Hvorfor sociale historier?

Transkript

1 Hvorfor sociale historier? Sociale historier er: Små historier der beskriver sociale situationer - Hvad sker der? Informerer om, hvad personen gør, tænker og føler i en situation Giver anvisning på, hvordan man skal optræde i situationen - Hvad gør man?

2 Sociale historier - hvordan opstod de? Udviklet af Carol Gray i Sidste bog: "The new social story book" Inkl. Cd sociale historier - til fri brug eller tilpasning/inspiration Birgit Willué Jensen & LineSJrovtjeig AHt,AU I'3 Hvorfor sociale historier? * «Autistiske børn mangler følelsen af spontant at føle sig hjemme i de andres verden. Deres forståelse for interaktioner står langt tilbage for deres rationelle intelligens. Kilde: Bauer, 1(2006) Birgit Willuto Jensen 1 Line Sfoavtftrg

3 Hvorfor sociale historier? Central Kohærens; Hjernens evne til at skabe overblik og uddrage det vigtige af en given situation og kontekst Personer med ASF har tendens til en svag central kohærens og dette = alternativ kognitiv stil De sociale historier kan afdække manglende relevant information om andres perspektiver og sociale signaler Birgit Willi«Jensen & Line Skovtprg I AN<.A<;i.i<5 Ideer til emner: Forandringer/ændringer i program elier Misforståelser/fejl Følelser; fx hvad er behageligt for andre mennesker, hvorfor kan det være en god idé at smile, hvad vil det sige at være glad, hvad kan man gøre når man er ked af det. Særlige højtider; gaver, fester Birgit Willum Jensen & Line SKovbjbrg 3

4 Ideer til emner: Hvordan skal jeg forttotøelnpif andre; fx venner, voksne, fremmede, familie...fe^f. -* Hvad er det bedste at gøre hvis jeg fårslt Hvad vil det sige at jeg skal øve mig Birgit Willi«Jensen«LA.Ni >/V.1 17'' ; Line Skovtferg Hvorfor sociale historier? De gør de muligt... at dele viden om en stor mængde begreber, samværsformer og situationer på en meningsfuld og præcis måde Skrives tilpasset den enkelte persons forudsætninger og stil på en venlig og ikke fordomsfuld måde Birgit Willui Jensen & Line Skovtj»rg

5 j Kommunikativ adfærd v. normaltbegavede med ASF Mangel på spontan fornemmelse for social adfærd.» 'A'vswstfi:-."'' Svært ved gensidig samtale og bygge : videre på andres udsagn ' -.!ini'5k:sgc;r for snwwre emn;u der kan i il,.di«') ^nya<jomoiii i dot sociale Birgit Willuljji Jensen & % Line Skovt^rg Hvorfor sociale historier? Formål: At hjælpe barnet til at forstå/aflæse en social situation At finde nye og mere hensigtsmæssige muligheder Birgit Willi«! Jensen«Line Sfcovtjbrg ' fe 1 >! 1 5

6 OM AT AFBRYDE. NOGLE GANGE NÅR 2 PERSONER TALER SAMMEN, VII JFG GODT SPØRGE OM NOGET. NÅR 2 TALER SAMMEN, ER DET IKKE RART AT BLIVE AFBRUDT. DET ER PÆNT AT VENTE MED AT SPØRGE, TIL DE 2 ANDRE FR FÆRDIGE MED AT TALE. JEG VIL FORSØGE AT VENTE MED AT SPØRGE, TIL DE 2 ANDRE ER FÆRDIGE MED AT TALE. SÅ VIL DE VÆRE GLADE FOR AT TALE MED MIG OG SVARE >A MINE SPØRGSMÅL. 8ir3itWillufl Jenstn'^% ' ; I Ai-i'W.OM" Line Skovtjjbrg Målsætninger: Lære rutiner i hverdagen Klare forandringer i rutiner Kontakt til andre på en social acceptabel måde Hjælp til at omsætte viden til praktisk handlen Hjælp til at skelne mellem fiktion og virkelighed At behandle problemadfærd Opdele et mål i begribelige trin Birgit Willuft Jensen & Line Skovborg 12 6

