Fra viden til virkelighed
|
|
- Ida Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere
2 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til grund for de præsenterede resultater. Guiden er bygget op om følgende temaer, som KL har udvalgt på baggrund af OECD s The Nature of Learning : 1) Mål for eleverne 2) Elevernes kompetencer 3) Skolen og omverdenen 4) Undervisningens organisering 5) Samarbejde 6) Ledelse og videnarbejde. Hvert tema indledes med en beskrivelse af "den ønskede tilstand dvs. en tilstand, som ifølge forskning fremmer et godt læringsmiljø. Den ønskede tilstand underbygges med et illustrerende citat fra OECD s The Nature of Learning. Dernæst præsenteres resultaterne fra en dansk spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, skoleledere og forvaltninger. Resultaterne fra undersøgelsen blandt lærerne præsenteres først grafisk og dernæst i tekst. Teksten rummer også resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen med skolelederne og med forvaltningerne. Med afsæt i de præsenterede resultater vurderes status i forhold til de ønskede tilstande. Dernæst præsenteres eksempler på dialogspørgsmål på tre niveauer: 1) Skoleleder og lærere/lærerteam 2) Forvaltningen og skoleledere 3) Det politiske niveau. Spørgsmålene er tænkt som inspiration til fremadrettet lokal afklaring og dialog, der kan bruges, når skolens parter mødes. De præsenterede resultater og dialogspørgsmålene kan danne afsæt for fælles drøftelser blandt skolens parter om læringsmiljøer i folkeskolen. Med dette afsæt kan der skabes grobund for nye prioriteringer, indsatser og handlinger.
3 Indledning 3 Der skal mere fokus på elevernes læring. Danmark skal arbejde for en folkeskole, hvor alle elever får et stort fagligt og personlig udbytte af folkeskolen. Det er en helt central udfordring at give ledere og lærere plads til at udvikle og forny skolen og skabe bedre læringsmiljøer til gavn for eleverne. Læringsmiljøer som fremmer udvikling af de kompetencer, der kræves i det 21. århundrede. Læringsmiljøer som giver alle elever mulighed for at lære mest muligt. Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, kræver det blandt andet, at kommuner og skoler kan omsætte viden fra forskning om læring i skolernes praksis. Der er ingen nemme løsninger til at nå målet. Men der er solid international viden om og dokumentation for, hvad der kendetegner gode læringsmiljøer, og hvad der bidrager til deres udvikling. Spørgsmålet er, hvordan denne viden kan omsættes bedst muligt i folkeskolen. Til inspiration for kommunernes arbejde med fortsat at udvikle folkeskolens læringsmiljøer har KL udarbejdet denne dialogguide. Guiden lægger op til dialog mellem lærere, skoleledere, ansatte i forvaltninger med ansvar for folkeskolen og politikere i kommunalbestyrelser om, hvordan arbejdet med læringsmiljøer kan fremmes på den enkelte skole og i den enkelte kommune. Eleverne skal have viden og grundlæggende færdigheder. De skal også kunne anvende og udvikle deres kompetencer. Eleverne skal kunne anvende viden i nye sammenhænge og samarbejde om at skabe ny viden og være innovative og kreative. Forskningen viser blandt andet, at netop derfor bliver skolen nødt til at arbejde med aktiviteter og produktioner. Det er vigtigt, at lærerne understøtter elevernes arbejde med aktiviteter og produkter. Lærerne skal kunne facilitere de læringsforløb, som giver elever innovative og kreative kompetencer. De skal vejlede, give feedback, opmuntre, motivere og følge op på elevernes resultater. Det er bare nogle af de ting, som forskningen peger på, er af afgørende betydning for at skabe gode læringsmiljøer. Inspirationen til dialogguiden er hentet i OECD s The Nature of Learning (2010), som beskriver en række centrale forskningsresultater om læring. KL har med afsæt i The Nature of Learning formuleret et antal ønskede tilstande. Dvs. tilstande, som ifølge forskningen fremmer et godt læringsmiljø. KL har dernæst spurgt lærere, skoleledere og repræsentanter for forvaltninger om tilstanden på disse områder i folkeskolen i dag. Konkret er der gennemført tre spørgeskemaundersøgelser i efteråret I alt har 98 repræsentanter for forvaltningerne deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, 500 skoleledere og lærere. De følgende sider illustrerer status i forhold til de ønskede tilstande. Dialogguiden kan derfor bruges til at finde folkeskolens mange positive historier, så der kan arbejdes videre med disse. Der er også områder, hvor der ifølge undersøgelsen ser ud til at være længere fra viden til virkelighed. Vi håber, at begge typer resultater vil kunne bruges til at reflektere over og handle på at udvikle folkeskolen. KL
