Tal og Mængder 4B Matematik som sprog
|
|
- Lucas Valdemar Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tal og Mængder 4B 1973 Matematik som sprog
2 Matematik uden sprog? Matematiktak for fjerde 1998
3 Forstå matematik? Hvad skal der til for at forstå matematik? Blandt andet at man forstår det sprog der tales i matematik!
4 Forstå matematik?
5 Matematik som fremmedsprog
6 Matematik som fremmedsprog
7 Matematik som fremmedsprog
8 Matematik som fremmedsprog Modersmål
9 Matematik som fremmedsprog Oversættelse
10 Matematik som fremmedsprog
11 Matematik som fremmedsprog Modersmålet er oftest det mundtlige sprog og konkreter. Fremmedsproget er symbolerne og skriftsproget. Vi må acceptere, at der oversættes i et stykke tid. Det kræver et solidt modersmål til at begynde med.
12 Matematik som fremmedsprog MMDCCCLIII + DCLXVI = x MMMDXVIIII MMMDXIX
13 Matematik som fremmedsprog En fare er, at man træner et fremmedsprog uden et solidt modersmål og uden at lade eleverne oversætte. Kundskaberne bliver mekaniske, løsrevne og ikke brugbare i elevens e e egen verden. Tænk bare på at løse ligninger! Eller trække fra i lodret opstilling!
14 8-3 Sproget bag de fire regningsarter
15 Sproget bag de fire regningsarter Subtraktion 1 Reduktion 5 Opfyldning Reduktion af det, man har. Man har noget og har et mål for, hvad man Per har 8 æbler, men spiser 3. ønsker i alt. Hvor mange æbler har Per så? Eva har 3 æbler. 2 Forskel efterspørges Sammenligning, hvor forskellen efterspørges. Per har 8 æbler og Eva har 3 æbler. Hvor mange færre har Eva? Hvor mange flere har Per? Hvor mange er der til forskel? 3 Forskel givet Sammenligning, hvor forskellen er givet Per har 8 æbler. Eva har 3 æbler færre end Per. Hvor mange æbler har Eva?7 4 Opdeling Forskellige ting fra et overbegreb fordeles i sine underbegreber. I en kurv var der 8 stykker frugt, både æbler og pærer. I kurven var der 3 æbler. Hvor mange pærer var der? Hvor mange flere æbler skal hun have, før hun har 8 æbler? Mange elever tæller op fra 3 til 8, og opfatter det dermed som addition. 6 Mangel Man har et mål for, hvad man ønsker i alt og et antal, som man allerede har. Eva vil gerne have 8 æbler, men hun har kun 3. Hvor mange æbler mangler Eva? 7 Efter en forøgelse En slags ligning. Der er lagt et tal til det efterspurgte tal, og det er givet, hvad der derefter er. Per har lige fået 3 æbler og har nu 8 æbler. Hvor mange æbler havde Per til at begynde med?
16 Sproget bag de fire regningsarter Alle opgaver kan løses på lommeregneren med 8-3. Men for mange elever ville en lommeregner ikke hjælpe. Lommeregneren har for få taster! t
17 Sproget bag de fire regningsarter Eva har 3 æbler. Hvor mange æbler skal hun have mere, før hun har 8 æbler? Er det ikke slags plus Hvor meget skal man plusse til 3 for at få 8? Den plustast findes ikke på lommeregneren! 340 tennisbolde skal puttes i æsker med 4 bolde i hver. Hvor mange æsker er der brug for? Skal jeg gange eller dividere? Hvad skal jeg gange 4 med for at få 340? Den gangetast findes ikke på lommeregneren!
18 Sproget bag de fire regningsarter I dag ikke er nok at kunne udregne 340:4, når man får besked på det. Det kan selv den billigste lommeregner fra Føtex. I dag er det vigtigste at kunne oversætte en virkelig kontekst til et regnestykke der kan tastes ind på en lommeregner. - Og så med hovedet kunne udregne et overslag!
19 Kan vi ikke bare droppe teksttykkerne? Nej! Det vi kalder matematik i den danske folkeskole er meget mere et anvendelsesfag end tidligere.
