Brøndvejs pædagogiske hus
|
|
- Helena Ibsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brøndvejs pædagogiske hus Inklusion gennem robuste læringsfællesskaber en guide til det pædagogiske arbejde i Børnehuset Brøndvej. Skrevet af personalet i samarbejde med Anne Linder
2 Forord En hilsen fra projektets styregruppe Ansvaret for den pædagogiske faglighed kan ikke kun placeres hos den enkelte aktør. Godt pædagogisk arbejde handler om at sikre, at alle medarbejdere deltager aktivt i at skabe de betydningsfulde læringsfællesskaber. Børnehuset Brøndvej er oprindeligt sammenlagt af 3 institutioner og vi havde brug for at skabe et nyt, solidt og fælles pædagogisk fundament. Godt samarbejde udspringer af god kommunikation, både i de enkelte team og på tværs i huset. Udviklingsprojektet har præsenteret nogle konkrete modeller SKUB og VERA som begge understøtter vores refleksion og samarbejde. Projektet har givet os mulighed for at styrke det kollegiale netværk og sætter pædagogikken i centrum til gavn for både voksne og børn. Styregruppen for udviklingsprojektet Helle K. Nielsen Krestina Bendtsen Tove Hjort Karin K. Jørgensen En hilsen fra områdeledelsen Børnehuset Brøndvej har nu fokus på at skabe en læringskultur der støtter alle børns livsduelighed. Børnehuset skaber fællesskaber hvor alle børn udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt, uanset deres forudsætninger. Personalet og ledelsen i Brøndvej har gennem et pædagogisk udviklingsprojekt skabt en fælles pædagogisk platform, der kan give en rød tråd gennem hele barnets institutionsliv. Jeg har fuldt denne proces tæt og oplevet medarbejdergruppens engagement og jeg glæder til at følge det videre pædagogiske arbejde. Venlig hilsen Lisbet Mathiesen Områdeleder Høje Tåstrup Kommune 2
3 Velkommen til Børnehuset Brøndvejs pædagogiske læringsfællesskab God pædagogik støtter både det enkelte barn og skaber robuste læringsfællesskaber. Pædagogiske drøftelser og kollegiale refleksioner står helt centralt i udviklingen af høj faglighed. En fælles faglig platform kan styrke både pædagogikken, fagligheden og trivslen blandt både børn og voksne. Dette hæfte giver en kort introduktion til Børnehusets pædagogiske og teoretiske grundlag og skaber rammen for det videre pædagogiske arbejde. Mens vi lokalt har arbejdet med vores eget pædagogiske hus har Høje Tåstrup kommune institutionskontor haft Leg og lær på tegnebrættet. Dette hæfte understøtter intentionerne i den kommunale udgivelse Leg og lær. Det er en pædagogisk opgave at skabe rammerne for et sundt og positivt børneliv og det gør vi ud fra den overbevisning at hvert barn er unikt, og udvikler sig ud fra forskellige forudsætninger Hæftet er afslutningen på et pædagogisk udviklingsprojekt Tak til konsulenterne Anne Linder og Jesper Gregersen for at føre os gennem denne proces. God læselyst! Astrid Krüger Brøndvej Pædagogisk leder August 2015 Indhold Brøndvejs pædagogiske hus... 4 Taget på huset... 4 Trappen... 4 Børnehusets værdier... 5 Dit eget engagement. De sidste trappetrin inden du åbner døren til Brøndvejen... 5 De 5 vigtigste pædagogiske elementer i Børnehuset Brøndvej... 5 Pædagogisk kortlægning... 7 Den pædagogiske hånd... 7 Analysemodeller... 8 SP modellen... 8 VERA modellen... 9 SKUB modellen ICDP metoden Pædagogiske læreplaner Pædagogiske udviklingsplaner (miniprojekter) Skabelon til udviklingsprojekt Litteratur
