Værktøjer til monitorering, kvalitetsudvikling og evaluering
|
|
- August Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Værktøjer til monitorering, kvalitetsudvikling og evaluering af patientuddannelser Kirsten Vinther-Jensen Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
2 MOEVA Monitorering og evaluering af patientuddannelse 2
3 2 x ½ stilling i 3 år Dataindsamling og aktiv brug af data Fokus på udvikling af indhold MTV 2009 Projektmidler i RM Lokale behov Regionale behov Relevans Opgaven = Implementering (ved ønske) og videreudvikling Ressourcer Kommuner Hospitaler Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Faglighed og metode Validerede spørgsmål Analysemuligheder og niveau Metodiske spilleregler Samspil med anden viden 3
4 To formål Lang sigt: Dokumentere effekt Regionalt Nationalt? Kort sigt: Database lokal kvalitetsudvikling Monitorering Evaluering Udviklingsprojekt frem til udgangen af
5 Tankerne bag værktøjet Fleksibelt Fælles kerne + tilvalg Generisk På tværs af sygdomme På tværs af kommuner og hospitaler Sundhedsprofilen som baggrundsbefolkning Regionalt Nationalt? Database til rådighed Et tilbud, ikke en pligt Tallene bruges på lokalt initiativ 5
6 Basismodul Tilvalgsmoduler SF12 (8 s) Soc/øk baggrund (22 s i alt)* Rygning (5 s) Højde/vægt (4 s) Tidl. kursusforløb (2 s)* Sundhedsadfærd Kost (8 s) Alkohol (10 s) Motion (5 s) At mestre dagligdagen (40 s) En følelse af sammenhæng (3 s) E F F E K T *Udfyldes kun ved kursusstart Fysiske/biokemiske mål? 6
7 Mestring - tilvalg 8 scores Sundhedsadfærd Positivt og aktivt engagement i livet Følelsesmæssigt velbefindende Selvmonitorering og indsigt Konstruktive holdninger og tilgange Erhvervelse af færdigheder og teknikker Social støtte og integration Navigering i sundhedsvæsenet 7
8 SOC - Følelse af sammenhæng tilvalg Aron Antonovsky: Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed Kan bruges som baggrundsvariabel fx i deltagerprofilen 8
9 Hvem bruger/har brugt værktøjet Kommuner i vestklyngen: Lemvig Struer Holstebro Herning Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers Viborg Kommune Livsstilscaféerne i Herning og Holstebro Hjerterehabiliteringsprojekt Regionshospitalet Herning 9
10 Flere vinkler på patientuddannelse Selvvurderet helbred KRAM Frafald Social ulighed i sundhed Rekruttering til forløb Patientuddannelse Afklarende samtale Henvisning Mestring 10
11 Rekruttering og deltagerprofil - kronikercenter 11
12 Data-grupperinger Befolkning: Alle borgere i Ringkøbing- Skjern Kommune (n = ) Referencegruppe: Borgere i Ringkøbing- Skjern Kommune med KOL, hjertekarsygdom og/eller type 2-diabetes (n = 5.219) Deltagergruppe: Alle deltagere på læringsforløb (n = 123) Svargruppe: Deltagere på læringsforløb, der har svaret på basisskema (n = 109) 12
13 Køns- og aldersfordeling Deltagergruppen Referencegruppen Gennemsnitsalder Gennemsnitlig andel mænd 68,9 år 50,4% 63 år 57% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% under 35 Alderfordeling Svargruppe (n=109) Referencegruppe 78,4% kvinder i lær at leve (på landsplan) Andel under 65 år 51% af ref.gr. 30% af svargr. 13
14 Henvisning og geografi Henvisningskilde Svargruppe Egen læge 24% Hospital 10% Kommune 2% Selvhenvist 17% Andet 3% Uoplyst 44% I alt 100% Geografisk spredning 6880 Tarm 6900 Skjern 6920 Videbæk 6940 Lem 6950 Ringkøbing KOL-hold (n) 16% (14) 15% (13) 10% (9) 3% (3) 39% (34) Hjerte- og diabeteshold (n) 34% (12) 34% (12) 6% (2) 3% (1) 23% (8) I alt (n) 21% (26) 20% (25) 9% (11) 3% (4) 34% (42) 6830 Nørre Nebel 6870 Ølgod 6893 Hemmet 6933 Kibæk 6973 Ørnhøj 6990 Ulfborg 7270 Stakroge 7280 Sønder Felding 7480 Vildbjerg 6960 Hvide Sande 10% (9) 0% 7% (9) 6971 Spjald 2% (2) 0% 2% (2) 6980 Tim 3% (3) 0% 3% (3) I alt 100% (87) 100% (35) 100% (122) Ingen deltagere fra 9 ud af 17 postnumre 14
15 Levekårsressourcer Fordeling af levekårsressourcer 50% 40% 30% 20% Svargruppe (n=109) Referencegruppe 10% 0% Antal ressourcer (sum) Boglig uddannelse I beskæftigelse Funktionær/selvstændig Årsindkomst på eller mere Gift/samlevende Børn Lederjob Ejerbolig 15
16 Uddannelsesniveau Uddannelsesniveau 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Lavt Middel Højt Svargruppe (n=86) Referencegruppe 16
