Borgeren i centrum -Rehabilitering og SMARTE mål
|
|
- Monika Andreasen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Borgeren i centrum -Rehabilitering og SMARTE mål Af Nina Andreassen Nørregaard, cand.pæd.ant. og chefkonsulent, Type2dialog Nina Andreassen Nørregaard Har en kandidat i pædagogisk antropologi, er uddannet pædagog og har en diplomuddannelse i ledelse. Hun har mange års erfaring på det specialiserede område som hhv. medarbejder, leder og konsulent. Sammen med borgere, ledere og medarbejdere i en række danske kommuner arbejder Type2dialog med at indføre rehabilitering og habilitering som arbejdsform og faglige begreber i praksis på det specialiserede voksenområde. Juni / Juli
2 Med afsæt i erfaringer fra tre jyske kommuner Fredericia, Skive og Vejle kan du i denne artikel læse, hvad det betyder for borgere, medarbejdere og ledere, når man arbejder bevidst med begreberne rehabilitering og habilitering og omsætter dem til handling i form af bl.a. borgerinddragelse og øget tværfagligt samarbejde. Det var nyt for mig at prøve, hvordan det var at være med til det hele, siger en Skive-borger om at blive inddraget og opleve, hvordan medarbejdere og pårørende fokuserer på at arbejde med borgerens egne ønsker og mål. Rehabilitering i Danmark Arbejdet med rehabilitering i Danmark har stærke rødder inden for ældreområdet. I dag oprettes der systematisk rehabiliteringsforløb for de borgere, som vurderes at kunne forbedre deres funktionsevne gennem en særlig indsats. Formålet er, at borgerne skal blive mere selvhjulpne. (Lov om social service 83a). I 2016 udgav Sundhedsstyrelsen Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet, der beskriver forslag til, hvordan rehabiliteringsforløb kan gennemføres. De sidste år har begrebet også vundet indpas på det specialiserede voksenområde. BOKS Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret Rehabilitering og habilitering et paradigmeskift Kernen i det rehabiliterende og habiliterende arbejde er, at alle, der støtter og hjælper borgeren, arbejder i samme retning og kender de mål, borgeren har. Derfor er det så afgørende at have en arbejdsgang dvs. en systematisk beskrivelse af borgerens forløb, hvoraf det tydeligt fremgår, hvem der har ansvaret for, hvilke opgaver der skal løses, og hvilke faglige tilgange og metoder der skal anvendes. I Skive Kommune har den fælles arbejdsgang haft positiv effekt for borgerne af flere årsager, fortæller afdelingsleder på Bostedet Hjaltesvej Ann Ramsdahl Vestergaard: For det første har arbejdsgangen styrket samarbejdet på tværs både i driften og mellem driften og specialrådgivningen. Derudover har den øget vores fokus på borgerinddragelse. Habilitering Rehabilitering har traditionelt haft som mål, at borgere skal generhverve kompetencer, som de tidligere har været i besiddelse af. I Hvidbogsdefinitionen af rehabilitering skelnes der ikke mellem, om en borgers livssituation er medfødt eller erhvervet senere i livet. Socialstyrelsen har på baggrund af dette valgt ikke at skelne begrebsmæssigt mellem habilitering og rehabilitering. Enkelte kommuner har alligevel valgt at benytte begrebet habilitering omkring den indsats, som omhandler borgere med medfødte funktionsnedsættelser. Kilde: 18 Juni / Juli 2017
3 Borgeren skal forberedes Som socialpædagogisk medarbejder er begreber som selv- og medbestemmelse, borgerinddragelse og mestring i eget liv velkendte, og i de fleste tilfælde er de implementeret i den pædagogiske praksis. I arbejdet med rehabiliteringsbegrebet er de stadig relevante begreber, som understøtter den tilgang, der er nødvendig for at kunne arbejde rehabiliterende. Fordi det er en så central del af det rehabiliterende borgerforløb at opstille mål sammen med borgerne, bør der i arbejdsgangen afsættes tid til en forberedende samtale med borgerne. Formålet med denne er at afdække borgerens ønsker og drømme, som skal danne grundlaget for borgerens mål. Relationel koordinering Der er store gevinster at høste ved at fokusere systematisk på borgerens ønsker, mål og udviklingspotentiale og opstille konkrete, målbare og realistiske mål. Et særligt relevant tema i arbejdet med rehabilitering er relationel koordinering. Begrebets ophavskvinde, den amerikanske professor Jody Hoffer Gittel, har i forskellige sektorer undersøgt, hvordan en systematisk og koordineret indsats mellem forskellige faggrupper både er med til at sikre bedre kvalitet og større effektivitet. På det specialiserede område er det oplagt at have særligt fokus på