4 Brøndvejens pædagogiske hus Brøndvejs pædagogiske hus er bygget op af mange elementer som tilsammen er med til at skabe vores pædagogiske tilbud. Taget på huset Overordnet set er den pædagogiske opgave at skabe inkluderende læringsfællesskaber hvor der både er fokus på fællesskabet og på det enkelte barn (individet). Trappen Pædagogikken hviler på den nationale lovgivning og nationale inklusionselementer for Høje Tåstrup kommune. Der består af 2 dele: 1. Den sammenhængende børnepolitik og 2. Visionen for morgendagens børn- og ungeliv. Retningslinjerne binder hele børn-, unge- og familieområdet sammen og den bygger bro mellem normal- og specialområderne. Centrale temaer er Trivsel og fællesskaber Børn og unge skal lære endnu mere Ligeværdigt og forpligtende forældresamarbejde Sammenhæng og helhed i børn og unges liv Temaerne skal overordnet sikre at; Alle børn skal udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt, uanset forudsætninger. 4
5 Børnehusets værdier I Børnehuset Brøndvej lægger vi vægt på, at alle børn mødes af positive og engagerede voksne, som tager initiativer til gode læringsprocesser for børnene eksempelvis lege/ projekter og/eller aktiviteter. I Børnehuset Brøndvej lægger vi stor vægt på at skabe et multikulturelt rum, hvor der er udviklingsmuligheder for både alle børn og alle nationaliteter. Vi er åbne overfor den kulturelle mangfoldighed, og er bevidste om at tolerance og forståelse skabes gennem tillid og respekt og, at dette er grundstenen i et demokratisk samfund Dit eget engagement. De sidste trappetrin inden du åbner døren til Børnehuset Brøndvej Medarbejderens engagement er med til at skabe det bedste fundament for børns læring. Når du træder ind af døren til huset skal du have nikket ja til at du vil arbejde ud fra de nationale og kommunale retningslinjer og være tro mod Børnehusets fælles værdier. Medarbejdernes motivation, omstillingsparathed og engagement har en direkte virkning på den samlede effektivitet og kvaliteten af det pædagogiske arbejde. De 5 vigtigste pædagogiske elementer i Børnehuset Brøndvej Relationer og netværk Det er vigtigt for det enkelte barn at føle sig betydningsfuld i et fællesskab. De voksne har ansvaret for at barnet bliver støttet i sit samspil med de andre børn og opbygger sine sociale relationer. De voksne tilbyder barnet udviklingsstøttende og omsorgsfulde relationer, som er meget betydningsfulde for barnets udvikling og trivsel. Begivenheder Dagens struktur og rutiner skaber en ramme for det pædagogiske arbejde. De voksne har ansvaret for at de pædagogiske hverdagsrutiner er tilpasset det enkelte barn og den enkelte børnegruppe. Aktiviteterne skifter gennem ugen og året så børnene stimuleres og udfordres mest muligt. Begivenhederne planlægges så børnene oplever at de er betydningsfulde deltagere i både store og små fællesskaber. Personlige styrker Alle børn er forskellige og alle børn har ret til at få udviklet deres personlige potentiale og udviklet deres personlighed. For at udvikle sin egen personlighed har børn brug for at møde autentiske voksne, der er den bedste udgave af sig selv. Når den professionelle bruger sin personlighed i det pædagogiske arbejde, får børnene gode rollemodeller og optimale mulighed for at spejle sig i betydningsfulde andre. Viden og sprog Med baggrund i sprogvurderingerne tilrettelægges sproglige aktiviteter, så sproget sættes i spil på mange forskellige måder og det indgår som en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Sprogvurderingens resultater, kan give anledning til en af følgende indsatser. 1.Generel indsats i det daglige 2. Fokuseret indsats i det daglige 3. Særlig indsats f.eks. talepædagogisk bistand. 4 Målrettet indsats i forhold til tilegnelse af dansk. 5
