Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016
|
|
- Gudrun Skov
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund af samtaler med prøveafviklende lærere på to skoler på Fyn samt fra observationer under prøveforløb medio. juni Lærernes udfordring Tid til forberedelse. Perioden fra 1. april og frem mod prøven har medført en større arbejdsbelastning i forberedelse og gennemførsel af undervisningen for lærerne, sammenlignet med undervisning resten af året. Arbejdsopgaven med elevvejledning er mere omfangsrig sammenlignet med forberedelsen af den almindelige undervisning. Det er en stor ny og anderledes arbejdsopgave at samle/tilknytte/organisere opgivelserne til fællesfaglige emner. Lærerne anbefaler, at dette bliver gjort i forbindelse med forberedelsen af de enkelte fællesfaglige emner. Lærernes fortæller, at de oplever begrænsninger i egen faglighed i forhold til at kunne vejlede eleverne i forhold til den brede vifte af områder, som kan være grundlag for elevernes undren. Dette fordrer, at lærerne får tilstrækkelig forberedelsestid, alternativt støttende lærerressourcer. Tekniske forhold ved prøven For at sikre den faglige bredde ved prøven, er det vigtigt, at eleverne trækker de enkelte områder uden tilbagelægning samt, at eleverne har mulighed for at trække mellem mindst 4 forskellige områder. Det er nødvendigt med en diskussion og beslutning til vurderingskriterierne om, i hvilken grad konkret faglig viden og færdigheder skal vægtes ved denne prøve, når faglig viden og færdigheder i princippet er blevet testet ved udtræksprøven. I den fællesfaglige prøve testes naturfaglige kompetencer i form af elevens vilje og evne til at bringe viden og færdigheder i spil i andre sammenhænge sammenlignet med dem, der er blevet undervist i. Kan denne problemstilling sammenlignes med prøverne i faget matematik, hvor det at teste elevens færdigheder ud i talbehandling ved den mundtlige prøve ikke giver mening, da dette allerede er testet ved færdighedsprøven? Ex. som jeg lige husker fra velplanlagte elevpræsentationer: Er det smeltende is fra nord eller sydpolen, der giver anledning til ændret havniveau? Skal der mere end én ledning i et multimeter? Usikker brug af begreberne strøm, spænding samt elektrisk energi og effekt. Hvor hurtigt udvikles en algekultur? Tager det minutter, timer eller dage? Karakteristiske istidslandskaber i lokalområdet.
2 Styrker og opmærksomhedsfelter i elevernes udbytte ved disse gennemførte prøveforløb Styrker: Eleverne har præsenteret deres problemstillinger med brug af et mere klart sprog og med mere korrekt brug af faglige begreber sammenlignet med F/K-prøven. Elevernes præstationer er blevet perspektiveret bredere og mere kvalificeret i forhold til samfundsmæssige forhold sammenlignet med den traditionelle prøve i F/K. Jeg har set elever, der generelt er bedre forberedt sammenlignet med tidligere. Alle eleverne har haft en mere eller mindre formuleret strategi for forløbet af prøven. Jeg har set elever, der var stolte over at vise og fortælle om, hvad de har arbejdet med. Den æstetiske dimension ved elevernes arbejde er en andet sammenlignet med tidligere. Det har været tydeligt, at eleverne ved fremstilling af deres æstetiske produkter har opnået et andet overblik, reflekteret over sammenhænge og kommunikationsforhold. Elevernes mulighed for at påvirke den æstetiske dimension ved denne prøveform er en anden. Dette forhold er vigtigt i elevernes identitetsudvikling og dermed deres bestræbelser for at opnå anerkendelse for deres unikke idéer til at arbejde med de naturfaglige emner. Denne prøveform kan derfor være med til at understøtte elevernes udvikling af personlig interesse for naturfagene. Det har virket motiverende for eleverne - såvel dem med fagligt overskud som dem med faglige udfordringer - at have indflydelse på egen prøvesituation. Det tilfældige ved prøven er reduceret. Det er med denne prøveform min oplevelse at få naturfagene til at give mening for den enkelte elev, i det eleven i højere grad nu kan vinkle oplægget i forhold til egne interesser. Tre opmærksomhedsfelter Jeg har her set færre praktiske undersøgelser med et naturfagligt perspektiv sammenlignet