Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger
|
|
- Tilde Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Ingrid Egerod Seniorforsker, PHD København, Danmark Patientdagbøger Ingrid Egerod 1
2 Projektgruppe Ingrid Egerod spl., cand.cur., PHD projektleder Kathrine Hvid Schwartz-Nielsen spl. BA studentermedhjælper Glennie Marie Hansen BA-psych. Studentermedhjælper Eva Lærkner spl., cand.cur. udviklingssygeplejerske (intensiv terapi) Patientdagbøger Ingrid Egerod 2
3 Introduktion Patienter oplever et tomrum i hukommelsen efter en intensivindlæggelse (Bergbom et al. 1999) Patient risikerer posttraumatisk stresssyndrom efter en intensivindlæggelse (Griffiths & Jones 2001) Patientdagbøger anvendes som et debriefinginstrument efter en intensivindlæggelse (Bäckman & Walther 2001;Combe 2005) Patientdagbøger Ingrid Egerod 3
4 Metode Identifikation af afdelinger der anvender dagbøger (n=19) blandt danske intensivafdelinger (n=48) ved hjælp af forskernetværk for intensivsygepleje (38%) Telefoninterview (n=19) Feltnoter og digital optagelse Deltagervalidering Transskription Patientdagbøger Ingrid Egerod 4
5 Resultater: Lokalitet Hvor bruges dagbøger i Danmark Dagbøger anvendes i Ålborg, Århus og Odense, men ikke i København Patientdagbøger Ingrid Egerod 5
6 Resultater: Dagbøger 0-17 år Antal år dagbøger har været anvendt IED02 IED03 IED05 IED06 IED07 IED08 IED09 IED10 IED11 IED13 IED14 IED15 IED16 IED17 IED18 IED19 IED20 IED22 IED23 År Afdeling Patientdagbøger Ingrid Egerod 6
7 Resultater: Formål Variationer af formål med dagbøger At udfylde et tomrum, at hjælpe hukommelsen (fuldstændighed) (n=7) At bearbejde oplevelsen af intensiv terapi (n=6) At støtte opfølgningssamtaler (n=2) At øge patienttilfredshed, deltagelse og kvalitet i plejen (n=5) At erstatte sorte huller med billeder (n=1) At beskrive forløbet ved hjælp af billeder for at hjælpe erkendelsen (visuelt) (n=1) At rekonstruere forløbet kronologisk (temporal faktor, større perspektiv) (n=2) At beskrive hændelser i forløbet, fx besøg og behandling (n=1) At forebygge posttraumatisk stresssyndrom (terapi) (n=1) At give patienten indsigt i egen sygdomsopfattelse (n=1) At vise sygdommens alvor, forklare fysisk træthed (n=2) At afklare misforståelser mellem patient/familie eller patient/personale (n=2) At afklare hallucinationer (n=1) At beskrive ubehagelige sanseindtryk (n=1) At vise hvordan der er sket fremskridt (n=1) At hjælpe de pårørende med at huske eller forstå forløbet (n=1) At give de efterladte en forklaring ved dødsfald (n=1) Patientdagbøger Ingrid Egerod 7
8 Resultater: Inspirationskilder Inspirationskilder til anvendelse af dagbøger Netværk (n=11) hørt om dagbøger ved udveksling under intensivuddannelsen, patient overflyttet Egen idé (n=6) familiemedlemmer brugte dagbøger Litteratur (ikke primært) stor variation i referencer Konferencer (ingen) Patientdagbøger Ingrid Egerod 8
9 Resultater: Patientudvælgelse Udvælgelse af patienter ud fra liggetid IED02 IED03 IED05 IED06 IED07 IED09 IED10 IED11 IED13 IED14 IED15 IED17 IED19 IED22 Dage Afdeling Patientdagbøger Ingrid Egerod 9
10 Resultater: Struktur Variationer i dagbøgernes struktur Flest dagbøger var A5-format Nogle dagbøger var A4-format Omslag Billede af hospitalet (neutral) Billede af en sygeplejerske (neutral) Billede af en standardpatient (pædagogisk) Billede af en blomst (opmuntrende) Festlige farver (opmuntrende) Intet omslag Patientdagbøger Ingrid Egerod 10
11 Resultater: Hvem skriver? Variation i forhold til dagbogens forfatter Plejepersonale og familien 53% Plejepersonale 37% Familien 10% Patienten 0% Patientdagbøger Ingrid Egerod 11