6 Børnehuset Brøndvej er en idrætsinstitution Idræt er en pædagogisk metode og en samværsform, som bliver brugt i det pædagogiske arbejde i børnehuset. Gennem idrætsmæssige aktiviteter skabes rum for læring og udvikling. Aktiviteten understøtter det målrettede pædagogiske arbejde, der skal danne en værdifuld ramme for inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber. Og har altid et formål; det kan være fysisk, psykisk, social eller kognitiv udvikling. Den pædagogiske idræt er med til at højne den pædagogiske faglighed. Der er bliver skabt fokus på både fællesskabet, individet og på at deltagelse sker på det enkelte barns niveau. Vi arbejder med relationer og netværk ved at vi er bevidste om vores rolle i aktiviteten og vi sikre at der skabes pædagogiske bagdøre, så det enkelte barn får et positivt selvbillede og oplevelsen af at slå til. Pædagogisk idræt handler ikke om konkurrence, men om fællesskaber og bevægelse. Vi ønsker at sætte spor hos børnene. 6
7 Pædagogisk kortlægning Den pædagogiske hånd Sikre at de vigtigste pædagogiske elementer indgår systematisk i al pædagogisk aktivitet Den pædagogiske hånd er den hånd personalet i Brøndvej rækker ud mod verden, når de skal planlægge, kortlægge, gennemføre og evaluere deres pædagogiske praksis. Elementerne i hånden er en forenklet udgave af det pædagogiske hus. Relationer Begivenheder Personlige styrker Viden og sprog Idræt Relationerne, Begivenhederne, De personlige styrker, Viden og sprog og Idrætten skal sikre at alle børn bliver udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, samt at personalet har retning mod de pædagogiske mål. Alle institutioner i Høje-Taastrup skal med udgangspunkt i HTK-LEG&LÆR årligt kortlægge, hvad børnegruppen er: optaget af og ikke er optaget af - både generelt og i forhold til de 6 læreplanstemaer, hvad de er udfordret af, har udviklingspotentiale til og har behov for vi hjælper dem med Kortlægningen af de fire ovenstående skal danne grundlag for et overordnet læringsmål for den samlede børnegruppe. 7
8 Analysemodeller SP Modellen Sætter fokus på en systemisk og generel analyse af det pædagogiske miljø SP-modellen (systemanalyse og pædagogik) er skabt af Freddy Sahl og er en analyse- og refleksionsmodel, som gennem sin systematik kan hjælpe teamet til at fastlægge og fastholde en overordnet pædagogisk indsats. SP- er et analyseredskab, der har fokus på at se barnet i sin kontekst, på at analysere barnets situation med henblik på at iværksætte en kvalificeret tidlig indsats. Formålet med analysefasen er at opnå en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i barnets nuværende kontekst. Der lægges vægt på, at de professionelle skal have fokus på samspillet og relationerne mellem barnet og omgivelserne, mellem børnene, mellem barn og voksne, og sammen med dette også se kritisk og udforskende på egen praksis. SP er et pædagogisk analyse redskab der bruges til at belyse forskellige problemstillinger eller udfordringer. SP-modellen støtter processen med at finde en problembeskrivelse, en målformulering, samtidig med at der er fokus på de opretholdende faktorer, undtagelser og til sidst fokuseres på mulige tiltag. Ud fra SP-modellen skrives der efterfølgende en mål og udviklingsplan. Team: Undtagelser Tiltag Dato: Opreth. faktor Opreth. faktor Tiltag Opreth. faktor Tiltag Undtagelser Problem- beskrivelse Undtagelser Tiltag Opreth. faktor Opreth. faktor Tiltag Opreth. faktor Undtagelser Mål: 1. Overordnede mål: Undtagelser Tiltag Undtagelser 2. Delmål/tegn på fremskridt: Freddy Sahl Systemanalyse og Pædagogik Sammenhængscirkel/systemanalyse over opretholdende faktorer i forhold til den valgte problembeskrivelse. Aftaler (skriv videre på bagsiden): 8
9 VERA modellen Sætter fokus på et specifikt fokuspunkt Vera (Viden-Emotioner-Refleksion og Action) er skabt af psykolog Anne Linder (2014), og er et supplement til SP-modellen. SP modellen anvendes til den generelle (og overordnede) pædagogiske analyse, mens Vera anvendes til mere specifikke og konkrete problemstillinger. Vera-modellen er et pædagogisk redskab til analyse og refleksion, der gør det muligt at analysere et fokuspunkt nærmere inden man forsøger at løse problematikken. Et fokuspunkt er eksempelvis en opretholdende faktor der er kommet frem i SP-analysen eller