20 Særtræk ved matematikkens tikk sprog Brug af uklart subjekt Brug af logik Brug af ord med anden betydning end dagligsprogets Fagord Før-faglige ord
21 Særtræk ved matematikkens sprog Jørgen Gimbel Køge kommune 1995, 5. klasse, to grupper: en tyrkisk og en dansk, 50 før-faglige ord. dansk gennemsnit 42 ord, [35;47] tyrkisk gennemsnit 15 ord, [3; 37] Ud over denne kvantitative forskel var der også en kvalitativ forskel. Danske bedre til at gætte: Landbrug er det ikke noget med ude på landet? Landbrug er det ikke en bro? (Pedersen og Ellehus 2005)
22 Særtræk ved matematikkens sprog Før-faglige ord Hyppigt brugte ord, der ikke forklares af læreren eller lærebogen. De før-faglige ord bruges typisk til at forklare de faglige ord med.
23 Særtræk ved matematikkens sprog Tre typer : Uklart subjekt 1. Passiv form Procent betyder pr hundrede og skrives % 2. man og vi Vi kalder den længde, der er hele vejen rundt om en cirkel for omkredsen af cirklen 3 Bydeform 3. Bydeform Find to måder at lægge moms til på
24 Særtræk ved matematikkens sprog Hvis så, og, eller, fordi, da Logik Knap så vigtigt i hverdagssproget: Hvis du rydder op på dit værelse, så får du en is Du er inkonsekvent hvis knægten får en is uden at have ryddet op. Vigtigt i matematik: Hvis 6 går op i et tal, så er tallet lige 14 er lige uden at matematikken er inkonsekvent.
25 Særtræk ved matematikkens sprog Ord med anden betydning Brug af ord med anden betydning end dagligsprogets Forskel, forhold, funktion, potens, rod Man skal huske at undervise eksplicit i de to forskellige betydninger.
26 Hjælp til at huske nye ord 1. Hyppig møde med det nye ord 2. Forskellige og varierede præsentationsformer 3. Mulighed for at arbejde med netværk af associationer
27 Faglig læsning Kropssproget Kogebog g Ugeblad Roman Matematikbog Kogebog Matematikbog Roman Ugeblad
28 Faglig læsning Faglig læsning i matematik som disciplin: Fornøjelse Orientering Udføre handling Faglig læsning i matematik som middel: Faglig læsning i matematik som middel: Lære
29 Faglig læsning Fornøjelse
30 Faglig læsning Orientering
31 Faglig læsning Udføre handling Ikea
32 Faglig læsning Teksttyper De fleste matematik tekster er multimodale. Altså sat sammen af mange forskellige elementer. Det er ikke en sammenhængende tekst Disse kræver en anden læsestrategi fordi man ikke bare Disse kræver en anden læsestrategi,fordi man ikke bare skal læse fra en ende af.
33 Faglig læsning Teksttyper Hjemmets tekster: Indkøbssedler Opskrifter Samlevejledninger Brugsvejledninger Doseringer af medicin og rengøringsartikler Skattepapirer Bankpapirer El, vand og varme Varedeklarationer Kort Køreplaner Mediernes tekster: Reklamer Artikler Vejrudsigt Nyhedsindslag Videnskabelige udsendelser
34 Faglig læsning Teksttyper Ab Arbejdspladsens d tekster: t Udannelsernes tekster: t Lønsedler Naturvidenskabelige fag Statistikker Samfundsfag Blanketter til udfyldning Matematikfaget: Planer Engangshæfterne Grundbøgerne Opgavebøgerne Tekstopgaver Symbolopgaver Artikler Ren matematik : Definition, Sætning, Bevis
35 Matematikbøgerne Der sker et sproglig skifte i alle fag på ca. 4. klassetrin: Sproget bliver sværere Og der er mere sprog
36 Matematikbøgerne Skifte tydeligt i matematik I matematik er de første 3 års bøger fuldstændig fri for det danske sprog - og så kommer det pludselig væltende i 4. klasse.