samarbejdet mellem de socialfaglige og de sundhedsfaglige medarbejdere. Erfaringer viser, at man ved at styrke den relationelle koordinering i organisationen både kan øge borgernes livskvalitet og medarbejdernes arbejdsglæde. Kompenserende, aktiverende eller rehabiliterende? Det første skridt i et rehabiliteringsforløb er at afdække borgerens udviklingspotentiale, ønsker og mål i hverdagen. Det kræver, at medarbejderne bliver bevidste om, hvornår de arbejder henholdsvis kompenserende, aktiverende og rehabiliterende. Ved hjælp af denne sondring er mange medarbejdere blevet klogere på deres praksis, ligesom de har fået øjnene op for de situationer, hvor de pr. automatik plejer at gøre noget for borgeren, som denne sagtens kan udføre selv. De tre arbejdsformer Kompenserende Indsats, der udføres, når borgeren ikke selv er i stand til at tage vare på opfyl - delse af egne behov. Eksempel: Personalet hælder kaffe op til Bente, fordi hun ikke har de fysiske kompetencer, der kræves for at hælde kaffe op. Aktiverende Borgeren inddrages i hverdagsgøremål og inspireres til at holde sig i gang. Eksempel: Pædagogen beder Hans om selv at være med til at smøre sin mad og inspirerer evt. til, at han selv kan gøre det. Rehalibiterende Tværfaglig samarbejdsproces, hvor der sammen med borger og evt. pårørende sættes meningsfulde mål. Eksempel: Jens ønsker selv at kunne bestille sin medicin. Jens, pædagog og sygeplejerske igangsætter et træningsforløb. Det kan være en øjenåbner og give nye perspektiver på den pædagogiske hverdag at arbejde med de tre arbejdsformer. Vejle Kommune er et af de steder, hvor medarbejderne har taget modellen med de tre arbejdsformer til sig. I dag bruger de aktivt de tre begreber til at være nysgerrige på såvel deres egen som kollegernes praksis, fortæller afdelingsleder i Center for Social Rehabilitering Susanne Høvsgaard: Medarbejderne er blevet mere bevidste om, hvornår de arbejder kompenserende, aktiverende og rehabiliterende og de har Juni / Juli
4 flyttet indsatser fra at være kompenserende til aktiverende. Og fra aktiverende til rehabiliterende. Hendes kollega Peter Saaby, der også er afdelingsleder i Center for Social Rehabilitering, supplerer: Ganske kort beskrevet vil jeg mene, at den enkelte medarbejder i dag i langt højere grad reflekterer over sin pædagogiske praksis. Der køres ikke længere på automatpilot. Derimod stilles der spørgsmål og gøres langt flere overvejelser om, hvorvidt borgeren selv kan. Det skal give mening for borgeren Det sker dog også, at medarbejdere beretter om situationer i den anden ende af skalaen, hvor de er blevet opmærksomme på, at de har haft for høje forventninger til, hvad borgerne selv kan. Her er de stødt på grund, da det viste sig, at en borger ikke havde forudsætninger for at kunne udføre et gøremål enten pga. nedsat funktionsevne, eller simpelthen fordi det ikke gav mening for borgeren. Helt centralt i arbejdet med rehabilitering ligger en forståelse af, at det er svært at arbejde med udvikling, hvis borgeren ikke er inddraget i at opstille mål eller ikke kan se meningen med de mål, der er udarbejdet. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne på tværs af organisationen har fælles fodslag. Mathilde Due Worm er sygeplejerske i socialpsykiatrien i Vejle Kommune og en af dem, der i sit daglige arbejde har gavn af de redskaber, hun og hendes tværfaglige kolleger har fået på deres fælles kompetenceudviklingsforløb med Type- 2dialog: Det giver et fælles arbejdsredskab, at myndigheden inden for socialpsykiatrien i vores kommune også har været på uddannelse i rehabilitering. Det oplevede jeg blandt andet på et statusmøde. Her var sagsbehandleren nemlig meget skarp på, at de mål, der blev udformet i indsatsplanen, var udarbejdet inden for SMARTE mål-metoden. Sagsbehandleren sørgede for at inddrage borgeren, så det var borgerens eget mål, vi skulle samarbejde om. Sagsbehandleren og jeg brugte betegnelserne for SMARTE mål ved at sige dem højt, så vi alle tre kunne blive bevidste om, hvorvidt borgerens mål opfyldte kravene til at være SMARTE. Borgeren sagde efterfølgende, at det havde været rigtig dejligt at føle sig inddraget og være med i selve processen. SMARTE mål-testen Spørgsmålene her bliver brugt til at undersøge, om borgerens delmål er opstillet som SMARTE mål. Emne Ja / Nej Specifik Ja Nej Målbar Ja Nej Attraktiv Ja Nej Realistisk Ja Nej Tidsbestemte Ja Nej Evaluerbar Ja Nej Er det borgerens mål? Ja Nej Er målet positivt formuleret? Ja Nej Er målet positivt formuleret? Arbejdsgangene i de tre kommuner lægger op til, at der skal opstilles SMARTE mål sammen med borgerne. Målene har til hensigt at beskrive borgerens forventede udvikling i en afmålt periode på eksempelvis tre måneder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke forventes, at 20 Juni / Juli 2017