under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner. Viden. Hvad ved jeg om fokuspunktet? Tanker. Hvad tænker jeg om fokuspunktet? Emotioner. Hvad føler jeg om fokuspunktet? Handlinger. Hvad kan jeg gøre omkring fokuspunktet? I refleksions processen kan man nemt komme i handlemode og glemme de øvrige spørgsmål. Derfor gemmes handlingerne til sidst, Refleksionen kan afsluttes med en udviklings eller handleplan (Hvad kan jeg gøre?) og efterfølges måske af en SKUB proces. Hvis Vera anvendes systematisk kan man reducere brugen af synsningerne. Mange synsninger i det pædagogiske miljø er ofte lig med lav faglighed. Hvad ved jeg? Hvad kan jeg gøre? Fokuspunkt Hvad tænker jeg? Hvad føler jeg? 9
10 SKUB modellen Sætter fokus på forandringsprocessen SKUB er skabt af psykologen Anne Kirketerp (2012) 1 og et supplement til SP og Vera SKUB er ikke en bogstavforkortelse, men skal forstås rent bogstaveligt, at man kan iværksætte handlinger der har værdi for andre. Et skub består af en række strategier eller processer, der kan anvendes til at skabe en forandring. Som det første SKUB støttes fokuspersonen (barnet eller kollegaen) til at få formuleret og præciseret sin udfordring/ problem eller fokuspunkt. Derefter kan man analyse hvilke strategier eller processer der er mest hensigtsmæssige. Man kan fx overveje Er der mest brug for processer der skaber følelsesmæssig energi? Er der mest brug for processer der skaber mening? Er der mest brug for processer der guider og vejleder? Mod til at fejle Følelsesmæssig handling Stjernestunder Opstilling af fokuspunkt Fokus punkt (mål) Meningsskabende handling Rollemodel Refektion og omtanke og positiv feedback Giv belønninger Små skridt Guidende handling Forandring af vaner 10 1 Cirkelmodellen er skabt af Anne Linder (2015)
11 ICDP metoden Sætter fokus på den enkelte relation ICDP står for International Child Development Program og er skabt af den norske psykolog Karsten Hundeide (2006) ICDP er et sensitiveringsprogram der sætter fokus på kvaliteten af det relationelle forhold. Hvis SP analysen for eksempel viser, at en af de opretholdende faktorer, omkring et barns mistrivsel eller manglende udvikling, udspringer af problematiske relationer kan de otte temaer for positivt samspil bruges som guidline til et forbedret samspil. De otte temaer er inddelt i 3 dialoger. Man kan overveje Kvaliteten af den følelsesmæssige dialog. Tema 1-4 Kvaliteten af den meningsskabende dialog. Tema 5-7 Kvaliteten af den guidende/vejledende dialog. Tema Positiv udgave af samspilstemaerne Jeg viser positive følelser og glæde for barnet/den unge. Jeg ser barnets/den unges initiativ og justerer mig efter initiativet. Jeg inviterer barnet/den unge til samtale, lytter og svarer. Jeg viser venlighed og anerkendelse og bekræfter det barnet/den unge magter at gøre. Jeg fanger barnets/den unges opmærksomhed så der sker en fælles oplevelse. Jeg fastholder barnets/den unges opmærksomhed viser følelser og entusiasme. Jeg forbinder barnets/ den unges oplevelser uddyber og forklarer. Selvvurdering Tænk på et barn/en ung og sæt et kryds pr. linje. Kvaliteten af det samspil jeg tilbyder barnet/ den unge. Er godt/ fantastisk Er ok/i orden/uden at være fantastisk Er ukendt/ neutralt/ 50/50 Er Er meget overfladisk ringe/meget og noget problematisk ringe Negativ udgave af samspilstemaerne Jeg negligerer og afviser barnet/den unge. Jeg dominerer og pådutter barnet/den unge min egne ideer og initiativer. Jeg taler ikke med barnet/den unge og viser ligegyldighed overfor hans kontaktforsøg. Jeg er uvenlig og underkender barnet/den unge. Jeg overser og devaluerer barnets/den unges værdier og færdigheder. Jeg distraherer og forvirrer barnet/den unge med modstridende stimuli. Jeg giver ikke barnet/den unge forklaringer. 8 Jeg guider og vejleder barnet/den unge. Fortæller ham hvad han må og skal trin for trin. Jeg undlader at vejlede/guide barnet/den unge. Bruger negativ grænsesætning. Du må ikke 11
