Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
|
|
- Kim Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf.nr.: stil@stil.dk CVR-nr.: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca frivillige nationale tests elever deltog i de frivillige test, heraf deltog elever i den samme test to gange. I alle profilområder er der en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem elevdygtigheden bestemt ved første og ved andet forsøg i de frivillige test. Specielt i afkodning og tekstforståelse i dansk læsning samt i engelsk er der en høj korrelation mellem to gentagne test. Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Eleverne opnår et statistisk signifikant bedre testresultat i deres andet forsøg i dansk læsning, matematik og engelsk. I gennemsnit opnår eleverne 3-6 point mere i deres andet forsøg i dansk, læsning og matematik og 2 point mere i engelsk, fysik/kemi, biologi og geografi. Forskellen i elevdygtigheden mellem første og andet forsøg bliver statistisk signifikant større des længere tid, der går mellem de to forsøg i de fleste profilområder i dansk læsning i 2., 4. og 6. klasse samt i matematik i 3. og i 6. klasse. Ændringen i elevdygtigheden mellem første og andet forsøg bliver statistisk signifikant større des større usikkerheden er på den estimerede elevdygtighed. Der er en stærk statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem testresultaterne i de obligatoriske nationale test og elevernes karakter i folke-
2 2 skolens prøve i 9. klasse. Specielt tekstforståelse i korrelerer højt med folkeskolens prøve i dansk læsning. 80 procent af de elever, der samlet opnår vurderingen mangelfuld i dansk læsning, får højst karakteren 4 i dansk læsning i folkeskolens prøve i 9. klasse. 80 procent af de elever, der samlet opnår vurderingen rigtig god i dansk læsning, får mindst 7 i dansk læsning i folkeskolens prøve i 9. klasse. Næsten 60 procent af de elever, der samlet opnår vurderingen fremragende i dansk læsning, får mindst 10 i dansk læsning i folkeskolens prøve i 9. klasse. Tilsvarende er der en statistisk god sammenhæng mellem de kriteriebaserede tilbagemeldinger i matematik i 6. klasse og folkeskolens prøve i færdighedsregning i 9. klasse. Fx opnår 75 procent af de elever, der samlet opnår vurderingen fremragende i matematik 6. klasse, mindst 10 i færdighedsregning i folkeskolens prøve i 9. klasse. Ved afholdelse af de frivillige test i efteråret 2014 fik de elever, der deltog to gange, i gennemsnit 25 procent af de samme opgaver anden gang som de fik første gang. Des større forskel i den beregnede elevdygtighed mellem de to frivillige forsøg, des mindre er sandsynligheden for at eleven får de samme opgaver begge gange. Når der er taget højde for elevens dygtighed bestemt ved første forsøg, er der generelt ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem elevens dygtighed i andet forsøg og graden af gentestning. Det kan således ikke påvises, at genanvendelse af opgaver øger sandsynligheden for et bedre testresultat.
3 3 Baggrund Skoler kan deltage i de frivillige nationale test hvert efterår. Et stigende antal skoler vælger denne mulighed. Folkeskoler har mulighed for at lade deres elever deltage i en given test op til to gange ud over den obligatoriske nationale test. Skoler, der ikke er omfattet af lov om deltagelse i de obligatoriske test, kan lade deres elever deltage i de frivillige test op til tre gange. Nogle skoler lader eleverne deltage i den samme frivillige test med få dages eller få ugers mellemrum. Dette giver mulighed for at undersøge, i hvilken udstrækning eleverne opnår samme testresultat i to på hinanden følgende test. Dette notat belyser testenes reliabilitet ved at se på testresultaterne for de elever, der deltog i samme test to gange i efteråret Endvidere undersøges, i hvilken udstrækning testresultaterne stemmer overens med de prøveresultater, eleverne opnår i 9. klasse. Endelig beskriver notatet omfanget af gentestning af enkelte opgaver, dvs. hvor mange opgaver får den enkelte elev i test nummer to, som eleven også fik i test nummer et.