med F/Kprøven. Jeg har set flere eksperimenter med relation/perspektivering til fagene biologi og geografi som censor og eksaminator ved F/K-prøverne end ved den fællesfaglige prøve. Eleverne har overvejende arbejdet med de naturfaglige kompetencer modellering, perspektivering og kommunikation. Undersøgelseskompetencen og elevernes praksis af den naturvidenskabelige arbejdsform (undersøgelsen) har været vanskelig at få i spil ved prøven. Jeg vurderer, at elevernes mulighed for at vise undersøgelseskompetencer ved prøven i fremtiden skal være et opmærksomhedspunkt. Det gælder både i forhold til lærernes vejledning forud for godkendelse af elevernes problemstilling og arbejdsspørgsmål, og i forhold til de uforberedte spørgsmål, som lærerne udarbejder til de enkelte oplæg. Eleverne har generelt vanskeligt ved at aktivere deres undersøgelseskompetencer ved prøven. Kulturen med elevernes rapportskrivning kan være én blandt flere årsager. Min erfaring er, at jeg i disse rapporter ofte finder længere eller kortere passager, der har karakter af forskellige grader af reproduktion og emnearbejde, hvor eleverne mere eller mindre ukritisk skriver det, de har fundet i deres litteratursøgning. Journalskrivning af et undersøgende arbejde kan være en blandt flere veje til at kvalificere elevernes færdigheder i planlægning og gennemførsel af naturfaglige undersøgelser.
3 Eleverne har i mindre grad mestret at perspektivere deres emne i forhold til faglige pointer i de fire naturfag. Elevernes brug af faglige pointer/naturfagenes faglighed i deres argumentation især fra fagene kemi og geografi har været vigende. Eleverne har under deres præsentation overvejende brugt forlagsfremstillede tegninger, billeder, diagrammer som modeller. Jeg har kun set få elevfremstillede modeller (tegninger og rummelige modeller). I kun et tilfælde har jeg set elever argumenterer med et kemisk reaktionsskema. Jeg har ikke set elever, der selvstændigt har brugt eller fremstillet algebraiske matematikudtryk som model for beskrivelse af en naturfaglig sammenhæng eller undersøgelse. Rammesætningen for prøven Størstedelen af elevernes oplæg er organiseret som et emnearbejde. Eleverne har kendt svarene, og har derefter formuleret deres arbejdsspørgsmål - med brug af de klassiske hv-spørgsmål - på baggrund af de svar de allerede har. Dette har bevirket, at eleverne bruger en stor del af prøvetiden på at fortælle om, hvad de har gjort i undervisningen eller læst om i forberedelsen, og dermed en præsentation af deres fortolkning/reproduktion af kendt viden. Jeg tænker, at det er nødvendigt, at oplægget tager at tage udgangspunkt i en anden skabelon end den traditionelle projektopgaveskabelon. Jeg anbefaler skabeloner for udviklingen af innovative forløb, for at fremme deres motivation for og kompetencer til at søge naturfaglige svar på egne problemstillinger. Der er derfor behov for, at rammesætningen for prøven lægger op til, at alle fire kompetenceområder kommer i spil. Ikke mindst undersøgelseskompetencen og den naturvidenskabelige arbejdsform, der kan illustreres ved denne model: Undersøgelsesdelen skal skærpes set i lyset af naturfagsundervisningens identitet i folkeskolen, hvor det er centralt, at undersøge, hvordan og på hvilken måde naturvidenskabelige sammenhænge kan genskabes i laboratoriet. Jeg tillader mig at kalde det konkret/praktisk naturvidenskabelig modellering. Der skal på skoleniveau være opmærksomhed på, at biologiske og geografiske undersøgelser tager tid. De skal planlægge og sættes i gang i god tid før prøven. Dette er en udfordring, da der er projekttrængsel i prøveperioden, da eleverne udarbejde egne oplæg til alle de mundtlige prøver - dog ikke mundtlig matematik. Mit forslag til kvalificering og realisering af denne udfordring: Er det muligt at stille krav om, at eleverne ved prøven kan redegøre for, hvordan de kunne forbedre et eksperiment, som de har tilrettelagt og gennemført før prøven. Jeg forestiller mig et eksperiment af længere varighed samt at dette eksperiment er dokumenteret ved levende eller faste billeder. På den måde vil der være mulighed for en samtale med eleverne, der kan udfolde deres undersøgelseskompetence?