17 Netværk i familien Gift/samlevende Har børn Svargruppe (%) 65% 91% Referencegruppe (%) 71% 85% 17
18 Oplevelse af belastninger Oplevelse af belastning i svargruppe og referencegruppe 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 16% 11% 9% 4% 20% 10% 11% 5% 3% 2% 2% 24% 22% 15% Svargruppe Referencegruppe Økonomi Boligsituation Arbejde Forhold til partner Forhold til familie Sygdom hos andre Andre belastninger 18
19 Oplevelse af social støtte Oplevelse af social støtte 60% 50% 40% 30% 20% 10% 49% 49% 37% 34% 13% 9% 4% 5% Svargruppe (n=106) Referencegruppe Har du nogen at tale med, hvis du har brug for støtte? 0% Ja, ofte Ja, for det meste Ja, nogen gange Nej, aldrig eller næsten aldrig Oplevelse af social støtte i svargruppen fordelt på køn 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 51% 46% Ja, ofte 37% 29% Ja, for det meste 15% 12% Ja, nogle gange 10% 0% Nej, aldrig eller næsten aldrig Mænd (n=41) Kvinder (n=65) 19
20 Oplevelse af ensomhed Oplevelse af ensomhed 60% 50% 40% 30% 20% 39% 48% 28% 25% 30% 18% Svargruppe (n=105) Referencegruppe Oplever du ofte at være alene, selv om du hellere ville være sammen med andre? 10% 6% 5% 0% Nej Ja, men sjældent Ja, en gang imellem Ja, ofte Oplevelse af ensomhed i svargruppen fordelt på køn 50% 48% 40% 34% 37% 30% 20% 10% 25% 25% 20% 8% 5% Mænd (n=40) Kvinder (n=65) 0% Nej Ja, men sjældent Ja, en gang imellem Ja, ofte 20
21 Formål i relation til: Mennesker med kroniske lidelser Udvikling af lærings og mestringskonceptet Organisering af patientuddannelser 21
22 Evalueringens resultater I I relation til mennesker med kroniske lidelser I forhold til deltagerne indgydes de håb til at fokusere på egne ressourcer, øge selvværdet og tro på, at de selv kan skabe forandringer i hverdagen. Derigennem øges deltagernes evne til at håndtere de nye udfordringer som livet med en kronisk sygdom byder én. Samtidig er de med til at udvikle sociale relationer og give den enkelte mere mod på at deltage i lokale netværk. 22
23 Evalueringens resultater II I relation til uddannelse af sundhedsprofessionelle Gennemgår en sundhedspædagogisk kompetenceudvikling, der hjælper dem til: At menneskeliggøre sundhedsvæsenet At praktisere anerkendelse og ligeværdighed At praktisere læring som deltagelse og mestring At inddrage person, handlinger og verden i al tanke, tale, viden og læring 23
24 Evalueringens resultater III I relation til erfarne patienter De erfarne patienter får rigtig meget ud af deltagelsen. Projektet skriver sig på den måde nydeligt ind i viden fra andre områder fra frivilligt arbejde Giver bedre livskvalitet Udbyttet er størst i ansigt-til-ansigt situationer 24
25 Forebyggelse af multisygdom At fremme sundhed blandt sårbare mennesker med kroniske sygdomme At forebygge udvikling af ny livsstilsbetinget kronisk sygdom blandt sårbare mennesker At medvirke til at mennesker med psykisk sygdom kan deltage i sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter med andre At uddanne personale i de kommunale og regionale psykiatriske samarbejdsorganisationer i sundhedsfremme og forebyggelsesmetoder
26 Målgrupper Mennesker med 2-3 somatiske kroniske sygdomme: enlige uanset uddannelse eller samlevende: Mindre end faglært uddannelse Ekskluderes - mennesker med: massivt fysisk funktionstab massivt kognitivt funktionstab akut psykiatrisk sygdom misbrugsproblemer Mennesker med psykisk sygdom: alle uanset uddannelse og samlivsstatus
27 Henvisning og forløb Regionshospitalet Vest Egen læge Regionspsykiatri Socialpsykiatri Individuel afklarende samtale i Livsstilscafeen (ledsager inviteret) Individuelt forløb Gruppeprogram 17 undervisningsgange i Livsstilscafeen blandede hold Aktiviteter om sundhed ved personalet i psykiatrien for psykiatribruger
28 28
29 Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Interkulturel sundhedsfremme & rehabilitering Hvem, hvornår & hvor lang tid 5 meget forskellige kommuner (Århus Herning Randers Holstebro Horsens) I samarbejde med Center for Folkesundhed ved Region Jylland Projektperioden strækker sig fra Projektet er støttet af Forebyggelsesfonden
