Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år. Gennem de seneste år har flere kommuner derfor afprøvet en ny organisering med henblik på at skabe mere optimale samarbejdsflader for de udsatte familier. Eksempelvis udmøntes puljer fra forskellige styrelser netop med fokus på en tidlig, forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte familier på tværs af den kommunale tilbudsvifte. Senest blev en pulje udmøntet i 2014 af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering[1], hvor 10 kommuner [2] i løbet af 2015 og 2016 har arbejdet med en helhedsorienteret indsats for udsatte familier. Kommunerne har alle arbejdet med at organisere sig på en mere optimal måde for de udsatte familier. Gennemgående for projekterne er, at de udsatte familier har haft én kontaktperson i kommunen, som har været koordinerende i deres sager på tværs af forvaltninger. Matrix organisering Jammerbugt Kommune vil med en ny matrixorganisering skabe en organisering, der skal lette arbejdet med og for de udsatte familier. Organiseringen dannes på tværs af kommunens forvaltninger og på tværs af øvrige relevante partere. I matrixorganisationen indgår særligt trænede medarbejdere fra relevante forvaltninger, virksomheder, socioøkonomiske virksomheder og det øvrige civilsamfund. De særligt trænede medarbejdere skal medvirke til at skabe en fælles kultur og tilgang på tværs af de involverede parter over for de udsatte familier. I Se bilag for organisering matrixorganisationen ansættes to projektmedarbejdere, som dels står for projektledelsen af projektet, koordineringen på tværs af interessenter samt for at skabe en fælles retning og helhedsorienteret indsats overfor de udsatte familier. Beskæftigelsesafdelingen vil i første omgang varetage sekretariatsfunktionen for projektet. Denne model evalueres efter en passende periode, hvorefter fremtidig forankring i Familie- og forebyggelsesafdelingen og Beskæftigelsesafdelingen besluttes. [1] [2] Silkeborg Kommune, Furesø Kommune, Lolland Kommune, Hedensted Kommune, Randers Kommune, Kolding Kommune, Assens Kommune, Thisted Kommune, Brøndby Kommune samt Rebild Kommune.

2 Udgangspunktet for at skabe forandring for familien er familiens egen motivation og deres drømme om et bedre liv. Derfor skal projektmedarbejderne indledningsvis afdække de faktorer, som familien selv peger på som løsningsgrundlæggende og løbende følge familien i deres ønsker om relevant indsats. Projektmedarbejderne skal også følge op på familiernes oplevelse af samarbejdet med medlemmer af matrixorganiseringen, således at det ikke bliver kemi, misforståelser eller andet, der bliver hindrende for den gode udvikling. Til matrixorganiseringen tilknyttes to medarbejdere fra hver relevant afdeling, der skal fungere som myndighed ind i familiens projektteam. Hver medarbejder bliver uddannet til at varetage den relevante funktion i det enkelte team. I projektet søges til kompetenceudvikling af alle involverede medarbejdere og øvrige personer, der er i kontakt med familien. Dette med henblik på at skabe en fælles forståelse og tilgang til familierne på tværs af forvaltninger, civilsamfund og fagligheder. Der vil løbende i projektperioden blive taget stilling til hvilke former for kompetenceudvikling, der er brug for, for at medarbejderne på tværs er klædt på til opgaven. Kompetenceudviklingen kan være i form af uddannelse i samtaleteknik eller indkøb af konsulentbistand til at sætte fokus på kultur og tilgange på tværs af forvaltninger. I matrixorganisering ansættes to projektmedarbejdere, der arbejder fuld tid på projektet. Projektmedarbejderne står for den indledende kontakt til familierne, hvor deres motivation for at deltage i projektet skabes. Desuden inviteres familierne til at deltage i et forløb, hvor deres drømme for fremtiden afklares. I forløbet bliver der lagt vægt på, at familierne kommer ud af deres vante rammer, og at der arbejdes med at skabe realistiske drømme, som har en indvirkning på den samlede families trivsel. Alle