4 4 Deltagelse i de frivillige nationale test efteråret 2014 Tabel 1. Antallet af afholdte frivillige nationale tests efteråret 2014 Test Antal test Antal elever Heraf antal elever med to test Dansk/læsning 2. klasse Dansk/læsning 4. klasse Dansk/læsning 6. klasse Dansk/læsning Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Engelsk 7. klasse Fysik/kemi Biologi Geografi Dansk som andetsprog Dansk som andetsprog I alt I efteråret 2014 blev der gennemført godt frivillige nationale tests. I alt deltog næsten elever i de frivillige test, heraf deltog (11 procent) elever i den samme test to gange institutioner deltog i de frivillige test, hvoraf 723 institutioner anvendte gentestning i mindst ét fag. I gennemsnit gik der 22 dage (range: 0-53 dage) mellem første og anden test. Der er relativt få elever, der tager testen i dansk som andetsprog mere end én gang, hvorfor denne test ikke behandles yderligere i dette notat.
5 5 Forskellen i elevdygtigheden mellem to gentagne frivillige test Eleverne opnår et statistisk signifikant bedre testresultat i deres andet forsøg i dansk læsning, matematik og engelsk. Tabel 2. Forskel mellem forsøg 1 og forsøg 2 i elevdygtigheden Test Antal elever Gennemsnit (logit skala) SD (logit skala) Gennemsnit (percentil skala) Dansk/læsning ,17 * 0, klasse ,30 * 1, ,27 * 1,16 4 Dansk/læsning ,15 * 0, klasse ,22 * 0, ,18 * 0,85 4 Dansk/læsning ,18 * 0, klasse ,30 * 0, ,12 * 0,81 3 Dansk/læsning ,23 * 0, ,27 * 1, ,07 * 0,75 1 Matematik ,16 * 0, klasse ,18 * 0, ,21 * 1,02 5 Matematik ,16 * 0, klasse ,13 * 0, ,16 * 0,90 5 Engelsk ,06 * 0, klasse ,14 * 0, ,14 * 0,72 3 Fysik/kemi ,04 0, ,04 0, ,04 0,71 1 Biologi ,08 * 0, ,01 0, ,03 0,67 2 Geografi ,08 * 0, ,04 0, ,03 0,70 1 * Statistisk signifikant forskellig fra 0 I gennemsnit opnår eleverne 3-6 point mere i deres andet forsøg i dansk, læsning og matematik og 2 point mere i engelsk, fysik/kemi, biologi og geografi (tabel 2). Forskellen i elevdygtigheden mellem første og andet forsøg bliver statistisk signifikant større des længere tid, der går mellem de to forsøg, for dansk læsning i 2. klasse i alle tre profilområder, for dansk læsning i 4. klasse for to af profilområderne, for dansk læsning i 6. klasse i ét profilområde og for matematik i 3. og i 6. klasse i to af profilområderne (tabel 3).