12 Pædagogiske læreplaner Udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner på daginstitutionsområdet blev indført ved lov i Læreplanerne skal behandle følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier De pædagogiske læreplaner skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Det skal endvidere fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov. HTK leg og lær og morgendagens børne-ungeliv i Høje Taastrup er med til at skabe rammerne for udarbejdelsen af læreplanerne. Hvert år udarbejdes der nye læreplaner, for hvad årets fælles fokus i Børnehuset skal omhandle og derefter arbejdes der ud fra læreplanstemaerne. Her bliver der lagt vægt på at hvert barn er unikt og udvikler sig udfra forskellige forudsætninger. Et godt børneliv for os er, at børnene udvikler sig, trives, er nysgerrige og formår at udforske og udfordre sig selv og omverdenen så de bliver livsduelige. Det er vores opgave at skabe rammerne for et sundt og positivt børneliv og det bidrager læreplanerne til. Børn skal mødes med anerkendelse, respekt og ligeværd, så de får et positivt selvbillede. Vi lægger vægt på at barnet møder positive og engagerede voksne, der tager initiativer til gode læringsprocesser. 12
13 Pædagogiske udviklingsplaner (miniprojekter) Sætter fokus på konkrete pædagogiske projekter God pædagogik er dynamisk. Pædagogikken skaber rammen om børnenes læring der også er dynamisk. Ud fra læreplanstemaernes linje (se side 14) planlægges pædagogiske miniprojekter der skifter hver anden måned. Miniprojekterne er små, men vigtige projekter der har til formål at sikre at pædagogikken er tilpasset de aktuelle opgaver og at den pædagogiske opgaveløsning hele tiden er dynamisk og levende. Et miniprojekt er en unik opgave der adskiller sig fra de pædagogiske rutineopgaver. Et miniprojekt er en tidsbegrænset opgave der sammenkæder aktiviteter, et konkret mål eller slutresultat, og har et tydeligt start- og sluttidspunkt. Det konkrete formål kan være at afprøve nye pædagogiske tiltag eller udfordre gamle rutiner og få erfaring med om ressourcerne kan bruges på en anden måde til gavn for både individet og fællesskabet. Miniprojekterne kan fx være Hvordan bruger vi naturen i det kreative rum? Hvordan kan vi strukturere de pædagogiske samlinger på en ny måde? Hvordan kan vi støtte børnene i deres konflikter? Relationer Begivenheder Personlige styrker Viden og sprog Idræt Den pædagogiske hånd skal inddrages i kortlægningen, gennemførelsen og evalueringen af de pædagogiske udviklingsplaner. 13
14 Skabelon til udviklingsprojekt Inden miniprojektet beskrives laves en SP analyse Periode start/slut Børnegruppe Ansvarlig Projektbeskrivelse Målformulering Strategier og tiltag Evaluering Fokuspunktet/konkret beskrivelse af den situation eller den adfærd man ønsker at ændre. Fokuspunktet kan findes ved at anvende SP, Den pædagogiske hånd samt VERA. Nyt forkusområde/punkt. Hvilken forandring ønsker vi? Hvad er realistisk og målbart? Hvad gør vi? Hvornår? Forandringsprocessen kan styres ud fra SKUB og evt. ICDP hvis der arbejdes med relationelle forhold. Hvad gjorde vi? Hvad var resulatet? Miniprojektet kan evalueres udfra SKUB, ICDP og Den pædagogiske hånd. Læreplans-temaer der indgår i det konkrete miniprojekt sæt kryds. Sprog Krop og bevægelse De pædagogiske aktiviteter Natur og naturfænomener Alsidig personlig udvikling Hverdagslivets rutiner Kulturelle udftryksformer og værdier Socialekompetencer Børnekulturen Revidering Hvad gør vi nu? Hvad er næste tiltag? Det nye fokuspunkt kan evt. findes ved at bruge VERA eller den pædagoiske hånd. 14