7 1' [ i 1, i j Hej Her er et lille brev til dig om tanker. Dti skal vide, at der er stor forske! på tanker og handlinger, i Mennesker kan tænke på mange ting, uden det bliver til virkelighed. i \ Du kan tænke på at spise en pizza, selv om der ikke er nogen > pizza. Du kan tænke på, at du vil give din mor en gave, selv om du ikke i gor det. i Du kan tænke på en dejlig sommerdag, selvom det er vinter. i Man har lov til at tænke lige, hvad man vil. ] Tanker og dromme bliver ikke til virkelighed af sig selv. j Hvis du har lyst til en pizza, bliver du nodt til at beslutte die for. at lave en pizza, kobe ind ti! det og gå i gang. j Hvis du gerne vil give din mor en gave, bliver du nødt ti! at \ beslutte dia for at kobe gaven, tage ud i byen, gå ind i en 1 forretning, betale, pakke gaven ind og give hende den, i Nogle gange kan man have ubehagelige tanker eller dromme. De! bliver heller ikke til virkelighed afsig selv. - j Hvis du har ubehagelige tanker, er det en god idé, at snakke med en voksen om det. Så kan den voksne hjælpe die med at beslutte at tankerne ikke skal blive til virkelighed. Birgit Will JfJensgri 8. ; Line Skov % 9 1 AiM<"i/'V-' «L13 ' : Sprog og tænkning Sprog har desuden funktion vedr.: Som selvregulering Tankens værktøj: kontrollerer og vedligeholder opmærksomhed, memorere, genkaldelse, katalogisering, planlægning, problemløsning, selvrefleksion BirgitWillu^ Jensen* i, j,. 14 Line Skovtjferg *

8 Hvorfor sociale historier? Hjælper eleven til: Et større perspektiv At korrigere misforståelser Tydeliggør sociale ledetråde Forudsige begivenheder Planlægge handlinger Støtte hukommelsen Birgit Willi«Jensens < l AM<V\<>;*5' Line SJsovljerg Jag hedder Benjamin og går i C-Wassen. Jeg er vild med af spille computer. Nogle gange sr det lidt svært. Så bliver jeg gal. AR6H ' P&:.. De voksne vil ikke have, at jeg råber. Så bliver de sure, og jeg må ikke spille computer længere. 'ffi^bpi Jeg kan prøve på at lave være med at blive gal. Jeg kan tænke på, at jeg måske vinder næste gang jeg spiller computer. Det er dejligt.i H6 8

9 Når man bliver sur Nogen gange bliver jeg sur. Jeg bliver sur når driller. Jeg bliver sur når og. Vt>>> driller. Når jeg bliver sur, må jeg gerne række tunge. Birgit Willi* Jensen S Line Skovbjerg Jeg må også gerne skælde ud. Når jeg skælder ud, kan jeg sige: "Jeg kan ikke lide dig når du driller, Så i Jeg kan også hente en voksen. Jeg kan også lade som ingenting. 9

10 Kort refleksionsrum: - Hvilke tanker er der indtil nu sat i k<"ib UUO UI«? - Er du blevet forstyrret eller bekræftet i særlige pointer? - Hvilke? Birgit j bu i Jensen*» r 1! 20 Line S&ovt&rg 10

11 Hvordan kommer man i gang? Analyser den situation som den sociale historie skal omhandle - Hvor? Hvad? Hvordan? Tag altid afsæt i personens oplevelse/forståelse af situationen Birgit WilluH Jensen & I ine Skoi&rg I Al-i'.AC ;L21 * Der kan være forskellige mål: -For at anerkende præstationer + fejre succes -For at forklare, berolige og forberede kommende begivenheder -For at ændre adfærd Birgit Willum Jensen«. «LineSkovfcfcrg : ' -'"! 22' 11

12 3 særlige obs-punkter if. Gray: Hver social historie har en titel der repr. emnet Der skrives i 1 og/3.pers- udsagn Qeg, han hun, den, det) Sproget er akkurat, præcist og indeholder ikke "installation af følelser" som fx "Så vil du have det sjovt" Birgit Willi«Jensen & Line SJWvtjsrg Relevant at bruge gentagelse, rim og rytme "Det er i orden at jeg er gal som en tiger- Det vigtige er, hvad jeg gør og hvad jeg siger

13 De 4 grundlæggende sætningstyper: Beskrivende sætninger Titei + introduktion Perspektiverende sætninger Dirigerende sætninger Kontrollerende sætninger Krop Konk, usion Birgit Willutfa Jensen & Line Skovt$rg AM< ia(il 25' De beskrivende sætninger er information om: Hvor forekommer situationen? Hvem er med i situationen? Hvad gør de? Hvorfor gør de det? Hvornår begynder og slutter situationen? Eksempel: 110 klasse er mange elever 1 aroejilsprakuk om sommeren BirgHWWuliJenscn'& Line Sfcovrjbrg 26 13

14 Eksempel - Beskrivende sætninger: Jeg går på Bakkeskolen. Min lærer hedder Karin. Vi er mange børn i Karins klasse. Vi er mange børn, som vil svare på Karins spørgsmål. Det er svært for Karin at høre, hvis alle børn svarer på samme tid. Birgit Willuå Jensen & Line SkDvtjsrg De perspektiverende sætninger er information om: -Andre personers: Tanker Følelser Reaktioner Eksempel: Nogle medrarliejdere er snakkesaglige, andre foretrækker at være siule, når de arbejder