4 4 1. Tema: Mål for eleverne Ønsket tilstand Lærerne arbejder med at opstille mål for eleverne og er i dialog med såvel elever som forældre om elevernes faglige niveau og progression. The learning environment operates with clarity of expectations and deploys assessment strategies consistent with these expectations; there is strong emphasis on formative feedback to support learning (OECD, The Nature of Learning). Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne Opstiller du individuelle mål for eleverne? Hvor ofte er du i dialog med de enkelte elever om deres faglige niveau og progression? Som det fremgår ovenfor, opstiller 39 pct. af lærerne individuelle mål for hver enkelt elev. 57 pct. af lærerne opstiller mål for grupper af elever eller for nogle af eleverne, og 4 pct. af lærerne opstiller ikke individuelle mål. Skoleledere og forvaltninger er blevet spurgt om, hvor stor en andel af lærerne der opstiller individuelle mål for eleverne. 50 pct. af respondenterne i forvaltningerne og 74 pct. af skolelederne vurderer, at alle eller størstedelen af lærerne opstiller individuelle mål for eleverne. I forhold til dialogen med eleverne angiver 38 pct. af lærerne, at de dagligt eller ugentligt er i dialog med de enkelte elever om deres faglige niveau og progression. 34 pct. er månedligt i dialog, og 26 pct. kvartalsvist eller sjældnere. 40 pct. af skolelederne og 20 pct. af respondenterne i forvaltningerne vurderer, at lærerne dagligt eller ugentligt er i dialog med de enkelte elever om deres faglige niveau og progression.
5 5 Det betyder Det er et godt udgangspunkt, at knap 40 pct. af lærerne opstiller individuelle mål for hver enkelt elev. Det at opstille mål for den enkelte elev er afgørende for at følge elevernes progression. Derfor er det centralt, at målene udformes, så de tager afsæt i det ønskede udbytte af undervisningen, og at de ikke udformes som aktivitetsmål. Det er endvidere vigtigt, at lærerne arbejder med elevernes læringsmål på en sådan måde, at målene giver mening såvel for de enkelte elever som for lærernes arbejde. Viden om elevernes progression er den eneste måde, hvorpå lærerne kan få viden om, hvorvidt alle elever bliver dygtigere. Det er også vigtigt, at eleverne arbejder ud fra læringsmål, fordi målene bør danne fundament for lærernes dialog med eleverne om det faglige niveau og progression. Det er positivt, at over 70 pct. af lærerne er i dialog med de enkelte elever om deres faglige niveau og progression, enten dagligt, ugentligt eller månedligt. Lærernes løbende dialog med og tætte opfølgning på eleverne skal sikre, at lærerne kontinuerligt har fokus på elevernes faglige og personlige progression. Videre skal dialog og elevinddragelse sikre, at den enkelte elev har opmærksomhed på egne resultater og indsats. Det er samtaler mellem elev og lærer, der får eleverne til at reflektere, erkende og lære. Dialog mellem skoleleder og lærere/lærerteam Hvordan kan ledelsen i højere grad understøtte lærernes samarbejde (team og faglige vejledere) i forhold til opstilling af mål, evaluering og dialog med såvel elever som forældre om elevernes resultater og indsats? Hvordan kan der formuleres tydeligere krav fra skoleledelsen om, at alle lærere og pædagoger skal opstille læringsmål for elevernes udbytte af undervisningen? Hvad skal der til, for at arbejdet med læringsmål i endnu højere grad giver mening for eleverne? Hvordan kan skoleledelsen understøtte anvendelsen af læringsmål som redskab i dialogen med elever og forældre om elevernes faglige resultater og progression? Hvordan følger ledelsen op på elevernes resultater og indsats? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvordan følger forvaltningen konkret op på, om skolelederne stiller tydelige krav til lærernes arbejde med læringsmål? Hvordan kan forvaltningen i højere grad sætte fokus på skolernes arbejde med læringsmål både i forhold til at opstille og evaluere målene samt skabe dialog om elevernes progression? Hvordan kan skolernes arbejde med læringsmål indgå i kommunens rammesætning om inklusion? Hvordan kan kommunen prioritere at understøtte skolernes arbejde med læringsmål (eksempelvis via samarbejdsprojekter på tværs af skoler og/eller kommuner)? Politisk perspektiv Hvordan kan der i højere grad skabes en klar politisk forventning om, at elever og lærere arbejder med læringsmål? Hvordan arbejder man på det politiske niveau for, at alle elever lærer mest muligt, og at der er progression i elevernes læring? Er der politisk fokus på området? Er der kommunale målsætninger om elevernes faglige og personlige progression? Følger kommunen op på målene?