familiemedlemmers drømme er i fokus, og det er op til projektmedarbejderne efterfølgende at koordinere med relevante parter fra matrixorganiseringen således, at der samles et familieteam med de mest relevante kompetencer i forhold til den konkrete familie. Teamet skal sammen støtte familierne i at nå drømmene. Når projektteamet om familien er dannet, og den primære kontaktperson er fundet, står projektmedarbejderne for løbende opfølgning på familierne, deres situation og fremskridt. De to projektmedarbejdere refererer til formanden for styregruppen, der består af relevante ledere og repræsentanter fra matrixorganiseringen. Desuden ansættes en konsulent til at understøtte Familie- og Forebyggelsesafdelingens interne koordinering. En tilsvarende konsulent er allerede ansat i Beskæftigelsesafdelingen og vil indgå som medfinansiering i projektet. Ad hoc projektteam for familien Projektteamet, der nedsættes af projektmedarbejderne, justeres løbende efter familiens behov og fremgang. Projektteamet består af udvalgte/frivillige repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, virksomheder, borgere, det øvrige civilsamfund samt de socialøkonomiske virksomheder og repræsentanter fra Jammerbugt Kommune. Den af repræsentanterne, som familien matcher bedst med (baseret på udviklingstiltag, kompetencer mv.), bliver udvalgt som primær kontaktperson. Som kontaktperson består opgaven i, i samarbejde med teamet:

3 Arbejde med familiens drøm, og hvordan parterne kan bidrage til at den realiseres Koordinering i forhold til resten af projektteamet Arbejde med familiens mulighed for mestring, således at familien på et tidspunkt kan præsenteres for hele projektteamet og selv herefter kan koordinere egen indsats. Dette for at sikre, at familien, når projektet slipper dem, er klædt på, til selv at kunne koordinere i samfundet. Den samlede opgave ligger både hos teamet, men ligeledes ved familien, der skal være motiveret for at opnå forandringen. Teamet skal koordinere indsatserne på tværs af forvaltninger, hvorfor en del af nærværende projekt bliver en kortlægning af nuværende indsatser samt eventuelt udvikling af nye. Det bliver teamets opgave at vurdere hvorvidt familien, eller enkelte medlemmer af familie, eksempelvis kan have gavn af gældsrådgivning, misbrugsbehandling, træningstilbud eller øvrige indsatser som gavner familiens udvikling. Styre- og følgegruppe Til projektet nedsættes en styregruppe, som skal sikre, at projektet arbejder med det overordnede mål og løbende udvikler organiseringen og måden at tænke indsatser på med henblik på at skabe best practice for de udsatte familier. I styregruppen vil være en ledelsesrepræsentant fra hver af de interessenter, som er en del af matrixorganiseringen. Styregruppen har ansvaret for at lave de nødvendige justeringer i egen organisation for, at projektet kan gennemføres. I Jammerbugt Kommune er et stort politisk ønske om at skabe nye indsatser og organiseringer med henblik på at bryde den negative sociale arv. Derfor vil der i forbindelse med projektet blive nedsat en politisk følgegruppe, på tværs af bestående politiske udvalg, som har til opgave at følge projektets udvikling i forhold til Jammerbugt Kommunes øvrige politik. Følgegruppen foreslås nedsat som et 17,4 udvalg, hvor der kan deltage såvel politikere, embedsmænd som eksterne repræsentanter. Ifølge styrelseslovens 17, stk.4 kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed. Et 17,4 udvalg nedsættes typisk midlertidigt med henblik på at følge en given opgave. Udvalget foreslås således nedsat som følgegruppe til nærværende konkrete projekt og foreslås i øvrigt sammenlagt med det udvalg, som BFU og BEU i forvejen har drøftet nedsat på området til at følge udviklingen i den fælles ungeindsats. Se kommissorium bilag for mere konkret forslag til mål, organisering mv. Politisk ambition Jammerbugt Kommune arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, og vi tror derfor på, at vi skal arbejde med hele familien, for at lykkes med at gøre en forskel for den enkelte, og for at lykkes med at bryde den negative sociale arv. Jammerbugt Kommune mener derfor, at det er afgørende, at vi lykkedes med at samarbejde på tværs af forvaltninger,

