Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?
|
|
- Lars Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Hverdagsrehabilitering til debat? Lilly Jensen. Ergoterapeut. MSc. Konsulent rehabilitering og hjælpemidler Socialstyrelsen. Kontor for bevægehandicap, hjælpemidler og teknologi
2 Det centrale i rehabilitering? Formål: At personen efter egen vurdering føler sig som et ligeværdigt medlem af det danske samfund: Ikke føler sig undertrykt Kan udføre selvønskede aktiviteter Kan se for sig en ny fremtid en livskarriere Alle tiltag udføres i samarbejde med borgeren og ud fra hans ønsker og præmisser. (Dialog konference: Rehabilitering i i fokus 2001)
3 Definition af rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (MarselisborgCentret. Hvidbog om rehabilitering. Rehabilitering i Danmark. Århus: MarselisborgCentret: 2004.) Mål,. Målgruppe. Metoder 3
4 REHABILITERING og RECOVERY Recovery Er det enkelte menneskes egen oplevede proces med at komme sig og komme videre i livet Rehabilitering Er den hjælp, støtte samt redskaber og metoder, som professionelle bruger eller kan stille til rådighed for borgren. D.v.s. borgerens og de professionelles samarbejde om recoveryprocessen. 4
5 Rehabiliteringsforløb
6 Vejledning om kommunal rehabilitering: Indenrigs- og Sundhedsministeriet: 2011 Rehabilitering i kommunerne dækker fire lovgivningsområder: Sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningslovgivningen. Indsatserne har til formål at borgeren generhverver samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne. Vejledningen omtaler målrettede og tidsafgrænsede forløb af koordinerede indsatser. Vigtige dele: udredning, borgersamarbejde, planlægning med mål og tid, relevante indsatser med høj kvalitet på det rigtige tidspunkt og i den rigtige rækkefølge, evaluering 6
7 Hjemmehjælpskommissionen 2013: Anbefaling 6: Systematisk arbejde med rehabiliteringsforløb: 1.Borgerens aktive deltagelse 2.individuel/fleksibel tilrettelæggelse 3. helhedsorienteret, 4.målorienteret og med tidsperspektiv 5. tværfagligt/tværsektuelt, 6.koordineret, 7.planlægning 8.vidensbaseringog kvalitet 7
8 Handicappolitisk handlingsplan 2013: Et samfund for alle Øget faglighed i genoptræningsog rehabiliteringsindsatsen 8
9 Hverdagsrehabilitering
10 Definition af Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering er en indsats, der bedrives i borgerens hjem eller nærmiljø med henblik på, at borgeren skal udvikle, genvinde, bibeholde eller forebygge forringelse af sine funktioner og evner. Hverdagsrehabilitering har hjemmeplejens personale som «basis», fysio- og ergoterapeuter som «motor» og sygeplejersker/hjemmeplejeledere som samarbejdspartnere. (Kjelberg KP, Kjellberg J, Ibsen R, Christensen LT. Hverdagsrehabilitering i praksis. Kommunernes Landsforening. Dansk Sygehusinstitut, Ergoterapeutforeningen, Danske fysioterapeuter, FOA Fag og arbejde, Fredericia Kommune: 2011)
11 Hverdagsrehabilitering Ergoterapeutforeningen har i 2014 formuleret 9 vigtige principper i hverdagsrehabilitering ( Borgerens og omgivelsernes ressourcer er drivkraften Fundamentet er et ligeværdigt og målrettet samarbejde mellem borger, pårørende og fagpersoner Fokus på borgerens dagligliv i egne omgivelser Genopbygger borgerens hverdag effektivt, når borgeren selv er med til at sætte mål Omsætter borgerens egne mål til praktisk handling Tidsafgrænsede forløb med klare delmål Medvirker til, at borgeren kan være længst og bedst muligt i eget liv Forstærker borgerens relationer til andre
12 Östersundmodellen Maritha Månsson, som har skrevet bogen Hverdagsrehabilitering: hvad, hvordan og for hvem Hverdagsrehabilitering er tværfaglig og omfatter hele den kommunale ældreindsats. Hverdagsrehabilitering er indsatser som udføres i brugerens hjem og nærmiljø. Målet er at brugeren skal kunne udvikle, genvinde, bibeholde eller alternativt kunne forebygge forringelse af sine funktioner og evner. Hverdagsrehabilitering muliggør, at borgerne kan blive boende i og vende tilbage til eget hjem. 12
13 Norsk hverdagsrehabilitering Spørg: hvad er de vigtigste aktiviteter for dig? Målrettet og intensiv fokus på hverdagsaktiviteter, som personen selv tillægger betydning Tidlig, tidsafgrænset indsats i personens hjem eller nærmiljø Styrket involvering og koordinering mellem ergoterapeuter, fysioterapeuter og hjemmeplejens personale Øgning af selvhjulpenhed i daglige gøremål, så personen fortsat kan bo hjemme være aktiv i eget liv og deltage socialt og i samfundet. Et værdigrundlag der tilsiger, at personen selv styrer deltagelse og mestring i hverdagen Mulighed for inkludering af pårørende, venner og frivillige 13
