12 Hvordan kan resultaterne læses? 14 Spørgsmål og svar om, hvordan testresultater kan læses 15 Tolkning af resultater 16 Lovgivning side 2
3 OM DENNE PUBLIKATION Hvordan kan testresultater både indgå i kvalitetsrapporten og samtidig være fortrolige? Det er et af de spørgsmål, mange kommuner har stillet i arbejdet med de nationale test. Denne publikation handler om brug af testresultater i praksis i kommunen. Den handler om lovgivningen på området og giver dig inspiration til at bruge testene som et værktøj til skoleudvikling på kommunalt niveau. Publikationen er henvendt til de medarbejdere i den kommunale forvaltning, som arbejder med kvalitetsrapporten og resultaterne fra de nationale test. På Skolestyrelsens hjemmeside på finder du mere information om testene målrettet mod kommuner. Der er for eksempel links til den relevante lovgivning og en lille folder Kort og godt om de nationale test. Du er velkommen til at kontakte Skolestyrelsen på telefon eller nationaletest@skolestyrelsen.dk, hvis du har spørgsmål til brugen af de nationale test. Du kan få hjælp til spørgsmål af teknisk karakter hos UNI C på telefon eller support@uni-c.dk. side 3
4 OM DE NATIONALE TEST De nationale test er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad eleverne kan inden for centrale områder i udvalgte fag. Hver test er inddelt i tre faglige områder de såkaldte profilområder. Testene er adaptive og tilpasser sig elevens niveau. Hvis eleven svarer rigtigt på et spørgsmål, bliver spørgsmålene sværere. Svarer eleven forkert, bliver spørgsmålene lettere. Testene tester kun områder, som er velegnede til en it-baseret testform. De nationale test er udviklet som et pædagogisk værktøj for læreren til den løbende evaluering. Testresultater på skole- og kommuneniveau skal også indgå i kommunalbestyrelsens helhedsvurdering af skolernes faglige niveau i kommunen. På den måde udvides testenes betydning som pædagogisk værktøj til også at omfatte det overordnede arbejde med kvaliteten af kommunens skolevæsen. Obligatoriske og frivillige test De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. Skolerne skal gennemføre de nationale test hvert år i foråret. I løbet af et skoleforløb skal en elev tage ti obligatoriske test. Eleverne skal gennemføre de obligatoriske test i de fag og klassetrin, som er vist i skemaet herunder. Ud over de obligatoriske test er det muligt at tage test på frivillig basis i efteråret. En frivillig test kan tages på det klassetrin, hvor testen er obligatorisk, og på klassetrinnet under og over. For eksempel kan engelsktesten, som er obligatorisk for 7. klasse, bruges frivilligt på 6., 7. og 8. klassetrin. Så vil den gruppe elevers udvikling kunne følges over de tre år. Ud over den obligatoriske test kan testen tages to gange på frivillig basis. Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der gennemføres obligatoriske nationale test Fag og klassetrin 2. Dansk, læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi De nationale test i kvalitetsrapporten Resultaterne fra de nationale test skal indgå i kvalitetsrapporten som en del af grundlaget for kommunalbestyrelsens arbejde med kvalitetsudviklingen af skolevæsenet. I denne publikation kan du læse mere om brug af de nationale test i kvalitetsrapporten. side 4
5 DET TESTER DE NATIONALE TEST Hver test er inddelt i tre faglige områder de såkaldte profilområder. For eksempel siger testen i geografi noget om elevernes faglige niveau i profilområderne naturgrundlaget, kulturgeografi og at bruge geografien, men ikke om alt inden for geografien. Testene hverken kan eller skal teste alt. Det er kun færdigheder, der er egnede til en it-baseret test, som testes. Selvstændig formulering i skrift og tale kan for eksempel ikke evalueres med denne type it-baserede test. Her er andre evalueringsmetoder mere egnede. Du kan finde en samling af evalueringsværktøjer på Følgende profilområder indgår i testene Fag/klasse Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Matematik Tal og algebra Geometri Matematik i anvendelse Dansk, læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Fysik/kemi Biologi Energi og energiomsætning Den levende organisme Fænomener, stoffer og materialer Levende organismers samspil med hinanden og deres omgivelser Anvendelser og perspektiver At bruge biologien: Biologiens anvendelse, tankegange og arbejdsmetoder Geografi Naturgrundlaget Kulturgeografi At bruge geografien Engelsk Læsning Ordforråd Sprog og sprogbrug SÅDAN KOMMER DU I GANG På Skolestyrelsens hjemmeside, finder du link til indgangen til testsystemet for de nationale test. I testsystemet kan kommunen hente testresultater fra de nationale test. For at få adgang til testresultaterne skal du have et UNI login, som indeholder rettigheder til at se testresultater. UNI C administrerer UNI login. Ifølge folkeskoleloven er det kommunalbestyrelsen, der har adgang til at bruge testresultater på kommunalt niveau. I praksis varetages opgaven ofte af forvaltningen, for eksempel af skolechefen. Du kan finde hjælp til at bruge testsystemet i Brugervejledning til de nationale test for kommuner. Den findes på Skolestyrelsens hjemmeside på side 5
