Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
|
|
|
- Finn Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
2 Hvad er sundhed?
3 WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke blot fraværet af sygdom og svækkelse
4 WHO s Sundhed for alle år Et længere liv (føje år til livet) - Et sundere liv (føje sundhed til livet) - Et rigere liv (føje liv til årene) - Lighed i sundhed
5 Mere jordnære mål for sundhed - Et godt fysisk helbred - Et godt psykisk helbred - At være en del af fællesskabet - At kunne klare sig selv måske med hjælp fra andre
6
7
8
9
10
11
12 Lokalsamfundet - Demografien - Urbanisering - Uddannelsesniveau
13 Befolkningen i Horsens Kommune 2010 Mænd Kvinder 15% 65 54% Alder % 12% 9% Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning
14 Befolkningen i Horsens Kommune 2010 Mænd Kvinder Alder 65 15% 54% % 12% 9% Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning
15 200 Befolkningsfremskrivning Horsens Kommune (2010 = index 100) 180 Index År Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning år 7-16 år år år år
16 Urbaniseringsgrad Århus Horsens Randers Ikast-Brande Holstebro Herning Skanderborg Silkeborg Struer Viborg Favrskov Odder Skive Ringkøbing-S Lemvig Norddjurs Syddjurs Hedensted Samsø-øer Pct der bor i byområde Hvordan har du det 2006
17 Uddannelsesniveau Århus Skanderborg Silkeborg Odder Holstebro Samsø-øer Favrskov Viborg Syddjurs Horsens Lemvig Struer Skive Herning Randers Ringkøbing-S Norddjurs Hedensted Ikast-Brande Pct med mellemlang eller lang uddannelse Hvordan har du det 2006
18 Fysisk og psykisk helbred - Selvvurderet helbred - Kroniske sygdomme -Kost, Rygning, Alkohol, Motion
19 Selvvurderet helbred Ringkøbing-S Århus Hedensted Ikast-Brande Skanderborg Favrskov Viborg Odder Herning Silkeborg Syddjurs Norddjurs Lemvig Horsens Skive Randers Struer Holstebro Samsø-øer Godt helbred Dårligt helbred Pct Hvordan har du det 2006
20 60 Fysisk og psykisk helbred - SF12 Horsens Kommune 50 Fysisk helbred Alder Hvordan har du det 2006
21 60 Fysisk og psykisk helbred - SF12 Horsens Kommune 50 Fysisk helbred Psykisk helbred Alder Hvordan har du det 2006
22 60 Fysisk helbred - SF12 Horsens Kommune Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Alder Hvordan har du det 2006
23 60 Psykisk helbred - SF12 Horsens Kommune Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Alder Hvordan har du det 2006
24 Kroniske sygdomme Forhøjet blodtryk Hjertekrampe Blodprop i hjertet Hjerneblødning, blodprop i hjernen Sukkersyge Kræft Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Astma Allergi Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps, anden rygsygdom Forbigående psykiske lidelser Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus Grå stær
25 Kroniske sygdomme Forhøjet blodtryk Hjertekrampe Blodprop i hjertet Hjerneblødning, blodprop i hjernen Sukkersyge Kræft Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Astma Allergi Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps, anden rygsygdom Forbigående psykiske lidelser Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus Grå stær
26 Kroniske sygdomme Forhøjet blodtryk Hjertekrampe Blodprop i hjertet Hjerneblødning, blodprop i hjernen Sukkersyge Kræft Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Astma Allergi Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps, anden rygsygdom Forbigående psykiske lidelser Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus Grå stær
27
28 Andel med dårligt selvvurderet helbred i forhold til antallet af kroniske sygdomme Andel der er hæmmet af sygdom i forhold til antallet af kroniske sygdomme
29
30
31 Horsens potentielt livstruende kroniske sygdomme
32 Horsens ikke-livstruende kroniske sygdomme
33
34
35
36 Sundhedsvaner Kost Rygning Alkohol Motion
37
38 KRAM - Horsens Usundt kostmønster 17% pers. Dagligrygere 29% pers. Drikker over genstandsgrænserne 6% pers. Ikke moderat fysisk aktiv 30 min hver dag 66% pers. Svært overvægtige 16% pers.
39 KRAM - Horsens Usundt kostmønster 17% pers. Dagligrygere 29% pers. Drikker over genstandsgrænserne 6% pers. Ikke moderat fysisk aktiv 30 min hver dag 66% pers. Svært overvægtige 16% pers.
