Muligheder for tilpasning af budgetforslaget

Transkript

1 Muligheder for tilpasning af budgetforslaget 1. Baggrund Som det fremgår af budgetoversigt af 11. august 2014, som er udsendt sammen med dagsordenen til førstebehandling af Budgetforslag 2015 for Rudersdal Kommune, udgør den likvide beholdning ultimo 2018 pt. 38,7 mio. kr., hvilket er godt og vel 60 mio. kr. lavere end Kommunalbestyrelsens målsætning om en likvid beholdning på 100 mio. kr. med udgangen af budgetperioden. 18. august 2014 Økonomi Budget og regnskab Tlf Sagsnr. 14/1633 Borgmesteren har bedt forvaltningen skitsere forskellige muligheder for tilpasning af budgetforslaget, således at likviditeten ultimo 2018 kommer til at leve op til Kommunalbestyrelsens målsætning. 2. Forvaltningens forslag til tilpasning af budgetforslaget Forvaltningen kan pege på en række muligheder for at tilvejebringe likviditetsforbedringer som kan sikre, at målet opfyldes uden at ændre på politisk vedtagne standarder og aftaler. Tiltag Samlet likviditetsforbedring i budgetperioden Drift Mindre udgifter til sygedagpenge 16,0 mio. kr. Mindreudgifter til kontanthjælp som følge af kontanthjælpsreformen er i budgetforslaget forudsat modsvaret af stigende udgifter til sygedagpenge. Der foreslås iværksat en yderligere styrket indsats for at nedbringe udgifterne til sygedagpenge. Styrkelse vil kræve en oprustning af administrationen på 2 mio. kr. årligt i 2015 og Den øgede administrative udgift belaster servicerammen. Den styrkede administrative bemanding forventes alt andet lige at kunne reducere udgifterne til sygedagpenge med 5 mio. kr. årligt (udenfor servicerammen). Bedre dækning af kommunens pensionsforpligtigelser 18,0 mio. kr. For at sikre kommunerne bedre dækning af

2 pensionsforpligtigelserne har Sampension tilbudt kommunen at overgå til en forbedret investeringsstrategi i kommunens genforsikring af tjenestemænd. Investeringsstrategien indebærer, at kommunen giver afkald på den gældende ydelsesgaranti. Herved kan Sampension overføre midler fra reserven til kommunens bonuskonto, og derved være med til at absorbere økonomiske udsving. Midlerne på bonuskontoen kan endvidere anvendes til at finansiere løbende præmieindbetalinger. Kommunen behøver derfor i en årrække ikke at budgettere med udgift til præmiebetaling, hvilket indebæerer, at budgettet kan reduceres med 4,5 mio. kr. årligt i budgetperioden indenfor servicerammen. Den ændrede investeringsstrategi indebærer en svagt forøget risiko for, at kommunen kommer til at betale en større andel af pensionerne, hvis der over en længere periode er lavere rente end i dag og/eller ved et kraftigt fald i aktiekurserne, kombineret med, at der ikke er tilstrækkelige midler på kommuns bonuskonto til at modstå tabet. Det skal understreges, at den enkelte tjenestemand ikke vil blive påvirket af den ændrede investeringsstrategi. Tjenstemændene vil under alle omstændigheder modtage den pension, som de er berettiget til. Kontanthjælpsreformen og dagpenge til forsikrede ledige På baggrund af halvårsregnskabet vurderes det, at kontanthjælpsreformen og konjunkturudviklingen vil resultere i mindreudgifter på netto ca. 2 mio. kr. årligt i Rudersdal Kommune set i forhold til det nuværende budgetudgangspunkt (udenfor servicerammen). 8,0 mio. kr. Finansiering Dødsboskatter De forventede indtægter fra dødsboskatter er budgetteret forsigtigt i perioden Med udgangspunkt i de modtagne 2,0 mio. kr. 2