15 Litteratur Hundeide, Karsten (2004): Relationsarbejde i skole og daginstitutioner Dafolo. Kirketerp, Anne Lindstad (2011): Foretagsomhedens didaktisk og skubmetoden Århus universitetsforlag Kirketerp, Anne Lindstad (2012): Foretagsomhedens pædagogik og SKUB-metoden Kognition og Pædagogik nr. 83 s Linder, Anne (2012): Den relationelle grammatik Kognition og Pædagogik nr. 86, dec. 2012, s Linder, Anne (2015): Relationsbaseret vejledning. Egen udgivelse HTK (2015): Leg og lær 15
16 Personalet i Børnehuset har deltaget i et fagligt udviklingsforløb ( ) og hæftet fastholder forløbet og giver en introduktion til det nye, fælles pædagogiske fundament. Det centrale i pædagogikken er mødet mellem mennesker. Alle børn har behov for støtte og hjælp for at kunne udvikle sig optimalt. De professionelle har ansvaret for at skabe de optimale udviklings og læringsrum. Men det kræver enighed, stor faglighed og engagement at håndtere den pædagogiske kompleksitet. Hæftet er skabt af det pædagogiske personale og henvender sig til nye kollegaer, forældre og andre intersserede. God læselyst. Fladså Grafisk Hæftet er udarbejdet i samarbejde med personalet. Astrid Krüger Pæd. leder Børnehuset Brøndvej Brøndvej Hedehusene
Introduktion til ICDP. Professionel Relationskompetence
Introduktion til ICDP Professionel Relationskompetence Karsten Hundeide Et sensitiveringsprogram Katzenelson 1995 Pædagogiske selvfølgeligheder Det vigtigste i tilværelsen er det mest oversete Hundeide,
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereIntroduktion til. Psykolog og Centerchef Anne Linder Dansk Center for ICDP
Introduktion til Psykolog og Centerchef Anne Linder Dansk Center for ICDP www.danskcenterfor-icdp.dk Program for intromødet Kort intro til ICDP Uddannelsen Formål Indhold Struktur Datoer Videoanalysen
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereICDP. Professionel relationskompetence. Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf
ICDP Professionel relationskompetence Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf 20133476 Program Del 1 Kl. 9 10.30 Præsentation af ICDP Præsentation af ICDP uddannelsen Det gode samspil Den følelsesmæssige
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereProfessionel relationskompetence. og børns livsduelighed
Professionel relationskompetence Reciprok altruisme og børns livsduelighed Psykolog og forfatter Anne Linder The Obvious but Invisible Bente Jensen, 2010 Dansk forskning Det handler om at skabe læringsmiljøer,
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs merePP og AL PP to go ICDP VIA
Program. Onsdag d. 3.maj 2017 Relationer, styrker og flow PP og AL PP to go ICDP VIA Psykolog og Centerchef Kontakt Anne Linder Tlf 20133476 www.danskcenterfor-icdp.dk 1996, Opgave På jagt efter glæden
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereProfessionelt relationsarbejde
Professionelt relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder Dansk Center for ICDP og relationsprofessionalisme Kl. 13 16.30 Program den 24.10 2017 Professionelt relationsarbejde 1.Del Hvorfor skal
Læs mereICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017
ICDP in a nutshell Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Fredag d. 16.juni 2017 www.danskcenterfor-icdp.dk Rutter 1997 Pædagogisk selvfølgelighed Det har positive
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereDagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019
Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019 Forord I Hjørring Kommune har vi i fællesskab udviklet en ny ambitiøs politik, der sætter en fælles retning for udviklingen af dagtilbudsområdet i de kommende
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereBording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed
Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige
Læs mereAnerkendelse. Udvikling. Fællesskab.