6 ADGANG TIL TESTRESULTATER Oversigt over, hvilke testresultater der er adgang til i testsystemet på kommunalt niveau, skoleniveau og lærerniveau Niveau Testresultater Bemærkninger Kommunen Skolelederen Læreren Skolernes gennemsnitresultater for hver test (fag/klassetrin). Kommunens samlede gennemsnitsresultater for hver test (fag/klassetrin). Antal elever, der har deltaget i hver test på hver skole og i alt i kommunen. Tal for kommunens skoler, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund. Klassens gennemsnit i de enkelte test. Skolens gennemsnitresultater for hver test (fag/klassetrin). Antal elever, der har deltaget i testene på skolen. Liste over de enkelte elevers resultat i hver klasse. Tal for skolen, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund. Resultater for hver elev og klassen samt hver elevs testforløb. Kommunalbestyrelsen skal som del af kvalitetsrapporten have testresultater på skole- og kommuneniveau. Skolebestyrelsen vil som led i tilsynsbeføjelserne med skolens virksomhed kunne få oplysninger på skole- og klasseniveau, men ikke på individniveau. Elever og forældre vil få oplyst testresultater for eleven og ikke for klassens øvrige elever. Elevernes sociale baggrund Kommunen får også tal for kommunens skoler, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund. De tal er baseret på en analyse af sammenhængen mellem testresultater og forskellige baggrundsfaktorer hos eleverne. Tallene fortæller, hvordan elever på landsplan med lignende baggrundsforhold har klaret testene. Tallene er udarbejdet for at gøre det muligt for skolerne og kommunerne at vurdere skolernes testresultater i forhold til skolernes elevgrundlag. Tallene er ligesom testresultaterne fortrolige. Årsresultater for kommunens skoler I testsystemet vil kommunen også få adgang til testresultater for kommunens skoler fra tidligere år årsresultater og tal, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund. Årsresultaterne viser, hvordan kommunens skoler klarede de obligatoriske nationale test et givet år. De gør det muligt at sammenligne testresultater over en årrække. Skolelederne får adgang til årsresultater for egen skole. Den nationale præstationsprofil Hvert år offentliggøres en national præstationsprofil for de nationale test. Den viser, hvordan alle elever i folkeskolen samlet set har klaret de ti obligatoriske nationale test. Kommunen og skolerne kan bruge landsgennemsnittene i den nationale præstationsprofil til at sammenligne egne testresultater med resultaterne på landsniveau. side 6
7 FORTROLIGHED Testresultater er, jævnfør folkeskolelovens 55b, fortrolige bortset fra resultater på landsplan. Ansatte og kommunalpolitikere, som modtager oplysninger om testresultater, er underlagt tavshedspligt. Videregivelse af testresultater Testresultater kan berettiget gives videre til medarbejdere, i det omfang de har brug for oplysningen i deres arbejde, for eksempel til ansatte i kommunale forvaltninger, medlemmer af kommunalbestyrelser, ansatte i folkeskolen og medlemmer af skolebestyrelser. Videregivelsen af testresultater kan ske, når det er sagligt begrundet, og når adgangen til testresultater er nødvendig for udførelsen af en arbejdsopgave. Der kan være en række forskellige situationer, hvor det er sagligt begrundet, og hvor det er relevant for løsningen af en arbejdsopgave at videregive testresultater. Om videregivelsen af testresultater er berettiget beror på en konkret vurdering af den enkelte situation. Brug af testresultater i tværgående samarbejde Der kan også være forskellige situationer, hvor det er pædagogisk relevant at inddrage testresultater i et tværgående samarbejde. Ved brugen af testresultater på tværs skal man være opmærksom på forvaltningslovens regler om fortrolighed. Det vil være afhængigt af den konkrete situation, om der er en saglig begrundelse for, at testresultater bruges i det arbejde. Her er nogle eksempler på tilfælde, hvor der efter en konkret vurdering af situationen kan være tale om en berettiget videregivelse af testresultater mellem for eksempel lærere og skoleledere. Et eksempel brug af