Udfordrende elever i skolen
|
|
- Poul Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udfordrende elever i skolen Vejle den 11. september 2013 kl Præsentation Nærvær, kontakt og anerkendende relationer Pause Skyggesider i relationer Frokost Den følelsesmæssige udvikling Pause Forsvarsstrategier Afslutning dobbeltcirkel
2 Udfordrende elever del 2 Vejle den 23. oktober 2013 kl Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? KRAP Pause Iltningsretning og PUMA Frokost Spejling som pædagogisk redskab i skolen Pause Spejlingsdialoger i praksis Afslutning
3 Mål At I har fået et mere nuanceret syn på de udfordrende elever, deres forudsætninger for adfærd og deres forsvarsstrategier/selvbeskyttelsesstrategier At I har fået en større forståelse for, hvordan jeres selvindsigt og kontakt indadtil har betydning for jeres evne til at skabe anerkendende relationer At I har fået konkrete handlemuligheder i samspillet med de udfordrende elever
4 Nyere stressforskning har vist, at det at have kontakt med de helt basale funktioner, kroppen, åndedrættet og hjertet og at være bevidst opmærksom på disse funktioner har en gavnlig indvirkning på bl.a. stressniveauet og koncentrationsevnen. Zachariae, 2004
5 Hvorfor praktisere mindfulness i skolen? eleverne bliver bedre til at fokusere og fastholde opmærksomheden, bedre til at slappe af og træffe hensigtsmæssige beslutninger i konflikter, mindre nervøse under tests. eleverne bliver bedre til at viljestyre deres opmærksomhed, som er grundlaget for at kunne lære. bevidsthed om at tanker og følelser kun er repræsentationer af virkeligheden og ikke sandheder lærer ikke at smelte sammen med sine tanker og følelser og være i sine følelsers vold fra auto-pilot og refleksreaktioner til mere bevidste valg velvære, forankring og indre ro mere medfølelse for sig selv og andre styrker klassens oplevelse af fællesskab og samhørighed
6 At være i stand til at skabe anerkendende relationer til alle børn indebærer, at vi løbende arbejder med vores egen selverkendelse og er optaget af, hvordan vi bidrager til samspillet med andre mennesker.
7 Anerkendelse skaber kontakt mellem barnet og den voksne og styrker relationen. At rumme og spejle barnets bagvedliggende og svære følelser styrker barnets selvfølelse og selvforståelse. At hjælpe barnet til at komme i kontakt med sine følelser og få forståelse for sine reaktionsmønstre, giver barnet mulighed for at håndtere følelserne og ændre sin måde at reagere på.
8 at møde børnene anerkendende er ikke det samme som laissez-faire pædagogik. man kan godt være anerkendende og sætte tydelige grænser på samme tid. anerkendelse er ikke noget man har, men noget man er.
9 Kunsten at sige nej ligger i, at et nej skal markere den professionelles grænse uden at definere, nedgøre eller ydmyge eleven. Det kræver kontakt og nærvær med sig selv at sætte grænser uden at nedgøre. Det kan sagtens være barnet reagerer med stærke følelser, når grænsen sættes, og så handler det om at rumme og anerkende følelserne og om nødvendigt samtidig sætte grænser for barnets adfærd.
10 Anerkendelse er i relationen at fastholde den anden som autoritet i forhold til personens egne oplevelser, værdier og følelser -også selvom de overhovedet ikke ligner ens egne.
