Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
|
|
- Lise Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
2 Disposition Hvordan har du det? Folkesundhed en forståelsesramme KRAM-faktorer Social ulighed i sundhed Multisygdom Genoptræning 2
3 Hvordan har du det?
4 Hvordan har du det?
5 Hvordan har du det? Første amtslige sundhedsprofil i DK
6 Hvordan har du det? Første amtslige sundhedsprofil i DK Første regionale sundhedsprofil i DK
7 Hvordan har du det? Første amtslige sundhedsprofil i DK Første regionale sundhedsprofil i DK Statsligregional aftale om sundhedsprofil
8 Hvordan har du det? Første amtslige sundhedsprofil i DK Første regionale sundhedsprofil i DK Statsligregional aftale om sundhedsprofil Det nationale samarbejde fortsætter
9 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom Befolkningsundersøgelse Tilfældig stikprøve af borgere Postomdelt spørgeskema Information til region og kommuner I 2010 og 2013 skema til unge (16-24år)
10 Folkesundhed - en forståelsesramme
11 Folkesundhed - en forståelsesramme Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
12 Folkesundhed - en forståelsesramme Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
13 Folkesundhed - en forståelsesramme Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
14 Folkesundhed - en forståelsesramme Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
15 Folkesundhed - en forståelsesramme Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
16 Folkesundhed - en forståelsesramme Hvem gør hvad? Sundhedsloven Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
17 Folkesundhed - en forståelsesramme Hvem gør hvad? Sundhedsloven Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
18 Folkesundhed - en forståelsesramme Hvem gør hvad? Sundhedsloven Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
19 Folkesundhed - en forståelsesramme Hvem gør hvad? Sundhedsloven Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
20 Folkesundhed - en forståelsesramme Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
21 Folkesundhed - en forståelsesramme Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Fysisk genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
22 Folkesundhed - en forståelsesramme Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Kroniske patienter med flere sygdomme - multisygdom Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Fysisk genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
23 Folkesundhed - en forståelsesramme Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Rygning, alkohol, motion i befolkningen generelt og blandt kroniske patienter Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
24 Folkesundhed - en forståelsesramme Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment Social ulighed i sundhed
25 KRAM-faktorer
26 KRAM-faktorer Lad os se på rygning, alkohol, fysisk (in)aktivitet I hele befolkningen og opdelt køn og uddannelsesniveau Samt hos personer med diabetes, KOL, hjertekrampe/blodprop i hjertet (AKS) og psykisk sygdom
27 Dagligrygere Region Midtjylland år dansk Pct Alle Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
28 Pct Dagligrygere Region Midtjylland år dansk Alle Mænd Kvinder Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
29 Dagligrygere Region Midtjylland år dansk Pct Alle Ufaglært Faglært Mellemlang/lang videregående uddannelse Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
30 Pct Dagligrygere Region Midtjylland år dansk Alle Diabetes KOL Hjertekrampe, blodprop i hjertet Psykisk sygdom Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
31 Fysisk inaktive Region Midtjylland år dansk Pct Alle Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
32 Pct Fysisk inaktive Region Midtjylland år dansk Alle Mænd Kvinder Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
33 Pct Fysisk inaktive Region Midtjylland år dansk Alle Ufaglært Faglært Mellemlang/lang videregående uddannelse Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
34 Pct Fysisk inaktive Region Midtjylland år dansk Alle Diabetes KOL Hjertekrampe, blodprop i hjertet Psykisk sygdom Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
35 Pct Tegn på alkoholafhængighed Region Midtjylland år dansk Alle Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
36 Pct Tegn på alkoholafhængighed Region Midtjylland år dansk Alle Mænd Kvinder Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
37 Pct Tegn på alkoholafhængighed Region Midtjylland år dansk Alle Ufaglært Faglært Mellemlang/lang videregående uddannelse Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
38 Pct Tegn på alkoholafhængighed Region Midtjylland år dansk Alle Diabetes KOL Hjertekrampe, blodprop i hjertet Psykisk sygdom Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
39 KRAM-faktorer opsummering Hele befolkningen (25-79 år dansk) Rygning: Markant fald Fysisk inaktivitet: Markant fald Alkoholafhængighed: Uændret Køn Tegn på alkoholafhængighed er langt hyppigere hos mænd end kvinder
40 KRAM-faktorer opsummering Hele befolkningen (25-79 år dansk) Rygning: Markant fald Fysisk inaktivitet: Markant fald Alkoholafhængighed: Uændret Køn Tegn på alkoholafhængighed er langt hyppigere hos mænd end kvinder Hvad kan vi bruge tallene til?