4 uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og civilsamfundet. Vi skal bruge de alle de ressourcer som er i spil, hvis vi skal lykkedes med at bryde den negative sociale arv! Sundhed er en afgørende faktor for mange af de udsatte borgere, som er i kontakt med kommunen. Jammerbugt Kommune er også på sundhedsområdet udfordret, da kommunens demografi gør, at der for mange af de udsatte borger er langt til læger, psykologer og andet sundhedspersonale 1. Jammerbugt Kommune har derfor en opgave i at løfte de udsatte borgere sundhedsmæssigt, så de opnår bedre trivsel og flyttes tættere på uddannelse og job. For at imødegå denne opgave annoncerede Jammerbugt Kommune i foråret 2017 et forslag til justering af organiseringen i social- sundheds- og beskæftigelsesforvaltningen. Justeringen foretages med henblik på at skabe bedre indsatser for borgere og understøtte det tværfaglige samarbejde. Sundhedsområdet organiseres i en matrixorganisation på tværs af hele SSB- forvaltningen, således afdelingen fremadrettet er samlet som én afdeling for at sikre den faglige bæredygtighed og afdelingen suppleres med sundhedsfaglig kompetencer. Jammerbugt Kommune vil således ved start af nærværende projekt have erfaring med at arbejde med matrixorganiseringer på tværs af forvaltninger og fagligheder, og tror at organiseringen kan være med til at nedbryde siloer, tænke i nye løsninger og skabe bedre indsatser. Evaluering af projektet Jammerbugt Kommune tror på, at denne nye organisering omkring de udsatte familier er vejen frem for kommunen, når det handler om at bryde den negative sociale arv. Det er hensigten, at projektperioden skal være med til at danne best practice for indsatsen for udsatte familier for Jammerbugt Kommune. Kommunens vil derfor i den treårige projektperiode løbende justere og evaluere på indsatsen med henblik på at bryde den negative sociale arv. Vi tror på, at vi med indsatsen opnår mere velfungerende familier i kommunen, herunder at flere forældre kommer i beskæftigelse og flere unge påbegynder uddannelse, samt at familierne i højere grad bliver en del af lokalsamfundet. Projektet vil i løbet af de følgende år kræve en stor indsats af både medarbejdere, ledere og politikere som skal tænke i nye samarbejdsrelationer, tilgange og indsatser. Målet med projektet er at kunne køre det videre for egen finansiering efter end projektperiode. Indsatsen skal efter projektperioden finansieres ved de besparelser, som forventes opnået på overførselsindkomster over tid. For at kunne videre i hvilket omgang, og hvilke dele af indsatsen, der har effekt for de udsatte familier, vil Jammerbugt Kommune foretage både kvalitativ og kvantitativ evaluering af projektet og dets indsatser. I forbindelse med den kvantitative evaluering vil Jammerbugt Kommune foretage en registrering på relevante kriterier for de udsatte familier ved indtræden i projektet. Dette kan være niveauet for tvangsfjernelse af familiens børn, beskæftigelsesgrad, uddannelse samt tilknytning til foreningslivet. En tilsvarende måling foretages når familien træder ud af projektet. Ligeledes vil Jammerbugt Kommune evaluere på de kvalitative output af projektet. Her vil kommunen både foretage en måling på de deltagende familier samt ressourcepersoner i kontakt med familien. Dette ud fra en tanke om både at skabe meningsfulde forløb for borgere og fagpersoner omkring dem. I forbindelse med den kvalitative evaluering vil der 1 Se bilag x for uddybning

5 blive spurgt til familiens trivsel og sociale liv samt oplevelsen af forløbet både for familierne og fagpersoner omkring. Det er projektmedarbejderne, ansat i projektet, der står for evalueringerne. Der følges løbende op på evalueringen i styregruppen, som har ansvar for at korrigere indsatser og projektet undervejs, hvis dette viser sig frugtbart.