30 Projektets formål At fremme etniske minoriteters sundhedstilstand, egenomsorg og trivsel med fokus på: At borgeren bruger sundhedsvæsenet hensigtsmæssigt. At borgeren kan mestre hverdagslivet. At borgerens samlede helbredstilstand og sygdomsforløb afdækkes og anerkendes. At borgerens ressourcer afdækkes som et led i at skabe større oplevelse af sammenhæng og håndterbarhed At forankre en interkulturel koordinatorfunktion i kommunalt regi med fokus på: Rehabilitering af en særlig gruppe af borgere. Interkulturel kompetenceudvikling. Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde. Sammenhæng med kommunens øvrige tilbud. At skabe rammer og vilkår for at styrke lokalsamfundets samlede sundhedstilstand At generere yderligere viden om arbejdet med etniske minoriteters sundhed Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering
31 Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Narrativet som middel & mål At skabe et plot sammen, og desuden få sat nogle ord på hvad det virkeligt er borgeren tænker At få et fælles sprog At skabe grobunden for en differentieret indsats At skabe narrativer som intervention i sig selv Sikre fragmenter sættes i en ramme Åbne for refleksion der peger fremad At åbne for håndgribelighed
At at skabe narrativer
At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel
Læs mereMultisygdom / Livsstilscafeen
Multisygdom / Livsstilscafeen Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Sundhedsfremme og Forebyggelse Center for Folkesundhed & Centerleder Dorte Påskesen Socialpsykiatri Bo- og aktivitetstilbuddet
Læs mereUdvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik. 14. juni 2010
Udvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik 14. juni 2010 Kontorchef Kirsten Vinther-Jensen Centerledelse Sekretariat Drift Forskning Klinisk socialmedicin og rehabilitering Sundhedsfremme
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereUdvikling af sundhedstilbud til sårbare grupper - udgangspunkt i sundhedsprofilen
Udvikling af sundhedstilbud til sårbare grupper - udgangspunkt i sundhedsprofilen Session 2 - Social ulighed i sundhed 05.03.2014 Lucette Meillier Programleder, cand.comm. phd CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereLivsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet
Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe
Læs mereForebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter
Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Fagfestival 09 27. marts Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland 1 Disposition: Hvorfor forebyggelse
Læs mereSundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse
Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje
Læs mereEvaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest. Del 1 rekruttering af deltagere
R A P P O R T Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest Del 1 rekruttering af deltagere udarbejdet af Maiken Rose Hjortbak Sundhedscenter Vest, december 2011 Evaluering af lærings-
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereTværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Læs mereLæring og mestring. Patientuddannelse på deltagernes præmisser Kvantitativ evaluering. Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling
Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Kvantitativ evaluering Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse Læring og mestring Patientuddannelse
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Læs mereSundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter
Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereSundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune
Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder Randers Kommune Kommissorium - principper Større lighed i sundhed samt bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Arbejde med nye metoder,
Læs mereImplementering af forløbsprogram for lænderygsmerter
Implementering af forløbsprogram for lænderygsmerter v. Jens Bejer Damgaard, kontorchef, Nære Sundhedstilbud www.regionmidtjylland.dk Disposition Kort oprids af grundlaget for det tværsektorielle samarbejde
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereEvaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.
Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Trin 1 - et pilotprojekt vedr. metode til systematisk dataindsamling for sundhedsmæssige effekter af rehabilitering af kronisk
Læs mereN O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning
N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte
Læs mereKompetenceudvikling og uddannelse. Uddannelseskoncept for borgere med KOL
Kompetenceudvikling og uddannelse For at lykkes med telemedicinske tilbud, der skaber værdi i en dagligdag med sygdom, skal vi som sundhedsvæsen være opsøgende på, hvad det vil sige at leve en hverdag
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereDiabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud
Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereStrategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune
Strategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune Borgere som er i risiko for eller lever med en kronisk sygdom Ifølge Sundhedsstyrelsen lever ca. 33 % af den danske befolkning med en kronisk sygdom.
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereUdfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv.
Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv. 13.oktober 2013 Ida Götke www.regionmidtjylland.dk Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereMonitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne
Seminar om tværgående monitorering 19.9.2014 Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus
Læs mereIntroduktion til Det kommunale Sundhedscenter. Afrapportering af projekt Status på forandring 2014
Introduktion til Det kommunale Sundhedscenter Afrapportering af projekt 2010-13 Status på forandring 2014 Specialkonsulent og afdelingsleder Tove Tranæs Voss Skanderborg Sundhedscenter - et sundhedshus
Læs mereKronisk sygdom og patientuddannelse
Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet
Læs mereIndikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng
Indikatorer til sundhedsaftalen 2019 til 2023 Version 28.11.2018 Forslag til indikatorer I det følgende er der under hvert af de regionale mål indsat en oversigt over de enkelte indikatorer. Indikatorerne
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereom hjælp til rygestop hos
Hvordan honorere ønsket om hjælp til rygestop hos rygere med psykisk lidelse? Projekt Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Projektleder Mia Lundquist milj@struer.dk, 40 87 91 17 Projekt
Læs mereEvaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest
RAPPORT RAPPORT Evaluering af lærings- og mestringsforløb ved Sundhedscenter Vest udarbejdet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland, december 2013 Evaluering af lærings- og mestringsforløb
Læs mereLærings- og mestringsuddannelser - til mennesker med kronisk sygdom. erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd
Lærings- og mestringsuddannelser - til mennesker med kronisk sygdom erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Når kronisk sygdom opstår, ændres livet i særlig grad får omsig-gribende betydning Sygdommen
Læs mereHvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?
Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs mereDet overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:
4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereBilag 1: Principstruktur for MoEva 2.0 system og anvendelse DEFACTUM
DEFACTUM Oluf Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 4440 data.management@rm.dk www.defactum.dk Bilag 1: Principstruktur for MoEva 2.0 system og anvendelse Side 1 af 6 Indhold 1 Opbygning af MoEva
Læs mereEt fælles fokusområde for region og kommunerne i Region Midtjylland
Hvad skal der til for at bedre de socialt udsattes helbred og modgå for tidlig død. Et fælles fokusområde for region og kommunerne i Region Midtjylland samt praktiserende læger. www.regionmidtjylland.dk
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereHvordan har du det? 2017 Odder Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Hvordan? Sundhedsprofil for Odder Kommune Hvorfor? Fælles udfordring? Fælles løsning? Hvad? Om
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereAnsøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.
Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereRammerne om Det kommunale Sundhedscenter
Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter Lovgivning Nationale rammer Politik Sundhedsaftalen Sundhedstilbud i DKS Målgruppe, medarbejdere og flow Borgere med kronisk sygdom / risiko for kronisk sygdom
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
Læs mereCHEFGRUPPENS MÅLAFTALE
TVÆRPOLITISK MÅL Tværpolitisk mål At flere lever sunde liv Trivsel (tilfredshed med livet og selvvurderet helbred) trækkes fra sundhedsprofilen Forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser (trækkes årligt
Læs mereUdviklingen i sundhedskompetence og adfærd hos KOL-borgere i et telemedicinsk projekt
Udviklingen i sundhedskompetence og adfærd hos KOL-borgere i et telemedicinsk projekt Signe Lindskrog, Søren Vingtoft, Klaus Phanareth, Jakob Sylvest Nielsen, Karl Bang Christensen, Charlotte Dorph Lyng
Læs mereSammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk
Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereIndledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk
Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen
Læs mereForløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar
Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Birgitte Holm Andersen Regionalt Sundhedssamarbejde Folkesundhed og kronikerindsats www.regionmidtjylland.dk Kroniske udfordringer! Udviklingen i sygdomsmønstret
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs merePolitik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune
Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange
Læs mereLivsstil, fælles energi og mestring
Livsstil, fælles energi og mestring 24. november 2015 Region Midtjylland Regionspsykiatrien Vest Livsstil, fælles energi og mestring Konference for medarbejdere og borgere i psykiatrien Der er ulighed
Læs mereLedelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering
Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte
Læs mereKKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner
KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025 INDLEDNING De syddanske borgere skal i fremtiden opleve et endnu stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som de
Læs mereBilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato
Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen
Læs merePatienternes perspektiv på kronisk sygdom
Patienternes perspektiv på kronisk sygdom Bilag Maj 2012 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Patienternes perspektiv på kronisk sygdom - oplevelser på tværs af sundhedsvæsenet
Læs mereResultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014
Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger
Læs mereOpfølgning på Sundhedsaftalen på psykiatriområdet
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Opfølgning på Sundhedsaftalen på psykiatriområdet - status på arbejdet i klyngerne Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk
Læs mereJob og Aktiv Jobcenter Kolding
September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter
Læs mereProjekt: Din sundhed ved psykisk sygdom Anita Ulsing og Sylvia Johannsen november 2017
Projekt: Din sundhed ved psykisk sygdom Anita Ulsing og Sylvia Johannsen november 2017 1 Din sundhed ved psykisk sygdom Baggrundsviden Projektets formål og mål Interviews med målgruppen Afprøvning af en
Læs mereSundhedscenter Haderslev
Sundhedscenter Haderslev Planen fra kl. 14.00 14.45 Kl. 14.00-14.15 Kl. 14.15-14.25 Kl. 14.25-14.40 Kl. 14.40 14.45 Rundvisning Præsentation Spørgsmål i grupper Opsamling Tankerne bag samarbejdet om Sundhedscenter
Læs mereProjektoplysninger Projektets hovedformål: Projekter til bedre rehabilitering og genoptræning (Hovedformål 2) Projektets titel: Interkulturel sundhedsfremme og rehabilitering - en koordineret indsats Starttidspunkt:
Læs mereSundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd
Sundhedsområdet Byrådets plankonference marts 2016 Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Historik udviklingen i samarbejdet form og indhold 2007: Strukturreform Kommunerne får en rolle i finansieringen
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mere