testresultater i klasseteamet En elev i 8. klasse har nogle særlige faglige udfordringer. Lærerne i klasseteamet arbejder sammen om, hvordan de pædagogisk bedst muligt kan støtte eleven. I samarbejdet gennemgår lærerne elevens testresultater i de fag, hvor eleven har gennemført test, for at se, hvordan eleven har klaret de forskellige typer af testopgaver. Her kan det således være relevant, at lærerne ser testresultaterne for eleven i de fag, hvor eleven har gennemført test. Et eksempel brug af testresultater i lærersamarbejde på årgangen To matematiklærere på 6. klassetrin samarbejder på tværs af klasserne om at afprøve forskellige undervisningsmetoder i matematik og søger i fællesskab at vurdere metodernes anvendelighed. Her kan det være relevant, at lærerne ser testresultaterne i matematik for hinandens klasser, det vil sige på klasseniveau, men ikke i andre fag. side 7
8 Et eksempel brug af testresultater i læsenetværk Den kommunale læsekonsulent holder møder i læsenetværket, hvor kommunens udvikling på læseområdet følges, og læseindsatsen tilrettelægges. I møderne deltager læsevejledere fra kommunens skoler. Her kan det være relevant, at testresultaterne i dansk, læsning på skoleniveau og eventuelt på klasseniveau bruges som et værktøj til at følge udviklingen, vurdere, hvilke indsatser der virker, og vurdere behov for fremtidige indsatser. I det tilfælde kan det være relevant og sagligt begrundet at bruge testresultaterne fra dansk, læsning som et værktøj i arbejdet. Det vil derimod som udgangspunkt ikke være berettiget at videregive testresultaterne i for eksempel matematik til denne personkreds. Et eksempel brug af test i skoleledergruppen I kommunen samarbejder skolechefen og skoleledergruppen om at tilrettelægge indsatser for udviklingen i elevernes faglige niveau i matematik i kommunen. Skolechefen har observeret i testresultaterne, at der på kommunalt niveau er bedre resultater i matematiktesten for 3. klasse end i matematiktesten for 6. klasse. Testresultaterne på skoleniveau og kommunalt niveau i de to matematiktest kan her være relevante at inddrage som et værktøj i skolechefens og skoleledergruppens samarbejde om at udvikle elevernes faglige niveau i matematik i kommunen som helhed. Andre testresultater vil derimod ikke kunne inddrages. side 8
9 TESTRESULTATER I KVALITETSRAPPORTEN Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal indgå i den årlige kvalitetsrapport om kommunens skolevæsen. Testresultaterne skal indgå i kvalitetsrapporten i den forstand, at de skal indgå i det grundlag, som kommunalbestyrelsen baserer sine vurderinger af kommunens skoler og samlede skolevæsen på. De skal indgå som en blandt flere indikatorer, der kan sige noget om undervisningens kvalitet, for eksempel karaktererne fra folkeskolens afgangsprøver og eventuelle resultater af andre typer af evalueringer. Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter skal kvalitetsrapporten omfatte relevante oplysninger om resultater for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om resultater fra de nationale test. I kvalitetsrapporten skal indgå: resultater fra de nationale test på skoleniveau resultater fra de nationale test på kommuneniveau. Inddragelsen af testresultater i kvalitetsrapporten skal tage hensyn til, at testresultater er fortrolige bortset fra opgørelser på landsplan. For at opfylde begge krav at testresultater er fortrolige og samtidig skal indgå i kvalitetsrapporten kan testresultater for eksempel fremlægges for kommunalbestyrelsen i et selvstændigt, fortroligt dokument som bilag til kvalitetsrapporten. Der kan også udarbejdes to udgaver af kvalitetsrapporten, en fortrolig og en offentlig. Testresultaterne kan kun gennemgås på en lukket del af et kommunalbestyrelsesmøde. Testresultater til intern brug Oplysninger om testresultater skal indgå i det fortrolige bilag eller den fortrolige udgave af kvalitetsrapporten, som er til intern brug i forvaltningen og kommunalbestyrelsen. Ud over de samlede testresultater på skoleniveau kan det også vælges at fremlægge resultater i de enkelte profilområder inden for testene, for eksempel i testen i geografi for 8. klasse for de tre profilområder naturgrundlaget, kulturgeografi og at bruge geografien, hvis kommunalbestyrelsen ønsker det. Kvalitetsrapport til offentliggørelse Konkrete testresultater må ikke indgå i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten. Den offentlige del af kvalitetsrapporten må altså kun inddrage testresultater på den måde, at de indgår i grundlaget for kvalitetsrapportens vurdering af det faglige niveau og den faglige udvikling på kommunens skoler og i