6 6 2. Tema: Elevernes kompetencer Ønsket tilstand Eleverne motiveres og stimuleres til at opnå kompetencer, der modsvarer kravene fra det 21. århundrede (kompetencer i forhold til samarbejde og kreativ anvendelse af tilegnet viden, produktion af ny viden og innovation). Global drivers increasingly bring to the fore what some call 21st century competences. The quantity and quality of learning thus become central, with the accompanying concern that traditional educational approaches are insufficient (OECD, The Nature of Learning). Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne I hvilken grad arbejder du på, at din undervisning giver eleverne lyst til at lære? I hvilken grad arbejder du på, at eleverne lærer at anvende deres viden på nye måder, så de bliver i stand til selv at producere viden? Lærernes besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen viser, at 92 pct. af lærerne svarer, at de i meget høj eller i høj grad arbejder på at levere en undervisning, der giver eleverne lyst til at lære. Skolelederne og respondenterne i forvaltningerne vurderer i mindre grad, at lærerne arbejder på at give eleverne lyst til at lære. 75 pct. af skolelederne og 45 pct. af respondenterne i forvaltningerne vurderer, at lærerne i meget høj eller i høj grad arbejder på at give eleverne lyst til at lære. Hvad angår lærernes arbejde med at lære eleverne at anvende deres viden på nye måder, svarer 61 pct. af lærerne, at de i meget høj eller i høj grad arbejder på, at eleverne lærer at anvende deres viden på nye måder, så eleverne bliver i stand til selv at producere viden (i modsætning til at reproducere viden). 36 pct. af lærerne arbejder i nogen eller i ringe grad på at lære eleverne dette. Denne positive vurdering er mindre udbredt blandt skolelederne og respondenterne i forvaltningerne, hvor ca. 55 pct. angiver, at lærerne i nogen eller i ringe grad arbejder på at lære eleverne at anvende deres viden på nye måder.
7 7 Det betyder Det er positivt, at så mange lærere angiver, at de arbejder på at undervise, så det giver eleverne lyst til at lære. OECD s The Nature of Learning dokumenterer, at den enkelte elev har brug for at blive udfordret i en sådan grad, at eleven bygger oven på sit nuværende faglige niveau og sine nuværende faglige kundskaber. Endvidere er det afgørende, at eleverne ikke oplever alt for høje krav og forventninger, da dette ikke opbygger elevernes selvtillid og dermed ikke giver dem mod på at lære nyt. Her er elevernes motivation afgørende for at lære nyt og tilegne sig de kompetencer, som blandt andet fordres i det 21. århundrede. At eleverne i den danske folkeskole lærer at tænke nyt og anvende deres viden på nye måder er en vigtig forudsætning for, at de lærer at arbejde kreativt, innovativt og producere ny viden. Dialog mellem skoleleder og lærere/lærerteam Hvilken faglig dialog er der i lærerteamene om, hvordan man bedst kan udfordre eleverne ud fra deres nuværende niveau? Hvordan tilrettelægger og organiserer lærerne undervisningen, så den motiverer til kreativ og innovativ problemløsning? Hvordan og på hvilke områder kan skolen flytte sig allermest i retning af at udvikle elevernes kompetencer i forhold til kravene i det 21. århundrede? Hvordan understøtter skoleledelsen lærernes og pædagogernes daglige arbejde med undervisningsdifferentiering, så hver enkelt elev udfordres i en sådan grad, at eleven motiveres bedst muligt? Hvordan kan ledelsen igangsætte og følge op på lærernes tværfaglige samarbejde, så eleverne lærer at anvende deres viden på nye måder? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Da både ledernes og forvaltningernes besvarelser er mindre positive end lærernes besvarelser, kan man overveje, om der er en uoverensstemmelse mellem den måde, lærerne arbejder på, og den måde, ledere og forvaltning vurderer, at lærerne burde arbejde på i forhold til at sikre kompetencer, der modsvarer kravene i det 21. århundrede. Hvordan sikrer kommunen, at skolerne arbejder med at fremme innovation og kreativ læring? Politisk perspektiv Hvordan får politikerne viden om skolernes arbejde og præstationer i forhold til at fremme innovativ og kreativ læring? Hvordan kan man politisk fremme, at skolerne arbejder med, at eleverne udvikler kompetencer til at producere ny viden og være innovative? Har politikerne formuleret mål for elevernes kompetencer?