5 Elever på STU i Fredericia har bl.a. sat SMARTE mål på skoleskemaet. Juni / Juli
6 borgeren kommer i mål på tre måneder, men at indsatsen ved udgangen af perioden bliver evalueret: Fører den til de ønskede fremskridt, eller skal den eventuelt justeres? En borger manglede struktur på dagligdagen. Vi blev enige med borgeren om, at et ugeskema ville være en god ide. Det udfyldte borgeren sammen med os. Men da vi mødtes igen, var han frustreret over skabelonen for ugeskemaet. I min næste samtale med borgeren var jeg derfor bevidst om ikke at komme med noget konkret, men derimod være nysgerrig på, hvad han ønskede. Jeg benyttede SMARTE mål-metoden i samtalen. Det gjorde, at vi kunne se, at delmålet om, at borgeren og hans kontaktperson hver uge skulle udfylde et ugeskema, faktisk hverken var specifikt, realistisk eller attraktivt for ham. Det viste sig nemlig, at borgeren har brug for at få skabt et overblik over flere uger ad gangen. Og ugeskemaet kunne kun rumme en uge ad gangen og var desuden i papirform, hvorfor det blev væk for ham. Sammen med borgeren kom vi frem til en ny løsning. Skemaet skulle skrives i tavleform på hans væg og inddeles, så der er plads til fire uger ad gangen. Mathilde Due Worm, sygeplejerske i socialpsykiatrien i Vejle Kommune. Ønsker, drømme og mål Når Type2dialog laver faglige træningsværksteder, sættes der bl.a. fokus på, hvordan de professionelle taler med borgerne om ønsker, drømme og mål for eget hverdagsliv. Både medarbejdere og ledere møder forhindringer i denne proces. Det kan eksempelvis være, at en borgers ønsker og mål ikke virker realistiske, eller at en borger har svært ved at udtrykke egne ønsker, drømme og mål. Erfaringerne viser, at arbejdet med rehabilitering og habilitering klæder medarbejderne bedre på til at tune konstruktivt ind på den enkelte borgers ressourcer og håndtere udfordringerne. Blandt andet i Skive Kommune, hvor centerleder i Handicapcenter 1, Jørgen Stengaard, i kølvandet på forløbet med Type2dialog kort og godt bemærker: Borgerne er mere i fokus og ytrer sig om deres mål og drømme. Ofte er det umiddelbart muligt at opstille mål og på baggrund heraf planlægge de handlinger, som understøtter borgerens ønsker og drømme. Men når det ikke er tilfældet, må der arbejdes på at finde frem til kernen i borgerens ønsker og drømme, inden selve opstillingen af mål kan finde sted. Afdelingsleder i Vejle Kommune, Susanne Høvsgaard, supplerer: Indimellem oplever medarbejderne, at der er mange lag, der skal skrælles af, inden man kommer ind til sagens kerne og finder det mål, som borgeren har ejerskab til. Arbejdsgang for rehabiliteringsforløb Nu ved jeg, hvilken vej jeg skal gå I alle de tre jyske kommuner har man efter udarbejdelsen af arbejdsgange afprøvet dem sammen med en gruppe borgere. Borgernes vilje til at bidrage har indimellem været overraskende stor: I forbindelse med afprøvning af den nye arbejdsgang skulle jeg have en snak med en borger om mål, drømme, ønsker og ambitioner for fremtiden. Allerede da vi aftalte en dato for snakken, bad jeg ham begynde at overveje og reflektere over disse ting. Der gik ikke længe, før jeg hørte fra borgeren. Det overraskede mig, da jeg ikke havde forventet den store respons. Da jeg mødte ind mandag morgen og åbnede min mailboks, havde han på eget initiativ sendt mig sine mål, drømme og ambitioner for fremtiden samt en prioriteret liste, som vi 22 Juni / Juli 2017
7 De rehabiliterende borgerforløb handler også om at være borgerens vikarierende håb at tro på borgerne, selv dér, hvor de har svært ved at tro på sig selv. kunne tale ud fra, fortæller Louise Mølgaard Broge, som er hjemmevejleder i Fredericia Kommune. At borgerne i Fredericia tydeligt mærker, at der er afprøvet en ny, systematisk arbejdsgang, står også klart, hvis man spørger dem selv. Eksempelvis en borger, der gennem mange år har haft en misbrugsproblematik, men som nu har opnået større klarhed over, hvad han selv skal arbejde med for at nå sine mål. Nu ved jeg, hvilken vej jeg skal gå. En arbejdsgang er ikke et statisk dokument. Den skal justeres i takt med de erfaringer, der høstes og de forbedringer og tiltag, som den enkelte kommune løbende udvikler. Eksempelvis