kommunens samlede skolevæsen. Hvis forvaltningen og kommunalbestyrelsen ønsker at henvise mere direkte til testresultaterne i vurderingen, er retningslinjen, at formuleringer ikke må kunne bruges til at rangordne skoler eller kommuner på baggrund af testresultaterne. Vurderingen i kvalitetsrapporten må, når der fremover kan følges en udvikling over årene, gerne indeholde for eksempel formuleringer som resultaterne ligger højere end sidste år, resultaterne er i store linjer tilfredsstillende eller testresultaterne ligger anderledes end forventet. De formuleringer vil ikke kunne bruges til at rangordne mellem skoler og kommuner. Derimod vil formuleringen en stor gruppe af eleverne ligger i midten kunne bruges til at sammenligne med en anden skole eller kommune, hvor en stor gruppe ligger i toppen. Vi inddrager testresultaterne i kvalitetsrapporten i sammenhæng med for eksempel resultaterne fra de kommunale læseprøver til at drage konklusioner. (Skolechef) side 9
10 BEHANDLING I KOMMUNALBESTYRELSEN Hvilke testresultater må kommunalbestyrelsen få? Som del af kvalitetsrapporten skal kommunalbestyrelsen have testresultater på skoleniveau og på kommuneniveau. Kommunalbestyrelsen kan få testresultater på for eksempel klasseniveau eller elevniveau, hvis der er en saglig begrundelse for det. Vurderingen af, om kommunalbestyrelsen skal have oplysninger om testresultater på et mere detaljeret niveau end skoleniveau, hører ind under persondataloven. Der gælder de samme regler for videregivelse af testresultater som for andre fortrolige oplysninger. Præsentation af resultater for kommunalbestyrelsen Forvaltningen kan på et lukket møde fremlægge konkrete resultater fra de nationale test for kommunalbestyrelsen og for de relevante politiske udvalg. Her kan resultaterne for eksempel indgå i en drøftelse af hidtidige indsatser eller bruges til at pege på behov og ideer til indsatser fremover. I en fremlæggelse kan det være relevant at fremhæve for eksempel: kommunens resultater sammenlignet med landsgennemsnittet særlige forhold på skolerne, der kan have en betydning for resultaterne andelen af eleverne, der har deltaget i de nationale test tallene for skolerne, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund opmærksomhedspunkter i form af særligt iøjnefaldende gode eller dårlige resultater. Vi fremlægger testresultaterne for vores politikere sammen med kvalitetsrapporten. Hvis resultaterne viser særlige udfordringer på nogle af skolerne, fremlægger vi samtidig en vurdering af, hvordan de kan forbedres. (Skolechef) I vores fremlæggelse gennemgår vi oversigtsskemaet fra testsystemet. (Skolechef) side 10
11 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. Det gælder for alle elever, der bliver undervist i henhold til folkeskoleloven, også elever i for eksempel specialklasser, på specialskoler og i dagbehandlingstilbud. Testene er velegnede til de fleste elever med særlige behov. Det skyldes, at testene tilpasser sig elevernes niveau undervejs, og på den måde får elever med særlige behov samme vilkår og muligheder, som deres jævnaldrende kammerater. Elever, der undervises på klassetrin under det alderssvarende De nationale test indeholder opgaver af forskellige sværhedsgrader, og opgaverne udvælges automatisk, så sværhedsgraden tilpasser sig eleven. Der kan dog være udfordringer forbundet med test af elever, som undervises flere klassetrin under det klassetrin, der svarer til deres skolealder, fordi testene ikke altid indeholder opgaver, der spænder så bredt. Testsystemet er indrettet sådan, at en elev tager testen i forhold til det klassetrin, eleven er indskrevet på i det skoleadministrative system. Hvis eleven får undervisning på et lavere klassetrin end det, eleven er indskrevet på, får eleven resultater, der er beregnet i forhold til elever på samme alder i stedet for undervisningsklassetrinnet. Disse resultater vil ofte ligge under middel. Specialklasser er medregnet i gennemsnitsresultaterne De gennemsnitsresultater, der beregnes for skolerne, og som skolelederen og kommunen får adgang til, vil være baseret på alle skolens elever. Er der i kommunen en skole, der har en større procentdel specialelever end andre skoler i kommunen, er det en god idé at være opmærksom på dette i tolkningen af testresultaterne for skolerne. Resultater fra elever i specialtilbud indgår også i gennemsnitsresultaterne for hele landet i den nationale præstationsprofil. Da testene er adaptive og tilpasser sig den enkelte elevs niveau, er det forventningen, at fritagelse kun vil være nødvendig i ganske få tilfælde. (Bemærkninger til L101 Forslag til lov om ændring af folkeskolen) side 11