8 8 3. Tema: Skolen og omverdenen Ønsket tilstand Lærerne gennemfører undervisningsforløb med praktiske og eksperimenterende aktiviteter herunder arbejder lærerne på at skabe virkelighedsnær undervisning, hvor eleverne kommer ud af skolen. Meaningful real-life problems have a key role to play in bolstering the relevance of the learning being undertaken, supporting both engagement and motivation (OECD, The Nature of Learning). Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne Når du gennemfører et undervisningsforløb, hvor ofte arbejder eleverne praktisk med at skabe et fysisk produkt? Når du gennemfører et undervisningsforløb, hvor ofte tager du eleverne med uden for skolen som en del af undervisningen? 25 pct. af lærerne angiver, at eleverne i deres undervisning dagligt eller flere gange om ugen arbejder praktisk med at skabe et fysisk produkt. 44 pct. af lærerne angiver, at eleverne arbejder praktisk med at skabe fysiske produkter et par gange om måneden, og 28 pct. angiver, at eleverne arbejder praktisk med dette et par gange i kvartalet eller sjældnere. Cirka en femtedel af lederne og respondenterne i forvaltningerne vurderer, at eleverne arbejder praktisk med at skabe fysiske produkter dagligt eller flere gange om ugen. Således er ledernes og forvaltningernes besvarelser en anelse mere forbeholdne end lærernes. I forhold til at tage eleverne med uden for skolen angiver 21 pct. af lærerne, at de ugentligt eller et par gange om måneden tager eleverne med uden for skolen som en del af undervisningen. Lidt over 40 pct. angiver, at de tager eleverne med uden for skolen et par gange i kvartalet, og 35 pct. svarer, at dette sker en gang hvert halve år eller sjældnere. Skolelederne og respondenterne i forvaltningerne giver mere positive besvarelser end lærerne. Konkret vurderer 45 pct. af skolelederne, at lærerne ugentligt eller et par gange om måneden tager eleverne med uden for skolen.
