Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE

Transkript

1 Om dagens tema: Billedligt talt

2 Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende perspektiv, der vedrører begreber og praksisformer som deltagelse og forskellighed, i dette projekt defineret i relation til læring som: Inklusion i skolen handler om at skabe differentierede muligheder for deltagelse i de faglige og sociale fællesskaber, som udgør rammen om den enkelte elevs læring og trivsel i skolen.

3 Pointe(r) og stilladsering Perspektiv Med dette projekt eksemplificeres, at komplicerede læringssituationer omfattende dansk og matematikvanskeligheder, opmærksomhedsvanskeligheder og generelle læringsvanskeligheder kan imødegås med undervisningsdifferentiering og inklusion som pædagogiske grundprincipper Paradigmeskift Med dette projekt præciseres, at elever i højere grad må ses som elever i vanskeligheder eller i udsatte positioner, og ikke alene skal ses som elever med særlige behov, når undervisningsdifferentiering og inklusion er rammen for læring i praksisfællesskaberne Praksisændring Med dette projekt dokumenteres, at elever omfattet af de forskellige kategorier af læringsvanskeligheder får mulighed for deltagelse og læring, når undervisningen er nøje planlagt med udgangspunkt i en didaktisk plan, struktur eller model baseret på undervisningsdifferentiering og inklusion

4 Fokuspunkter i projektet og i dette oplæg Fokus I er komplicerede læringssituationer i forhold til flg. kategorier: - Læsevanskeligheder - Opmærksomhedsvanskeligheder - Generelle læringsvanskeligheder Fokus II er relateret til projektets didaktiske model og de tre temaer: - Mål og indhold for undervisning og læring - Faser og skift i undervisningsprocesser - Stilladsering omkring læring i lærer/elev perspektiv og elev/elev perspektiv

5 Kategorierne og komplicerede læringssituationer Generelle diagnostiske definitioner vs. specifikke situerede beskrivelser 1 Læsevanskeligheder 2 Opmærksomhedsvanskeligheder 3 Generelle læringsvanskeligheder

6 Komplicerede læringssituationer # Læsevanskeligheder 1.2 Mål og indhold for undervisning og læring Elevportræt Lene Klassen arbejder med romanen Øretævens vej. Lene har romanen i en let-læsudgave og som e- bog. Dansklæreren indleder timen med en opsamling fra forrige dansktime, så klassen får fælles grundlag for dagens arbejde. Lærerens stilladsering videreføres i oplæsning af dagens nye tekst. Alle elever får et grundlag for at arbejde med på det faglige indhold, som er 1) at arbejde med begreber og ordforråd og 2) referere en tekst. De arbejder med læsestrategien at stille spørgsmål til en tekst. Strategien er pakket ind i et arbejde med rollespil og videooptagelse, og de fleste elever tænder på den arbejdsform. Læreren bruger stilladsering, modellering, spørgsmål og svar, feed-forward og feed-back i forbindelse med introduktionen til dagens arbejde.

7 Komplicerede læringssituationer # Opmærksomhedsvanskeligheder 2.2 Faser og skift i undervisningsprocesser Elevportræt Jonathan Der er tydeligvis stor forskel på den første observation og de to følgende. Under den første observation arbejder Jonathan godt sammen med sin makker. Han koncentrerer sig om opgaven og er interesseret i at løse den så godt som muligt. Under anden og tredje observation er billedet et andet. Her har Jonathan svært ved at koncentrere sig om opgaven. I disse lektioner skal Jonathan arbejde med trekanter i et andet rum end det sædvanlige undervisningslokale. Han har god viden om opgavens indhold, men alligevel lader det til, at skolegården og aulaen inviterer eller indbyder ham til at lege. Skolegården som legekontekst overtrumfer skolegården som kontekst for at arbejde med matematik.

8 Komplicerede læringssituationer # Generelle læringsvanskeligheder 3.2 Stilladsering omkring læring i lærer/elev perspektiv & elev/elev perspektiv Elevportræt Simon Simon deltager aktivt i denne første del af dobbeltlektionen. Den tydelige målsætning og klassesamtale i timens start og modelleringen af opgaven fungerer som støtte til afkodning af opgaven og aktiviteten. Han opsøger hverken kammerat eller lærerstøtte, men bliver et par gange kontaktet af henholdsvis lærer og støttelærer, der giver ham specificeret feedback i forhold til opgaven ( ). De sidste 10 minutter i begge timer er der opsamling på aktiviteterne, hvor Simon igen ivrigt deltager i rapporteringen af hvilke resultater, de i gruppen er kommet frem til hvordan. Han får en konkret mundtlig regneopgave, som han igen svarer helt korrekt på efter lang tids betænknings og ventetid stående midt i klasselokalet med alles opmærksomhed rettet mod sig. I denne fokuserede situation, hvor Simon tænker og udfører sin regneoperation, er lærer og kammerater i klassen helt stille, indtil han har svaret. På et andet supplerende spørgsmål fra læreren svarer Simon spontant og rigtigt

9 Ad Læsevanskeligheder Konklusioner; 6 af 27 eks. vedrørende spørgsmål som: om de forskellige kategorier af vanskeligheder er medtænkt som en kategori i lærerens plan for elevens læring, og pointen for læringen er formuleret med udgangspunkt heri. om der i præsentationen af mål og midler for elevens læring inviteres til muligheder for forskellig sproglig aktivitet, faglig udfoldelse og dermed deltagelsesmuligheder.

10 Ad Opmærksomhedsvanskeligheder Konklusioner; 6 af 27 eks. vedrørende spørgsmål som: om overgange er tilrettelagt og koordineret mellem de lærere og pædagoger, der varetager læringen, således at eleven ikke skal bruge resurser og opmærksomhed på dette om der i forventningerne til eleven og i undervisningsprocessen er indbygget en tilstrækkelig grad af tydelighed og genkendelighed, der er støttende for læring.

11 Ad Generelle læringsvanskeligheder Konklusioner; 6 af 27 eks. vedrørende spørgsmål som: om måden læreren forholder sig til de formelle krav i undervisningen på, og hvordan læreren kan være med til at eksponere elevens udsatte position både positivt og negativt om nødvendigheden af stilladsering med anvendelse af pointer og metaforer for at etablere mulighed for elevens deltagelse i læringsaktiviteter og klassens fællesskab.

12 Afslutning og Feedforward etc. Pointer gentaget & suppleret med afledte pædagogiske implikationer Pointe # 1 : Perspektiv En pædagogisk implikation er, at når undervisningsdifferentiering og inklusion anvendes som grundlæggende pædagogiske principper for undervisning, så vil læring og læringsprocesser ændres kvalitativt Pointe # 2: Paradigmeskift En pædagogisk implikation er, at når læreren tilrettelægger læring med udgangspunkt i muligheder i relationer og støtte i omgivelserne, frem for at tage udgangspunkt i en elevs læringsvanskeligheder og begrænsninger, så vil der i højere grad kunne ske læring Pointe # 3: Praksisændring En pædagogisk implikation er, at når deltagelse og forskellighed er dynamiske faktorer i den didaktiske plan, der igen og igen evalueres og justeres af lærere og team, så vil praksis få mange flere udtryk, flere deltagelsesbaner og dermed flere muligheder for læring og meningsfuldhed

13 . Alt dette vil I få uddybet i eftermiddagens workshops, så tak for nu