37 Matematikbøgerne Lærebog 3. klasse Matematiktak tikt k 3. klasse, sidste sider
38 Matematikbøgerne Sprogligt skifte Lærebog omkring 4. klasse 4. klasse Matematiktak 4. klasse, første sider
39 Matematikbøgerne Brug af illustrationer Matematiktak 3. klasse
40 Matematikbøgerne Brug af illustrationer Matematiktak 4. klasse
41 Matematikbøgerne Involvering af læser Matematik i 6.
42 Matematikbøgerne Fagord i teksten Hvordan skal eleverne lære de nye fagord der er i teksten?
43 Matematikbøgerne Fagord i teksten Faktor 8.-9.
44 Matematikbøgerne Fagord i teksten Matematiktak for niende
45 Matematikbøgerne Vej gennem teksten? Hvilken rækkefølge skal elementerne på siden læses? Hvilken sammenhæng er der mellem tegninger diagrammer mm Hvilken sammenhæng er der mellem tegninger, diagrammer mm og tekst?
46 Matematikbøgerne Vej gennem teksten? Matematiktak 4
47 Konkrete forslag: 1. Improvisationsteater 2. Ordinsætningsdiktat 3. Skærmleg 4. Begrebsnet 5. Tip en tekst 6. Gæt et ord 7. Problemløsningsspørgsmål l 8. Viden gives ny indpakning Anbefalinger Mere sprog i matematikundervisningen Mere eksplicit fokus på sprog.
48 Anbefalinger Improvisationsteater Rollespil på forskellig måde er en måde at komme til at bruge det matematiske sprog på en tryg måde. I rollespillene sætter man sig ud over rigtig og forkert, det vigtige er at få det til at se rigtigt ud og lyde rigtigt. Matematiknørden og vennen Matematikprofessorerne
49 Anbefalinger Ordindsætning Ordliste: til sammen lægger sammen trækker fra mangler ge forskellen op til Opgaver: 35 og 57 giver 92. mellem 98 og 11 er 87. Når man 50 og 50, får man 100. Fra er der 73.
50 Anbefalinger Skærmleg Sæt en skærm op mellem to personer. Den ene bygger/tegner noget, og forklarer så den anden kan gøre det samme. Skærmen løftes og man sammenligner.
51 Anbefalinger Begrebsnet Forhåndsviden % Renter Procent Brøk 25%=1/4 Rabatter
52 Anbefalinger Begrebsnet gensyn Begrebsnettene fra Før-læsningen tages frem, revurderes og udbygges. Pr hundrede % Decimaltal 25%=0,25 Renter Procent Brøk 25%=1/4 Rabatter Lagkagediagrammer
53 Anbefalinger Tip en tekst Læreren forbereder falske og sande udsagn til en tekst. Eleverne skal før læsningen gætte på sandhedsværdien af Eleverne skal før læsningen gætte på sandhedsværdien af udsagnene, læse teksten og derefter revurdere udsagnenes sandhedsværdi.
54 Anbefalinger Tip en tekst Mål i USA Udsagn Det tror jeg før læsning Det ved jeg efter læsning rigtigt forkert rigtigt forkert USA besluttede at gå over til metersystemet i 1800-tallet. En amerikansk yard er næsten det samme som en meter En amerikansk mile er næsten det samme som en kilometer. x x x x x x Rumsonden Mars Climate Orbiter x x blev ødelagt fordi nogle forskere arbejdede i metersystemet og andre arbejdede med amerikanske mål.
55 Anbefalinger Gæt et ord Læreren forbereder en ordliste til teksten. Eleverne gætter før læsningen på betydningen af ordene og skriver efter læsningen den revurderede betydning ned. Hvad tror du følgende ord betyder?: Decimaltal Helt tal Brøk
56 Anbefalinger Problemløsningsskridt 1a. Læs opgaven højt 1b. Genfortæl opgaven med egne ord 2. Hvad skal I regne ud? 3. Hvad ved I? 4. Hvad tror I det giver? 5. Nu regner I. 6. Vurder opgavens resultat. 7. Svar med tekst
57 Anbefalinger Viden gives ny indpakning Brev til mormor Leksikalt opslag Tegneserie
58 Matematik tager tid Tager matematik lang tid? Kun hvis det er ordentlig matematik! Pernille Pind Is sex dirty? Only if it's done right! Woody Allen
Forskellige reaktioner. Alle er enige om. Diagnoser. Regnehuller. Dyskalkuli mit udgangspunkt. Gammelgaardsskolen. Pindogbjerre.