6 Tabel 3. Forskel mellem forsøg 1 og forsøg 2 i elevdygtigheden målt på percentil skalaen i forhold til tiden mellem de to forsøg Højst 1 uge 1 til 2 uger 2-3 uger 3+ uger Antal Antal Antal Antal Test elever Gns. elever Gns. elever Gns. elever Gns. Dansk/læsning 1 * klasse 2 * * Dansk/læsning klasse 2 * * Dansk/læsning klasse 2 * Dansk/læsning Matematik 1 * klasse * Matematik 1 * klasse * Engelsk klasse Fysik/kemi Biologi Geografi * Statistisk signifikant udvikling over tid. Den statistiske analyse er foretaget på logit skalaen Forskellen i elevdygtigheden mellem første og andet forsøg bliver statistisk signifikant større des større usikkerheden, SEM, er på den estimerede elevdygtighed. Specielt giver en stor usikkerhed på elevdygtigheden i forsøg 2 en større forskel i elevdygtighederne mellem de to forsøg. Hvis usikkerheden kommer under 0,40 i begge forsøg, da vil 50 procent af eleverne højst opleve udsving på ± 10 point omkring den observerede gennemsnitlige forskel mellem forsøg 1 og 2 i dansk og matematik i samtlige profilområder. Tilsvarende afhænger forskellen i elevdygtigheden mellem første og andet forsøg statistisk signifikant af det antal opgaver, der løses. Des flere opgaver eleven når at besvare, des mindre forskel i elevdygtigheden mellem de to forsøg. 6
7 7 Endelig afhænger forskellen i elevdygtigheden mellem første og andet forsøg statistisk signifikant af forskellen i det antal opgaver, der løses i de to forsøg. Des større forskel, der er i det antal opgaver eleven når at besvare i de to forsøg, des større forskel i elevdygtigheden mellem de to forsøg Tabel 4. Forskel mellem første og andet forsøg i elevdygtigheden målt på fem-trins skalaen. Andel elever (%) Test Dansk/læsning 2. klasse Dansk/læsning 4. klasse Dansk/læsning 6. klasse Dansk/læsning Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Engelsk 7. klasse Fysik/kemi Biologi Geografi Antal elever Falder mere Falder 1 trin Ingen ændring Stiger 1 trin Stiger mere Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet
8 8 I dansk læsning er der højst 3 procent af testforløbene, hvor eleven oplever en ændring på mere end et trin på fem-trins skalaen i den samlede vurdering (tabel 4). I profilområde1, sprogforståelse, er der ca. 15 procent af testforløbene, hvor der sker en ændring på mere end et trin på fem-trins skalaen. I matematik er der højst 5 procent af testforløbene, hvor eleven oplever en ændring på mere end et trin på fem-trins skalaen i den samlede vurdering. I profilområde2, geometri, er der ca. 19 procent af testforløbene, hvor der sker en ændring på mere end et trin på fem-trins skalaen. For hver elev beregnes en standardiseret forskel, U, på den estimerede elevdygtighed D 1 D 2 U = (SEM SEM 2 2 ) Her er D 1 og D 2 lig den estimerede elevdygtighed til første og andet forsøg, mens SEM 1 og SEM 2 er de tilhørende estimerede usikkerheder. Justeres endvidere med den gennemsnitlige niveauforskel fra første til andet forsøg, da vil U følge en standard normalfordeling. I denne fordeling forventes 95 % af elevernes resultater at ligge mellem -1,96 og +1,96 mens 5 % af elevernes resultater forventes at ligge udenfor ±1,96. Tabel 5 Andelen af elever, hvor forskellen i elevdygtigheden i første og andet forsøg ligger uden for 95 % sikkerhedsinterval Test Antal elever Dansk/læsning 2. klasse % 20 % 24 % Dansk/læsning 4. klasse % 11 % 12 % Dansk/læsning 6. klasse % 8 % 11 % Dansk/læsning % 14 % 8 % Matematik 3. klasse % 11 % 14 % Matematik 6. klasse % 9 % 12 % Engelsk 7. klasse % 12 % 9 % Fysik/kemi % 6 % 9 % Biologi % 5 % 6 % Geografi % 7 % 8 % I alt ligger 12 procent af forskellene mellem elevdygtighederne i forsøg 1 og forsøg 2 udenfor det forventede, hvilket er lidt mere end de 5 procent, der forventes i en normalfordeling (tabel 5). Spredningen i elevernes resultater mellem første og andet forsøg er således lidt større end, der forventes, og større end usikkerheden (SEM) på elevdygtighederne kan forklare. Specielt i dansk læsning i 2. klasse er der en større variation
9 9 mellem elevernes resultater i første og andet forsøg end, der umiddelbart kan forklares ved usikkerheden i estimeringen af elevdygtighederne. I engelsk og i de tre naturfag er der generelt en tilfredsstillende overensstemmelse mellem den estimerede elevdygtighed i første og andet forsøg.