er det at arbejde med netværkskort i Vejle Kommune en fast del af samarbejdet med borgerne. Via netværkskortet bliver det tydeligere for alle, hvem der ud over borger og medarbejdere er relevante at inddrage og medtænke, når borgeren skal arbejde med egne mål og udvikling. Faglige tilgange sikrer borgerinddragelse I rehabiliteringsforløb på det specialiserede voksenområde er det vigtigt, at borgeren er inddraget, og at det er borgerens eget mål. Det fører til ejerskab, motivation og er med til at sikre, at borgeren selv har et ønske om at indfri målet. Hvis borgeren på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke har kompetencen til at udtrykke ønsker for egne mål, skal medarbejderne benytte faglige tilgange og metoder som fx SMARTE mål. Dermed kan man sikre, at borgerens mål understøtter hans eller hendes ønsker og drømme. Det har man blandt andet erfaret i Skive Kommune, fortæller afdelingsleder Ann Ramsdal Vestergaard: Det har helt sikkert sat en endnu større fokus på inddragelsen af borgeren uanset funktionsniveau. Udviklingsprojektet i Skive Kommune tog afsæt i en borgerundersøgelse, som blev gennemført af Type2dialog. Undersøgelsen afdækkede, i hvilket omfang borgerne føler sig inddraget i indsatser og tilbud, hvordan de oplever deres muligheder for selvbestemmelse samt betydningen af relationer. Undersøgelsen viste, at borgerne generelt oplever sig inddraget og er godt tilfredse med de tilbud, de har, men den skabte også refleksion og pegede på områder, hvor Skive Kommune kan gøre det endnu bedre. Elever blev mere bevidste om egne ressourcer I Fredericia Kommune har arbejdet med SMARTE mål sat skub i en positiv udvikling blandt både Juni / Juli
8 medarbejdere og elever. Her er Marianne Haugstrup leder af STU, hvor man undervejs i udviklingsforløbet med Type2dialog har sat SMARTE mål på skoleskemaet. Hver uge tager alle teams elevernes mål op i klassen her tales om, hvordan det går med målene, hvilke forhindringer der er, og hvordan de kan komme videre. Vi afholder samtidig elevsamtaler, hvor det også drøftes, hvordan det går med målarbejdet, fortæller hun. Som en del af elevernes STU-forløb arbejder de med at nedbryde overordnede mål til delmål og handlinger, som de arbejder med i det daglige. I undervisningen er der fokus på, hvad eleverne ønsker hjælp til for at nå deres mål, hvad de selv kan gøre og også på, hvordan de kan støtte og hjælpe hinanden. Ifølge Marianne Haugstrup har dette fokus ført til, at eleverne i dag er mere bevidste om deres egne ressourcer. Implementering og transfer Det særlige ved et rehabiliterende forløb er, at medarbejderne arbejder ud fra forståelsen af, at den socialpædagogiske opgave er at forholde sig undersøgende til borgerens motivation og tage udgangspunkt i denne, når der skal opstilles mål sammen med borgeren. Men en ting er teoretisk forståelse noget andet er reel adfærdsændring i praksis. I alle de tre kommuners kompetenceudviklingsforløb har man derfor haft særligt fokus på selve implementeringsdelen. For den nye viden gør først en forskel for borgerne, når den overføres til og bruges i hverdagen. Implementeringen af den habiliterende organisation er godt på vej, men vi er også bevidste om, at det tager tid at få implementeret nye arbejdsgange. Men allerede nu kan vi se, at der er et tættere samarbejde, mere fokus på dokumentation og koordinering, og at borgerne bliver inddraget på nye måder i deres habiliteringsforløb. Vi oplever, at borgerne giver udtryk for at føle sig mere inddraget, og at møderne i højere grad opleves som deres møder nu, siger udviklingskonsulent og projektleder i Skive Kommune Lene Vestergaard Andersen. Nu skaber vi relationer for borgeren Gennem samarbejdet med ledere og medarbejdere på det specialiserede område på tværs af hele landet har Type2dialog erfaret, at netop arbejdet med rehabilitering og habilitering giver de fagprofessionelle en ramme, hvor deres faglige tilgange og metoder bliver sat i spil og at en systematisk evaluering er med til at sikre, at borgerens mål bliver opfyldt. Centerleder Jørgen Stengaard Andersen i Skive Kommune siger meget rammende: Arbejdet med Den Habiliterende Organisation er et paradigmeskift vi går fra at være relationen til borgeren til at skabe relationer for borgeren. Type2dialog Type2dialog er et konsulenthus med speciale i rådgivning, analyse og implementering af strategiske indsatser på velfærdsområderne handicap, misbrug, socialpsykiatri, ældre og sundhed. Gennem 15 år har Type2dialog bistået offentlige og private organisationer med kvalitetsudvikling med fokus på bl.a. rehabilitering, medicin, tværfaglig koordinering, demens og sundhedsfremme. 24 Juni / Juli 2017