12 HVORDAN KAN RESULTATERNE LÆSES? Bag om skalaerne Sammenhæng mellem 100-skalaen og 5-skalaen Resultaterne bliver vist på en skala fra 1-100, der viser selv små forskelle i, hvordan eleverne klarer sig skalaen er dannet på baggrund af cirka elevers resultater inden for hver test i de første tre uger af de nationale test i foråret Kommunen kan også holde sine elevers resultater op imod landsgennemsnittet for hvert år, som bliver offentliggjort i den nationale præstationsprofil. Fordelingen af elevernes resultater vises på en skala på 1-5 i søjlediagrammer. 100-skalaen ligger til grund for 1-5-skalaen. Sammenhæng mellem elevernes resultat i testen på to skalaer. 1 point 10 point 1 side point 2 65 point 3 90 point point 5
13 Eksempel på en kommunes resultat i testen i geografi på 100-skalaen og på 5-skalaen vist i søjlediagrammer Geografi 8. klasse Naturgrundlaget Resultat Kulturgeografi Resultat At bruge geografi Resultat Samlet vurdering Hele kommunen Elever Naturgrundlaget Elever Kulturgeografi Elevgruppens resultat Landsgennemsnittet Elevgruppens resultat Landsgennemsnittet Elever At bruge geografi Elever Samlet vurdering Elevgruppens resultat Landsgennemsnittet Elevgruppens resultat Landsgennemsnittet Det fremgår af kommunens resultater på 100-skalaen i geografitesten, at kommunen ligger lidt over gennemsnittet på skalaen i alle tre profilområder, nemlig på henholdsvis 54, 53 og 55 i de tre profilområder samt 54 i den samlede vurdering. I søjlediagrammerne kan man se nogle flere nuancer i fordelingen af elevernes resultater. Her kan man se, at kommunens elevers resultater centrerer sig mere omkring midten end landsgennemsnittet. Færre elever ligger i niveau 5, ligesom der også er færre, der ligger i niveau 1. Derudover viser fordelingen af resultaterne i søjlediagrammerne, at der i profilområdet kulturgeografi er elever, der ligger i niveau 5. I profilområderne naturgrundlaget og at bruge geografien er der derimod ingen elever, som ligger i niveau 5. Dette billede genspejles i den samlede vurdering. Den samlede vurdering er baseret på hver elevs gennemsnitsresultat for hele testen på 100-skalaen. Den fordeling på landsplan, som er vist med de blå søjler, er en normalfordeling. De endelige landsresultater findes i den nationale præstationsprofil. Du finder den nationale præstationsprofil på side 13
14 SPØRGSMÅL OG SVAR OM, HVORDAN TESTRESULTATER KAN LÆSES Spørgsmål: Spørgsmål: Hvis testresultatet for kommunen i engelsk ligger fem point højere i 2011, end det lå i 2010, betyder det så, at den nye årgang af elever i kommunen er dygtigere til engelsk, end den tidligere? Svar: En af testenes styrker er, at resultater inden for profilområder kan sammenlignes. Hvis en årgang har klaret sig bedre i testen end en anden, kan det derfor være en god indikation på, at eleverne er bedre til engelsk. Her er måske et godt eksempel på en udvikling i engelskundervisningen i kommunen. Man skal dog være opmærksom på, at testene kun dækker udvalgte dele af fagene. Hvis gennemsnittet i engelsk fortsætter med at stige med fem point i 2012 og i 2013, kan vi så med sikkerhed sige, at skolerne er blevet bedre til at undervise i engelsk? Svar: Det kan være en god indikation på, at engelskundervisningen er blevet bedre. Vær dog opmærksom på, at der også kan være forskelle i elevbaggrunden på årgangene, som kan forklare forskellen. Men en jævnt stigende tendens i resultaterne vil være en god indikation af, at der er en fagligt god udvikling. For at få et mere nuanceret billede kan det også være en god idé at se på tallene, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund, og som kan pege på eventuelle forskelle i elevbaggrund mellem årgangene. Spørgsmål: Spørgsmål: Hvis kommunens skoler tre år i træk systematisk benytter både de obligatoriske og de frivillige test til for eksempel matematik i 3. klasse, kan man så måle de samme elevers udvikling fra 2. til 3. til 4. klasse? Svar: Ja, fordi det er den samme test, kan resultaterne bruges til at måle udvikling. De nationale test er meget velegnede til netop dette formål. En skoles elever på 6. klassetrin har 65 i gennemsnit i tal og algebra i matematiktesten, og en anden skoles elever på 6. klassetrin har 48 i gennemsnit i tal og algebra i matematiktesten. Hvad viser det? Svar: Det kan være en god indikation af, at den første skoles elever er bedre til at regne end den anden skoles. Det kan være en god idé at supplere billedet med elevernes resultater fra andre dele af testen, for eksempel matematik i anvendelse. side 14