10 10 Sammenhæng mellem to gentagne test Sammenhængen mellem elevernes to forsøg i de frivillige tests udtrykt ved korrelationskoefficienten ses af tabel 6. Denne korrelation kaldes også i nogle sammenhænge for test-retest-reliability coefficient eller coefficient of stability. Korrelationskoefficienten udtrykker graden af sammenhæng mellem to målinger og ligger mellem 1 og +1. Tabel 6 Sammenhængen mellem forsøg 1 og forsøg 2 i elevdygtigheden målt på logit skalaen. Pearson korrelationen Test Antal elever Dansk/læsning 2. klasse ,57 * 0,80 * 0,75 * Dansk/læsning 4. klasse ,63 * 0,78 * 0,75 * Dansk/læsning 6. klasse ,56 * 0,81 * 0,73 * Dansk/læsning ,66 * 0,74 * 0,74 * Matematik 3. klasse ,60 * 0,56 * 0,66 * Matematik 6. klasse ,61 * 0,56 * 0,60 * Engelsk 7. klasse ,76 * 0,77 * 0,80 * Fysik/kemi ,45 * 0,41 * 0,39 * Biologi 761 0,41 * 0,49 * 0,50 * Geografi ,47 * 0,47 * 0,45 * * Statistisk signifikant forskellig fra 0 I alle profilområder er der en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem elevdygtigheden bestemt ved første og ved andet frivillig test forsøg. En korrelationskoefficient på 0,70 eller derover anses ofte som tilfredsstillende i forbindelse med måling af reliabiliteten1. Disse er markeret med fed i tabel 6. Det drejer sig om afkodning (profilområde 2) og tekstforståelse (profilområde 3) i dansk læsning samt om alle tre profilområder i engelsk. En korrelationskoefficient under 0,60 anses som regel som utilfredsstillende. Hertil skal det dog bemærkes, at en korrelationskoefficient også afhænger af variationen i resultaterne mellem eleverne. Hvis variationen mellem eleverne er lille, vil korrelationen være svag uanset at elevernes testresultater i de to forsøg afspejler samme dygtighed. Variationen mellem elevernes resultater er relativ lille i geometri (profilområde 2 i matematik) samt i de tre naturfag i. 1 Generel guideline til vurdering af reliabilitet: 0,0-0,5 =uacceptabel; 0,5-0,6 =dårlig; 0,6-0,7 =tvivlsom; 0,7-0,8 =acceptabel; 0,8-0,9 =god; 0,9-1,0 =fremragende
11 11 Korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 er totalt set på 0,79. I figur 1 figur 5 ses sammenhængen i elevdygtigheden udtrykt på logit skalaen mellem elevernes to forsøg i de frivillige test. Figur 1. Sammenhængen mellem elevdygtigheden beregnet i første test (x-aksen) og anden test (y-aksen). Dansk læsning 2. og 4. klasse
12 Figur 2. Sammenhængen mellem elevdygtigheden beregnet i første test (x-aksen) og anden test (y-aksen). Dansk læsning 6. og 12
13 Figur 3. Sammenhængen mellem elevdygtigheden beregnet i første test (x-aksen) og anden test (y-aksen). Matematik 3. og 6. klasse 13
14 Figur 4. Sammenhængen mellem elevdygtigheden beregnet i første test (x-aksen) og anden test (y-aksen). Engelsk og fysik/kemi 14
15 Figur 5. Sammenhængen mellem elevdygtigheden beregnet i første test (x-aksen) og anden test (y-aksen). Biologi og geografi 15
16 16 Sammenhæng mellem elevernes resultater i de obligatoriske nationale test og folkeskolens prøver Sammenhængen mellem elevernes karakterer i folkeskolens 9.- klasseprøver fra sommeren 2015 sammenlignes med elevernes testresultater i de nationale test. Det er kun elever med både en prøvekarakter og et testresultat, der indgår i analysen. Dansk læsning Elevernes karakter i dansk læsning i folkeskolens prøve i 9. klasse fra sommeren 2015 sammenholdes med elevernes testresultater i de obligatoriske nationale test i dansk læsning i fra foråret Tabel 7 Sammenhængen mellem folkeskolens prøve i dansk læsning og testresultatet i dansk læsning i de obligatoriske nationale test på logit skalaen. Spearman korrelationen Test Antal elever Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Dansk/læsning ,44 * 0,53 * 0,62 * * Statistisk signifikant