Generelle bemærkninger

Transkript

1 Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti. Kommunalbestyrelsen har vedtaget nogle overordnede målsætninger, der har dannet ramme for budgetlægningen: De rammer for serviceudgifter og anlægsudgifter, som er aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, skal overholdes af Rudersdal Kommune. Målsætningen for budgetlægningen er, at kommunens likvide beholdning ultimo budgetperioden udgør mindst 100 mio. kr. Mellemværendet med forsyningsvirksomhederne skal nedbringes. Der optages lån til finansiering af anlægsudgifter på forsyningsområdet, anlægsudgifter til opførelse af plejeboliger, samt udgifter forbundet med at der ydes lån til borgere til betaling af ejendomsskatter. Med henblik på at leve op til disse målsætninger er det besluttet, at budgettet for en række udvalgte udgiftsarter ikke prisfremskrives fra 2008 til Bortset fra den manglende prisfremskrivning på visse arter er drifts- og anlægsbudgetterne reguleret med de af KL anbefalede fremskrivningsprocenter. Som det fremgår nedenfor, er det næsten lykkedes at leve op til de overordnede målsætninger for budgetlægningen: Service- og anlægsrammerne er overholdt. Målsætningen om lånefinansiering er opfyldt. Mellemværendet med forsyningsvirksomhederne er ikke nedbragt i budgetperioden, men der er sket en justering af taksterne. Endelig forventes kommunens likvide beholdning ultimo 2012 at udgøre 83 mio. kr., hvilket er lidt lavere end målsætningen på 100 mio. kr. Service- og anlægsrammer Serviceramme Det er i aftalen om kommunernes økonomi for 2009 aftalt, at rammen for kommunernes samlede serviceudgifter i 2009 fastsættes med udgangspunkt i budgettet for 2008 tillagt beskedne udvidelser; blandt andet som følge af den demografiske udvikling samt trepartsaftalen. Kommunens serviceramme er fastsat under hensyntagen hertil. De budgetterede serviceudgifter sammenholdt med servicerammerne giver følgende resultat: Servicerammen Mio.kr. (2009-PL) Serviceramme 2.291, , , ,8 Budgetteret serviceudgift 2.263, , , ,5 Rummelighed i servicerammen 27,8 23,1 3,6 1,3 17

2 Som det fremgår, holder serviceudgifterne sig indenfor servicerammen i hele budgetperioden. Med virkning fra 2011 er rummeligheden i servicerammen imidlertid noget mindre end i 2009 og Udviklingen kan primært tilskrives den vækst i serviceudgifterne, som følger af den planlagte opførelse af plejeboliger og de deraf følgende driftsudgifter. Herudover bidrager aftrapning af statsrefusion i særligt dyre enkeltsager på det sociale område til udviklingen. Anlægsramme I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2009 er det aftalt, at de kommunale anlægsudgifter i 2009 maksimalt må udgøre 15 mia. kr., hvilket svarer til udgiftsniveauet for Det aftalte loft er opgjort eksklusiv udgifter til plejeboliger. Det har som nævnt været en forudsætning for budgetlægningen i Rudersdal at også anlægsrammen overholdes. Som led i budgetaftalen er det besluttet, at etablere et nyt aktivitetscenter for ældre på Ernst Bojesens Vej i Holte som erstatning for Vangebo Aktivitetscenter Med henblik på at løfte de fysiske rammer på dagtilbuds-, folkeskole-, idræts- samt ældreområdet er der som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2009 etableret en kvalitetsfond til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Da rammen for kommunernes anlægsudgifter som nævnt samlet set vil være den samme som for 2008, indebærer etableringen af Kvalitetsfonden ikke nogen forøgelse af de kommunale anlægsudgifter samlet set. Midlerne fra Kvalitetsfonden fordeles mellem kommunerne efter bloktilskudsnøglen, hvilket indebærer, at Rudersdal Kommunes andel af midlerne udgør ca. 10 mio. kr. i 2009 og ca. 20 mio. kr. årligt i perioden Det er en forudsætning for at modtage midlerne fra Kvalitetsfonden, at den enkelte kommune bidrager med en tilsvarende finansiering af anlægsprojekterne. I praksis betyder det, at Rudersdal Kommunes anlægsbudget til områder omfattet af Kvalitetsfonden skal udgøre minimum 20 mio. kr. i 2009 og 40 mio. kr. årligt i perioden De budgetterede anlægsudgifter sammenholdt med anlægsrammerne giver følgende resultat: afsætte midler til at sikre, at alle børn i dagtilbud kan få et frokostmåltid fra 2010 investere 9 mio. kr. i forbedring af sikkerheden på skolevejene bruge 17 mio. kr. over budgetperioden til en styrket indsats på klima- og miljøområdet. Anlægsrammen Mio. kr. (2009-PL) Samlede anlægsudgifter, jf. investeringsoversigt 227,3 245,1 111,9 97,5 - heraf udgifter omfattet af anlægsrammen 120,9 128,6 74,5 55,6 Anlægsramme 152,2 152,2 152,2 152,2 Rummelighed i anlægsrammen 31,3 23,6 77,7 96,6 18