15 TOLKNING AF RESULTATER Resultaterne fra de nationale test kan bruges til at lokalisere særlige udfordringer på skolerne eller særligt interessante positive resultater. Sammenligner kommunen resultater over flere år, kan de bruges til at vise, om kommunen er på rette vej med en udvikling. Måske er kommunen i den situation, at flere af testresultaterne bekræfter en viden, der allerede er i kommunen. Så kan resultaterne bruges som en sikker dokumentation for det faglige niveau. Det er vigtigt at holde sig for øje, at testene hverken kan eller skal teste alt. Det er kun færdigheder, der er egnede til en it-baseret test, som testes. Selvstændig formulering i skrift og tale kan for eksempel ikke evalueres med denne type it-baserede test. Her er andre evalueringsmetoder mere egnede. Aktuel status Testene kan give en aktuel status på nogle konkrete områder, som er vigtige for forvaltning og kommunale politikere at vide noget om. Men de kan ikke fortælle, hvad årsagen til eventuelle problemer er, og endnu mindre, hvad der er den rigtige løsning. Det beror på fortolkningen af resultaterne, viden om eleverne og skolerne og andre evalueringsresultater. Følge resultater fra år til år Fremskridt kan følges ved at se på testresultater fra de obligatoriske test på et klassetrin år efter år, for eksempel 6. klassernes resultater i dansk, læsning. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der i små grupper én skole eller en lille kommune kan være variation, blandt andet fordi elevgrundlaget ændrer sig fra år til år. Kommunen kan bestemme, hvordan skolerne skal bruge de frivillige nationale test. Hvis kommunen benytter den mulighed, kan det faglige fremskridt følges tættere for en gruppe af elever på de områder, som testene tester. Kommunen kan få resultaterne fra de frivillige test fra skolelederen. Spørgsmål til at tolke kommunens samlede resultater Aktuelle spørgsmål til at tolke testresultater: Ser vi nogle mønstre i resultaterne for kommunen og skolerne? Er der noget, der springer i øjnene eller overrasker, for eksempel et særligt godt eller dårligt resultat? Er der påfaldende afvigelser mellem skolerne? Hvordan er resultaterne set i forhold til landsgennemsnittet? Hvordan ser tallene, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund, ud? Indikerer resultaterne fra de nationale test, at der er behov for yderligere kortlægning? Har vi nogen anden type information, som bekræfter eller afkræfter resultaterne fra de nationale test? Hvad kan vi gøre for at forbedre resultater, som vi ikke er tilfredse med? Hvordan forholder jeg mig til et resultat, der undrer? Tjek rammerne for testen, for eksempel om der har været særlige tekniske vanskeligheder ved gennemførelsen af testen, og hvor mange elever der har været med til testen. Undersøg, hvilke klasser der har deltaget i testen, om der for eksempel har været en specialklasserække. Det kan også være en god idé at se på, om der er særlige forhold i elevernes baggrund. Her kan det også være relevant at se på tallene, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund. Undersøg, om det er et tilbagevendende resultat over flere år, eller om det er særligt for det pågældende år. Spørg andre, der kan vide noget om årsagerne til det særlige resultat, for eksempel skolelederen. Sammenlign med andre data eller andre oplysninger, som kommunen har, for eksempel prøver eller evalueringer, og se, om de kan nuancere det billede, testresultatet tegner. side 15
16 LOVGIVNING Folkeskoleloven 13 og 55b samt L101 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.). I bemærkningerne til lovforslaget uddybes fortrolighed om testresultater og berettiget videregivelse af testresultater. Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv. (Bekendtgørelse nr af 26/10/2009). Bekendtgørelsen fastlægger de nærmere vilkår for anvendelse af test, herunder berettiget videregivelse af testresultater. Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen (Bekendtgørelse nr. 162 af 22/02/2007). Bekendtgørelsen præciserer, at testresultater skal indgå i kvalitetsrapporten. Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (Vejledning nr. 4 af 21/01/2008). Vejledningen præciserer, at de nationale test er obligatoriske for elever, der undervises i en specialklasse, en specialskole, et regionalt undervisningstilbud eller på en intern skole i et dagsbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted. Forvaltningsloven 28 og 32. Paragrafferne præciserer reglerne for berettiget videregivelse af fortrolige oplysninger. Persondataloven. Persondataloven præciserer reglerne for behandling af oplysninger. DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde Redaktion: Fuldmægtig Mathilde Hjerrild Carlsen, Skolestyrelsen, Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Serieredaktion og produktion: Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet, Kommunikationssekretariatet Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Scanprint A/S Forsidefoto: Shutterstock.com Fotos: Colourbo.com 1. udgave, december ISBN (WWW) Internetadresse: Udgivet af Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen (Skolestyrelsen) Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Skolestyrelsen, Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer side 16