Resignation Aggression Forskellige reaktioner Vanskelighederne udefra set groft sagt Tal og teknik Logik og abstraktioner Tekst og mening Godt nok børnene Alternative strategier Diagnoser 1. Dyskalkuli
Læs mere10 - Tekstopgaver. Pernille
Pernille Han kan jo godt, når bare han får at vide, hvad han skal. Hanne, en af vores naboer, brokkede sig over sin søns matematikundervisning i 4. klasse. Det gik meget bedre i 3. klasse, der kunne han
Læs mere24. september. Begrebsdannelse. Begrebsdannelse. pindogbjerre.dk 1
Begrebsdannelse 1 Begrebsdannelse 2 pindogbjerre.dk 1 Matematik som fremmedsprog Oversæt ukendt til kendt. Det ukendte bliver efterhånden kendt. 3 Romertal M=1000 D=500 C=100 L=50 X=10 V=5 I=1 MMDCCCLIII+DCLXVI=
Læs mereDet vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne
Introduktion Subtraktion er sammen med multiplikation de to sværeste regningsarter. Begge er begrebsmæssigt sværere end addition og division og begge er beregningsmæssigt sværere end addition. Subtraktion
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereHunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.
4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter
Læs mereHvorfor lære matematik? Hvad er matematik?
Hvad er matematik? Matematik er det fag der beskæftiger sig med følgende tre spørgsmål: Hvorfor lære matematik? Fire begrundelsesargumenter: Nytte Dannelse Hvor mange? Hvor stor? Hvilken form? Individ
Læs mereMULTI 6 Forenklede Fælles Mål
MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklende Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleverne kan anvende forskellige strategier til matematisk
Læs mereIndhold. Kontrol af resultater, skrivemåder osv.
Indhold Kontrol af resultater, skrivemåder osv.... 1 Om materialer:... 2 Om opgaverne... 2 1.0 Om regningsarternes hierarki og talforståelse... Opgave 1.1... 4 Opgave 1.2... 4 Opgave 1.... 4 R1 Kortfattet
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde
Læs mereÅrsplan for matematik 4. klasse 14/15
Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereIndhold. Indledning 7 Læsevejledning 9
Indhold Indledning 7 Læsevejledning 9 1 Hvad er åbne opgaver? 13 2 Hvorfor arbejde med åbne opgaver? 17 3 Udfordringer i arbejdet med åbne opgaver 19 4 En ny didaktisk kontrakt 21 5 Et par eksempler 23
Læs mereÅrsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver
Læs mere27. august Pernille Pind. MMM Matematiker Mormor Missionær. Matematik hvad og hvorfor? pindogbjerre.dk 1
Pernille Pind MMM Matematiker Mormor Missionær 1 Matematik hvad og hvorfor? 2 pindogbjerre.dk 1 Hvad er matematik? Matematik er det fag der beskæftiger sig med følgende tre spørgsmål: Hvor mange? Hvor
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik
Læs mereAndreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009
Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence
Læs mereStatistik og sandsynlighed
Navn: Nr.: Klasse: Prøvedato: mat3 Noter: Kompetencemål efter 3. klassetrin Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal Tal og algebra Tal Titalssystem Decimaltal, brøker og procent Negative
Læs mereræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)
Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereLæs-Tænk-Regn Til mellemtrinnet
Læs-Tænk-Regn Til mellemtrinnet Hvad er Læs-Tænk-Regn? Læsning er ikke kun dansklærerens domæne mere, og i UVM s Læseplan for faget matematik står der da også under det tværgående emne Sproglig udvikling
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereEvaluering der peger fremad. Evaluering. Tunnelsyn og indikatorfiksering. Husk alle målene! 30. november 2015. www.pindogbjerre.