41 KRAM-faktorer opsummering Uddannelsesgrupper Rygning: Store forskelle der bidrager til den sociale ulighed i sundhed Fysisk inaktivitet: Forskellene er blevet udjævnet Alkoholafhængighed: Færre hos de kortuddannede (det er kvinderne, der gør forskellen)
42 Hvad kan KRAM-faktorer opsummering Uddannelsesgrupper Rygning: Store forskelle der bidrager til den sociale ulighed i sundhed Fysisk inaktivitet: Forskellene er blevet udjævnet vi bruge tallene til? Alkoholafhængighed: Færre hos de kortuddannede (det er kvinderne, der gør forskellen)
43 KRAM-faktorer opsummering De fire patientgrupper Rygning: Stor forekomst især hos patienter med KOL, psykisk sygdom og hjertekrampe/blodprop i hjertet Fysisk inaktivitet: Mange fysisk inaktive Alkoholafhængighed: Især stor forekomst hos patienter med KOL og psykisk sygdom
44 KRAM-faktorer opsummering De fire patientgrupper Rygning: Stor forekomst især hos patienter med KOL, psykisk sygdom og hjertekrampe/blodprop i hjertet Fysisk inaktivitet: Mange fysisk inaktive Hvad kan vi bruge tallene til? Alkoholafhængighed: Især stor forekomst hos patienter med KOL og psykisk sygdom
45 Rygestop Rygestop er relativt billigt sammenlignet med de fleste andre behandlinger En metaanalyse viser at med intensivt rygestopforløb + nikotinsubstitution koster et kvalitetsjusteret leveår (QUALY) (Hoogendoorn M et al. 2010, Thorax;65: ) National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) sætter den øvre grænse for et QUALY til mellem og
46 Social ulighed i sundhed
47 Social ulighed i sundhed Danmark er et land med en høj grad af social lighed Men uligheden er blevet større i de senere år Der er en stærk sammenhæng mellem social status og sundhed også i Danmark!
48 Social ulighed i sundhed Social ulighed blandt patienter ses ofte ved, at socialt udsatte får et dårligere udbytte at den tilbudte behandling Hvor meget kan man rette op gennem socialt differentierede tilbud?
49 Social ulighed i sundhed Index for levekårsressourcer Er du gift? Har du børn? Har du en boglig uddannelse? Har du en erhvervsindkomst? Er din årsindkomst på kr. eller mere? Er du funktionær/selvstændig? Har du et lederjob? Ejer du eller andre i din husstand din bolig? Har du dansk som modersmål?
50 Social ulighed i sundhed Index for levekårsressourcer Pct Levekårsressourcer - alle
51 Social ulighed i sundhed Funktionsevne - SF12 SF12 omfatter otte skalaer: Fysisk funktion Fysisk betingede begrænsninger Fysisk smerte Alment helbred Energi Social funktion Psykisk betingede begrænsninger Psykisk trivsel
52 Social ulighed i sundhed Funktionsevne - SF12 SF12 omfatter otte skalaer: Fysisk funktion Fysisk betingede begrænsninger Fysisk smerte Alment helbred Energi Social funktion Psykisk betingede begrænsninger Psykisk trivsel
53 Social ulighed i sundhed Bedre 60 Fysisk funktion (SF12) - KOL 55 Norm Værre Levekårsressourcer
54 Social ulighed i sundhed Bedre 60 Fysisk funktion (SF12) - KOL 55 Norm Værre Levekårsressourcer Ingen kronisk sygdom KOL
55 Social ulighed i sundhed Bedre 60 Fysisk f unkt ion (SF12) - ast ma 55 Norm Værre Levekårsressourcer
56 Social ulighed i sundhed Bedre 60 Fysisk f unkt ion (SF12) - ast ma 55 Norm Værre Ingen kronisk sygdom Ast ma Levekårsressourcer
57 Social ulighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte kroniske patienter med få sociale ressourcer op på samme funktionsniveau som kroniske patienter med mange sociale ressourcer? Hvor meget kan man rette op gennem socialt differentierede tilbud?