15 Eksempel - Perspektiverende sætninger: Når jeg kender svaret på Karins spørgsmål, rækker jeg hånden op. Så kan Karin se, at jeg vil svare. Ofte er vi flere, som vil svare på samme spørgsmål. Peter, Mette og Jakob rækker også hånden op, for at vise Karin, at de vil svare. Vi må skiftes til at svare på spørgsmålene. Karin bestemmer, hvem af os der skal svare. Når det er min tur til at svare, siger Karin mit navn. BirgitWilliln Jensen & Line Skovbjerg I AN<,A(.29 ' Dirigerende sætninqer/direktive sætninger: Anviser hvad der forventes af barnet i situationen Jeg vil forsøge... Jeg vil prøve Eksempel - Dirigerende/direktiv sætning: Jeg vil forsøge at vente med at svare, til Karin har sagt mit navn. Birgit Willufli Jenseni&i i. i, ;. Line Skovbjerg *. 15

16 Kontrollerende sætninger: Støtter barnet i f.eks. at fastholde en adfærdsændring Eksempel - kontrollerende sætning: Karin bliver glad, når jeg kan vente med at svare, til det bliver min tur. Birgit Willute Jensen & I AM-.,v ;> 81 Line Skovbjerg Den grundlæggende formel for sætningskonstruktion: 0-1 vejledende sætning (fx jeg vil prøve at huske...) Formel = for 2-5 beskrivende sætninger og /eller perspektiverende sætninger sætningskonstruktion (fx På min skole er der...nogle børn i klassen vil gerne...) Birgit Wi«ujj>Jens n,øj ' LineSkovUjerg 16

17 Retningslinier til ODSkriften: Historien skrives i 1.person nutid, så barnet 1* 1 oplever sig selv som hovedperson. m Sproget skal være tilpasset barnets forståelsesniveau. Historien skrives i korte sætninger Højest 1 direktiv sætning for hver 2-5 beskrivende/perspektiverende sætning Undgå kategoriske ord som; altid, aldrig, o.lign. Anvend i stedet f.eks.: ofte, som regel, somme tider De direkte sætninger formuleres positivt " ÆH" é, Birgit WHluÉ Jensøn * LineSkoioierg '' ^ ^ V 1 AMC,AAl 33 Brug af sociale historier: Vælg et roligt sted Sid ved siden af - eller lidt bag ved barnet Fokus skal være på historien - undgå indblanding Historien læses/gennemgås i tid op til situationen Gennemgangen fortsætter så længe der er behov Historien opbevares, så den er tilgængelig for personen Birgit VSfillul Jensén & AM, 34 Line Stovtoferg 17

18 Justering: Hvis historien ikke har god/ønsket effekt: Analyser situationen igen Præciser de beskrivende og perspektiverende sætninger Tilpas målsætningen Overvej justering af gennemgang af historien if. til tidspunkt, sted og frekvens BirgitWilluÉl Jensqn & Line Skovtfsrg t l ANA A' A35'' : Eks, på to-deling af arbejde med social historie: Mindre børn der er bange for telefonlyde - Birgit Willi* Jensen & Line Sjsovrjérg 18

19 1. Hvad er en telefon? en telefon er et elektrisk apparat. ; Nogle gange bruger mennesker telefonen til at tale tued avukrt fw.ennesker. Nogle gange ringer vuenneskerpa" telefotoets. jeg kan høre telefonen ringe. Tsette fortæller ndg, at nogen ringer. Lyden er uventet. Nflrtelefonen bliver taget, holder dew-op tued at ringe. Telefonen er stille det w.este af tiden. Birgit Willi^ Jensen & Line Skovborg LANGAGI Hvad er uventede lyde? t>er er iw.ange lyde. Nogle lyde overrasker n-dg. per er n-tange uventede lyde. t--- %*, i f ' k Nogle uventede lyde er: telefon-er, ringeklokker, hunde der gør, glas dergayl stykker, støvsugere, døre der snakker, bilhorn og torden. pisse lyde er t orden. jeg vil forsøge at v^re rolig, nayjeg hører uventede lyde. r>e voksne kan fortælle kulg, hvornår lydene stopper. " jr- " v Birgit Willi* Jensan;& Line Skovbjerg ' /.i^t,'\;...38 ' 19

