Strategier til fremme af folkeskolens rummelighed fra integration til inklusion og læringsmiljø
|
|
- Birthe Mathiasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategier til fremme af folkeskolens rummelighed fra integration til inklusion og læringsmiljø Ole Hansen University College Nordjylland
2 Ingen faglighed uden inklusion Ingen inklusion uden faglighed 2
3 3
4 KVIS programmets 8 centrale temaer Individuel tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen Forældre-skole samarbejde Skoleindretning og undervisningsmidler Leder og lærerkvalifikationer Overgang fra grundskole til fortsat uddannelse og beskæftigelse Samordnet indsats skole-fritid Småbørn Ansvars- og opgavefordeling, formidling af viden 4
5 2 fortællinger fra KVIS programmet 5
6 Pædagogiske omstillinger ØGE RUMMELIGHED ARBEJDE INKLUDERENDE FORHOLDE SIG TIL LIGE BØRN LEGER BEDST UDNYTTE SYNERGI MELLEM GRUPPER ÆNDRE KOMPETENCER OG ARBEJDSGANGE NEDBRINGE UDSKILLELSE 6
7 Idealverden Etisk Politisk Individ Kollektiv Pragmatisk praksis Økonomisk Virkelighedens verden 7
8 VÆRDIER - RUMMELIGHED Mangfoldighed Alsidighed Forskellighed Anderledeshed 8
9 Rummelighed fremmes ved.. Værdier Fællesskab Dialog Ansvar Åbenhed Planlægning Mål 9
10 Rummelighed mindskes af. Snæverhed Indforståethed Uvidenhed Top Down Lukkethed Laden stå til. Strømninger 10
11 Rummelighed begrænses af Meningsløse regelsæt Kategorier/diagnoser Manglende sammenhænge Svag dialog i skole/hjemsamarbejdet Manglende supervision Fokusskifte fra elev til klient Manglede teamstruktur 11
12 Inklusion contra rummelighed - videngenerering Rummelighed Læringsmiljø Integrering Inkludering Onde ånder Asylering 12
13 RISIKOFYLDT FARVAND DIAGNOSER KATEGORIER VISITATIONER KLIENT -DET DU IKKE KAN - 13
14 PPR anno karakteristika Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Folkeskolevirksomhed Intern tværfaglig Faglig og bred indsats Lokalt forankret Netværksbaseret Organisatorisk fler-samarbejde Generalister 14
15 PPR - kvalitetskriterier Høj faglig etik Samarbejdsorienteret Faglig dygtighed Vidende og velorienteret Neutral og samtidig loyal Kendskab til skole og institutions kulturer Integrativ kultur 15
16 PPR - prioriteringer Lokal indsats Forebyggende og foregribende Dialog med forældre står bagved læreren og pædagogen Rådgiver for lokale myndigheder Synlig virksomhed Kompetent institution 16
17 OMSTILLING TRADITIONER ARBEJDSMÅDER KRITISK OVERVEJELSE VANETÆNKNING NYE TANKEBANER FRIGØRE RESSOURCER STYRKE INDSATSEN 17
18 SPECIALUNDERVISNING FØR gives til elever som ikke kan følge med i den almindelige undervisning. Kategorier af elever med negativ fortegn Sted 18
19 SPECIALUNDERVISNING NU elever med særlige behov Differentiering, særlig tilrettelæggelse og indsats Metoder Materialer Undervisningsformer 19
20 3 GENERATION AF SPECIALPÆDAGOGIK Ikke kategorier af bestemte elevgrupper Hver enkelte elev sine særlige behov Kategorier af elever afløses af viden og viden om 20
21 Evidensbaserede indikatorer for et inkluderende undervisningsmiljø I Fleksibilitet i organisering af skolen Viden om undervisningsdifferentiering Skærpet løbende evaluering af progression Tidlig indsats over for læse- og matematikvanskeligheder Teamsamarbejde Viden om specialpædagogiske principper og metoder Tolerance over for forskellighed Mulighed for støtte til det normale system Supervision fra ressourcecenteret og PPR Ledelse og delegering af ansvar (Egelund, 2003) 21