14 Hverdagsrehabilitering i plejemiljøer Hverdagsrehabilitering anvendes som begreb for at signalere, at det er en indsats, der er tæt knyttet til medarbejdernes hverdagspraksis og borgerens hverdagsliv. www. Hverdagsreabilitering.dk. En hverdagsrehabiliterende tilgang på plejecentre 14
15 Hverdagsrehabilitering Formål: Kunne blive i eget hjem og nærmiljø Mål: Skal udvikle, genvinde, bibeholde eller forebygge forringelse af sine funktioner og evner Hvor: I borgerens hjem eller nærmiljø Deltagere: Hjemmeplejens personale fysio- og ergoterapeuter. Metoder: Borgerens ønsker om aktiviteter i hverdagen, mål og tidsbestemt Målgruppe: Borgere, der får hjælp fra hjemmeplejen og har rehabiliteringspotentiale Fælles teorigrundlag: Ingen Rehabilitering Formål: Inklusion Mål: selvstændigt og meningsfuldt liv Hvor: Ikke afgrænset Deltagere: Borgeren, pårørende, relevante fagfolk Metoder: Borgersamarbejde, mål og tidsbestemt, baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, en tværfaglig koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Målgruppe: Er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne Fælles teorigrundlag: Hvidbogen og udfordringer til rehabilitering i DK
16 Målgruppe: Rehabiliteringspotentiale? Alle borgere, der anmoder om og findes be-rettiget til hjemmehjælp, og som vurderes at have rehabiliteringspotentiale. Tværfagligt team kortlægger, vurderer og udarbejder én tværfaglig handleplan, hvori indgår en vurdering af borgerens ressourcer, muligheder og motivation for hverdagsrehabilitering (Fredericia). Borgere i eget hjem, nye borgere med et rehabiliteringspotentiale, samt borgere, som får praktisk hjælp og efterspørger mere. (Århus) Brugeren har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne, vurderes at have rehabiliteringspotentiale, eller skal udredes for vurdering af rehabiliteringspotentiale. Brugeren vurderes at kunne indgå i et samarbejde (Helsingør) Typisk vil borgerne opfylde et eller flere af nedenstående kriterier: Rehabiliteringspotentiale, motivationspotentiale, opleve tab af funktionsevne, enten akut eller ved ændring over tid, har kognitive forudsætninger for et samarbejde om rehabilitering (Rebild)
17 Definition af målgruppen = De har rehabiliteringspotentiale? Målgruppe: borgere der søger hjælp og støtte efter Servicelovens paragraf 83 om personlig og/eller praktisk hjælp i hjemmet. Visitationen sker på baggrund af visitationens personlige, faglige vurdering af den enkelte borger. Denne er vigtigere end formelle retningslinjer og kriterier. Nogle kommuner afstår fra at have skarpe definitionskriterier ud fra rationalet måske har lige det her menneske nogle gode pårørende, nogle ressourcer eller andet, som gør, at han eller hun kan være med. Inklusionskriterier - Borgere, som visitator vurderer har rehabiliteringspotentiale. - Borgere, som kognitivt er i stand til at sætte og arbejde efter mål. - De lavest hængende frugter : Borgere, der bruger støttestrømper, nye borgere i hjemmeplejen, modtagere af personlig pleje - Nye borgere (generelt). -Nyudskrevne borgere fra sygehus eller midlertidige ophold eller borgere med langsomt faldende funktionsevne eller nyhenviste borgere. (Socialstyrelsen: Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet Maj Forfattere: Pia Kürstein Kjellberg, Amalie Hauge-Helgestad, Marie Henriette Madsen og Susanne Reindahl Rasmussen. Indhold udarbejdet af KORA for Socialstyrelsen. Udgivet 6. maj 2013)
18 Eksklusionskriterier = De har ikke rehabiliteringspotentiale? Borgere med demens Terminale borgere Borgere, der ikke samarbejder Borgene med misbrug Borgere, som kun vil kunne forbedre livskvalitet Borgere med demens, svær hjerneskade eller som er i et terminalt stadie Borgere, som ikke ønsker rehabilitering i forhold til de aktiviteter, som de skønnes at kunne klare efter en hverdagsrehabilitering, Borgere som ikke ønsker hjælpemidler
19 Hverdagsrehabilitering. Hvad ekskluderes? - Behov som ligger uden for kommunens ydelsestyper inden for praktisk hjælp og hjemmepleje fx tryghed, aktiviteter inden for fritid (fx fotografering, computerbrug, have gæster, passe husdyr, sex), ændring i omgivelsernes tilgængelighed, herunder at arbejde med holdninger og grupper. - Ønsker om andre former for rehabilitering, som ikke vurderes af visitator som relevante fx behov, som ikke forsinker eller ikke udskyder pleje eller kompenserende hjælp (ensomhed?)! - Behov for rehabilitering af mentale funktionsnedsættelser.