forskellig fra 0 Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem testresultaterne i de obligatoriske nationale test i dansk læsning og elevernes karakter i folkeskolens prøve i dansk læsning året efter i 9. klasse. Specielt tekstforståelse korrelerer højt med folkeskolens prøve. Af tabel 8 ses, at 86 procent af de elever, der ligger på Mangelfuld i tekstforståelse, har fået karakteren 4 eller derunder i folkeskolens prøve i dansk læsning året efter, mens 81 procent af de elever, der ligger på Jævn i tekstforståelse, har fået karakteren 4 eller 7 i folkeskolens prøve i dansk læsning året efter. 72 procent af de elever, der ligger på Fremragende i tekstforståelse, har mindst fået karakteren 10 året efter. Sammenhængen mellem den samlede vurdering i dansk læsning i i de obligatoriske nationale test og folkeskolens prøve i dansk læsning i 9. klasse ses i figur procent af de elever, der opnår en ikke tilstrækkelig præstation i de nationale test, får året efter højst karakteren 2 i folkeskolens prøve i dansk læsning. 84 procent af de elever, der opnår en god præstation i de nationale test, får året efter karakteren 4 eller 7 i folkeskolens prøve i dansk læsning. 56 procent af de elever, der opnår en fremragende præstation i de nationale test, får året efter mindst karakteren 10 i folkeskolens prøve i dansk læsning.
17 Procent 17 Tabel 8 Fordelingen på karakteren fra folkeskolens prøve i dansk læsning efter elevernes testresultat i de obligatoriske nationale test i dansk læsning udtrykt på den kriteriebaserede skala. Andel elever (%) Sprog forståelse Karakter Testresultat I alt Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Afkodning Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Tekst forståelse Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Samlet Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Figur 6 De nationale test i dansk læsning og folkeskolens prøve i dansk læsning 9. klasse <=2 4-7 >=10
18 18 Matematik Elevernes karakter i matematiske færdigheder i folkeskolens prøve i 9. klasse fra sommeren 2015 sammenholdes med elevernes testresultater i de obligatoriske nationale test i matematik i 6. klasse fra foråret Tabel 9 Sammenhængen mellem folkeskolens prøve i matematiske færdigheder og testresultatet i matematik i de obligatoriske nationale test på logit skalaen. Spearman korrelationen Test Antal elever Tal og algebra Geometri Matematik i anvendelse Matematik 6. klasse ,41 * 0,50 * 0,51 * * Statistisk signifikant forskellig fra 0 Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem testresultaterne i de obligatoriske nationale test i 6. klasse matematik og elevernes karakter i folkeskolens prøve i matematiske færdigheder tre år efter i 9. klasse. Korrelationen er ikke så stor som for dansk læsning, men i matematik er der også 3 år mellem de obligatoriske nationale test og folkeskolens prøve. Af tabel 10 ses, at 63 procent af de elever, der ligger på Jævn i tal og algebra, har fået karakteren 4 eller 7 i folkeskolens prøve i matematiske færdigheder tre år efter, mens 84 procent af de elever, der ligger på Fremragende i tal og algebra, har fået karakteren 7 eller derover i folkeskolens prøve i matematik tre år efter. Sammenhængen mellem den samlede vurdering i matematik i 6. klasse i de obligatoriske nationale test og folkeskolens prøve i færdighedsregning i 9. klasse ses i figur procent af de elever, der opnår en ikke tilstrækkelig præstation i de nationale test får tre år efter højst karakteren 2 i folkeskolens prøve i færdighedsregning. 58 procent af de elever, der opnår en rigtig god præstation og 75 procent af de elever, der opnår en fremragende præstation i de nationale test, får tre år efter mindst karakteren 10 i folkeskolens prøve i færdighedsregning.
