Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Transkript

1 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret gennemførelse af projekt om etablering af et korps af frivillige sociale mentorer: Projekt Seniorkorps. Projektet har til formål at udvikle og etablere et seniorkorps, som kan støtte unge i forhold til deres erhvervsrettede aktiviteter. Lbr samfinansierer med Socialministeriet. 2.0 Formål med evaluering I projektansøgningen til LBR er beskrevet, at projektet skal evalueres ultimo Frivilligcentret forsøger at forlænge projektperioden med første halvdel af 2012 for at give relationerne mellem mentorer og unge tid til at virke. Enkelte mentorer er endnu ikke tildelt en ung. Denne midtvejsevaluering er derfor ikke evaluering af effekten, men derimod en evaluering med baggrund i de erfaringer, der er erhvervet på nuværende tidspunkt. Den del af projektet, som lbr har finansieret er afviklet, og det skønnes derfor relevant at lave en midtvejsevaluering på nuværende tidspunkt. Evaluering af effekten og endelig evaluering af det samlede projekt til Socialministeriet vil blive udarbejdet af Frivilligcentret ved projektets afslutning. 3.0 Økonomi og organisering - LBR har bevilget kr til rekruttering og uddannelse af mentorerne i Projekt Seniorkorps midler. - Socialministeriets PUF pulje har bevilget kr. til administration og drift af seniorkorpset Projektet er organiseret med en styregruppe bestående af Frivilligcenter, Jobcenter og sociale mentorer. Lbr konsulenten er formand. Projektet er organiseret som et samarbejde mellem Jobcentret og Frivilligcenter. Frivilligcentret har haft ansvaret for rekruttering, men samtalerne har været afholdt i samarbejde med Jobcentret. Selve driften af korpset ligger i Frivilligcentret. Jobcentret har stået for uddannelsen af mentorerne, har kontakten til de unge og har desuden haft en koordinerende rolle gennem denne første del af projektet. 4.0 Aktiviteter 4.1 Informationsmøder for interesserede Der er afholdt 3 informationsmøder for interesserede i Frivilligcentret. Frivilligcentret har som udgangspunkt forsøgt, at rekruttere gennem de eksisterende frivillige foreninger, dels ved at sende invitationer til foreningerne, og dels ved at tage telefonisk kontakt. Denne metode medførte ikke den ønskede interesse for projektet, og der annonceredes derfor i dagspressen og på kommunens Hjemmeside ligesom der blev udsendt en pressemeddelelse. 1

2 På møderne deltog i alt 24 personer. Heraf ønskede 21 efter møderne at deltage i en afklarende samtale med henblik på at blive social mentor. På informationsmøderne deltog Frivilligcentret, en beskæftigelsessagsbehandler og LBR konsulenten. 4.2 Afklarende samtaler Der er afholdt 21 individuelle afklarende samtaler. Frivilligcentret og en fast beskæftigelsessagsbehandler har afholdt alle samtalerne. Der blev afsat en time til hver samtale, og de blev holdt på Jobcentret. Der var udviklet en spørgeguide, som blev anvendt sammen med en almindelig afslappet samtale. Samtalerne havde til hensigt at afklare livsforløb og historie, menneskesyn, erfaringer med unge osv. Disse samtaler dannede grundlag for hvem der efterfølgende blev tilbudt deltagelse i projektet. Samtalerne havde desuden det formål at skabe et kendskab til mentorerne, som efterfølgende skal bruges, når de skal matches med en ung. Den grundighed i samtalerne er en fordel i det senere samarbejde med mentorerne. 4.3 Uddannelse af mentorer 18 mentorer deltog i et 2 dages uddannelsesforløb som Mentor Company stod for. Uddannelsesdagene blev afholdt på Gimsinghoved Kunst og Kulturcenter. Kurset havde til formål at give en forståelse for rollen som mentor. Desuden at give deltagerne kundskaber og redskaber, så de personligt og fagligt er parate til at vejlede og støtte de unge. Indholdsmæssigt var kurset tilrettelagt som en kombination af oplæg og træning, og der var god tid undervejs til at reflektere over oplæggene. Mentor Company bad kursisterne evaluere kurset, og evalueringerne se sammenfattende således ud: Kurset som helhed 13,3 6,7 80 Kursusmaterialet 13,3 53,3 33,3 Underviseren 6,7 6,7 86,7 Tabel 1: 15 deltagere har afleveret evalueringsskemaet og deres besvarelser fordeler sig procentvis som ovenstående. Såvel Frivilligcentret som lbr konsulenten deltog på kurset, og bidrog med projektets idegrundlag og form undervejs Lbr konsulentens vurdering af uddannelsen Kurset har overvejende været godt, og har givet deltagerne en stor del af den nødvendige viden. Formen fungerede fint, og der blev taget fornuftigt hensyn til den store spredning i deltagernes forudsætninger. Seniorkorpset består stort set af personer, som har haft deres erhvervskarriere udenfor beskæftigelsessystemet, og har som følge deraf ikke så stor viden om systemets opbygning og funktion. En vis forståelse for, hvordan systemet fungerer, er væsentlig for at kunne støtte de unge og samtidig bidrage til, at de bevæger sig i retning af beskæftigelse eller uddannelse. Dette kunne med fordel have været en del af kurset. 2