22 Evidensbaserede indikatorer for et undervisningsmiljø der skaber personlig, social og faglig læring for alle elever I Gode relationer mellem lærere og elever Gode relationer mellem elever Tilstedeværelse af regler og håndhævelse af regler Lærerne har evne til at lede klassen og læringsprocesserne Undervisningen har et klart indhold, klare arbejdsmåder samt tydelig undervisningsdifferentiering Der er et godt forældresamarbejde Klar virkelighedsopfattelse og klare værdier hos lærere Der ses udfordringer og krav til elever, der motiveres og mestrer kravene Der er brug af forskellige former for opmuntring af prosocial adfærd (Nordahl, 2005) 22
23 Evidensbaserede indikatorer for et undervisningsmiljø der skaber personlig, social og faglig læring for alle elever II Læreren som leder af klasserummet Lærerens kompetence Pædagogiske konsekvenser knyttet til brug af arbejdsplaner Lærerens aktive og systematiske introduktion og opsummering af aktiviteter Balance mellem kollektive, individuelle og gruppebaserede arbejdsformer Systematisk brug af elever som læringsressourcer Klare faglige krav Klar feedback til elever uden rituel ros (Klette og Lie, 2006) 23
24 HVORDAN FÅ BEGYNDT PROBLEMBESKRIVELSE MÅLSÆTNING ARBEJDSPROCES ARBEJDSMETODER STRATEGIER HANDLEPLAN SUCCESKRITERIER STYRING OG KOORDINERING EVALUERING OG IMPLEMENTERING 24
25 SAMARBEJDETS PRÆMISSER MENNESKELIGE RESSOURCER IT, NET OG NETVÆRK OVERBLIK OG SAMMENHÆNGE LOKALOMRÅDETS VISION ETIK FAGLIGHED FÆLLES PLAN 25
26 BEGRÆNSENDE OG BEFORDRENDE SVÆRT VED AT IDENTIFICERE SIG FØLER SIG FANGET IND SYNES VEJEN ER FORKERT TROR IKKE PÅ VÆRDIEN.. SYMPATI SYNES DET ER RIGTIGT OVERBEVIST OM AT KUNNE GØRE BEDRE FORESTILLE SIG SENARIER LYST 26
27 SAMARBEJDETS GENSTAND RELATIONER SAMSPILSFORHOLD HELHEDSPRÆGET OPGAVELØSNING LÆRINGSMILJØERNE RUMMELIGHEDEN MESTERLÆRE TEAM ANSVAR OG KOMPETENCE 27
28 ROLLER OG ANSVAR FLERE OPGAVER LØSES TÆT VED STØRRE ANSVAR ØGET HANDLEKOMPETENCE STYRKET FAGLIG KOMPETENCE FOKUS PÅ MENNESKELIGE RESSOURCER NYE ARBEJDSGANGE NYE LEDELSESPROFILER ØGET KVALITET OG TILFREDSHED 28
29 SPØRGSMÅL TIL OVERVEJELSE: 1. MESTERLÆRE ER DET EN PÆDAGOGISK MULIGHED? HVORDAN? 2. TEKNOLOGISTØTTET EFTERUDDANNELSE, HVORDAN SER I PÅ DET? 3. HVORDAN UNDGÅ AT BESKRIVE ELEVER EFTER DIAGNOSER OG KATEGORIER? 29
30 KR SPØRGSMÅLENE Henviser og undersøger vi for meget?? Er professioner medproducent af de problemer, som samme professioner er sat til at løse?? Kan professioner lære af politikernes arbejdsmetoder, når løsninger skal rettes mod barnets vel?? 30
31 31
32 LP - modellen For alle pædagogiske professioner på en skole: Pædagoger Lærere Ledelsen Med høj grad af forældreinddragelse 32
33 Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret initiativ Ikke et projekt; men implementering på en skole, hvis skolens ledelse og professioner ser det fornuftige heri og handler derefter. Pædagogisk/forskningsmæssig implementering i 3 års moduler UC Nordjylland se 33
34 LP bygger på viden, der virker En afprøvet model Ingen færdige løsninger eller manualer Lærernes egne pædagogiske refleksioner og løsninger Eleven er aktør 34
35 Vigtige faktorer for læringsmiljøet Niels Egelund, Nordahl, Haug m.fl 2007 Relationer mellem lærere og elever Relationer mellem elever Regler og håndhævelse af regler Lærerens evne til at lede klassen og læringsprocessen Undervisningens indhold, arbejdsmetoder, uv. diff. Forældresamarbejde Virkelighedsopfattelser og værdier Motivation, mestring, udfordringer og krav til elever Opmuntring, ros, prosocial adfærd 35