Evaluering Tro aldrig, at én evalueringsmetode kan det hele. DEN ENESTE ENE, DER KAN OPFYLDE ALLE JERES BEHOV FINDES IKKE! Mange forskellige former for evaluering, på flere forskellige tidspunkter hvor
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereEleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger
Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering
MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleven kan anvende forskellige strategier til matematisk problemløsning
Læs mereÅrsplan for matematik i 4. klasse 2014-15
Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at
Læs mereÅrsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019
Uger Emne Materialer Evaluering 33 Kom godt i gang Hæfter fra matematikfessor.dk Repetition fra 2. klasse Eleverne arbejder med genopfriskning af matematik fra 2. klasse gennem blandede opgaver. 34 TAL
Læs mereReelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.
Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 9. klasse handler om de reelle tal. Første halvdel af kapitlet har karakter af at være opsamlende i forhold til, hvad eleverne har arbejdet med på tidligere
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereMatematik - undervisningsplan
I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mere3. september Pernille Pind. MMM Matematiker Mormor Missionær. Matematik hvad og hvorfor? pindogbjerre.dk 1
Pernille Pind MMM Matematiker Mormor Missionær 1 Matematik hvad og hvorfor? 2 pindogbjerre.dk 1 Hvad er matematik? Matematik er det fag der beskæftiger sig med følgende tre spørgsmål: Hvor mange? Hvor
Læs mereUndervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5
Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2011-12
Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereSymbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.
Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med
Læs mere3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder
3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer
Læs mereresultaterne og sammenholde dem med hinanden.
! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereÅrsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013
Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c
Læs mereFÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen
Der tages udgangspunkt i de nye forenklede Fælles Mål for børnehaveklassen til 0. klasse, som trådte i kraft i august 0. Undervisningsmaterialet berører, som nævnt i lærervejledningen, fagene: Natur og
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereFaglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet.
Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Sorø den 25. marts 2010 Og så til dokumentationen afgangsprøven
Læs mereSproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Læs mereÅrsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii
Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for
Læs mereHvad tester vi? Vurdering af validitet af MG og Mat for de lavest præsterende elever.
Hvad tester vi? Vurdering af validitet af MG og Mat for de lavest præsterende elever. Overskrifter i oplægget Vigtige begreber De tilstrækkelige mål Undersøgelse af Mat og MG Bedre måder at evaluere Dårlige
Læs mereOrdblind i matematikundervisningen
Ordblind i matematikundervisningen I denne boble vil vi kigge på, hvilken betydning ordblindhed har for elevernes læringsmuligheder i matematik. Herunder hvordan vi lærere kan hjælpe og støtte eleverne
Læs mereFagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 6.a Lærer: LBJ Fagområde/ emne
Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 6.a Lærer: LBJ Fagområde/ emne Umulige figurer Periode Mål Eleverne skal: At opdage muligheden for og blive fascineret af gengivelse af det umulige. At få øvelse
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Læs mereEvaluering af matematikundervisningen december 2014
Evaluering af matematikundervisningen december 0 Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et ønske om dokumentation for elevernes udbytte af matematikundervisningen. Af forskellige årsager er evalueringen
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereSproget i matematik matematik i sproget? Bent Lindhardt. Bent Lindhardt
Sproget i matematik matematik i sproget? 2 3 1 Dialogen det mundtlige 4 Learning by talking Side 5 Det er i den verbale samtale (både den indre og ydre stemme) at man som menneske bliver klogere. Min forskning
Læs mereÅrsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)
Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.
Læs mereFaglig læsning i matematik er noget andet
Faglig læsning i matematik er noget andet Af Bent Lindhardt, lektor Nogle ikke-fagfolk udtaler sig om, hvad faglig læsning er i matematik, og det skaber uberettiget forvirring blandt dygtige matematiklærere.