12 Resultater: Hvem skriver? Sygeplejerske: Vi skriver til patienten. Dagbogen er patientens ejendom. Vi ved ikke hvad patienten eller familien gør med dagbogen. Familiemedlemmer skriver ofte til hinanden: Jeg har blomster med og kommer igen på onsdag. Patienter ikke deltage i dagbogsskrivningen: Patienter kan ikke selv føre dagbog på grund af okulare ødemer og dårlig finmotorik. Patientdagbøger Ingrid Egerod 12
13 Resultater: Hvordan skriver? Principper for sproget i dagbogen 52% Professionel distance Personligt uden at være privat Omsorgen skal kunne mærkes, gerne kære patient Ikke krænke, ikke nedladende, ikke kære patient Ingen regler 42% Patientdagbøger Ingrid Egerod 13
14 Resultater: Billeder Variation i anvendelse af billeder Ingen billeder Billeder af udstyr (respirator, etc.) Billede af standardpatient Billede af aktuel patient Personalet fotograferer Sygeplejerske eller hospitalsfotograf Familien fotograferer Patientdagbøger Ingrid Egerod 14
15 Resultater: Opbevaring Variationer i opbevaring og udlevering af dagbøger Dagbogen hos patienten Dagbogen sammen med journalen Dagbogen på kontoret/skab Udlevering ved overflytning fra intensiv Udlevering ved opfølgning Udleveres ikke (makuleres eller arkiveres) Patientdagbøger Ingrid Egerod 15
16 Resultater: Indhold Kvalitative udsagn om dagbøger Dagbogen holder styr på hændelser under intensivforløbet. Misforståelser kan undgås, fordi dagbogen anvendes som bevis for hændelser. Patientdagbøger Ingrid Egerod 16
17 Resultater: Dokumentkategori Dagbogen udgør en tvetydig dokumentkategori et sted mellem patientjournalen og privat dokument. Jurist: Når personalet skriver, bliver dagbogen en del af patientjournalen og arkiveres sammen med denne (jf. lov om patienters retsstilling). Patientdagbøger Ingrid Egerod 17
18 Diskussion Dagbøger er indført som en græsrodsbevægelse i sygeplejen Der er usikkerhed om formålet for dagbøger Dagbøger uden opfølgning kan potentielt skade patienten Manglende viden om effekten eller konsekvenserne af dagbøger Mangler juridisk/etisk, psykologisk og sygeplejefaglig afklaring Patientdagbøger Ingrid Egerod 18
19 Diskussion Patienter sederes lettere end tidligere, og er derfor mere vågne. Tidligere anså man amnesi som en positiv bivirkning til sedation, fordi patienten kunne glemme ubehagelige oplevelser. Nu konfronterer man patienterne for at de skal kunne bearbejde deres traume; jo mindre patienter kan huske, jo større er risikoen for PTSD. Patientdagbøger Ingrid Egerod 19
20 Diskussion Sygeplejersker mener ikke at patienter kan deltage i dagbogsskrivningen, på grund af okulare ødemer og dårlig finmotorik. En patientfortælling fra et intensivforløb beskriver muligheden for at deltage aktivt i skriveprocessen. Patientens kone sørgede for at han altid havde sine briller på og at han havde et kladdehæfte. (Rier 2000) Patientdagbøger Ingrid Egerod 20
21 Diskussion Sygeplejersker er glade for dagbøger, fordi de viser de bløde værdier og omsorgen i sygeplejen. Hvis omsorgen primært udtrykkes i dagbøger (patientens ejendom), og forsvinder fra sygeplejejournalen, er der risiko for at en vigtig del af sygeplejen vil gå tabt. Patientdagbøger Ingrid Egerod 21
22 Diskussion Sygeplejejournal Omsorg Dagbog: Patientens ejendom Lægejournal Patientdagbøger Ingrid Egerod 22
23 Konklusion og implikationer Fælles nationale retningslinjer for patientdagbøger kan løse problemet med manglende homogenitet Fælles nationale retningslinjer for patientdagbøger kan styrke muligheden for forskning Evidensbaseret praksis kan vise effekten af interventionen Patientdagbøger Ingrid Egerod 23
24 Tak Patientdagbøger Ingrid Egerod 24
Klinisk vejledning for Patientdagbøger
Whiston Hospital Intensivafdeling og Intermediært afsnit Klinisk vejledning for Patientdagbøger Oktober 2006 Opdateres oktober 2007 Dr. Christina Jones 061128 Klinisk vejledning for patientdagbøger Whiston
Læs mereSederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.
Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,
Læs mereForskningsprogrammet kommunikation og etik
Forskningsprogrammet kommunikation og etik Ved programleder Forskningsprogrammet Fortællingen om et forskningsprogram Forskningsprogrammet kommunikation og etik Fortællingen Fra ph.d. spire til seniorforsker
Læs mereIndledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...
Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...
Læs mereDMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?
Læs mereTove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil:
Medlemsliste for dasys Forskningsråd, august 2012 Indstillet af Navn, stilling og ansættelsessted Interessområde Formand udpeget af Dasys bestyrelse Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter,
Læs mereDansk Intensiv Database Årsrapport 2011
BILAG 4: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med neurokirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011 1 januar 2011 31 december 2011 wwwdid1dk wwwkeaaudk 1 Versionsdato: 20120619 Dataudtræksdato:
Læs mereKvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.
Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Den gode dokumentation og de gode dokumentationsredskaber i klinisk sygepleje. Århus Universitetshospital,
Læs mereSTUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.
STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted. 1 1. studieperiode: Program Studieperioden er på 32 timers tilstedeværelse og
Læs mereEvalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt
Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker og projektleder Palliativt Videncenter (PAVI) Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs merePårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse
Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereHvad er det gode donationsforløb for pårørende?
Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs mereForskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret
Den 28. august 2013 Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret Forskning i klinisk sygepleje vil i de kommende år være koncentreret om visioner og strategier indenfor områderne: Klinisk forskning
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs merePsykiatrien i Region Syddanmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Psykiatrien i Region Syddanmark Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 03-10-2014 Gyldig til 27-11-2017 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereSygeplejefaglige projekter
Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs mereProjekt lindrende indsats
Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,
Læs mereDansk Intensiv Database Årsrapport 2011
BILAG 3: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med thoraxkirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011 1 januar 2011 31 december 2011 wwwdid1dk wwwkeaaudk Versionsdato: 20120619 Dataudtræksdato:
Læs mereNeurorehabiliterende sygepleje -
Neurorehabiliterende sygepleje - Hvordan beskrives sygeplejen i Højt Specialiseret Neurorehabilitering på 7 min.? Kirsten Givard, Klinisk oversygeplejerske, & Rikke Guldager, cand.cur, PhD stud. 1 Baggrund
Læs mereVisioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereErfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv
Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv Lotte Ørneborg Rodkjær Forskningsspl. MPH, Ph.D. stud. Infektionsmedicinsk afdeling Q Århus Universitetshospital, Skejby lottrodk@rm.dk
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereÅbenhed efterlyses. Sygeplejersken artikler
Åbenhed efterlyses Mødet med alternativ behandling sætter mange sygeplejersker i et dilemma - splittet mellem den naturvidenskabelige faglighed og ønsket om at støtte patienten. Recepten er mere viden
Læs merePårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?
Antropolog, ph.d. studerende, Laura Emdal Navne Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? V. Årsmøde for Myndighedspersoner, 2014 Disposition 1. Hvem er jeg og hvorfra taler jeg? 2. Hvem er de pårørende?