36 Platforme Løsninger fx specialundervisning efter et individ-kategori princip monofaktoriel (det smalle perspektiv) Løsninger fx specialundervisning efter et fællesskab princip - multifaktoriel (det brede perspektiv) 36
37 Hvad ved vi? Elevenes faglige læringsresultater i skolen forklares ikke alene ved elevenes forutsætninger, men også af en række forhold tilknyttet læringsmiljøet og undervisningen i skolen. Adfærdsproblemer i skolen er ikke bare et udtryk for individuelle vanskeligheder hos elevene, men i mindst ligeså stor grad et udtryk for forhold som: Dårlig klasseledelse og uklare regler Negative relationer mellem elev og lærer, Konfliktfyldte elevrelationer og dårlige klassemiljøer Manglende struktur i undervisningen 37
38 LP- modellen et innovativt værktøj for skolen LP- modellen er for alle pædagogiske professioner på en skole: Pædagoger Lærere Ledelsen Med høj grad af forældreinddragelse Hvilke resultater: De faglige præstationer øges Den sociale kompetence bedres Uro i undervisningen reduceres Konflikter mellem elever og mobning mindskes Lærernes arbejdsglæde øges Dokumentation se: under menupunktet: dokumentation 38
39 Ny platform nye strategier - evidens Løsninger efter et individkategori princip monofaktoriel (det smalle perspektiv) Vækst modellerne, fejlfindingerne. Løsninger efter et fællesskab princip - multifaktoriel (det brede perspektiv) Elevenes faglige læringsresultater ikke alene ved elevenes forutsætninger. Adfærdsproblemer er ikke bare et udtryk for individuelle vanskeligheder hos elevene, men i mindst ligeså stor grad et udtryk for forhold som: Dårlig klasseledelse og uklare regler Negative relationer mellem elev og lærer, Konfliktfyldte elevrelationer og dårlige klassemiljøer Manglende struktur i undervisningen 39
40 Hvad er LP modellen? En model til pædagogisk analyse og udvikling af strategier og tiltag Udgangspunkt i skolehverdagens udfordringer og lærernes egen pædagogiske praksis Understøtter fælleslæring og teamsamarbejde Lærerne vælger selv strategier og initiativer og gennemfører i praksis Ingen færdige løsninger eller fælles metoder ingen vidunderkur, som alle skal anvende 40
41 LP - arbejdsplatform Fase 1: Formulering af udfordringer eller problemer og mål Indhentning af information Analyse af opretholdende faktorer Fase 2: Udvikling af strategier og tiltag Gennemførelse af valgte strategier Fase 3: Evaluering 41
42 LP-MODELLENS SYSTEM ANALYSE 42
43 Analysedel: Eks. på opretholdende faktorer Mangl. Skolehjem Samarb. Neg. Samspil ml. elever og lærere Uro og ingen koncentr ation Ringe struktur på underv. Uklare regler Utrygt og ekskl. miljø 43
44 Kortlægningsportal skolens værktøj Elever fra klasse Alle lærere/pædagoger Alle klasselærere Ledelsen Beskriver, fortæller, svarer på spørgsmål 44
45 Kortlægningsportal eskemaundersøgelse 1. Undervisningens indhold og arbejdsmetoder 2. Skolens kultur og klima 3. Relationer mellem elev og lærer 4. Elevrelationer 5. Elevens syn på skolen 6. Adfærd på skolen 7. Sociale kompetencer 8. Skolefaglige kompetencer 9. Arbejdsindsats 10. Specialundervisning 45
46 Kvalitativ undersøgelse hvad virker i skoleudviklingen? Modelanvendelse: 1. som impuls for at skabe forandring 2. Implementering af modellen på den enkelte skole Overordnede indsatsområder: 3. Arbejdet med skolens klima eller kultur 4. Refleksioner over egne rolle og praksis 5. Iværksættelse af tiltag baseret på pædagogiske analyser Specifikke indsatsområder: 6. Relationer mellem lærere og elev og mellem elever 7. Klasse- og læringsledelse 8. Differentiering af undervisning og holddannelse 9. Elevernes sociale kompetencer 10. Motiverende og anerkendende praksis 46