19 Procent 19 Tabel 10 Fordelingen på karakteren fra folkeskolens prøve i matematiske færdigheder efter elevernes testresultat i de obligatoriske nationale test i matematik 6. klasse udtrykt på den kriteriebaserede skala. Andel elever (%) Tal og algebra Karakter Testresultat I alt Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Geometri Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Matematik i anvendelse Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Samlet Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Figur 7 De nationale test i matematik 6. klasse og folkeskolens prøve i færdighedsregning i 9. klasse <=2 4-7 >=10
20 20 Engelsk Elevernes karakter i mundtlig engelsk i folkeskolens prøve i 9. klasse fra sommeren 2015 sammenholdes med elevernes testresultater i de obligatoriske nationale test i engelsk i 7. klasse fra foråret Tabel 11 Sammenhængen mellem folkeskolens prøve i mundtlig engelsk og testresultatet i engelsk i de obligatoriske nationale test på logit skalaen. Spearman korrelationen Test Antal elever Læsning Ordforråd Sprog og sprogbrug Engelsk 7. klasse ,60 * 0,60 * 0,63 * * Statistisk signifikant forskellig fra 0 Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem testresultaterne i de obligatoriske nationale test i engelsk 7. klasse og elevernes karakter i folkeskolens prøve i mundtlig engelsk to år efter i 9. klasse. Fysik/kemi, biologi og geografi Elevernes karakter i fysik/kemi, biologi og geografi i folkeskolens prøve i 9. klasse fra sommeren 2015 sammenholdes med elevernes testresultater i de obligatoriske nationale test i fra foråret Tabel 12 Sammenhængen mellem folkeskolens prøve i fysik/kemi, biologi og geografi og testresultatet i de obligatoriske nationale test på logit skalaen. Spearman korrelationen Test Antal elever Fysik/kemi ,40 * 0,38 * 0,38 * Biologi ** ,54 * 0,57 * 0,57 * Geografi ** ,51 * 0,50 * 0,55 * * Statistisk signifikant forskellig fra 0. ** Prøvefag til udtræk Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem testresultaterne i de obligatoriske nationale test i de tre naturfag og elevernes karakter i folkeskolens prøve året efter i 9. klasse.
21 21 Genanvendelse af testopgaver Eleverne kan ikke få den samme opgave flere gange i ét og samme testforløb. Derimod kan eleverne godt blive præsenteret for nogle af de samme opgaver igen, hvis eleven tager den samme test flere gange. Hvis en elev tager den samme test som frivillig test to gange eller tager såvel den frivillige test som den tilsvarende obligatoriske test, da kan eleven anden gang godt blive præsenteret for nogle af de samme opgaver. Dette afsnit undersøger omfanget af denne form for gentestning. Andelen af de opgaver eleven bliver præsenteret for anden gang, som eleven også har besvaret første gang i de frivillige test ses af tabel 13. Ved afholdelse af de frivillige test i efteråret 2014 fik de elever, der deltog to gange, i gennemsnit 25 procent af de samme opgaver anden gang som de fik første gang. Tabel 13 Andelen af de opgaver eleven får anden gang ved de frivillige test som eleven også fik første gang (%) Test Antal elever 25 % fraktil Gennemsnit 75 % fraktil Dansk/læsning klasse Dansk/læsning klasse Dansk/læsning klasse Dansk/læsning Matematik klasse Matematik klasse Engelsk klasse Fysik/kemi Biologi Geografi I alt Samlet
22 22 Der er store forskelle på graden af gentestning mellem de enkelte profilområder. I dansk, læsning er gentestningsgraden på godt 50 procent, mens den kun er på 13 procent i matematik i 6. klasse. I afkodning (profilområde 2 i dansk læsning) ligger graden af gentestning generelt højt. Der er generelt ingen statistisk signifikant korrelation mellem graden af genanvendelse af opgaver og tiden mellem de to frivillige test. I de fleste profilområder er der en svag tendens til, at graden af genanvendelse falder des længere tid, der er mellem elevens to test, men der er også enkelte profilområder, hvor tendensen