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereDiakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6
Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6 Baggrund: Af WHO s mål for den palliative indsats fremgår det, at vi skal: Tilbyde støttefunktioner til familien under patientens sygdom
Læs mereTaking a back seat: support and selfpreservation. patients with left ventricular assist device
Taking a back seat: support and selfpreservation in close relatives of patients with left ventricular assist device, professor i klinisk sygepleje med fokus på akut og kritisk sygdom Overblik Undersøgelse
Læs mereMODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs merePårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom
Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom Årsmøde FS Nefro 30. September 2015 Hanne Agnholt Klinisk Sygeplejespecialist Nyremedicinsk
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereForskerdag 10 november 2010
Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt
Læs mereIngrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk
Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereTemadag om demens INVITATION. Hospitalsenhed Midt Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
INVITATION Temadag om demens Kunne du tænke dig at høre, hvad en rolighedspakke består af? Og kunne du tænke dig at drøfte, hvordan man indretter sig demensvenligt? Eller kunne du tænke dig at høre om
Læs mereKognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale
Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en
Læs mereOrtopædkirurgisk klinik, Sydhimmerland
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 17-02-2016 Ortopædkirurgisk klinik, Sydhimmerland Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 27-10-2015 Gyldig til: 21-12-2018
Læs mereNy sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereForskning og udvikling af palliation i hospitalsregi
Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.
Læs mereDen generelle studieplan del 2, modul 12. Klinik Kvinde-Barn. Gynækologisk-Obstetrisk Område. Afsnit 105 Sygeplejerskeuddannelsen
Den generelle studieplan del 2, modul 12 Klinik Kvinde-Barn Gynækologisk-Obstetrisk Område Afsnit 105 Sygeplejerskeuddannelsen Modul 12 Selvstændig professionsudvikling Generel studieplan i sygeplejerskeuddannelsen,
Læs mereLæringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereDansk Intensiv Database Årsrapport 2011
BILAG 2: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter indlagt mere end 24 timer på intensivafdeling blandt patienter med udskrivelsestidspunkt registreret Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011 1 januar 2011
Læs mereForskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereHelle M. Christensen
Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /
Læs mereModul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
Læs mereHVILKEN DOKUMENTATION EFTERSPØRGES AF JURISTERNE, NÅR PATIENTERNE KLAGER DASYS KONFERENCE DEN 29. SEPTEMBER 2016
HVILKEN DOKUMENTATION EFTERSPØRGES AF JURISTERNE, NÅR PATIENTERNE KLAGER DASYS KONFERENCE DEN 29. SEPTEMBER 2016 1 HVEM ER VI? Susanne Richter, sygeplejefaglig specialkonsulent (snr@dsr.dk) Mette Jacobsen,
Læs mereProgram. Præsentation af journalaudit på HBO Præsentation af EPJ Introduktion til øvelse Øvelse Afrunding. 1
Program Præsentation af journalaudit på HBO Præsentation af EPJ Introduktion til øvelse Øvelse Afrunding 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Journalaudit v. udviklingssygeplejersker Anne Jacobsen cand.cur.
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs merePrivathospitalet Mølholm. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Privathospitalet Mølholm Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 05-09-2013 Gyldig til: 30-10-2016 Akkrediteringsstatus: Midlertidig akkreditering 100,00% 99,46% 100,00%
Læs mereForskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Postdoc, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs merePatientinddragelse. Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte
Patientinddragelse Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte Konference om Aktiv Patientstøtte//21. november 2018//DGI København Kirsten Lomborg, professor, ph.d., cand.cur., sygeplejerske
Læs mereKliniske studier Modul 2. Kirurgisk område
Kliniske studier Modul 2 2. periode Kirurgisk område Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Ambulatorier 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer: Læringsstiuationerne skal ses som inspiration, og ikke
Læs mereTemadag i palliation 20. april Aalborg
Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard
Læs mereMR Scanning Aalborg (MR Scanning Aarhus og MR Scanning Parken)
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 16-09-2015 MR Scanning Aalborg (MR Scanning Aarhus og MR Scanning Parken) Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 29-04-2015
Læs mereODENSE UNIVERSITETS HOSPITAL ANÆSTESIOLOGISK INTENSIV AFDELING V - TALK2CARE
ODENSE UNIVERSITETS HOSPITAL ANÆSTESIOLOGISK INTENSIV AFDELING V - TALK2CARE Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V på Odense Universitetshospital har i 15-20 år behandlet intensivpatienter i respirator uden
Læs mereIntroduktion til kvalitativ metode. Ingrid Egerod UCSF
Introduktion til kvalitativ metode Ingrid Egerod UCSF Litteratur Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning en innføring. Oslo: Universitetsforlaget; 2004, 2 udgave. Kapitel 2 og 3 side 31 til
Læs mereInstruks for sundhedsfaglig dokumentation
Instruks for sundhedsfaglig dokumentation Ansvarlig: Tilbudsleder Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Styregruppe på CDH Godkendt af: CDH s tilbudsleder
Læs mereKERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE
KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs merePosttraumatisk amnesi (PTA)
Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse
Læs mereSåvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-
1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet
Læs mereKlinik For Øjenlågskirurgi, Vejle. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Klinik For Øjenlågskirurgi, Vejle Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 04-12-2015 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 28-01-2019 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Læs mereStyrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik
Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereHvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?
Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer? Anna Thit Johnsen Lektor, psykolog Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Der er social ulighed i sundhedsvæsenet I forhold til de fleste
Læs mereViborg den 25. april 2010
Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereSyge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet
Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet Skovvangen Visioner for nedbringelse af sygefravær - at minimere sygefraværet i alle afdelinger - at yde omsorg for hinanden i hverdagen - at vise interesse og
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereEt multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.
Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under
Læs mere1 www.regionshospitalet-horsens.dk
1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd
Læs mereSygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Læs mereForskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereForudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl
Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl Formål at vise faglig argumentation og klinisk beslutningstagen I samarbejde med klinisk vejleder udvælger
Læs mereProjektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus
Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets
Læs mereEvidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Læs mereØjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 25-02-2015 Gyldig til 21-04-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Læs mereAnæstesiologisk Afdeling - Intensivafsnit 0531/0633. Nordsjællands Hospital. Uddannelsesbog. Anæstesiologisk Afdeling. Godkendt September 2006
Anæstesiologisk Afdeling - Intensivafsnit 0531/0633 Nordsjællands Hospital Uddannelsesbog Anæstesiologisk Afdeling Godkendt September 2006 Revideret april 2015 Anæstesiologisk Afdeling Anæstesiologisk
Læs mereNeurorehabiliterende sygepleje til patienter med kognitive funktionsforstyrrelser - baseret på praksis erfaringer
Neurorehabiliterende sygepleje til patienter med kognitive funktionsforstyrrelser - baseret på praksis erfaringer Kristine Vestergaard og Karen Jette Jensen Sygeplejersker afsnit H11, Kognitiv Klinik,
Læs mereIntroduktionsprogram
Specialuddannelsen i intensiv sygepleje Ekstern klinisk praktik Introduktionsprogram Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 INDLEDNING Dette introduktionsprogram er udarbejdet i et samarbejde
Læs mereHÆMATOLOGISK AFDELING R
Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar
Læs mereReflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang
Tilsyn Anmeldt den. 6. marts 2013 Rehabiliteringscenteret Brændgårdsvej 20 B 7400 Herning Leder: Kirsten Svendsen Tilbuddets navn og adresse Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for
Læs mereRetningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune.
Retningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune. Udarbejdet og godkendt af: kommunal risikomanager, sygeplejerske Christine Vammen Godkendt af:
Læs mereFremtidens forskningsområder og kompetencer indenfor intensiv sygepleje
Fremtidens forskningsområder og kompetencer indenfor intensiv, professor i klinisk med fokus på akut og kritisk sygdom Københavns Universitet 1 Udvikling af fokusområder i intensivforskning Delphi studier
Læs mereTværfaglig konference Egenomsorg og
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus
Læs mereStrategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske
Læs mereKlinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus
Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus 1 Refleksion som et læringsredskab Refleksion betyder egentlig tilbagekastning! Det vil sige, at du tankemæssigt vender tilbage til noget, der er
Læs mere