4 Det er en udfordring at få eleverne til at arbejde med noget andet end det, de er blevet undervist i. Jeg har kun set få eksempler på, at elevernes afsæt har været noget andet end det, de er blevet undervist i. Når det sker, er det imidlertid naturfagligt interessant, at se hvordan eleven kan bruge det, de er blevet undervist i, i deres søgen efter svar på egne problemstillinger. Ex. En pige redegjorde for sit arbejde arbejdet med et område, hvor hun på naturfagligt grundlag ønskede at kvalificere sin skralder-aktivitet (indsamling anvendelse af madaffald fra fødevarebutikker), i et personligt og miljømæssigt perspektiv. Afsluttende kommentarer Med denne prøveform har naturfagene fået en anden status på skolerne (elever, lærere og ledelse). Fra at have været en række små fag er fagene nu et stort fag, der vægtes på linje med faget matematik. De fællesfaglige forløb og specielt elevernes prøveforberedende arbejde i perioden fra 1. april er en oplagt mulighed for at tilrettelægge undervisningen, således at de fem former for motivation (EVA, undervisning for alle, 2016) tilgodeses, og der i gennem fremme elevernes læring i fagene. - Eleven opfordres til at være nysgerrig og tilegne sig viden, der kan kobles til forståelse af deres erfaringer og interesse. - Elevens mulighed for påvirkning af prøvesituationen, giver en forventning om, at de skal arbejde med et område og på en måde de mestre. - Med denne prøveform opfordres eleven til at indgå i åbne og legende processer, hvor læreren er rammesætteren og hvor eleven er medskabende og producerende og dermed involveret. - Det er en prøve og dermed er præstationsorienteringen implicit - I vejledningssammenhængen sammenlignet med klasseundervisning er relationen mellem eleven og læreren en anden. Læreren er reelt interesseret og udviser tillid til såvel den enkelte elev som elevens samarbejdsgruppes måder, hvor med de arbejder med den faglige problemstilling Prøveformen er i god tråd med folkeskoleloven 1.3, hvor i, der står Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Hensigten er at skabe aktive medborgere. Jeg ser tegn på dette, når en elev, der arbejder med klimaproblematikker, ved prøven siger: Vi er den sidste generation, der kan gøre noget ved det. Juni 2016 Flemming Nielsen. Beskikket censor ved den fællesfaglige prøve i naturfag.
5
Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)
Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold
Læs mereEvaluering af fællesfaglig undervisning
Evaluering af fællesfaglig undervisning - fokus på naturfaglig kompetence OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan
Læs mereSådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1
Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk
Læs mereNaturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE
Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereNyt om naturfag (UVM)
Nyt om naturfag (UVM) OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM SØRENSEN 1 Hvad rør sig Naturvidenskabsstrategi Fælles
Læs mereCarbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb
Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereFokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
Læs mereBilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereGenerel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs mereVurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019
Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereNyt om naturfag Undervisningsministeriet
Nyt om naturfag Undervisningsministeriet V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, LARS VOLF JENSEN LÆRINGSKONSULENTER I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENTER MADS JOAKIM SØRENSEN
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro
Læs merePædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.
Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs mereTidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.