9 9 Det betyder Det er vigtigt, at undervisningen veksler mellem teori og praksis. At arbejde praktisk er blandt andet at skabe en virkelighedsnær undervisning, som eleverne kan relatere teori og sig selv til. Dette arbejde kan med fordel udbredes mere, end det er tilfældet i dag. Det kan fx handle om at arbejde med fysiske produkter, hvor eleverne skaber et konkret produkt, som de kan se, høre og/eller røre, og som andre kan have glæde af. Også en eksperimenterende tilgang til elevernes opgaveløsning kan være en god ide, eller det kan handle om at komme uden for skolen og arbejde med at få nye perspektiver på det, der skal læres, både hvad angår natur, kultur, historie osv. Forskningen fremhæver også betydningen af at inddrage temaer fra elevernes hverdag, som de kender til og har interesse i. Men faktisk angiver knap en fjerdel af lærerne i undersøgelsen, at de i ringe grad inddrager eleverne, når de vælger temaer i undervisningen. En højere grad af elevinddragelse ser derfor også ud til at være en mulighed for at gøre undervisningen mere virkelighedsnær for eleverne. Dialog mellem skoleleder og lærere/lærerteam Hvilket samarbejde er der aftalt med personer, institutioner og organisationer i lokalområdet? Hvordan videndeler lærerne om gode praktiske og eksperimenterende tilgange til undervisningsstoffet? Hvordan drøfter, realiserer og følger ledelsen op på, om eleverne har læringsforløb uden for skolen? Og om der arbejdes praktisk med at skabe fysiske produkter til nytte for andre i og uden for skolen? Hvordan drøfter, realiserer og følger ledelsen op på, at eleverne inddrages i undervisningen? Hvad vil på dette område kunne skabe den største forandring på jeres skole i retning af den ønskede tilstand? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvilket samarbejde er der aftalt med personer, institutioner og organisationer i lokalområdet? Hvordan tilstræber forvaltningen at sprede gode erfaringer og eksempler på, hvordan der kan etableres undervisningsforløb uden for skolens omgivelser og i samarbejde med personer, institutioner og organisationer i lokalområdet? Hvordan følger forvaltningen op på, hvordan skolerne inddrager eleverne i undervisningen? Politisk perspektiv Hvordan kan man politisk understøtte de elementer, der er nævnt i ovenstående bokse? Hvilke politiske mål er der for skolernes samspil med omverdenen, fx ungdomsuddannelser, kultur forening- og erhvervsliv?
10 10 4. Tema: Undervisningens organisering Ønsket tilstand Lærerne arbejder med organiseringen af undervisningen i forskellige former for fælles og individuelle forløb. However valuable that self-study and personal discovery may be, learning depends on interaction with others (OECD, The Nature of Learning). Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne Når du planlægger et undervisningsforløb, hvor ofte planlægger du/i fælles aktiviteter, der går på tværs af klasser (inden for samme trin)? Når du planlægger et undervisningsforløb, hvor ofte planlægger du/i fælles aktiviteter, der går på tværs af klassetrin? Spørgeskemaundersøgelsen belyser den strukturelle organisering af undervisningen i forhold til planlægning på tværs af klasser og på tværs af klassetrin. Hvad angår samarbejdet på tværs af klasser (inden for samme klassetrin), angiver knap en fjerdedel af lærerne, at de ugentligt planlægger undervisningsforløb på tværs af klasser. 40 pct. af lærerne planlægger forløb på tværs af klasser et par gange om måneden eller et par gange i kvartalet, og 33 pct. en gang hvert halve år eller sjældnere. Hvad angår lærerenes samarbejde på tværs af klassetrin, er der 23 pct., der vurderer, at de ugentligt eller et par gange om måneden planlægger aktiviteter på tværs af klassetrin. 21. pct. gør dette et par gange i kvartalet, og 53 pct. planlægger forløb på tværs af klassetrin en gang hvert halve år eller sjældnere. Som det fremgår af resultaterne, planlægger lærerne oftere forløb på tværs af klasser end på tværs af klassetrin. Dog er der i begge tilfælde en relativt stor gruppe af lærere (hhv. 11 og 12 pct.), der aldrig planlægger tværgående aktiviteter. Ledernes og forvaltningernes besvarelser understøtter lærernes. De vurderer dog, at samarbejdet sker hyppigere. Cirka 50 pct. angiver, at samarbejdet på tværs af klasser finder sted ugentligt eller et par gange om måneden (mod 38 pct. af lærerne).