3 dødsboskatter i 2013 og 2014 foreslår forvaltningen at indtægtsbudgettet forhøjes med 0,5 mio. kr. årligt. I alt 44,0 mio. kr. Direktionen foreslår, at forvaltningens forslag indarbejdes i budgetforslaget. Beholdningen ultimo 2018 vil herefter udgøre 82,7 mio. kr. Forvaltningens forslag indebærer samlet set en reduktion af udgifter indenfor servicerammen på 2,5 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, samt på 4,5 mio. kr. årligt i 2017 og Som det fremgår af budgetoversigt af 11. august 2014, som er bilag til førstebehandlingen af budgetforslaget, er servicerammen på nuværende tidspunkt overskredet med 0,9 mio. kr. i 2015, mens der er rummelighed i servicereammen i overslagsårene (mellem 15 og 21 mio. kr.). 3. Øvrige forslag til tilpasningsmuligheder Forvaltningen kan endvidere pege på en række tilpasningsmuligheder, som vil påvirke politisk vedtagne standarder og aftaler: Tiltag Drift Effekt af investeringer på Ældreområdet Der er på landsplan afsat 1 mia. kr. årligt til en styrket indsats på ældreområdet. Det må forudsættes, at en del af disse midler vil blive anvendt på en måde, som gør det muligt at effektivisere indsatsen på området (velfærdsteknologi, rehabilitering, forebyggelse og tidlig indsats). Som konsekvens heraf kunne det overvejes at indarbejde en forventet besparelse på 3 mio. kr. i 2016 stigende til 7 mio. kr. i 2017 og til 10 mio. kr. i 2018 indenfor servicerammen. Driftsbevilling til venskabsbysamarbejde Der er i budgettet afsat en årlig driftsbevilling Samlet likviditetsforbedring i budgetperioden 20,0 mio. kr. 0,25 mio. kr. 3

4 på godt og vel kr. til venskabsbysamarbejdet indenfor servicerammen. Da der ikke er løbende udgifter til formålet, kunne det overvejes at fjerne bevillingen. Anlæg Effekt af ejendomsanalysen Der er nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave at komme med forslag til optimering af udnyttelsen af kommunens ejendomme. Det kunne overvejes at indarbejde et overslag over de budgetmæssige virkninger af arbejdsgruppens anbefalinger. Et foreløbigt og forsigtigt skøn er, at analysen vil kunne frigøre i størrelsesorden 2 mio. kr. i 2016 (ejendomssalg). For at kunne gennemføre analysen indkøbes ekstern bistand for 0,5 mio. kr. i 2015 (anlægsudgift). 1,5 mio. kr. Finansiering Lånefinansiering af vejbelysningsprojektet Der er i budgetperioden afsat 24,4 mio. kr. til udskiftning af vejbelysning. Udskiftning af armaturer til mere energiøkonomiske typer er en energibesparende anlægsudgift, som kan lånefinansieres. Låntagningen vil indebære udgifter på ca. 3 mio. kr. til renter og afdrag på lån i budgetperioden. Læringsprojekter vedr. vedvarende energi I Budgetaftale 2014 er afsat 2 gange 1 mio. kr. i henholdsvis 2015 og 2016 til læringsprojekter vedr. vedvarende energi. Efter konkretisering af projekterne vurderes det, hvorvidt der er tale om energibesparende foranstaltninger, som i givet fald kan lånefinansieres. I alt 21,4 mio. kr. 2,0 mio. kr. 45,15 mio. kr. 4

5 Ovenstående forslag i afsnit 3 indebærer samlet set en reduktion af udgifter indenfor servicerammen på 0,1 mio. kr. i 2015, på 3,1 mio. kr. i 2016, på 7,1 mio. kr. i 2017 og på 10,1 mio. kr. i Konklusion Samlet set er det i det ovenstående anvist muligheder for likviditetsforbedringer for samlet set 89,15 mio. kr. Heraf her forvaltningen fremsat forslag, som samlet set forbedrer likviditeten med 44 mio. kr. i budgetperioden. Disse forslag foreslås indarbejdet i budgetforslaget. Herudover peger forvaltningen på øvrige tilpasningsmuligheder for 45,15 mio. kr., som vurderes at påvirke politisk vedtagne servicestandarder og aftaler. Disse forslag fremlægges til drøftelse. Såfremt der ikke besluttes likviditetsforbedrende tiltag for minimum 61,3 mio. kr. ud fra ovenstående, vil der være behov for at anvise kompenserende tiltag, hvis målsætningen om en likvid beholdning på 100 mio. kr. med udgangen af budgetperioden skal være opfyldt. Et muligt kompenserende tiltag kunne være en forhøjelse af indkomstskatteprocenten eller grundskyldspromillen. Hvor stor skatteforhøjelsen skal være, vil afhænge af, hvor stor en likviditetsforbedring der er behov for. Som tommelfingerregel vil en forhøjelse af indkomstskatten med 0,1 procentpoint alt andet lige give en årlig likviditetsforbedring på netto ca. 10 mio. kr. En forhøjelse af indkomstskatten med 0,1 procentpoint vil koste borgerne ca. 15 mio. kr. På samme måde vil en forhøjelse af grundskylden med 0,10 promillepoint alt andet lige give en årlig likviditetsforbedring på ca. 2,5 mio. kr. og koste borgerne et tilsvarende beløb. 5