40 KRAM - Horsens Usundt kostmønster 17% pers. Dagligrygere 29% pers. Drikker over genstandsgrænserne 6% pers. Ikke moderat fysisk aktiv 30 min hver dag 66% pers. Svært overvægtige 16% pers.
41 KRAM - Horsens Usundt kostmønster 17% pers. Dagligrygere 29% pers. Drikker over genstandsgrænserne 6% pers. Ikke moderat fysisk aktiv 30 min hver dag 66% pers. Svært overvægtige 16% pers.
42 KRAM - Horsens Usundt kostmønster 17% pers. Dagligrygere 29% pers. Drikker over genstandsgrænserne 6% pers. Ikke moderat fysisk aktiv 30 min hver dag 66% pers. Svært overvægtige 16% pers.
43 KRAM - Horsens Usundt kostmønster 17% pers. Dagligrygere 29% pers. Drikker over genstandsgrænserne 6% pers. Ikke moderat fysisk aktiv 30 min hver dag 66% pers. Svært overvægtige 16% pers.
44 KRAM - Horsens Usundt kostmønster 17% pers. Dagligrygere 29% pers. Drikker over genstandsgrænserne 6% pers. Ikke moderat fysisk aktiv 30 min hver dag 66% pers. Svært overvægtige 16% pers Dagligrygere og uddannelsesniveau Lavt: 35% ryger - Middel: 30% ryger Højt: 19% ryger.
45 KRAM - Horsens Usundt kostmønster 17% pers. Dagligrygere 29% pers. Drikker over genstandsgrænserne 6% pers. Ikke moderat fysisk aktiv 30 min hver dag 66% pers. Svært overvægtige 16% pers Dagligrygere og uddannelsesniveau Lavt: 35% ryger - Middel: 30% ryger Højt: 19% ryger.
46 KRAM - Horsens Usundt kostmønster 17% pers. Dagligrygere 29% pers. Drikker over genstandsgrænserne 6% pers. Ikke moderat fysisk aktiv 30 min hver dag 66% pers. Svært overvægtige 16% pers Dagligrygere og uddannelsesniveau Lavt: 35% ryger - Middel: 30% ryger Højt: 19% ryger.
47 KRAM - Horsens Usundt kostmønster 17% pers. Dagligrygere 29% pers. Drikker over genstandsgrænserne 6% pers. Ikke moderat fysisk aktiv 30 min hver dag 66% pers. Svært overvægtige 16% pers Dagligrygere og uddannelsesniveau Lavt: 35% ryger - Middel: 30% ryger Højt: 19% ryger.
48 KRAM - Horsens Dagligrygere der ønsker at stoppe 51% pers. Ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug 7% pers. Svært overvægtige der ønsker at tabe sig 53% pers. Vil gerne være mere fysisk aktiv 63% pers.
49 KRAM - Horsens Dagligrygere der ønsker at stoppe 51% pers. Ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug 7% pers. Svært overvægtige der ønsker at tabe sig 53% pers. Vil gerne være mere fysisk aktiv 63% pers.
50 KRAM - Horsens Dagligrygere der ønsker at stoppe 51% pers. Ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug 7% pers. Svært overvægtige der ønsker at tabe sig 53% pers. Vil gerne være mere fysisk aktiv 63% pers.
51 KRAM - Horsens Dagligrygere der ønsker at stoppe 51% pers. Ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug 7% pers. Svært overvægtige der ønsker at tabe sig 53% pers. Vil gerne være mere fysisk aktiv 63% pers.
52 KRAM - Horsens Dagligrygere der ønsker at stoppe 51% pers. Ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug 7% pers. Svært overvægtige der ønsker at tabe sig 53% pers. Vil gerne være mere fysisk aktiv 63% pers.