20 At lære at tygge tyggegummi Jeg er ved at lære om, hvordan mennesker tygger tyggegummi. Nogle gange er tyggegummi pakket ind i papir. Det holder tyggegummiet rent. Det er vigtigt at tage tyggegummiet ud af papiret før det puttes i munden. Når tyggegummiet er brugt op, smides det væk. Når jeg er færdig med at tygge tyggegummi må jeg smide det i skraldespanden. Mange mennesker som fx min mor, far og bedsteforældre, ved godt hvordan man tygger tyggegummi. Hvis jeg har spørgsmål for at lære mere om at tygge tyggegummi kan de godt hjælpe mig. Birgit Will«Jensen & line Skot (je, Arbejd selv ud fra opskrift og case: 1. Vælg en case 2. Beskriv kort personens karakteristika og problemstillingen 3. Beskriv målet med den sociale historie 4. Lav en social historie 5. Fremlæg for holdet Birgit Willi* Jensen & Line Skovtjsrg 20

21 Eksempler fra bogen:" Afdækningen af den skjulte sociale kode" - «*; ; " BirgitVVillttfl JcnsBn& i Al M ia',i 41 ; Line Skovbjerg Eksempler fra bogen:" Afdækningen af den skjulte sociale kode" Tabel 4.1 Eksempler på ufuldstændige sætninger ' Hensigten med ufuldstændige sætninger (fæ/diggores af fokuspersonen) Tllfojelse al inlormallon I den beskrivende sætning i overensstemmelse med fokuspersonens viden og erfaring Eksempler pi sætninger i i ' ' '.. - /..i De andre elevel pa mit matemalikhold er: Fastlæggelse af andres perspektiver "Når eg husker al lage mit snavsede toj med ud af badeværelse, vil min lanillic hllvp Klargoring af hvad der vil være hensigtsmæssigt, al andre gc-r I en samarbejdssætning "NAr pg lavpr pn fp)l i mine lektier, kan far foislag om en hensigtsmæssig adfærd i en anvisende sætning "Noi andre spiller hoj musik pa mil væielse, kan jeg prove al huske al Birgit Willum Jensen &, Line Skovbjsrg >» < i A 42

22 i Eksempler fra bogen:" Afdækningen af den skjulte sociale kode" BirQiiniTiuH'JUISBII b Lre Sko.ofe i I. ANGAGK43" Eksempler fra bogen:" Afdækningen af den skjulte sociale kode" Birgit WiiluÉ Jensen & Line Skovbfferg : 44 22

23 Eksempler fra bogen:" Afdækningen af den skjulte sociale kode" 23

24 Eksempler fra bogen:" Afdækningen af den skjulte sociale kode" Line Skovtyerg Rim og rytme Særligt hensyn til bogstavelig sprogforståelse Med symboler Med illustrationer (fia elev, fra voksen) Ufuldstændige sætninger Opdelt soc Histone Valgmuligheder Ledsaget af objekter Benyt af en eller flere af disse elementer i enten Den sociale histone i har skrevet I forbindelse med en ny social histone til samme elev Med oprids af regler fra klassen Birgit Willuf Jensen«, i Line Skovborg -^g? i /'K',.-'.<,'48' 24

25 Sådan noget kan være vanskeligt at forstå Naturbeskyttelse truer rocken Stadig flere rockmusikere frygter de amerikanske myndigheder, som er gået til kamp imod instrumenter fremstillet af truede træarter.»for nylig dukkede fire betjente op under en Neil Young-koncert i Los Angeles og flåede guitaren ud af hænderne på ham midt under en halvanden time lang guitarsolo«, fortæller en forfærdet koncertgænger.»neil opdagede det ikke selv og fortsatte i tre kvarter mere, men for os, der havde betalt for at hare ham spille, var det en temmelig tom fornemmelse«, fortæller koncertgængeren. Til gengæld har flere udtrykt stor begejstring over en tilsvarende aktion imod den rumænske panflajtespiller Gheorghe Zamfir. I øvrigt mener jeg at den nye fedtskat er dybt urimelig, fordi den rammer alle os, der i forvejen ligger ned i sofaen. Jeg sendte ganske vist min kone ned på Kentucky Fried Chicken for at hamstre mågevinger, dagen før skatten trådte i kraft. Men dem spiste jeg allerede samme dag, og så var vi jo lige vidt. Verner Delleholm, statsaut. peristalliker (tidl. ringmuskulatør), Vanløse Breaking news Statsminister Helle Thorning-Schmidt snsker selv at stå I spidsen for det nyoprettede ATSministerium. Birgit Willum Jensen^ I,<\N(,/v.,i 49 Line Skovl 25

26 Litteraturliste Sociale historier Gray, Carol: Creating Social Stories for Young Children Carol Gray: My Social Stories Book Gray, Carol: Writing Social Stories with Carol Gray Gray, carol, et al.: The New Social Story Book Gray; Carol: Comic Strip Conversations Fullerton, Ann et al: Higher Functioning Adolescents and Young Adults with Autism Howley, Marie & Arnold, Eileen: Afdækningen af den skjulte sociale kode. * Autismeforlaget.