17 Du er velkommen til at kontakte Skolestyrelsen på telefon eller hvis du har spørgsmål til brugen af de nationale test. Du kan få hjælp til spørgsmål af teknisk karakter hos UNI C på telefon eller support@uni-c.dk.
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/
Læs mereAnvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Læs mereForside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1
Forside Vejledning om de nationale test til kommuner Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 De nationale test er et supplement 6 Fag og klassetrin for obligatoriske test
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereNATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE
NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 Inspiration og vejledning Testen i matematik De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereNATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE
NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is Inspiration og vejledning Testen i engelsk Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse
Læs mereForside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1
Forside Vejledning om de nationale test til skoleledere Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 Formålet med de nationale test 6 Disse områder tester de nationale test 6
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereDe nationale test foråret National præstationsprofil
De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...
Læs mereDen socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner
Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen
Læs mereNational præstationsprofil dansk, læsning
National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen
Læs mereNATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE
NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE abcdef ijklmno rstuvxy æøå Inspiration og vejledning Testen i dansk, læsning De nationale test i dansk, læsning er it-baserede test, der tegner et billede
Læs mereNATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE
NATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE Inspiration og vejledning Testen i fysik/kemi Den nationale test i fysik/kemi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden
Læs mereNATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE
NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I BIOLOGI Den nationale test i biologi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden for centrale
Læs mereNATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE
NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I MATEMATIK De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever
Læs mereNATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE
NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I ENGELSK Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse
Læs mereNATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE
NATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I FYSIK/KEMI Den nationale test i fysik/kemi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden
Læs mereTest- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning
Læs mereKvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17
Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17 Holmegårdsskolen - Fortroligt materiale - Indholdsfortegnelse FORMÅL MED KVALITETSRAPPORTER... 4 INDLEDNING... 4 DE NATIONALE MÅL FOR
Læs mereTest- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Indledning Teststatus Testresultater Årsresultater version 1 (januar 2015) Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning
Læs meregenerelle indlæringsvanskeligheder
De nationale test for elever med generelle indlæringsvanskeligheder udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre
Læs mereNATIONAL TEST GEOGRAFI 8. KLASSE
NATIONAL TEST GEOGRAFI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I GEOGRAFI Den nationale test i geografi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden for
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.