Prøvebekendtgørelsen Det officielle navn er: BEK nr 1132 af 25/08/2016 Vi finder afsnittet om Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (som stadig er prøvens officielle navn) i bilag 1, som handler
Læs mereFysik B stx, juni 2010
Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereFælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte
Fælles naturfag Oplæg STUDIETUR TIL NATURFAGSENTERET I OSLO v/ Mads Joakim Sørensen, læringskonsulent naturfag BIOLOGFORBUNDET, DANMARKS FYSIK- OG KEMILÆRERFORENING OG GEOGRAFFORBUNDET Læringskonsulent
Læs mereFFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder
FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereLinjer / valgfag på Skåde Skole
Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mereTværfaglighed og sammenhæng
93 Tværfaglighed og sammenhæng Elzebeth Wøhlk, Astra det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed. Kommentar til Sillasens og Linderoths artikel Tværfaglig undervisning i folkeskolens naturfag,
Læs mereDet fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen
Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -
Læs merePrøvebeskrivelse. Grundfagsprøve i naturfag niveau E. GF2 SOSU hjælper og assistent
Prøvebeskrivelse Grundfagsprøve i naturfag niveau E GF2 SOSU hjælper og assistent Beskrivelse af prøven Prøveform 2: Den afsluttende prøve i naturfag er en 24-timers prøve. En arbejdsdag før prøven trækkes
Læs mereInternational økonomi A hhx, juni 2010
Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereFysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Kristne Friskole i Holstebroskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Kristne Friskole i Holstebroskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 661016 Skolens navn: Den Kristne Friskole i Holstebro 1.1 Navn på den eller de
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereNaturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017
Bilag 18 Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faggruppen omfatter fagene biologi, geografi og kemi. Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder,
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING
Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mere3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015
Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C
PRØVEVEJLEDNING Naturfag Niveau F, E og C Gældende for hold med start efter 1. januar 2017 Indhold Formål... 2 Mål... 2 Forudsætning for prøven... 2 Prøveform... 2 Prøvens tilrettelæggelse... 2 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereSymposium om erfaringer
Symposium om erfaringer Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi V/ MADS JOAKIM SØRENSEN LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 16/04/18 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM
Læs mereNaturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth
Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs mereTeknologi B htx, august 2017
Bilag 81 Teknologi B htx, august 2017 1 Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger i et nationalt og globalt
Læs mereNaturvidenskabelig faggruppe
Naturvidenskabelig faggruppe Fagkonsulenter for faggruppen: Kresten C. Torp, biologi Lars Andersen, geografi Keld Nielsen, kemi Fra forsøg til læreplan 2010 Nyt fag ved reformen i 2005 Efterfølgende debat
Læs mereNaturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs merePrøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)
Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens
Læs mereVejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Læs mereEvaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport
Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereTeknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018
Bilag eux 8 Teknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og
Læs mereBiologi A stx, juni 2010
Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt
Læs mereImplementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B
Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs merePrøvebestemmelser Grundfagsprøver
Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistent Januar 2017 SOSU OJ 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag, Social- og Sundhedsuddannelsen, Social-
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3
Læs mere2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereKemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål
Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereDen fælles prøve i naturfagene
Den fælles prøve i naturfagene - Udfordringer i et fremadrettet perspektiv Følgeforskningsprojektet om den fælles prøve i naturfagene Rekvireret af STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) Evaluering
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs merePå min skole helt praktisk
På min skole helt praktisk Der er travlhed i 9. klasse, hvis man både skal forberede eleverne til fællesfaglig naturfagsprøve og udtræksprøver i fagene. Hvordan kan man arbejde med fællesfaglige problemstillinger
Læs mereBilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg på Big Bang konferencen 2016
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg på Big Bang konferencen 2016 Aarhus den 10. marts 2016 Formål at få overblik over prøveforløbet og formalia vedr. den fælles prøve i fysik/ kemi, biologi
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi FP9 og FP10 Juni 2015 Ved læringskonsulent Mads Joakim Sørensen December 2015 1 Indhold Indledning... 3 På hvilken baggrund laves PEU-hæftet?... 3 Elevkarakter
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mere