11
12
13 De fire bevidsthedstilstande viser, hvordan vi kan betragte en handling, følelse eller motivation, alt afhængig hvilken af parterne som kender den. Det åbne jeg Er det som refererer til dig selv, din adfærd, følelser som du erkender og er villig til at dele med andre. I forholdet til andre mennesker kan vi være åbne, meddelsomme og ligefremme. Vi er ærlige og det er klart for begge parter hvad vi vil og hvad hensigten er. Vores åbne jeg er opmærksom og villig til at inddrage andre mennesker i vores hensigter. Det skjulte jeg Er det som refererer til noget som vedrører dig selv, som du er den eneste der kender til. Det er af privat karakter, ingen omkring dig ved hvad der foregår. Det skjulte jeg er det vi er bevidste om, men ikke ønsker at dele med andre omkring os. Som en reaktion på forskellige oplevelser i barndommen, har de fleste af os lært at holde vores fantasier, følelser og ideer for os selv. Det blinde jeg Er det som refererer til noget vi ikke selv er klar over, men som er synligt for omverden og som viser sig igennem vores adfærd. Det kan eksempelvis være måden man taler på med et bestemt stemmeleje, forskellige ansigtsudtryk, en speciel kropspositur. Som vi ikke selv er bevidste om. Vores adfærd kan nemt have indvirkning på, hvordan andre mennesker opfatter en. Det har derfor indflydelse på hvordan andre mennesker vælger at omgås en. Disse adfærdsmønstrer er som oftest, noget vi har tillagt os. Eksempelvis kopieret fra andre mennesker som har haft en vis indflydelse i ens liv, vores kopiering af andre mennesker er ubevidst od fordi den oftest foregår tidligt i vores liv, er vi ikke i stand til at se dem senere. Derfor udgør de vores blinde jeg. Det ukendte jeg Er det som referer til det i os, som ingen kender til, ikke engang en selv. Ingen ved hvad der sker. Det ukendte jeg er mere gådefuldt end det skjulte jeg og det blinde jeg. som oftest stikker vores hensigter dybt og ikke engang os selv, ved hvad der sker. Som oftest oplever man disse dele af en selv, forklædt i drømme eller som en del af angst eller tvangstanker. Sådanne handlinger, motiver og følelser forbliver uklare og tågede for os, så længe man ikke lader det komme til overfladen.c
14 Hvad er skyggesider? skyggesider er de sider hos os selv, som vi ikke kan acceptere sider, som vi har gemt godt af vejen i det ubevidste, og som vi på ingen måder vil identificere os med. sider, som vi fordømmer, tager afstand fra, afskyr. sider, vi ikke kan rumme som værende en del af os selv, og som vi projicerer over i andre.
15 Vores skyggesider er med til at skabe vores relationer og den måde, vi møder vores elever, kolleger, forældre på. Hvis vi vil forandre vores relationer, må vi starte med at kigge i vores egen skyggeboks Jo mere vi fordømmer os selv eller andre, jo mere har vi gemt i vores skyggeboks I det øjeblik, vi erkender og accepterer de sider, som trigger os hos andre, i os selv, frigives en masse energi i relationen, og relationen vil på magisk vis forandre sig.
16 Det du bekæmper består. Det du ser på forsvinder Citat: Lone Lund Jørgensen
17 det er i etiketten skyggen skal findes og ikke i den bestemte adfærd. erkendelse er ikke det samme som accept alle vores skyggesider dækker over en positiv kvalitet, som vi har lukket ned for i forsøget på at udvikle det modsatte
18 Kun med hjertet kan man rigtigt se Citat: Den lille prins Hjernen kan ikke finde de gaver, der er åbenlyse for hjertet Citat: Lone L. Jørgensen
19 De 3 faser i skyggearbejdet Identifikation Erkendelse Accept