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Læs mereÅrsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)
Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereM A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:
M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: Udgangspunktet for Hareskovens Lilleskoles matematikundervisning er vores menneskesyn: det hele menneske. Der lægges
Læs mereREELLE TAL. Tilknytning til Kolorit 9 matematik grundbog. Vejledende sværhedsgrad. Indhold og kommentarer
LÆRERVEJLEDNING REELLE TAL Kopiark Indhold og kommentarer Vejledende sværhedsgrad Tilknytning til Kolorit 9 matematik grundbog Danskerne og ketchup Medieforbrug Decimaltal, brøker og procent og 2 Procentregning
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereLærervejledning til Læs selv matematik
Lærervejledning til Læs selv matematik Målgruppe 4-7. klasse Formål Formålet med "Læs selv matematik" er at føje en ekstra dimension til matematikundervisningen. Med "Læs selv matematik" vil eleverne opleve,
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Læs mereIntroduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:
Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering
MULTI 7 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Læs og skriv matematik Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt med og om matematik
Læs mereÅrsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii
Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne
Læs mereMatematikFessor. Indhold. Læs-Tænk-Regn til mellemtrinnet. s. 1 s. 2 s. 3 s. 5 s. 9 s. 12
MatematikFessor Læs-Tænk-Regn til mellemtrinnet Indhold s. 1 s. 2 s. 3 s. 5 s. 9 s. 12 Hvad er Læs-Tænk-Regn Opgavernes bygning Procesnotat Matematikordbog Hvordan kan du bruge LT Den passive elev Hvad
Læs mereFælles Mål Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereÅrsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen
Læs mereVejledning om brug af. Vejledende Matematiktest - til anvendelse i FGU
Vejledning om brug af Vejledende Matematiktest - til anvendelse i FGU Juni 2019 Indhold 1. Indledning... 2 2. Testens formål... 2 3. Om introducerende FGU matematikundervisning... 2 4. Screeningstest til
Læs mereVuc Fyn Nyborg. DanSMa Pindogbjerre.dk 1. Pernille Pind Tlf
Pernille Pind www. www.facebook.com/pindogbjerre pindogbjerre@gmail.com Tlf 26 19 96 55 Vuc Fyn Nyborg Pindogbjerre.dk 1 Vuc Fyn Nyborg Tonede linjer én linje for talblinde https://youtu.be/y04gyot-5ns
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mereFælles mål 2009 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og
Læs mereMatematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Læs mereÅrsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på
Læs mereVejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09
Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres
Læs mereMatematik Delmål og slutmål
Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars 6./7. Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 6. og 7. klasse. Da der er et stort spring i emnerne i mellem disse trin er årsplanen udformet ud fra Format 7, hvortil
Læs mereMatematik i 5. klasse
Matematik i 5. klasse Igen i år benytter vi os af Faktor i femte. Systemet indeholder en grundbog, hvortil der er supplerende materiale i form af kopiark, som er tilpasset de gennemgåede emner. Grundbogen
Læs mereStrategier. Der gør matematikken nemmere
Strategier Der gør matematikken nemmere 1 Nemmere? https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=nemmere nem adjektiv Betydninger 1. som ikke volder større vanskeligheder eller besvær; som opnås eller udføres uden
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs mereElevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.
Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer
Læs mereInfokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)
Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering
Læs mereMatematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)
Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende
Læs mereog til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.
Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen a, hvor a og b er hele tal (og b b 0 ), fx 2,, 3 og 3 7 13 1. Øvelse 1 Hvordan vil du forklare, hvad 7 er? Brøker har været
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang
Årsplan matematik 5. klasse Kapitel : Godt i gang I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i 4. klasse. Kapitlet er udformet som en storyline
Læs mereÅrsplan for matematik i 5.kl. på Herborg Friskole
Årsplan for i 5.kl. på Herborg Friskole Uge Emne Kompetenceområder/mål 32 Opstartsuge 33- Regn med store 36 tal Færdigheds-og vidensmål Læringsmål Aktiviteter og materialer Eleven kan gennemføre enkle
Læs mereMatematik og sprog. Fra vidensbanken på
Matematik og sprog Matematik og sprog af Corna Sørensen og Rasmus Greve, projektmedarbejdere i Projekt Uddannelsesløft. Dette materiale er en inspiration til hvordan, der kan arbejdes med at koble fagsprog
Læs mere