58 Social ulighed i sundhed Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
59 Multisygdom
60 Multisygdom Hvad er multisygdom? Forekomsten af to eller flere langvarige sygdomme hos den samme person I Hvordan har du det? 2010 har vi spurgt til forekomsten af 18 langvarige sygdomme
61 Multisygdom Pct 16+ år Mult isygdom 38% Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Den Nat ionale Sundhedspr of il 2010
62 Multisygdom Multisygdom i Region Midtjylland Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Regionen
63 Multisygdom Multisygdom i Region Midtjylland Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Regionen
64 Multisygdom Pct Mænd Kvinder Andel med mult isygdom Alder Den Nat ionale Sundhedsprof il 2010
65 Multisygdom Pct Diabetes og multisygdom De 5 hyppigste sygdomme: 1. Forhøjet blodtryk 58 % 2. Slidgigt 38 % 3. Diskusprolaps, rygsygdom 20 % 4. Allergi (ikke astma) 17 % 5. Forbigående psykisk lidelse (fx angst eller depression) 17 % 0 1 sygdom 2-3 sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil sygdomme
66 Multisygdom Pct Hjertekarlidelser og multisygdom De 5 hyppigste sygdomme: 1. Forhøjet blodtryk 51 % 2. Slidgigt 41 % 3. Diskusprolaps, rygsygdom 27 % 4. Forbigående psykisk lidelse (fx angst eller depression) 25 % 5. Migræne, hyppig hovedpine 23 % sygdom 2-3 sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil sygdomme Omfatter AMI, hjertekrampe, apopleksi
67 Multisygdom Pct Kronisk bronkitis, emfysem, KOL og multisygdom De 5 hyppigste sygdomme: 1. Slidgigt 45 % 2. Astma 37 % 3. Diskusprolaps, rygsygdom 29 % 4. Allergi 27 % 5. Forbigående psykisk lidelse (fx angst eller depression) 25 % 0 1 sygdom 2-3 sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil sygdomme
68 Multisygdom
69 Multisygdom Dårligt selvvurderet helbred Pct 50 Justeret for forskelle i køn og alder 52 Der er en meget stærk sammenhæng mellem multisygdom og dårligt selvvurderet helbred Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil 2010
70 Multisygdom I arbejde år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Blandt borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 år) er der færre i arbejde blandt borgere med multisygdom Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil 2010
71 Multisygdom Pct Meget generet af træthed de seneste 14 dage Justeret for forskelle i køn og alder 45 Der er en meget stærk sammenhæng mellem multisygdom og smerter Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil 2010
72 Multisygdom og smerter Pct Smerter har vanskeliggjort det daglige arbejde den seneste måned Justeret for forskelle i køn og alder Der er en meget stærk sammenhæng mellem multisygdom og smerter Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil 2010
73 Multisygdom Bedre 60 Fysisk f unkt ion (SF12) år 55 Norm Værre Ingen kronisk sygdom Levekårsressourcer Kilde: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Der er just eret for forskelle i køn og alder
74 Multisygdom Bedre 60 Fysisk f unkt ion (SF12) år 55 Norm Værre Levekårsressourcer Kilde: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Der er just eret for forskelle i køn og alder Ingen kronisk sygdom Fire+ kroniske sygdomme
75 Multisygdom Multisygdom er en stor udfordring til et sundhedsvæsen, der er organiseret ud fra diagnoser og specialer Udfordring til specialistmiljøerne: at arbejde tværfagligt ( kig ud af siloen ) Udfordring til almen praksis: at mediere mellem specialistmiljøerne og patientens dagligdag Udfordring til kommunerne: At støtte borgeren i dagligdagen mestring, forebyggelse
76 Multisygdom Viden Incitamenter Organisation Dialog 76
77 Multisygdom Viden Incitamenter Organisation Dialog PATIENTINDDRAGELSE PATIENTINDDRAGELSE PATIENTINDDRAGELSE PATIENTINDDRAGELSE PATIENTINDDRAGELSE 77
78 Fysisk genoptræning
79 Fysisk genoptræning Har du få fysisk genoptræning for noget du har fejlet de seneste 3 år? Var du tilfreds med den genoptræning du fik? Har du haft brug for fysisk genoptræning uden at kunne få det de seneste 3 år?