20 Identifikation: Hvilke karaktertræk kan irritere dig voldsomt ved en elev? Skriv konkret, hvad der irriterer dig og vælg derefter, hvad der irriterer dig allermest eller hvad du nødigt selv vil opfattes som. Vælg den side, du synes ligger længst fra den du er. Jo større modstand, jo vigtigere er det af få kigget på. Erkendelse: Spørg nu dig selv i hvilke situationer du kan være på den pågældende måde. Brug sætninger som disse, her med karaktertrækket egoisme: jeg er egoistisk, når jeg bruger min fridag på mig selv i stedet for mine børn, jeg er egoistisk, når jeg beder mine børn om at gå ind på deres værelser og lege jeg er egoistisk, når jeg køber tøj til mig selv jeg er egoistisk, når jeg går i byen med min veninde fredag aften i stedet for at være sammen med familien osv Skriv mindst om 4-6 situationer med den pågældende side, du har valgt Accept: fokuser opmærksomheden på dit hjerte og spørg: Hvad har jeg positivt fået ud af at være i den konkrete situation? Hvad har det givet mig? Skriv gaven ud for hver enkelt situation. F.eks: Jeg er egoistisk,når jeg sender mine børn ind på værelset og lege. Gaven: Jeg får fred, når jeg er træt og har brug for ro. Jeg får sat grænser. Børnene lærer at lege selv. Lad svaret komme fra dit hjerte. Hav tålmodighed og lyt efter svaret. Forsøg ikke at regne det ud. Når du har udfyldt hele listen, så spørg dig selv om du virkelig kan acceptere denne side hos dig selv. Ellers må du dybere ind i hjertet og gentage processen indtil du kan mærke ægte accept i din krop. Skyggeprocessen er taget fra bogen: Bliv ven med dine skyggesider af Lone L. Jørgensen
21 Inklusion af udfordrende elever Ændret perspektiv: - fra at eleven er et problem, til at eleven er i problemer Diagnosticering og analyser er ok: - når de bruges til at lave fremadrettede indsatser og/eller strategier. På den måde kan vi samarbejde med eleverne med de forudsætninger, de har Kognitive-, motoriske- og følelsesmæssige umodenheder giver vanskeligheder i skolen/sfo
22 Den gode lærer Underviseren november 2009 og Asterisk nr. 41 juni-juli 2008 Didaktiske kompetence Den afdækkende og analytiske kompetence Ledelseskompetence Relationskompetence
23 Thomas Nordahl/John Hattie: - Der er evidens for, at de tre kompetencer har størst indflydelse på inklusion Model for kompetenceudvikling Relationskompetence Socialkonstruktivistisk læringsforståelse - Læring foregår i dynamiske fællesskaber - Forskel på tilblivelse og tilegnelse - Vidensproduktion fremfor reproduktion - Den lærende praktiker Forhold til viden - Den traditionsbårne: vi gør som vi altid har gjort - Vidensforbrugeren: Vi gør det, andre kan vise virker - Vidensproducenten: Vi udvikler ny viden til os selv og andre Refleksion Pr - Den reflekterende praktiker - Refleksion-i-handling (reflekterende samtale med situationen) Ledelseskompetence Praksis Didaktisk kompetence Steen Larsen: Forudsætninger for læring: - Den lærende er aktiv og engageret - Det nye skal kunne kobles på forforståelsen - Det nye skal tage afsæt i noget, man mestrer Forfine Bente Jensen: Præstation (det udfoldede) Kompetence (den udviklede evne) Potentiale (det bagvedliggende)
24 Den følelsesmæssige udvikling iflg. neuroaffektiv udviklingspsykologi Alle mennesker har potentiale til at skabe følelsesmæssige forbindelser og relationer Den psykiske struktur udvikler sig i vekselvirkning mellem nervesystem og omsorgspersoner Selvregulering kommer af hensigtsmæssig følelsesmæssig interaktion
25 Hjernens niveauer Den neomammale hjerne Beskytter jeg`et Tænke Skyld (ord) Skam Fortrængning Forskydning Intellektualisering Den Paleomammale hjerne. Beskytter relationer Føle Sort/hvid Blander selv og andre sammen Splitting Projektiv identifikation Introjektion Benægtelse Idyllisering Primitiv projektion (andres skyld) Reptilhjernen. Beskytter overlevelse Sanse Tilknytningsmodus Kamp/flugt Freeze Note: Susan Hart
26 Hvordan kan vi i pædagogiske sammenhæng hjælpe følelsesmæssige umodne elever? Hvordan udvikler elever evnen til at mærke egne følelser? Arousalregulering (berolige, opmuntre, udtryk for vågenhed, parathed ) Affektafstemning (at sætte sig ind i den følelse, der ligger til grund for barnets adfærd) Mentalisering (omtanke, evne til at se os selv udefra og andre indefra, prøve at forstå andre, hvorfor andre tænker og føler som de gør )