3 Mentorerne behøver en grundlæggende viden om målgruppen af unge, og om det reaktionsmønster som kendetegner gruppen. Dette emne blev behandlet på kurset, men burde have haft mere plads. I forbindelse med undervisning i mentors rolle fik kurset ikke slået rigtigt fast, at mentorerne ikke er sagsbehandlere, jobkonsulenter, terapeuter eller lignende. Der bør arbejdes mere indgående med mentors rolle. Lbr konsulenten vurderer, at ovennævnte forhold er særdeles væsentlige i forhold til, at mentorerne kan løse deres opgave på en for alle hensigtsmæssig måde, og der opfordres til at fremtidige kurser tager højde for dette. Frivilligcentret forholder sig samtykkende til betragtningerne. Alle forhold er efter kurset drøftet med kursusudbyder. De enkelte emner bliver behandlet på Seniorkorpsets netværksmøder, og mentorerne tilføres dermed den manglende viden. 4.4 ERFA møder Der har været afholdt to netværksmøder og et tredje er planlagt. De sociale mentorer er desuden inviteret med til virksomhedsmentorernes netværksmøde. Der er stor tilslutning til møderne, som alle er holdt på Jobcentret. Frivilligcentret står for administrationen og finansieringen, og Jobcentret bidrager med relevante indlæg. Lbr konsulenten deltager på møderne, og er blevet meget involveret i planlægningen, hvilket har vist sig hensigtsmæssigt bl.a. i forhold til at fange og reagere på de huller, der har vist sig at være i mentorernes uddannelse. Der er et stort behov for disse møde, da mentorerne ikke har andre netværk i forhold til deres mentorrolle. De er ikke en del af en arbejdsplads, har ingen kolleger og er ganske alene i deres opgaveløsning. Der er behov for at de kan sparre med hinanden, ligesom det er nødvendigt at guide dem i forhold til hvor de kan finde hjælp. 4.5 Hotline Der er etableret mulighed for at mentorerne kan kontakte beskæftigelsessagsbehandlerne på Jobcentret. Den sagsbehandler der har telefonvagten, har samtidig Hotline-funktionen i forhold til mentorerne. Som udgangspunkt er det den sagsbehandler, der har henvist den unge, som mentoren skal tale med, og er pågældende sagsbehandler ikke tilstede, er det telefonvagten der tager henvendelsen. Der er altså ikke en særlig telefon eller et bestemt nummer, fordi det vurderedes at henvendelserne ville blive få. Der har været XX henvendelser pr. 1. august. Det er vanskeligt at afgøre, om antallet af henvendelser ville have været større, hvis det havde været en direkte linie. Det vurderes dog, på baggrund af antallet af henvendelser og tilbagemeldinger på netværksmøderne, at muligheden for at kunne kontakte en sagsbehandler ad de almindelige kanaler i Jobcentret er tilstrækkelige. Hotline-funktionen bliver vendt på alle Seniorkorpsets egne erfa-møder, så mentorerne til stadighed bliver mindet om, at de ikke skal at stå med udfordringerne helt alene. Frivilligcentret modtager en del henvendelser fra mentorerne. Nogle af disse henvendelser handler om den unge, og hører hjemme i Jobcentret. Dette giver anledning til at overveje, om vi ikke har været tydelige nok vores præsentation af system og roller. 5.0 Matchning Det er sagsbehandleren i Jobcentret, som foreslår den unge at få en mentor tilknyttet. Der er 3