Tema: Værdigrundlag I børnehaven Solstrålen har vi valgt at bygge vores pædagogik og kultur på disse tre værdier: Anerkendelse. Udvikling. Fællesskab. 1 Børnene møder anerkendelse i Børnehaven Solstrålen.
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBørnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereBørnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018 Indledning Det overordnede grundlag for det pædagogiske arbejde og dermed også for udformningen af årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er service-
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereProfessionel relationskompetence
Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Tirsdag d. 7.juni 2016 Professionel relationskompetence Hvad Hvorfor Hvordan Elsborg, 1999 Mønsterbryderforskning Kvalitative relationer har mere end noget
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereMÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE
MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE Juni 2017 VISIONEN Gelsted Skole og Gelsted Skoles SFO er et sammenhængende kompetencemiljø, hvor vi arbejder på at skabe oplevelsen af sammenhæng
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereStjernestunder i det relationelle univers Professionel Relationskompetence
Stjernestunder i det relationelle univers Professionel Relationskompetence 1. Del Fra kl. 14 15.30 Stjernestunder i det relationelle univers Et relationelt fællessprog 2. Del fra kl. 15.45 17.00 Et relationelt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs mereBørnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs merePædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018
Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Hillerød kommune 2018 Indhold 1.0. Indledning... 2 1.1. Dagtilbudsloven... 3 1.2. Politiske mål.... 4 1.3. Børnesyn... 5 2.0. Vores pædagogiske teoretiske fundament...
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mere9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder
9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereFAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG
KØBENHAVNS KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGTILBUD 0-5 ÅR JUNI 2017 1 Indhold 1. Sociale relationer 2 2. Inklusion og fællesskab 3
Læs mereIndhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i
Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs merePsykolog Anne Linder
Psykolog Anne Linder Positiv psykologis to fædre Martin Seligman Michael Csikszentmihalyi Rundt om de gode relationer 1.Del Dine karakterstyrker 2.Del Den gode atmosfære og Livsduelighed Hildebrandt,
Læs mereBAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden
BAKKESKOLEN Mission Vision Værdier Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden Bakkeskolen, Skolevej 2, 8362 Hørning, Skanderborg Kommune www.bakkesko.dk Forord Bakkeskolen
Læs mereForældrevejledning i Dagplejen. Det gode samspil
Forældrevejledning i Dagplejen Det gode samspil 1 Gennem dagplejen kan forældre få vejledning i positivt samspil. Forord I Vordingborg kommune har vi en ambitiøs børnepolitik. Vi vil skabe rammerne for
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereTilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereForældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej
Forældrebestyrelsen og personalet Fortælling om Børnehuset Baggersvej Sådan engagerer vi os. Sunde og dygtige børn i trivsel! Ofte hørt, men hvordan praktiseres det? I Børnehuset Baggersvej fokuserer vi
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereBørnehaven Skolen Morsø kommune
Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det
Læs mereFaglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune
Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske
Læs mere