47 Kortlægningsportalen 47
48 LP-indføring - rækkefølgen Pædagogisk arrangement elæring Indføring i alle Kursus for tovholdere - elæring Kursus for koordinator elæring Etablering af LP-arbejdsgruppe Arbejdet med 48
49 Implementeringsstrategier - LP Ændringer sker ikke af sig selv. Forskningen indikerer, at vellykket resultat skyldes 25% idéen og 75% implementering og gennemførelse. Manglende resultater i brug af i (norsk skole) skyldes først og fremmest manglende systematik og brug af gennemtænkte strategier til implementering 49
50 Implementeringsplan Implementeringsplan for den enkelte skole og for PPR Skolens greb for at sikre det optimale udbytte af det treårige forløb elæring 50
51 og ændringer i skolekulturen Det er nødvendig at videreudvikle skolens kultur, hvis nye initiativer skal forankres og blive til varige ændringer. Sker dette ikke, vil tidligere overbevisninger og pædagogisk praksis hurtigt reetableres. Der må anvendes implementeringsstrategier og systematik over tid derfor LP over 3 år. 51
52 Forskellige typer af skolekulturer (A. Hargreaves) Fragmenteret individualisme Privatpraktiserende lærere Skjold og beskyttelse mod indblanding udefra Usikkerhed, angst og frygt for at blive vurderet og målt 52
53 Forskellige typer af skolekulturer Balkanisering Loyalitet og identitet knyttet til en bestemt gruppe Høj grad af stabilitet lille grad af gennemtrængelighed Ingen kollektiv gennemførelse statusforskel mellem grupper (hierarkier) 53
54 Forskellige typer af skolekulturer Samarbejdskulturen Fællesskab, tillid og støtte giver mening i det daglige arbejde. Tæt samarbejdsrelationer med løbende udvikling Udviklingsorienteret, frivillighed og stor arbejdsindsats 54
55 Implementeringsstrategier - LP Tydeliggørelse af skolens behov Nødvendige prioriteringer foretages: intern organisering, planlægning o.a. Bred tilslutning fra aktørerne Forældre bør informeres og engageres 55
56 Implementeringsstrategier - LP Kompetenceudvikling (elæring) af aktørerne og lederne Fokus på samarbejdsorienteret kultur Ledelsen må tydeliggøre, at ændringer handler om såvel indhold som form Pædagogiske fora til brug for drøftelser og refleksioner over udfordringer, mål og planer Ledelsen må kontinuerligt prioritere ændringsarbejdet og aktivt støtte op. 56
57 LP modellen Implementering og organisering tages udgangspunkt i fire hovedområder: 57
58 og ændringer i skolekulturen Det er nødvendig at videreudvikle skolens kultur, hvis nye initiativer skal forankres og blive til varige ændringer. Sker dette ikke, vil tidligere overbevisninger og pædagogisk praksis hurtigt reetableres. Der må anvendes implementeringsstrategier og systematik over tid derfor LP over 3 år. 58
59 LP programmets forskerforum Professor Thomas Nordahl, Hamar LP modellens arkitekt Professor Niels Egelund, DPU Forskningsleder Bent B. Andresen, DPU Videncenterleder Tanja Miller Center for Evaluering i Praksis (CEPRA) 59
60 LP - nyhed Tidsskriftet Skolen i Morgen fra DAFOLO har et temanummer om i Danmark bladet er udkommet. 60
Læringsmiljø og pædagogisk analyse
Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Hjørring kommune 26. februar 2008 Ole Hansen 1 Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret
Læs mereHvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??
læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk
Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Professionshøjskolen, University College Nordjylland Ole Hansen 2008 1 På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole Skolen er på vej viser undersøgelsen
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN www.lp-modellen.dk Professionshøjskolen, University College Nordjylland Ole Hansen 2007 1 Man ser det, man! 2 På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN www.lp-modellen.dk Professionshøjskolen, University College Nordjylland Ole Hansen 2007 1 Man ser det, man! 2 På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse
Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Koordinatortræf Vejle 15. april 2008 Ole Hansen 1 Dagens program - formiddag LP modellen og LP- koordinator funktionerne. v/ole Hansen Erfaringer fra
Læs mereSkovbakkeskolen, Odder
Dagens program: Skovbakkeskolen, Odder 17.00 Velkomst 17.10-18.00:Oplæg om v/ Bente Sloth 18.00-18.15: Pause med frugt 18.15-18.30: Introduktion til arbejde i mindre grupper 18.30-19.45: Gruppearbejde
Læs mereLP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt
LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning DPU DANMARKS PÆDAGOGISKE LP-modellen - Indikatorer
Læs mereOrganisering af LP-modellen
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden
Læs mereSkolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund
Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik
Læs mereEvidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever
Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever Niels Egelund Temadag om Læringsmiljø og Pædagogisk analyse 6. december 2007
Læs mereTema om folkeskolen. Niels Egelund
Tema om folkeskolen Niels Egelund Møde i Hammel 5. august 2008 1 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? Danmark klarer sig generelt rigtigt godt i den globaliserede verden Danmark er verdensførende
Læs mereLP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning
LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning Nordisk LP-konference, Hamar 30. oktober 2008 Uddannelsesforskningen i Norden
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN Et værktøj til rummelighed og faglighed 1. april 2008 Ole Hansen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN Et værktøj til rummelighed og faglighed 1. april 2008 Ole Hansen Den bedste skole for alle elever.. Nærhed Glæde Fællesskab Læring Vækst Forskellighed og
Læs mereTendenser i specialundervisningen
Tendenser i specialundervisningen Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet 31. marts 2011 Udviklingen siden Den grønne betænkning
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur
Læs mereVi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.
Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereLP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen
LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen For at kunne arbejde efter principperne i LP-modellen og derved få en pædagogisk platform er det vigtigt, at alle benytter samme begreber i forhold til arbejdet
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereLæringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.
Læs mereLP modellen i Billund Kommune
LP modellen i Billund Kommune Et udviklingsprojekt for 0-18 års området Baggrund Gl. Grindsted Rummeligheds- /inkluderingsprojekt i skolerne 2003-2006 Gl. Billund ILT projektet 2003-2006 Besøg i Hamar
Læs mereGreve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen
Læs merelæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
En udfordring for skolen. Undersøgelser viser, at hver tredje lærers formål med timen er at overleve. Relationer i skolen Lærere der formår at indgå i relationer med elever på en ligeværdig, venlig og
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereInkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereInklusion hvor det giver mening
Børne- og UddannelsesforvaltningenBørne og Uddannelsesforvaltningen Inklusion hvor det giver mening Inklusion i et spændingsfelt mellem ydre og indre pres samt pædagogik og økonomistyring Medaktør i egen
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereDagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale
Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereHVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018
HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD VED VI OM KVALITET? (EVA) Strukturel kvalitet Normering, gruppestørrelse og -organisering Fysiske
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereKompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere
Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygningen er tilrettelagt og afvikles i samarbejde med LSP LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis,
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereOVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB
OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB INDLEDNING Denne beskrivelse er den fælles ramme og de fælles retningslinjer for samarbejdet om overgang fra SFO til klub et samarbejde, der skal sikre den trygge
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereAnerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereEvaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet
Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.
Læs mereDet ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Det ved vi om den danske folkeskole Lars Qvortrup LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis 1 Om LP-modellen Et overordnet mål for al undervisning er, at eleverne skal
Læs mereDagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereInklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereBJARNE NIELSEN. Problemadfærd i skolen
BJARNE NIELSEN Problemadfærd i skolen Indhold Forord........................................... 5 1. Problembeskrivelse................................ 7 2. Oversigt over bogens kapitler.........................
Læs mereTemamøde 6: Investér i det der virker
Børnetopmøde 2014 Temamøde 6: Investér i det der virker 30. januar 2014 (professor), Aarhus Universitet (DPU) Dorte Brøns (Børnechef), Randers Kommune Indhold Baggrund VIDA-modelprogrammer Effekter Hvad
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereInkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse
Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereDagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereSystemisk Analyse af Læringsmiljøer
Lyngby-Taarbæk Kommune SAL Systemisk Analyse af Læringsmiljøer Udgivelse: Børne- og Fritidsforvaltningen Lyngby-Taarbæk Kommune Udarbejdet af: Anne Leopold Tine Rosenberg Larsen Layout: Pædagogisk Center/sw
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereBilleder af situationen i den danske grundskole
Billeder af situationen i den danske grundskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Udvalgte resultater fra den første kortlægningsundersøgelse i LP-modellen Thomas Nordahl og Niels
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Indhold Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 4 Læringsmiljøer 6 Kvalitetsstandard for dagtilbud September 2014 Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Faaborg-Midtfyn
Læs mereInklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune
Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mere