27 Fra ekstern regulering til selvorganisering Gentagne interaktioner med omsorgspersoner, der er i stand til at reflektere, rumme, lindre og give ro, styrker barnet evnerne til at tolerere negative oplevelser og øge deres tillid til at søge støtte udefra Vigtigt: Når et menneske bliver stresset, bliver bange, bliver presset, er træt osv. vil reaktioner og forsvar komme fra et mere primitivt stadie
28 Den voksne Det indre styrede barn Det ydre styrede barn
29 Forforståelse Traditioner Kultur Familieliv Interesser Moral Værdier Det indre styrede barn Den voksne styrede
30 Det ydre Den styrede voksne barn Andre/anderledes traditioner Hygiejne Reaktions mønstre Vrede Voldsom Støjende Kuglestøber/medløber Værdier Moral
31 Afgrænsning og det asymmetriske forhold At afgrænse og være den styrende i det asymmetriske forhold skal ikke forveksles med rigtigt eller forkert eller hvem, der har ret eller ikke ret Afgrænsning er at kunne bevare den harmoniske sindstilstand og hjælpe barnet/eleven tilbage til den harmoniske tilstand Det asymmetriske forhold som i starten er af primært følelsesmæssig art erstattes senere af selvrefleksion Det asymmetriske forhold skal betragtes som et støttende og beskyttende stillads omkring eleven Strukturen omkring elever skal betragtes som det stillads, de kravler i, ikke det bur de spærres inde i vis: I don`t like you mummy
32 Afgrænsning Positiv/negativ Grænseafprøvning er en naturlig proces, og en vigtig dimension, når man udvikler sig Vi vil gerne have eleverne ind, men de mærker kun den negative afgrænsning Her er de elever vi kalder ind Når de afprøver grænser
33 Positiv afgrænsning Elever prøver af, om de kan få lidt mere eller gå lidt længere, være lidt frækkere... Spejle deres følelser Sætte tydelige grænser Følge op på det vi siger Begrunde vores argumenter Gøre konteksten tydelig eks. Vi er i skole nu Vedligeholdelse og proaktiv
34 Negativ afgrænsning Elever prøver af, om de kan få lidt mere eller gå lidt længere, være lidt frækkere... Straf Fordomme Vrede/konflikter taber - vinder Reaktiv Opretholdende faktorer Adfærd og personlighed smelter sammen
35 Relationel selvvurderingscirkel Mig og mine elever Farezonen Risikozonen Sikkerhedszonen Mig selv s Ide Anne Linder
36 Hvordan kan vi så komme videre? 1) Vise positive følelser- vis, du er glad for barnet 2) Juster dig efter barnet og følg dets udspil 3) Tal med barnet om ting, det er optaget af, og prøv at få følelserne med i samtalen 4) Giv ros og anerkendelse for det, barnet selv er i stand til at klare 5) Hjælp barnet med at rette opmærksomheden et sted hen, sådan I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne 6) Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive det, I oplever sammen med barnet 7) Uddyb og giv forklaring, når du oplever noget sammen med barnet 8) Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det, på en positiv måde ved at lede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen (Note ICDP Krap side 28)
37
38 Bliv ven med dine skyggesider-og skab fredfyldte relationer af Lone Lund Jørgensen Fra interaktion til relation af Susan Hart og Rikke Schwartz Betydningen af samhørighed. Om neuroaffektiv udviklingspsykologi af Susan Hart Anerkendende arbejde i skoler. At skabe fælles trivsel E. Macadam og P. Lang. Relationsorienteret klasseledelse en praktisk håndbog I. Bergkastet, L. Dahl og A. Hansen. Dafolo. Skolen som vitaliseringsmiljø- for dannelse og fællesskab: J. Tønnesvang KRAP L.. Metner og P. Storgård. Dafolo PUMA Rene Kristensen Det eksplosive barn af Ross W. Greene Fortabt i skolen af Ross W. Greene Anerkendende pædagogik af Bente Lynge Anerkendelse i børnehøjde af Berit Hertz og Frank Iversen Mere anerkendelse i børnehøjde af Berit Hertz og Frank Iversen Miljøterapi med børn af Lars Rasborg Sunde børns problemer af Lars Rasborg Nærvær i pædagogisk praksis. Mindfulness i skole og daginstitution, Akademisk forlag Mindfulness i Pædagogikken af Nikolaj Flor Rotne, Hans Reitzels Forla
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mereInklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00
Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereRelationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.
Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereForældre Loungen Maj 2015
Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereNussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere
Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereNFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK
30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereSkovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk
Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale
Læs mere8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.
8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereFokus på det der virker
Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereMindfulness i pædagogikken
Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereTemadag for kliniske undervisere
Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereResumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereHvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?
FYRAFTENSMØDE RINGKØBING - SKJERN Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? Psykolog Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf. 21760988 RELATIONEN ER GRUNDSTENEN
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereFAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE
FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet
Læs mereGuide til mindfulness
Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04
Læs mereKroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.
Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor
Læs mereUdgivet af Susan Schvartz Larsen
Udgivet af Susan Schvartz Larsen Kære læser Først en lille introduktion til, hvordan du kan bruge Dagenes tekster. Dine tanker styrer alt i dig det er den helt korte version. Den lange kan du få på et
Læs mereFølelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.
Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs merePædagogisk Superstjerne Program
Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet
Læs mereHvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?
Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereICDP I Kristrup Vuggestue
ICDP I I vuggestuen arbejder vi ud fra en anerkendende relations og ressource orienteret pædagogik. Vi er inspireret af ICDP metoden, som står for International Childhood Development Programmes. Metoden
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereDe såkaldt udfordrende og udfordrede unge -hvordan håndterer vi dem?
Kursusprogram De såkaldt udfordrende og udfordrede unge -hvordan håndterer vi dem? Brogaarden, Strib 22. 24. oktober og 3. 5. december 2018 samt opsamlingsdag den 11. marts 2019 Dette kursus handler om
Læs merePædagogisk Superstjerne Program
Pædagogisk Superstjerne Program Mangler du tid og overskud? Vil du styrke din indre ro, din smittende glæde og dit overblik? Ønsker du at skabe en bedre fremtid ud af et nu, der er godt nok i sig selv?
Læs mereAUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske
AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereMENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER
1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereHvorfor er det så svært for barnet? Hvis man
Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.
Læs mereI dag. Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring 28/02/2015
Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring Pædagogisk dag - Smørblomsten Lørdag den 28. februar 2015 Kobæk Strand I dag En dag med oplæg, dialoger og gruppearbejde om rela4onskompetence
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereLUF 2012 Rummer skolen sk alle børn?
LUF 2012 Rummer skolen alle børn? Rummer skolen alle børn? Hvilke erfaringer har I med, at et barn flytter til jeres skole, kl ikke på grund af ændret tbolig, men fordi barnet ikke trivedesog hvor barnet
Læs merePsykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!
Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs meremindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereSUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET
Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Fælles Pædagogisk Grundlag På dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har vi det seneste år arbejdet på at udvikle den pædagogiske indsats,
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mereEn vej til at reagere proaktivt
En vej til at reagere proaktivt Vi er født proaktive, men gennem vores opvækst, præges vi og der er en risiko for at vi bliver reaktive gennem årene. At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereLærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt
Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske virkelighed 2. udgave Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Jens Berthelsen, Per Schultz Jørgensen og Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereOmsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn
Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver
Læs mereEn kur mod sygefravær
En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereICDP og Mentalisering
Relationsbaseret behandlingsarbejde- ICDP og Mentalisering Stina Nani, aut. psykolog v/familiecenter Kalvehave & Anne Linder, aut. psykolog og centerchef for Dansk center for ICDP Nikolaj Hvad er mentalisering?
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs merePERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30
PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30 De første spæde skridt Introduktion 2 Titel på præsentation DAGENS PROGRAM 08:30
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mere