80 Fysisk genoptræning Har du få fysisk genoptræning for noget du har fejlet de seneste 3 år? Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Ja Nej Total Regionen
81 Fysisk genoptræning Har du få fysisk genoptræning for noget du har fejlet de seneste 3 år? Ja Nej Total Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Regionen
82 Fysisk genoptræning Var du tilfreds med den genoptræning du fik? Ja, helt Ja, men Nej Total Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Regionen
83 Fysisk genoptræning Var du tilfreds med den genoptræning du fik? Ja, helt Ja, men Nej Total Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Regionen
84 Fysisk genoptræning Har du haft brug for fysisk genoptræning uden at kunne få det de seneste 3 år? Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Regionen Nej Ja Total
85 Fysisk genoptræning Har du haft brug for fysisk genoptræning uden at kunne få det de seneste 3 år? Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Nej Ja Total Regionen
86 Fysisk genoptræning Har du haft brug for fysisk genoptræning uden at kunne få det de seneste 3 år? Nej Ja Total Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Regionen
87 Hvordan har du det? Vi præsenterer de nye resultater i marts
88 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Regionshuset Aarhus Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tlf.: Finn.Breinholt@stab.rm.dk
89
Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereSund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk
Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag
Læs mereMonitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne
Seminar om tværgående monitorering 19.9.2014 Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereHvordan har du det? 2013
Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mere1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2
AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereHaves: Liv Ønskes: Sundere liv
Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mere2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereKroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent
Hvordan har du det? Online Nr. 2 juni 07 Tema: Kroniske patienter Indhold 1 Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Finn Breinholt Larsen,
Læs mereSundhedsstyregruppen Viborg, 10. september En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
Sundhedsstyregruppen Viborg, 10. september 2012 En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Marie Hauge Pedersen Finn Breinholt Larsen Torben Jakobsen CFK Folkesundhed
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen
Læs mereEn analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereHvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?
Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereSyddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereSådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk
Læs mereForekomst af kroniske sygdomme
Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17
Læs mereHvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sygelighed Sygdomme og lidelser i sundhedsprofilen
Læs mereSådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereSpørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune
Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg
Læs mereHvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU
Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU 1) Vigtigste på det politiske område Sundhedsaftale Sundhedsprofil Steno Ny teknologi????? Sundhedsaftale 2019-2023 Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereKvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet
Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,
Læs mereSocial ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet
Læs mereSådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev
Læs mereKØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen, seniorforsker, programleder CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Disposition 1.Indledning 2.Politik 3.Teori 4.Praksis 5.Resultater
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereSådan står det til med sundheden
Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,
Læs mereHvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scores
Læs mereSundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune
Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder Randers Kommune Kommissorium - principper Større lighed i sundhed samt bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Arbejde med nye metoder,
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereForebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter
Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Fagfestival 09 27. marts Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland 1 Disposition: Hvorfor forebyggelse
Læs mereUdvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik. 14. juni 2010
Udvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik 14. juni 2010 Kontorchef Kirsten Vinther-Jensen Centerledelse Sekretariat Drift Forskning Klinisk socialmedicin og rehabilitering Sundhedsfremme
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereSådan står det til med sundheden
Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring
Læs mereSundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om
MULTISYGDOM, SUNDHED OG LIVSSTIL - RESULTATER FRA HVORDAN HAR DU DET? UNDERSØGELSEN SUNDHEDSPROFILEN Spørgeskemaudsendelse 1. februar 2017 37.600 Nordjyder (+16-årige) 22.583 besvarelser (60,1 %) 77 spørgsmål
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereDen nationale database www.danskernessundhed.dk
Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereUdvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018
Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet
Læs mereHvad er ulighed i sundhed
Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mere