BEK nr 1000 af 26/10/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 123.713.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 20 af
Læs mereBilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014
Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015
Læs mereDe nationale test for elever med. høretab. udfordringer, anbefalinger og inspiration
De nationale test for elever med høretab udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4 Støt eleverne
Læs mereFYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER
De nationale test for elever med FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereDe frivillige nationale test i dansk som andetsprog. 5. og 7. klasse. De frivillige nationale test i dansk som andetsprog 1
De frivillige nationale test i dansk som andetsprog 5. og 7. klasse De frivillige nationale test i dansk som andetsprog 1 2 De frivillige nationale test i dansk som andetsprog De frivillige nationale test
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereDe nationale test for. Svagsynede elever. udfordringer, anbefalinger og inspiration
De nationale test for Svagsynede elever udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4 Støt eleverne
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereTest og prøvesystemet De nationale test
Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Version 1 (marts 2016) Styrelsen for It og Læring, 14.03.2016 Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for DNT Kommunevejledning
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser
De nationale test for elever med ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereNationale test et eksperiment til mere end 50 millioner
69 Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner Sebastian Horst, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Abstract De nationale test i folkeskolen er nu snart klar til brug.
Læs mereSocioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereDe nationale test for elever med LÆSEVANSKELIGHEDER. udfordringer, anbefalinger og inspiration
De nationale test for elever med LÆSEVANSKELIGHEDER udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4
Læs mere1. Nyhedsbrev om ændringer i folkeskoleloven
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 283 Offentligt Til skoleforvaltninger, skoleledere m.fl. Nyhedsbrev 3 for folkeskolen Marts 2007 1. Nyhedsbrev om ændringer i folkeskoleloven Folketinget vedtog
Læs mereDecember 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 71 Offentligt December 2013 Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen 1. Indledning Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning
Læs mereStatus medio april 2007 vedrørende projektet til fremme af evalueringskulturen i folkeskolen
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 315 Offentligt Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk
Læs mereBRUG TESTRESULTATERNE
BRUG TESTRESULTATERNE INSPIRATION TIL PÆDAGOGISK BRUG AF RESULTATER FRA DE NATIONALE TEST INDHOLD 3 Opfølgningen gør forskellen 4 Testens indhold 6 Hvordan kan resultaterne læses 10 Fra testresultat til
Læs mereUndervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereKvalitetsrapporten 2010
Kvalitetsrapporten 2010 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og
Læs mereLærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test
Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereForside. Vejledning om de nationale test. til lærere i alle fag. Januar Titel 1
Forside Vejledning om de nationale test til lærere i alle fag Januar 2017 Titel 1 Indhold Forord og læsevejledning 5 Praktisk guide til at afvikle testene 6 Før testen 6 Tænk testene med i årsplanlægningen
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereParadisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016.
Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Indsat fra Bornholms Regionskommunes Matematikmålsætning : Folketingets mål: 1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne
Læs mereResultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017
Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af
Læs mereGrundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune
Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport - i Mariagerfjord kommune Organisation vedr. udarbejdelse af kvalitetsrapporten kommunalbestyrelsen Skolechef og skole-fagenheden kvalitetsgruppen Organisationen
Læs mereEn guide til arbejdet med. elevplaner
En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk
Læs mereDe nationale tests måleegenskaber
De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret
Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereForslag fra arbejdsgruppe 7:
Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale
Læs mereKarakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune
Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune Indhold Forord... Skoleledernes refleksion over karakterrapport... Rapportens forudsætninger... Det fælleskommunale gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereNationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk
Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne
Læs mereEmne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet
Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens
Læs mereVarde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39
Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs merePå den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt.
2016-42186 Testresultater og testopgaver i relation til nationale test i skolerne ikke undergivet retten til aktindsigt Dato: 05-08-2016 Statsforvaltningens udtalelse til en borger: Henvendelse vedrørende
Læs mereNOTAT undervisning i hjemmet
NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007
Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereHøringsnotat til bekendtgørelse om obligatoriske test i folkeskolen
Undervisningsministeriet Juni 2017 Høringsnotat til bekendtgørelse om obligatoriske test i folkeskolen 1. Indledning Den 11. januar 2017 blev udkast til bekendtgørelse om obligatoriske nationale test sendt
Læs mereForslag fra Børn og Unge til ansøgning om frikommuneforsøg vedr. nationale test på folkeskolerne i Aarhus
Indstilling Til Magistraten Fra Børn og Unge Dato 14. marts 2019 Frikommuneforsøg vedr. nationale test Forslag fra Børn og Unge til ansøgning om frikommuneforsøg vedr. nationale test på folkeskolerne i
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereBilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Læs mereTest- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Forberedelse
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Forberedelse Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring
Læs mereUdkast til Kvalitetsrapport
Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT
KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige
Læs mereKvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune
Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereEkstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften
Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler
Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereEvaluering i folkeskolen i Frederikshavn
Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske
Læs mereFolkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereSkolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende
Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mere