4 fremstillet en informationsfolder, som sagsbehandlerne kan give de unge. Når den unge takker ja til tilbuddet, og har underskrevet en samtykkeerklæring, fremsender sagsbehandleren en mail til Frivilligcentret med angivelse af den unges fornavn samt en kort beskrivelse af, hvorfor den unge har behov for en mentor. Frivilligcenter matcher derefter den unge med en mentor på baggrund af kendskabet til mentorerne. Opgaven hører hjemme i Frivilligcentret, men sker reelt i samarbejde med den sagsbehandler i jobcentret, som deltog i alle de afklarende samtaler. Modellen ser ud til at være anvendelig, men det er et af de områder, hvor det bør overvejes om en anden model ville være mere hensigtsmæssig. F.eks. kunne det vise sig fordelagtigt hvis kommende mentor kunne deltage i et indledende møde sammen med sagsbehandleren, således relationen startede der. Fordelen ved at matchningen ligger i Frivilligcentret er at det frivillige i relationen understreges, og mentorerne får ikke karakter af at være tilknyttet jobcentret eller systemet i øvrigt. I første periode af projektet forgik denne matchning for langsomt, og det resulterede i at sagsbehandlerne ophørte med at foreslå de unge at få sig en mentor. Dette forhold blev rettet, og det blev aftalt at en matchning skal ske indenfor 7 arbejdsdage. 6.0 Projektet i tal 1-24 personer deltog i informationsmøderne - 21 personer har været til afklarende samtale - 18 personer har gennemført mentoruddannelsen - Korpset består i dag af 18 mentorer - 16 unge har sagt ja tak - 13 igangværende relationer - 1 relation på vej - 2 relationer ophørt - heraf en fraflyttet 7.0 Resultater Som nævnt i afsnit 2.0 er det endnu for tidligt at evaluere på effekten. Projektet forsøges forlænget til medio 2012, og herefter laves endelig evaluering. Ses isoleret på de lbr finansierede aktiviteter skal følgende resultater dog nævnes: Der er afholdt informationsmøder, og interessen for deltagelse levede op til forventningerne Der er uddannet 18 mentorer, og flertallet har pr. 1. august 2011 en relation som mentor. Projektet har udviklet og etableret et korps af sociale mentorer, som løser opgaven i henhold til det beskrevne formål. 8.0 Manglende opgaver i LBR regi I forhold til lbr mangler en valuering af effekten og en simpel sammentælling af opfordringer, benyttet Hotline og faktiske relationer. Jobcentret fortsætter registreringerne til projektet afsluttes, og resultaterne indgår i den samlede evaluering til Staten medio Sammenfatning og perspektivering 1 Opgjort pr. 1. august

5 Sammenfattende er projektet forløbet godt, og det opfylder formålet. Desuden er projektet yderst relevant og passer fint ind i de øvrige tilbud, der er på beskæftigelsesområdet. En af styrkerne i netop dette tilbud er det frivillige i relationerne. Den unge og mentor aftaler selv hvordan og hvor meget. Mentorkorpset besidder store ressourcer, som medlemmerne ønsker at bruge på de unge, og løser samtidig en væsentlig opgave. Afgørende er det dog at have en god og hyppig kontakt til korpset, så problemerne kan tages i opløbet og engagementet kan holdet ved lige. Projektet har nydt stor interesse, og har også haft en særdeles fin mediedækning. På baggrund af de i projektet høstede erfaringer anbefales det fremadrettet at: /lkm Uddanne flere mentorer - mentorerne ser ud til at gøre god gavn, og kan komme til at spille en væsentlig rolle for flere unges tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis der uddannes flere mentorer lokalt, anbefales det desuden at indarbejde de betragtninger, der er nævnt i pkt Udvide målgruppen for borgere - i dag hedder målgruppen svage unge med problemer ud over ledighed. Der har været henvendelse fra Handicap og psykiatri fordi man derfra kunne se fordele ved at kunne trække på sociale mentorer, ligesom jobkonsulenterne i jobcentret ønsker at tilbuddet udvides til også at omfatte borgere over 30 år Fortsat at have fokus på mentorernes rolle, og til stadighed rette korpset ind - såvel mentorerne som samarbejdet med jobcentret har behov for at mentorerne samles, og netværksmøderne er en god og billig måde at gøre dette på. Fastholdes disse fremadrettet giver det også god mulighed for at have adgang til løbende opkvalificering af korpset 5