er den modsatte. Det må umiddelbart forventes, at graden af genanvendelse falder, hvis elevens dygtighed ændres, da eleven så vil få opgaver fra andre områder i opgavebanken. Sammenhængen mellem graden af genanvendelse af opgaver og elevens dygtighed i det andet forsøg i de frivillige test ses af tabel 14. En positiv korrelation betyder, des dygtigere eleven er målt på logit skalaen des større er graden af genanvendelse af opgaver i andet forsøg i de frivillige nationale test. Specielt i afkodning (profilområde 2) og i tekstforståelse (profilområde 3) i dansk læsning samt i alle tre profilområder i engelsk er der en høj positiv korrelation. Des dygtigere eleven er, des større sandsynlighed er der for at eleven får opgaver i andet forsøg, som eleven også har haft i første forsøg. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at specielt disse profilområder mangler svære opgaver i opgavebanken. Tabel 14 Sammenhængen mellem graden af genanvendelse af opgaver og elevdygtigheden målt på logit skalaen i forsøg 2. Spearman korrelationen Test Antal elever Dansk/læsning 2. klasse ,07 * 0,43 * 0,01 Dansk/læsning 4. klasse ,03 * 0,57 * 0,48 * Dansk/læsning 6. klasse ,09 * 0,65 * 0,61 * Dansk/læsning ,05 0,52 * 0,70 * Matematik 3. klasse ,21 * 0,17 * 0,10 * Matematik 6. klasse ,01 0,07 * -0,01 * Engelsk 7. klasse ,47 * 0,28 * 0,37 * Fysik/kemi ,09 * -0,02 0,01 Biologi 761-0,17 * 0,07 * 0,02 Geografi ,11 * -0,03-0,12 * * Statistisk signifikant forskellig fra 0
23 23 Når der er taget højde for elevens dygtighed bestemt ved første forsøg, er der generelt ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem elevens dygtighed i andet forsøg og graden af gentestning. Det kan således ikke påvises, at gentestning øger sandsynligheden for et bedre testresultat. Derudover er der en svag statistisk signifikant negativ sammenhæng mellem graden af genanvendelse af opgaver i andet forsøg og ændringen i elevdygtigheden fra første til andet forsøg. Des større forskel i den beregnede elevdygtighed mellem de to frivillige forsøg, des mindre er sandsynligheden for at eleven får de samme opgaver begge gange. Samlet er korrelationen dog kun på -0,02, hvilket kan skyldes, at elevernes dygtighed ikke ændres markant på logit skalaen mellem de to frivillige testforsøg. Eleverne opnår i gennemsnit næsten den samme score på de opgaver, de genanvender (tabel 15). Hvis scoren i andet forsøg generelt var større end i første forsøg, da kunne det indikere, at eleven havde lettere ved at svare korrekt i andet forsøg. Dette er altså ikke tilfældet.
24 24 Tabel 15 Forskel mellem scoren i forsøg 1 og forsøg 2 på de opgaver eleven møder begge gange Test Dansk/læsning 2. klasse Dansk/læsning 4. klasse Dansk/læsning 6. klasse Dansk/læsning Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Engelsk 7. klasse Fysik/kemi Biologi Geografi Antal elever 25 % fraktil Gennemsnit 7 5 % fraktil Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet Samlet
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereBilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Læs mereAppendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
Læs mereDe nationale test foråret National præstationsprofil
De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...
Læs mereAnvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/
Læs mereDe nationale tests måleegenskaber
De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.
Læs mereAnvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Læs mereAppendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag
Læs mereNational præstationsprofil dansk, læsning
National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Læs mereBILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereResultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017
Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af
Læs mereEt to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen?