I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt
Læs mereSOCIAL UDVIKLING. Social- og ledelsesfagligt tidsskrift Vi flytter fokus fra pleje til aktivitet Øget fokus på medicinsikkerheden
SOCIAL UDVIKLING Social- og ledelsesfagligt tidsskrift 3-2017 Vi flytter fokus fra pleje til aktivitet Øget fokus på medicinsikkerheden på bosteder Succes med praksisfortællinger Borgeren i centrum Rehabilitering
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereSamskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang
Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation udvikling@jensen.mail.dk 31214307 Ord der gør en forskel Samskabelse Sammen Skabe Rehabiliterende tilgang
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereUdviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder
Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereVUM og Rehabilitering. Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki
VUM og Rehabilitering Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki Rehabilitering Plan for workshoppen VUM og rehabilitering. Ressourcefokus i udredningen Inddragelse
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereFagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?
Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse
Læs mereFå mere ud af din medicin
Få mere ud af din medicin Af Søren Post, sundhedsfaglig chefkonsulent, cand.pharm, Type2dialog Hvad skal medicinen gøre for dig? Mange borgere på botilbud landet over modtager på daglig basis en kompleks
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereTre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering
Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering Målet med den næste time. er at præsentere praksiseksempler som beskriver, hvad relationel koordinering i mødepraksis kan gøre for borgeren
Læs mereREHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET
REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereÆldre, værdighed og rehabilitering
Ældre, værdighed og rehabilitering Eksempler fra en kommunes undersøgelse af værdighed v. Louise Bjerre Bojsen, Substans Workshop 4 BORGERINDDRAGELSE - REHABILITERING Rehabilitering er en målrettet og
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereN OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII
N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet
Læs mereRehabilitering i beskæftigelsesindsatsen
1 22-11-2017 Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen 10. årlige rehabiliteringskonference, Hotel Nyborg Strand den 23. november 2017 Carsten Timmerby socialrådgiver, MR, underviser i socialrådgivning
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs mereHverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereDialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen)
Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) 2015 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige
Læs mereEt fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune
Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune Rehabiliteringskonsulent Tina Gamstrup Nørholm KL s Sundhedskonference 2012 Fakta først.. 64.929 indbyggere pr. 1.
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereHÅNDBOG Rehabilitering - Social og Sundhed
......... Tværfaglig dataindsamling + hverdagsobservationer Tværfaglig vurdering af ressourcer og potentialer...... Myndighed Kontinuerlig proces med udgangspunkt i borgers livssituation Evaluering af
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereRehabiliteringsstrategier
Rehabiliteringsstrategier Fagligt selskab for Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker og sygeplejersker i Kommunerne 18. Marts 2013 Susanne Ormstrup Partner, Type2dialog Resultatorienteret ForandringsPartner
Læs mereSOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI
SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereSERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE
SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens
Februar 2018 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...2 Værdier for dit kommende samarbejde med Ballerup Kommune...2 Hvordan søger jeg?...2 Hvem
Læs mereMedicin er vigtig også på botilbud
Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereGuideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.
Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når
Læs mereBevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Læs mereHÅNDBOG Rehabilitering
......... Tværfaglig dataindsamling + hverdagsobservationer Tværfaglig vurdering af ressourcer og potentialer...... Myndighed Kontinuerlig proces med udgangspunkt i borgers livssituation Evaluering af
Læs mereIndikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out.
Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out. STANDARD 2: Alle indvisiterede borgere (henviste der har sagt ja til et samarbejde
Læs mereNye veje i de socialpsykiatriske tilbud
Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri
Læs mereRudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Læs mereSpecialundervisning for voksne og rehabilitering
Specialundervisning for voksne og rehabilitering KL s Konference om specialundervisning for voksne den 6. okt. 2011 Tema: Rehabilitering Nyborg Strand Oplæggets opbygning Hvor er vi i verden Handicap-
Læs mereHandleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012
Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier
Læs mereHelle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior
Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Sønderborg Kommune: 76.000 indbyggere Socialpsykiatrien: 550 borgere + væresteder ca.150 borgere Rehabiliteringsstrategi Grundlæggende antagelser: Sønderborg Kommune
Læs mereVELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE
VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Handleplan frem mod 2020 Indhold I virkeligheden er der mange virkeligheder....4 Next stop: Velfærd år 2020....5 Rehabilitering.....8 Effekt 10
Læs mereBaggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi
1 Indhold Forord... 3 Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi... 4 Rehabiliteringsbegrebet... 6 Funktionsevnebegrebet... 6 Målgruppen for rehabilitering... 6 Samarbejde på tværs af fagligheder
Læs mereAftale 2018 for Socialområdet for voksne
Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LeaBa 247550-17 17/14522 Social- og Handicapcentret December 2017 Aftale 2018 for Socialområdet for voksne Overskrifter for aftalens mål Her indsættes tre eller flere mål.
Læs mereStyrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed
Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til
Læs mereSolrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereUdviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder
Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder,
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereForebyggende hjemmebesøg
Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79 a Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereHandleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Grundlæggende antagelser, mission og vision 4 Funktionsevne og mestringsevne 6 Målgruppe
Læs mereRehabilitering på ældreområdet
Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af
Læs merePræsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget
Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats
Læs mereRanders Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)
Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereMed afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser
Handicap 2018 borgerperspektiver Med afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser Ældre- og Handicapforvaltningen 2017-2020
Læs mereRehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013
Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer
Læs mereVejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan
Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning
Læs mereRecovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012
Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus
Læs mereRehabilitering en udfordring for sygeplejersker?
Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Temadag Det sammenhængende sundhedsforløb - Hvordan tackler vi det? Definition på selve ordet re habilitering: Latin Habilitas: veludviklet, evne, dygtighed
Læs mereTeknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger
Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger Rehabiliteringskonference 2019, Et menneske et liv. Meningsfuld rehabilitering belyst gennem metoder, redskaber og indsatser.
Læs mereVISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune
VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:
Læs mereKonklusionen for tilsynet på det samlede tilbud
Tilsynet vedrører Driftsorienteret tilsyn med et tilbud Publiceret den 20-12-2018 Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud Socialtilsynet har foretaget et administrativt økonomisk tilsyn vedrørende
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereEmner afasi: Når undervisningen ikke rykker
Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereEt kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
Læs mereStatusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014 Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig danner grundlaget for at rehabilitering
Læs mereMental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation
Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering
Læs mereMålsætningsarbejde i praksis
Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i
Læs mereEsbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)
Læs mereIndledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Læs mereGenoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.
Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit
Læs mereBorgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017
Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereSpecialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration
Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser Servicedeklaration 1 Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Hvad består den specialiserede indsats af?... 3 Dagtilbud, 85... 3 Midlertidig botilbud,
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereDen socialfaglige værktøjskasse
Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse
Læs merePrioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden
Prioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden Kvalitet Borgeren i centrum Fokus på borgeren og økonomien Den daglige drift - maskinrummet Personaledelen Sund økonomi Klik på boblerne og læs
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereSERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD
SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5020 Afdelingsleder: Rikke J Pedersen E-mail: Rikke.J.Pedersen@99454545.dk
Læs mere