Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Transkript

1 Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven med min storebror og var virkelig opsat på at begynde i en klub. Der var mange ting, der var sjovt ved fodbold; man brugte kroppen, der var noget berigende i at kunne beherske en bold med fødderne, man kunne vinde og tabe i en ærlig dyst mod andre, der var en tilfredsstillelse i at lave et smukt mål eller en smuk aflevering, men måske vigtigst af alt man var fælles om noget. Det kunne jeg selvfølgelig ikke sige som 5-årig det nærmeste, jeg kom det, var vel, at jeg syntes, det var sjovt. Men set i bakspejlet tror jeg, at det var/er nogle af de vigtigste grunde til at spille fodbold. Vi kan måske med lidt god vilje kalde dem for fodboldens værdier. Godt 19 år senere, den 21. september 2011 sætter jeg min underskrift på et stykke papir. På papiret står der, at Viborg FF og jeg ophæver samarbejdet efter 6,5 år i klubben. Mine prioriteter er klare: jeg vil gerne have så mange penge med derfra som muligt. Hvad er der så sket i den mellemliggende periode? Fodbold har for mig helt grundlæggende ændret karakter. Fra at være fodbold for fodboldens skyld i mine barne- og ungdomsår er det blevet til fodbold for pengenes skyld i mine sidste år som professionel. Det økonomiske motiv har ændret mit perspektiv og forstyrret mine værdier. Kort sagt - jeg har glemt, hvad de oprindelige værdier var! Hvordan glemmer man, hvad der har værdi?

2 I 1970 erne lavede psykologerne Mark Lepper og David Greene et forsøg med børn, der leger. De ville undersøge, hvordan ekstern motivation (belønning) havde indflydelse på den indre motivation. Børnene fik over en periode belønning for at lege altså belønning for noget, de ville have gjort uden belønning. Efter et stykke tid tog man belønningen fra børnene. Og hvad skete der så? Børnene holdt op med at lege(!). Børnene gad ikke længere at lege, medmindre de fik belønning for det. Interessant og foruroligende! Jeg har en kusine, som dyrker gymnastik på eliteplan. Mens jeg spillede i VFF, trænede jeg i gennemsnit ca. 16 timer om ugen. Min kusine trænede ligeså længe. Der var bare én forskel. Jeg fik penge for det hun betalte for det. Jeg kan huske, at jeg, som tiden gik, havde sværere og sværere ved at forstå, hvorfor hun trænede så meget, når hun jo ikke fik noget ud af det. Min målestok for værdi var blevet af mere og mere økonomisk karakter og på en sådan målestok, var der ingen værdi i det, hun lavede. Jeg havde fået et udpræget økonomisk perspektiv, og dette havde gradvist udhulet mine værdier, så der til sidst ikke var nogen af fodboldens værdier tilbage. Vi ved alle, hvordan penge kan være en stærk motivation til at gøre forskellige ting, og det er der såmænd heller ikke noget forkert i. For nogle gange skal man have en gulerod for at gøre noget. Problemet er (som illustreret i eksemplet ovenfor), når guleroden stjæler vores fokus fra noget, der egentlig havde masser af værdi for os uden guleroden.

3 Nu er mit spørgsmål så er der noget, der har så meget værdi, at det ikke er til salg for penge? Selvfølgelig er der det! Men i mine øjne er tendensen desværre, at det i stadig stigende grad er blevet sværere at få øje på rigtige værdier og tilsvarende nemmere at få øje på værdier, der kun er værdier, når det kan betale sig. Vi har alle sammen brug for venner nogle, vi kan stole på. Men hvis vi kun kan stole på dem i medgang og ikke i modgang, når det hele brænder på så er det vel ikke rigtige venner? På samme måde har vi også brug for værdierne noget, der i sig selv er værdifuldt for os. Men hvis det kun er værdier, når det økonomisk kan betale sig, så er det vel heller ikke rigtige værdier? Engang opfattede man trøjen som hellig det gør man ikke i dag. Den bliver plastret til med reklamer. Hvorfor? Fordi det kan betale sig. Engang var stadionnavnet helligt det er det ikke i dag. Det bliver rask væk solgt til firmaer. Hvorfor? Fordi det kan betale sig. Engang var der klubfølelse blandt spillere. Man følte for den klub, man spillede i. Det er der muligvis også i dag, men det er de færreste, der ikke er parat til at skifte klub, hvis lønnen bliver femdoblet hos naboklubben. Hvorfor? Fordi det kan betale sig. Og jeg kunne blive ved, for meget har ændret sig i sportens verden ikke, hvis vi ser på de sidste 2-3 år, men hvis vi kigger 30 år tilbage i tiden, er der sket markante ændringer. Og hvad er det, der mest af alt har ændret på fodboldens verden. Det er, at den er blevet gjort til et marked.

4 Nu kan man spørge sig selv: Hvorfor er fodbolden blevet en så ekstremt eksponeret branche? Hvad er det, der er så værdifuldt, at det omsætter for så mange milliarder hvert eneste år? Det er, fordi fodbold bevæger os. Det er berigende, når Barcelona laver et æstetisk smukt opspil og afslutter med et fantastisk mål. Det indgyder respekt, når et hold kæmper hårdt og vinder 3-2 efter at have været bagud 0-2. På samme måde får folk respekt for spillere, der udviser fairplay-ånd, ligesom der er stærke følelser forbundet med det fællesskab, der ligger i at holde med et hold. Dette er alt sammen noget, vi hylder, fordi det er grundlæggende værdier, som vi er fælles om. Det farlige er, når man sælger ud af værdierne for vi må huske, at det er de grundlæggende værdier, der gør, at folk vil betale for at se på det(!). Der findes flere eksempler på, hvordan økonomiske motiver kan ødelægge sport. I 1995 skulle der forhandles en ny tv-aftale for den australske rugbyliga. Tvselskaberne Optus og Foxtel kæmpede om rettighederne. Det var en lang og bitter kamp, men til sidst blev rettighederne tildelt Optus.

5 Foxtel var så forurettet, at de startede en helt ny liga, hvor de købte klubber og spillere fra den oprindelige liga for derefter at vise kampene på deres kanal. Til tv-selskabernes forbavselse fik det fatale konsekvenser! Tilskuerne og tv-seerne var så skuffede over klubbernes og spillernes villighed til at faldbyde sig selv for højstbydende, at man valgte at boykotte kampene(!). I en sådan markedsdannelse er der mange vindere - i hvert fald, hvis man ser økonomisk på det. Der er desværre også tabere. Nogle af de største (hvis ikke de største) tabere, er alle de fans, der stadig hylder fodboldens værdier! De er desværre ved at være grueligt forældede der er nemlig færre og færre, der deler deres værdier! Dette skal ikke ses som et håb om en verden uden professionel fodbold for økonomi og værdier kan (for det meste) godt gå hånd i hånd. Vi skal bare gøre os klart, at penge er til for sporten ikke omvendt! Artiklen dækker et foredrag, som Kristian Kirk holdt i Rotary E-Club One of Denmark i december Artiklen er stillet til rådighed for e-klubben af forfatteren. Klik på linket her til Wikipedia om Kristian Johannes Kirk.