3 Forsyningsvirksomheder Taksterne på vand- og spildevandsområdet forhøjes i Vandafgiften er forhøjet med 1,25 kr. pr. m 3 (inkl. moms), og spildevandsafgiften er forhøjet med 2,50 kr. pr. m 3 (inkl. moms). På trods af takstforhøjelserne vokser kommunens tilgodehavende i forhold til forsyningsvirksomhederne i budgetperioden fra 39,4 mio. kr. primo 2009 til 79,4 mio. kr. ultimo Årsagen er en forøget anlægsaktivitet på spildevandsområdet, samt en ubalance mellem udgifter og indtægter på renovationsområdet. Det forventes, at vandforsyningen samt kloakforsyningen udskilles i selvstændige selskaber pr. 1. januar Indtil dette er endelig afklaret, indgår forsyningsvirksomhederne i budgettet. Gæld I budgettet er det lagt til grund, at kommunen - i det omfang det er muligt - lånefinansierer anlægsudgifter på forsyningsområdet samt anlægsudgifter vedr. plejeboliger. Det samme gælder den udgift, der er forbundet med at borgere gives lån til betaling af ejendomsskatter. På grund af den store anlægsaktivitet på spildevandsområdet og ældreboligområdet stiger kommunens gæld med netto ca. 177 mio. kr. i budgetperioden, således at gælden ved udgangen af 2012 udgør godt 900 mio. kr. Størstedelen af kommunens gæld er modsvaret af tilsvarende tilgodehavender overfor borgerne: Lån ydet til pensionister til betaling af ejendomsskatter. Disse lån tilbagebetales til kommunen, når borgeren fraflytter sin bolig. Lån optaget i forbindelse med opførelse af plejeboliger. Lånene tilbagebetales løbende til kommunen over beboernes husleje. Skatter Indkomstskat Partierne bag budgetaftalen enedes om at nedsætte udskrivningsprocent fra 23,0 til 22,9 procent i Dermed sænkes skatten i Rudersdal Kommune for andet år i træk. I 2009 har Kommunalbestyrelsen taget udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Udskrivningsgrundlaget i overslagsårene er skønnet med udgangspunkt i de skattepligtige indkomster i skatteåret 2007 tillagt KL s generelle forventninger til indkomstudviklingen justeret for Rudersdal Kommunes beskæftigelsessammensætning og forventet befolkningsudvikling. Grundskyld Grundskyldspromillen er uændret fastsat til 21,44. Provenuet er beregnet på grundlag af de afgiftspligtige grundværdier samt grundlaget for dækningsafgift for offentlige ejendomme og erhvervsejendomme. Skønnet for overslagsårene er baseret på et forventet stigningsloft i de afgiftspligtige grundværdier på 5,8 procent fra , på 5,9 procent fra , samt på 5,8 procent fra Selskabsskat Selskabsskatten, der forventes modtaget i 2009, er Rudersdals andel af skat af aktieselskaber og fonde mv. vedrørende indkomståret Provenuet fra selskabsskat for 2009 er udmeldt af Velfærdsministeriet. Skønnet for overslagsårene er baseret på provenuet for 2009, kendte ændringer af væsentlig betydning samt den af KL skønnede vækst for selskabsskat. De budgetterede indtægter fra skatter og grundskyld m.v.: 19

4 Skatteprovenu Mio. kr. (Årets priser) Personskat mv , , ,8 2,946,2 Grundskyld mv. 476,7 501,1 527,2 551,5 Selskabsskat 187,8 120,1 119,2 116,9 I alt 3.451, , , ,6 Udligning og tilskud Budgettering af tilskud og udligning baserer sig på de forventede skatteindtægter, den regulerede befolkningsprognose og KL s seneste skøn over udviklingen i kommunernes samlede skattegrundlag. Beregningerne er lavet i KL s tilskudsmodel. Rudersdal Kommune er nettobidragyder til den kommunale udligningsordning. Årsagen hertil er, at kommunens beregnede skatteindtægter væsentligt overstiger kommunens beregnede udgiftsbehov. Som det fremgår af tabellen nedenfor, er kommunens nettoudgifter til tilskud og udligning ca. 828 mio. i 2009 (når indtægterne fra bloktilskuddet fra staten er fraregnet). Tilskud og udligning Mio. kr. (Årets priser) Tilskud og udligning 696,7 533,1 551,1 643,7 Udligning af selskabsskat 61,8 33,7 33,4 32,9 Kommunale bidrag til regionerne 69,3 71,4 74,6 77,4 Tilskud og udligning 827,9 638,2 659,1 754,0 Udvikling i likviditeten Likviditeten primo 2009 er beregnet som likviditeten ultimo 2007 tillagt effekten af Budget 2008 (inkl. tillægsbevillinger til og med september 2008) samt justeret for forventninger til overførsler fra 2008 til Som det fremgår af nedenstående tabel, falder kommunens likvide beholdning over budgetperioden fra ca. 186 mio. kr. ultimo 2008 til ca. 83 mio. kr. ultimo Budgettet lever således delvist op til målsætningen om, at kommunens likvide beholdning skal udgøre mindst 100 mio. kr. ved budgetperiodens udløb. Med de nuværende forudsætninger udvikler kommunens likviditet sig på følgende måde: Likvid beholdning Mio. kr. (Årets priser) Likvid beholdning ultimo 222,3 251,4 171,4 139,6 83,4 20

5 Konklusion Den overordnede budgetmæssige situation kan sammenfattes således: Grundlæggende kan kommunens økonomi betragtes som robust. Driftsudgifterne viser en relativt beskeden stigning i budgetperioden. Anlægsudgifterne er på et meget højt niveau i 2009 og 2010, og reduceres derefter til et lavere niveau. Likviditeten er på et forholdsvis højt, men vigende niveau i budgetperioden. Servicerammen er overholdt. Anlægsrammen er overholdt. Der er en stigning i tilgodehavendet overfor forsyningsvirksomhederne, hvilket har givet anledning til en tilpasning af takstniveauet. Indtægterne fra skatter forventes særligt i 2010 at være påvirket af den økonomiske afmatning. Indtægterne fra selskabsskatter forventes at være mindre fra og med Kommunens gæld vokser med netto ca. 170 mio. kr. i budgetperioden. Kommunens tilgodehavender vokser imidlertid også kraftigt i perioden. 21