11 11 Det betyder Det er et krav til fremtidens folkeskole, at undervisningen organiseres forskelligt i løbet af skoledagen, så eleverne kan arbejde individuelt og i større eller mindre faglige fællesskaber også på tværs af klassetrin. Formålet er at skabe variation i læringsaktiviteterne for at motivere eleverne og for at tilrettelægge en undervisning, der tager højde for, at eleverne motiveres og lærer forskelligt. I forlængelse af temaet om at fastlægge mål for eleverne (Tema 1) er det i forbindelse med organiseringen af undervisningen vigtigt, at lærerne tager højde for og følger op på fastsatte læringsmål og det specifikke udbytte, som hver enkelt elev skal have af de respektive undervisningsforløb. Forskningen peger også på, at undervisningen med fordel kan indeholde variation mellem elevernes selvstændige arbejde og arbejdet i fællesskaber. Når eleverne arbejder i fællesskaber, kan de hjælpe hinanden fagligt, vurdere egne og andres produkter og indsats, få og give feedback. Kort sagt kan de lære af hinanden, fordi læring afhænger af interaktionen med andre. Det er også en af lærernes opgaver at sikre et sådant indhold og en sådan variation i undervisningen. Dialog mellem skoleleder og lærere/lærerteam Hvordan er sammenhængen mellem elevernes læringsmål og organiseringen af deres læring? Hvordan kan ledelsen i højere grad opfordre lærerne til at skabe variation i undervisningen mellem elevernes selvstændige arbejde og arbejdet i elevfællesskaber? Hvordan drøfter, realiserer og følger ledelsen op på lærernes refleksion over, hvordan de i undervisningen vægter elevernes selvstændige arbejde og arbejdet i elevfællesskaber? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvordan drøfter, realiserer og følger forvaltningen op på, at skolerne organiserer læring ud fra elevernes læringsmål? Hvordan har kommunen fokus på at understøtte projekter, der kan udbrede viden om gode eksempler på forskellige tilgange til såvel elevernes selvstændige arbejde som arbejdet i fællesskaber (hold og grupper)? Politisk perspektiv Hvad er den politiske forventning til, i hvilket omfang og på hvilke måder der på skolerne arbejdes med andre faglige fællesskaber end klassen? Er der en politisk forventning til indholdet i lærer- og pædagogsamarbejdet (fx i forhold til teamsamarbejdet og samarbejdet med faglige vejledere)?
12 12 5. Tema: Samarbejde Ønsket tilstand Lærerne reflekterer over, afprøver og forbedrer deres arbejde sammen med kolleger og ledere. When teachers work together to explore concrete connections between practice and outcomes they create a setting in which discussion and reflection on data results in new understanding and motivation for change (OECD, The Nature of Learning). Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne Lærerne samarbejder om at evaluere et fælles undervisningsforløb sammen. Lærerne samarbejder om at give feedback på hinandens undervisning. Lærerne er blevet spurgt om, i hvilket omfang deres samarbejde med kollegerne indeholder forskellige elementer, herunder om lærerne samarbejder om at evaluere fælles undervisningsforløb og om at give feedback på hinandens undervisning. 47 pct. af lærerne svarer, at de enten ugentligt eller månedligt evaluerer fælles undervisningsforløb sammen. 22 pct. gør det kvartalsvis, og 30 pct. evaluerer fælles undervisningsforløb halvårligt eller sjældnere. Forvaltningen vurderer, at 11 pct. af lærerne evaluerer fælles undervisningsforløb halvårligt eller sjældnere. Lederne vurderer, at det er 12 pct. Således er forvaltningernes og ledernes besvarelser markant mere positive end lærernes på dette område. Videre angiver 29 pct. af lærerne, at de ugentligt eller månedligt giver feedback på hinandens undervisning. 10 pct. gør det kvartalsvis, og knap 60 pct. giver feedback halvårligt eller sjældnere. Forvaltningerne vurderer, at 34 pct. af lærerne giver hinanden feedback på undervisningen halvårligt eller sjældnere. Lederne vurderer, at det er 44 pct. Igen er forvaltningernes og ledernes besvarelser således mere positive end lærernes.