Nyt fra ministeriet Et to-delt fokus Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Læringskonsulenterne 80 konsulenter fordelt over landet (2 i matematik
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereSUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereDen socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner
Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereDe nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene
Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk De nationale test - status for udviklingen
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereColofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave
Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2
Læs mereKick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics
Kick-off på Måling af elevernes faglige progression Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Baggrund Samfundsvidenskab Arbejde med forskning, statistik og analyse UvM og konsulentvirksomhed
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereNotat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015
Notat Vedrørende: Den adaptive algoritme i De Nationale Test Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Den adaptive algoritme i De Nationale
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.
Læs mereEvalueringskultur 2012 2013
Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.
Læs mere- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet
Læs mereNATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE
NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I ENGELSK Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse
Læs mereHver sjette er blevet mobbet på arbejdet
5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens
Læs mereNationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv
Eksamen og prøver i norsk og nordisk skole Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv Mit arbejde med tests... Innovative testredskaber Hvad er Nationale Test? 10 obligatoriske test i 2.-8.
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereBILAG Kvalitetsrapport 2014/2015
BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..
Læs mereFSA Obligatoriske fag
Bilag om prøveafvikling FSA Obligatoriske fag Dansk 1 obligatorisk skriftlig prøve bestående af 3 dele og 1 obligatorisk mundtlig prøve. < 10 elever: 8 timer + 1,67 timer pr. elev 10=> elever: 18 timer
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereNye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015
Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen
Læs mereNATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE
NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I MATEMATIK De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever
Læs mereStatusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1
Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret
Læs mereFYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER
De nationale test for elever med FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15
KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...
Læs mereResume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus
Vurdering Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 1 Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 I uge 43 & 44 2012 gennemførte i samarbejde med analysefirmaet Ennova en omfattende elevtrivselsundersøgelse
Læs mereDavidskolen. Periode:
Davidskolen Samtale- og evalueringsark 7.- 9. klasse Navn: Klasse: Periode: Indhold: Side 2 Side 3 Side 4 Din egen og lærernes vurdering af din personlige indstilling Faglige vurdering, fraværsdage og
Læs mereAppendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereTest- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring
Læs mereSkolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende
Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereDe nationale test for. Svagsynede elever. udfordringer, anbefalinger og inspiration
De nationale test for Svagsynede elever udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4 Støt eleverne
Læs mereNATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE
NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I BIOLOGI Den nationale test i biologi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden for centrale
Læs mereKvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...
Læs mereUndersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet
Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test Februar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udviklingen af de nationale test (beretning
Læs merePrivatskolernes løft af elevernes faglige niveau
Privatskolernes løft af elevernes faglige niveau Danmarks Privatskoleforening Februar 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereHvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
Læs mereADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE
CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereEn guide til arbejdet med. elevplaner
En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereSocioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?
Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,
Læs mere05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation
05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereNotat 5.1.: Elevers karaktergennemsnit og fordeling på almene efterskoler
Notat 5..: Elevers karaktergennemsnit og fordeling på almene efterskoler Af Konsulent Mette Hjort-Madsen og Konsulent Ole Bjerring, Efterskoleforeningen Udarbejdet for Arbejdsgruppe om tilskudsrevision,
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereVersion til offentliggørelse
Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre
Læs mereBilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereBrugervejledning til testsystemet for de nationale test
Brugervejledning til testsystemet for de nationale test frivillige test Booking Version: 1-1-1-1 23-9-2010 side 1 INDLEDNING... 3 OM DENNE VEJLEDNING... 4 MÅLGRUPPER FOR VEJLEDNINGEN... 5 SUPPORT... 5
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011
Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har
Læs mereSocioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
Læs mereGennemgang af søgekøen
Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne
Læs mereTest- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Booking
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Booking Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereBrug af testdata i børneforløbsundersøgelsen (BFU).
Juni/2. oktober 2009 Brug af testdata i børneforløbsundersøgelsen (BFU). Martin D. Munk og Peter Skov Olsen SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Centre for Mobility Research 1 Resumé Rapporten
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 Svarprocent: % (44 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereNOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER
NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs merePCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering
Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereMedarbejdertilfredshedsanalyse 2005
Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mere