20 Konklusion Hverdagsrehabilitering af personer med fysiske funktionsnedsættelser = hot Hverdagsrehabilitering af personer med mentale funktionsnedsættelser = not
21 Konklusion Hverdagsrehabilitering er træning i de færdigheder, som praktisk bistand dækker? Hverdagsrehabilitering i sin nuværende praksisform er ikke i overensstemmelse med rehabiliteringsbegrebets indhold.
22 Rehabilitering bør også fokusere på Mentale funktioner Fx: Bevidsthedstilstand, orienteringsevne, energi og handlekraft opmærksomhed, hukommelse, opfattelse, tænkning, motivation, sprog- og regnefunktioner og følelsesmæssige funktioner m.m.
23 Rehabilitering bør også fokusere på aktiviteter, som fx: Interpersonelt samspil, samfundsliv, socialt liv og medborgerskab. Læring og brug af viden, almindelige opgaver og krav, kommunikation, bevægelse og færden, omsorg for sig selv, husførelse
24 Hverdagsrehabilitering til debat? Hverdagsrehabilitering i dens nuværende fremtrædelsesform er et vigtigt og spændende tiltag inden for kommunernes ydelser. Men dets formål, indhold og inklusions (eksklusion) kriterier bør være klarlagt for borgerne. Hvad er fx definitionen af rehabiliteringspotentiale?
25 Hverdagsrehabilitering til debat? Hverdagsrehabilitering i dens nuværende fremtrædelsesform er en ydelse, der ikke inkluderer folk med mentale funktionsnedsættelser? Skal de være glade for det - eller kede af det?
26 Hverdagsrehabilitering til debat? Hverdagsrehabilitering i dens nuværende fremtrædelsesform er en begrænset ydelse, men den fremmer en rehabiliterende tankegang i hjemmehjælp og -pleje?
27 Hverdagsrehabilitering til debat? Hverdagsrehabilitering i dens nuværende fremtrædelsesform er en begrænset ydelse, der hyppigst favoriserer kommunernes behov?
28 Konklusion Er rehabiliteringspotentiale og motivationspotentiale et udtryk for at de professionelle vil bevare overherredømmet? Hvordan hænger rehabiliteringspotentialebegrebet sammen med samarbejde med borgen?
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereBevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereRehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013
Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereSamskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang
Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation udvikling@jensen.mail.dk 31214307 Ord der gør en forskel Samskabelse Sammen Skabe Rehabiliterende tilgang
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering
Læs mereGENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning
Horsens kommune GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning BEHANDLING: Behandling betyder at helbrede nogen eller
Læs mereRehabilitering ved demens?
Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereSundhed er en del af grundlaget fordi
Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi
Læs mereREHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET
REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk
Læs mereHverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereVelkommen. Myndighedsafdelingen
Velkommen Myndighedsafdelingen PROGRAM Hvem er vi Rehabilitering hvad er det? Hjælp til rengøring og personlig pleje og rehabilitering Efterbyggelse Spørgsmål Myndighedsafdelingen i Ældre- og Handicap
Læs mereHjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013
Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
Læs mereKan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?
Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereMental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation
Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering
Læs merePlan for det psykosociale område
Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune
Læs mereRehabilitering på ældreområdet
Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af
Læs mereN OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII
N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereRehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen
Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?
Læs mereKkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs mereSpecialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs mereHverdagsrehabilitering 1. januar 2019
Hverdagsrehabilitering 1. januar 2019 Indsatstype Hverdagsrehabilitering Indsatsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed
Læs mereRanders Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)
Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og
Læs mereUdviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder
Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs mereHøringssvar fra Ergoterapeutforeningen Den 26. oktober GG / UG
Høringssvar fra Ergoterapeutforeningen Den 26. oktober 2015. GG / UG Høringsskema Håndbog om rehabilitering på ældreområdet Når du kommenterer på håndbogen vil vi bede dig være særligt opmærksom på følgende
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereSpecialundervisning for voksne og rehabilitering
Specialundervisning for voksne og rehabilitering KL s Konference om specialundervisning for voksne den 6. okt. 2011 Tema: Rehabilitering Nyborg Strand Oplæggets opbygning Hvor er vi i verden Handicap-
Læs mereNy virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12.
Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. november 2012 Indhold i oplæg svare på spørgsmålene? Hvilke erfaringer
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Læs mereHverdagsrehabilitering i Københavns kommune
Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering
Læs mereKvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a
Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereSygeplejersker i rehabilitering
Sygeplejersker i rehabilitering Oplæg på KORA temadag d. 4.3.2013 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering og Innovation 1 Slagplan Baggrund + udviklingen i Danmark 4 nyere
Læs mereRehabilitering i Ældre- og Handicapforvaltningen - Fra strategi til praksis
Rehabilitering i Ældre- og Handicapforvaltningen - Fra strategi til praksis Sammensat Overskuelig 12 nye rehabiliteringsforløb i ÆHF Udredning Inklusion og deltagelse i samfundet Mestre eget liv Oplevelse
Læs mereIndledning. Disse borgere har en psykosocial funktionsnedsættelse/handicap
1 Indledning Psykiske vanskeligheder: Psykiske vanskeligheder opstår, når menneskers evner og muligheder for at håndtere deres psykiske sårbarhed ikke er tilstrækkelige til at løse udfordringerne i den
Læs mereKommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret
Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition
Læs meregladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område
gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereEt fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune
Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune Rehabiliteringskonsulent Tina Gamstrup Nørholm KL s Sundhedskonference 2012 Fakta først.. 64.929 indbyggere pr. 1.
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereHverdagsrehabilitering
Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre
Læs mereKvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed
Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...
Læs mere11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.
Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering
Læs mereDet Gode Hverdagsliv. Beretning Plan
Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt
Læs mereHÅNDBOG Rehabilitering - Social og Sundhed
......... Tværfaglig dataindsamling + hverdagsobservationer Tværfaglig vurdering af ressourcer og potentialer...... Myndighed Kontinuerlig proces med udgangspunkt i borgers livssituation Evaluering af
Læs mereSOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal
Læs mereVisitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge
Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,
Læs mereRehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Årskursus for Demenskoordinatorer i Danmark 2018 Jette Thuesen REHPA og Masteruddannelsen i Rehabilitering, Syddansk Universitet Indhold Forståelser
Læs mereFysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom
Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende
Læs mereLængst Muligt i Eget Liv
Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut
Læs mereKvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019
Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med et rehabiliteringsophold...3 Lovgrundlag...3 Hvem kan visiteres til et rehabiliteringsophold i Albertslund
Læs mereHverdagsrehabilitering Døgnrehabilitering
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hverdagsrehabilitering Døgnrehabilitering Servicelovens 83a Alle borgere kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs Visitation Sundhed & Omsorgs
Læs mereEsbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)
Læs mereGenoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.
Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs meregladsaxe.dk Handicappolitik
gladsaxe.dk 2019-2022 Handicappolitik 1 Forord gruppen for Gladsaxes handicappolitik er meget bred. Hvor tilgængelighed og fysiske rammer er afgørende for nogen, har andre behov for støtte og træning gennem
Læs mereBaggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi
1 Indhold Forord... 3 Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi... 4 Rehabiliteringsbegrebet... 6 Funktionsevnebegrebet... 6 Målgruppen for rehabilitering... 6 Samarbejde på tværs af fagligheder
Læs mereIntroduktion til kvalitetsstandarder
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion
Læs mereRudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet
Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler
Læs mereFjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.
Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering Definition Rehabilitering er en målrettet
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86
Kvalitetsstandard og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86 Lovgrundlag og baggrundsmateriale Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner udgivet af Ministeriet
Læs mereICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge
ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereRehabiliteringsforløb og hjemmehjælp
Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp - nye elementer i lovgivningen Social- og sundhedspolitisk konsulent Beate Jarl bj@etf.dk 53 36 49 21 Aktuelle love, vejledninger mv. Bekendtgrelse og vejledning om
Læs mereSpecialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration
Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser Servicedeklaration 1 Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Hvad består den specialiserede indsats af?... 3 Dagtilbud, 85... 3 Midlertidig botilbud,
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor
Læs mereProjektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse
Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse Projektbaggrund... 3 Projektformål... 3 Målgruppen... 4 Succeskriterier... 5 Organisering i projektperioden... 5 Flowdiagram over et hverdagsrehabiliterings
Læs mereFra pleje og omsorg til rehabilitering
Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:
Læs mereStyrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed
Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK HØRINGSUDKAST SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 HØRINGSUDKAST SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 SIDE 26 Indledning Derfor en værdighedspolitik
Læs mereKvalitetsstandard 2014 Træningsområdet
Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus
Læs mereICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike
ICF - modellen 1 Bogstaverne i koderne beskriver hovedområdet b: Body functions, s: body Structure, d: Daily life (aktivitet og deltagelse), e: Environment - omgivelser Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereTræningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering.
Deloitte 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov herfor tilbydes almen
Læs mere