13 13 Det betyder Lærerne udgør fundamentet for en god skole og det er et godt fundament. Men det kan blive endnu stærkere, hvis lærerne i højere grad systematisk gør brug af hinanden i deres faglige udvikling. Det fremgår af ovenstående resultater, at 30 pct. af lærerne evaluerer fælles undervisningsforløb halvårligt eller sjældnere, og at knap 60 pct. af lærerne samarbejder om at give feedback på hinandens undervisning halvårligt eller sjældnere. Baseret på resultaterne synes det centralt for skolerne at arbejde med at skabe en evaluerings- og refleksionskultur, hvor lærerne i højere grad gør brug af hinanden til at reflektere over, afprøve og forbedre undervisningen. En forudsætning herfor er, at lærerne tilegner sig viden om, hvordan samarbejdet på skolen kan udmøntes bedst muligt i praksis. Ud over lærernes samarbejde med hinanden er det videre centralt, at lærerne samarbejder med parter uden for skolen. Fx kan faglige netværk på tværs af skoler give lærerne fornyet viden og sparringsmuligheder, der rækker ud over den enkelte skoles faglige viden og kultur. Der er mange interessante samarbejdsparter for skolerne og for de enkelte lærere, som kan understøtte lærernes arbejde. Derfor må der lokalt tages stilling til, hvordan et samarbejde med fx foreninger, ungdomsuddannelser, sundhedsplejersker, PPR, familieafdelinger eller andre giver mening. Denne type samarbejde kan samtidig være med til at bygge bro mellem teori og praksis. Dialog mellem skoleleder og lærere/lærerteam Hvordan kan lærernes teamsamarbejde i højere grad komme til at danne rammen om et fagligt samarbejde, hvor lærerne evaluerer undervisningsforløb og giver hinanden feedback på undervisningen? Hvordan kan skolen videreudvikle evalueringskulturen og herunder tage stilling til, hvordan lærerne kan evaluere og reflektere sammen? Hvad kan skolen og den enkelte lærer gøre for i højere grad at kvalificere undervisningen og elevernes læring ved at samarbejde med andre/nye parter, der ikke er del af den eksisterende praksis? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvordan understøtter forvaltningen skoleledelsernes arbejde med at sætte rammer for en evalueringskultur, der beskriver, hvordan lærerne kan evaluere sammen? Hvordan følger forvaltningen op på skolernes arbejde med at udvikle en evalueringskultur herunder indholdet i kulturen? Hvad gør kommunen for at understøtte lærersamarbejde på tværs af skolerne i forhold til at kvalificere og udvikle lærernes undervisning? Hvilke forventninger har forvaltningen til skolernes samarbejde med eksterne samarbejdsparter (foreninger, ungdomsuddannelser, sundhedsplejersker, PPR, familieafdelinger, andre)? Politisk perspektiv Hvordan drøfter, realiserer og følger politikerne op på skolernes arbejde med at udvikle en evalueringskultur? Hvordan er det politiske fokus på, at skolerne samarbejder med interne og eksterne parter (foreninger, ungdomsuddannelser, sundhedsplejersker, PPR, familieafdelinger)?
14 14 6. Tema: Ledelse og videnarbejde Ønsket tilstand Lærerne får ny viden udefra og anvender den i praksis i deres daglige arbejde med eleverne. The development calls for harnessing knowledge about learning and applying it more systematically to education (OECD, The Nature of Learning). Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne Lærerne får ny viden til at udvikle praksis gennem forskning. Lærerne får ny viden til at udvikle praksis gennem fagteamet. Lærerne er blevet spurgt om, i hvilken grad de får ny viden til at udvikle praksis fra forskellige kilder, herunder fra forskning og gennem fagteamet. 10 pct. af lærerne svarer, at de i meget høj eller i høj grad får viden fra forskning. Knap 30 pct. mener, at de får det i nogen grad, og 54 pct. svarer, at de i ringe grad eller aldrig får ny viden fra forskning. Dermed er der en betydelig andel af lærerne, der ikke henter viden fra forskningen. Forvaltningernes og skoleledernes svar understøtter dette. 44 pct. af lærerne svarer, at de i meget høj eller i høj grad får ny viden fra fagteamet. Knap 40 pct. angiver, at det sker i nogen grad, og 16 pct. vurderer i ringe grad eller aldrig, at de får ny viden til at udvikle praksis gennem fagteamet. Således vurderer langt størstedelen af lærerne, at de henter inspiration til at udvikle praksis i deres fagteam om end 16 pct. vurderer, at det sker i ringe omfang. Ingen blandt respondenterne i forvaltningerne og 5 pct. af skolelederne vurderer, at lærerne i ringe grad eller aldrig får ny viden til at udvikle praksis gennem fagteamet. Således er der flere lærere end ledere og respondenter i forvaltningerne, som vurderer, at de ikke får ny faglig viden til udvikling af praksis gennem deres teamsamarbejde.