53 At være en del af fællesskabet - I arbejde - Sociale netværk - Sociale aktiviteter i fritiden
54 100 Pct i arbejde i forhold til alder Horsens Kommune Mænd Alder Hvordan har du det 2006
55 100 Pct i arbejde i forhold til alder Horsens Kommune Mænd Kvinder Alder Hvordan har du det 2006
56 100 Pct gift/samlevende i forhold til alder Horsens Kommune Mænd Alder Hvordan har du det 2006
57 100 Pct gift/samlevende i forhold til alder Horsens Kommune Mænd Kvinder Alder Hvordan har du det 2006
58 Sociale netværk - Horsens Kontakt med venner og bekendte mindst en gang om ugen år år år 70-79år 86% 79% 91% 87% Kontakt med familie mindst en gang om ugen år år år 70-79år 84% 82% 79% 75% Inviteret ud mindst en gang om ugen år år år 70-79år 30% 21% 30% 34% Uønsket alene ofte eller en gang imellem år år år 70-79år 20% 18% 15% 26%
59 Sociale netværk - Horsens Kontakt med venner og bekendte mindst en gang om ugen år år år 70-79år 86% 79% 91% 87% Kontakt med familie mindst en gang om ugen år år år 70-79år 84% 82% 79% 75% Inviteret ud mindst en gang om ugen år år år 70-79år 30% 21% 30% 34% Uønsket alene ofte eller en gang imellem år år år 70-79år 20% 18% 15% 26%
60 Sociale netværk - Horsens Kontakt med venner og bekendte mindst en gang om ugen år år år 70-79år 86% 79% 91% 87% Kontakt med familie mindst en gang om ugen år år år 70-79år 84% 82% 79% 75% Inviteret ud mindst en gang om ugen år år år 70-79år 30% 21% 30% 34% Uønsket alene ofte eller en gang imellem år år år 70-79år 20% 18% 15% 26%
61 Sociale netværk - Horsens Kontakt med venner og bekendte mindst en gang om ugen år år år 70-79år 86% 79% 91% 87% Kontakt med familie mindst en gang om ugen år år år 70-79år 84% 82% 79% 75% Inviteret ud mindst en gang om ugen år år år 70-79år 30% 21% 30% 34% Uønsket alene ofte eller en gang imellem år år år 70-79år 20% 18% 15% 26%
62 Sociale netværk - Horsens Kontakt med venner og bekendte mindst en gang om ugen år år år 70-79år 86% 79% 91% 87% Kontakt med familie mindst en gang om ugen år år år 70-79år 84% 82% 79% 75% Inviteret ud mindst en gang om ugen år år år 70-79år 30% 21% 30% 34% Uønsket alene ofte eller en gang imellem år år år 70-79år 20% 18% 15% 26%
63 Brug for hjælp til dagligdagens gøremål - Horsens år år år år Alle 6% 11% 11% 30% Mænd 2% 7% 8% 19% Kvinder 11% 14% 15% 39% Mænd gift/saml. 1% 5% 5% 10% Kvinder gift/saml. 10% 15% 10% 28% Mænd enlige 7% 15% 23% 45% Kvinder enlige 11% 16% 32% 49%
64 Brug for hjælp til dagligdagens gøremål - Horsens år år år år Alle 6% 11% 11% 30% Mænd 2% 7% 8% 19% Kvinder 11% 14% 15% 39% Mænd gift/saml. 1% 5% 5% 10% Kvinder gift/saml. 10% 15% 10% 28% Mænd enlige 7% 15% 23% 45% Kvinder enlige 11% 16% 32% 49%
65 Brug for hjælp til dagligdagens gøremål - Horsens år år år år Alle 6% 11% 11% 30% Mænd 2% 7% 8% 19% Kvinder 11% 14% 15% 39% Mænd gift/saml. 1% 5% 5% 10% Kvinder gift/saml. 10% 15% 10% 28% Mænd enlige 7% 15% 23% 45% Kvinder enlige 11% 16% 32% 49%
66 Brug for hjælp til dagligdagens gøremål - Horsens år år år år Alle 6% 11% 11% 30% Mænd 2% 7% 8% 19% Kvinder 11% 14% 15% 39% Mænd gift/saml. 1% 5% 5% 10% Kvinder gift/saml. 10% 15% 10% 28% Mænd enlige 7% 15% 23% 45% Kvinder enlige 11% 16% 32% 49%
67 Brug for hjælp til dagligdagens gøremål - Horsens år år år år Alle 6% 11% 11% 30% Mænd 2% 7% 8% 19% Kvinder 11% 14% 15% 39% Mænd gift/saml. 1% 5% 5% 10% Kvinder gift/saml. 10% 15% 10% 28% Mænd enlige 7% 15% 23% 45% Kvinder enlige 11% 16% 32% 49%
68 Deltagelse i samfundslivet Deltagelse i social aktiviteter uden for hjemmet 2 eller flere år år år 70-79år 62% 52% 56% 50%
69
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Hvordan har du det? 2013
Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise
5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor
3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for
8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del
3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006 til 2010 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006
Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk
Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Hvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
FOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2
AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
6. OVERVÆGT. Definition af overvægt. I 2006 blev overvægt i Danmark relateret til 55.000 hospitalsindlæggelser,
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 6. OVERVÆGT I år 2000 valgte WHO at betegne den stadigt stigende forekomst af overvægt som en fedmeepidemi (1). En global undersøgelse af udviklingen i Body
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune
Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg
Sundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for
Mødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner overvægt - rettelser til hovedrapport og sammenligningsbind voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed
Hvordan har du det? Sundhedsprofil 2. reviderede oplag Omslag - ryg 12,5 mm.indd 1 Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N www.hvordanhardudet.rm.dk Novem 2. revid ber 200 erede 8, oplag Hvordan har du det? Center
Sundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner
Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent
Hvordan har du det? Online Nr. 2 juni 07 Tema: Kroniske patienter Indhold 1 Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Finn Breinholt Larsen,
Sundhedsstyregruppen Viborg, 10. september En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
Sundhedsstyregruppen Viborg, 10. september 2012 En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Marie Hauge Pedersen Finn Breinholt Larsen Torben Jakobsen CFK Folkesundhed
3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Louise Nordvig Dorte Søe Center for Folkesundhed i November 2006
www.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk
Ledelsesinformation - Bilag Pladsoversigt Rammeaftale Totale antal dag og døgn pladser Driftsherre Dag Døgn Dag Døgn
Ledelsesinformation - Bilag Pladsoversigt Totale antal dag og døgn pladser Favrskov kommune 142 181 142 160 Hedensted kommune - 38 - - Herning Kommune 1.004 451 780 310 Holstebro kommune 756 464 736 402
Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
!%%"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""1( "!+%%"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""1(
!# $%& %' $%& ' $%&' ( $%&(' ) *+ %,' ( ( ( - # ).+ +& / ). ) 0 1 $ 1 2 +& 1!+,%,( # 3# #.++&' #!+,%,(( ' 4,, (# ' 5&(# ' 6 (' '( $&( ') (/ $) 2)!+)( / 5+ )1 /.+)1 /!+,+%,)# )! ) %% )/ 1! %%1 - + %%1 (
Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Udvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik. 14. juni 2010
Udvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik 14. juni 2010 Kontorchef Kirsten Vinther-Jensen Centerledelse Sekretariat Drift Forskning Klinisk socialmedicin og rehabilitering Sundhedsfremme
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
5. KOST. Måling af befolkningens kostmønstre
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 5. KOST Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand (1,2). En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold
Sundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil
Social ulighed i sundhed
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen, seniorforsker, programleder CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Disposition 1.Indledning 2.Politik 3.Teori 4.Praksis 5.Resultater
Haves: Liv Ønskes: Sundere liv
Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk
Sundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Sådan står det til med sundheden
Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Sådan står det til med sundheden
Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,
4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?
Køn og alder 1. Er du: 2. Hvornår er du født? Mand Kvinde Dato Måned År Helbred og trivsel 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. De følgende
Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev
Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter
Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Fagfestival 09 27. marts Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland 1 Disposition: Hvorfor forebyggelse
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014
Profilanalyse udvalgte hovedresultater 3. april 2014 Disposition Kort om metoden Profil af vejledte Før-startere Iværksættere Etablerede virksomheder Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice 2 Kort om
Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?
Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Den nationale database www.danskernessundhed.dk
Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks
Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Helårlige Nøgletal Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Koncernøkonomi, maj Side 1 af 59
Helårlige Nøgletal 2013-2014 Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer Koncernøkonomi, maj 2015 Side 1 af 59 Indhold Udvikling i KMF for hhv. ambulant og stationær behandling fra 2013-2014, i procent...3
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet
Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,
# $% & #' ( ) *+,-,. / 0
!""# $ % $!""# & !!" # $% & #' ( ) *+,-,. 0 + 1#11% %. 2 3 1 1.4 1 1-15 16 1 17 +++89 http:www.rm.dkfilesregional%20udviklinganalyser%20og%20publikationerinnovationsanalyse_subregioner.pdf ' (% ( )(*(
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske
4. januar 2008 Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Færre små og mellemstore virksomheder i region midtjylland forventer vækst og flere ansatte nu end i august måned 2007.
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Bruttohonorar i kr., faste priser (2016-PL) Kvartal. 2. Kvartal. 2. Kvartal. 4.
Udvikling i udgifter til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i Region Midtjylland 2015-2016, svis (Opdatering ift. praksisplan side 19, figur 2) Bruttohonorar i 000 kr., faste priser (2016-PL) 70.000
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune
Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort
Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne
September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,