15 15 Det betyder Resultaterne peger på, at der er et potentiale på skolerne for i endnu højere grad at inddrage viden fra forskning i praksis. Derfor er det nødvendigt med et øget fokus på dette i folkeskolen. Det er centralt for udviklingen i folkeskolen, at viden bidrager til at kvalificere den pædagogiske debat på skolerne. For blot at nævne et par eksempler kan forskningen inspirere til at afprøve nye undervisningsformer og til at udvikle læringsmiljøerne. Dette er centralt i forhold til skolernes arbejde med at lære alle elever mest muligt. Resultaterne viser, at lærerne typisk henter ny viden i deres fagteam og mere generelt gennem kollegerne. Det er positivt, at mange lærere får ny viden gennem fagteamet. Dog er der en relativ stor andel af lærerne, for hvem fagteamet ikke bidrager med ny viden. Dermed er der fortsat et potentiale i at udvikle fagteamets rolle som kilde til ny viden og mere generelt som bærer af skolens refleksionskultur og faglig sparring mellem lærerne. Set i relation hertil kan også skolens ledelse fremme arbejdet med systematisk at trække viden ind fra forskningen. Dette kan være et element i skoleledernes pædagogiske og strategiske ledelse. Dialog mellem skoleleder og lærere/lærerteam Hvordan og hvornår anvender lærere og pædagoger viden fra forskning til at udvikle praksis? Hvordan kan der på skolerne skabes en faglig dialog i de pædagogiske team om, hvordan man bedst kan realisere, at ny viden anvendes til udvikling af praksis? Hvordan drøfter, realiserer og følger ledelsen op på, om lærerne søger ny forskningsbaseret viden? Hvordan kan fagteamet i højere grad komme til at fungere som videnbase, hvor alle lærere kan hente ny viden til at udvikle praksis? Dialog mellem forvaltning og skoleledere Hvilke initiativer har forvaltningen igangsat for at undersøge og følge op på, hvordan og i hvilket omfang skolerne arbejder med forskningsbaseret viden? Hvordan henter kommunen ny viden fra forskningen på skoleområdet og hvordan stilles denne viden til rådighed for skolerne? Hvordan understøtter kommunen helt generelt formidling af relevant forskningsbaseret viden til skolerne, fx i form af efteruddannelsesforløb på skolerne/udviklingsprojekter i praksis med inddragelse af viden fra forskning eller lignende? Hvad kan kommunen gøre for at etablere samarbejdsprojekter med professionshøjskoler, universiteter eller andre om at få viden om, hvad der virker i praksis? Politisk perspektiv Hvilket politisk fokus er der på, at skolerne inddrager den nyeste forskningsbaserede viden? Hvilken politisk forventning er der til, at skolerne anvender forskning, og til at viden inddrages i forhold til at udvikle undervisning og læring? Er der en politisk forventning til, at efteruddannelse foregår gennem udviklingsprojekter på skolerne, som tager udgangspunkt i viden fra forskning?
16 KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk 1. udgave, maj 2013 Udgivet af KL, 2013 Center for Børn og Uddannelse Forfatter: Rambøll Management Consulting A/S Rambøll har forestået dataindsamlingen til brug i publikationen og har formidlet KL s fortolkninger og konklusioner på baggrund af data. Produktion: Kommuneforlaget A/S Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S Foto: Claus Ørsted Produktionsnr
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereKL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereFanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed
Indhold Indledning... 1 Læsevejledning... 2 Vision... 3 Diagram- skolepolitiske målsætninger... 4 Baggrund... 5 Evalueringsprocedure... 15 Organisation med tilhørende ansvarsområder... 16 Indledning Dette
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereHvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereFælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis
Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse
Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse forslag til et samarbejdsprojekt mellem kommuner og Professionshøjskolen Metropol Inklusion er en stor udfordring i folkeskolen,
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereLedelse, støtte og implementering af udeskole
Ledelse, støtte og implementering af udeskole Boks start Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC (2017) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Boks slut I de kommende
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide
PARTNERSKAB om Folkeskolen STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide Indhold STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide...3 Formål...3 Fremadrettet anvendelse...3 Valg
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan
Praktikskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mere