Velkommen til 1. lederdag
|
|
- Steffen Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til 1. lederdag Skolelederne i Herlev 23. september 2014
2 Herlev forløb Forvaltning og skoleledere 13/ / Skoleledere 23/9 7/ Fælles start 8/ / Fælles afslutning Kl august 2014 Didaktik Vejledning Metode Kl april 2015 Læringsvejledere 3/ / / / / / / / Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 2
3 Mit opdrag I ledelses og forvaltningssporet er målet: At sikre et fokus på målstyring og udvikling omkring elevernes læring og skolens resultater gennem tydelige læringsmål og forventninger At ledelsen er tæt på kerneydelsen og styrer herefter At understøtte læringsvejlederne i arbejdet med målstyring At sikre et understøttende miljø, hvor kulturen har fokus på elevernes læring Mikael Axelsen 3
4 Mål for dagen I opnår viden om de komplekse omstændigheder skolereformens mål skal realiseres i At I med afsæt i denne viden kan se, hvad I som skoleledere med fordel kan fokusere på for at fremme elevernes læring Min plan Om generelle tendenser i det danske samfund og folkeskolens opgave anno 2014 Om styringen af folkeskolen i 2014 Om forskning i skoleledelse Om Viviane Robinsons model for skoleledelse Mikael Axelsen 4
5 Først lidt med den store pensel Det moderne projekt I løbet af 1700-tallet Overtroen, traditionen og vanen Kritik: nedbryder og opløser intention sikker, rationel viden tvivlen risikosamfundet Mikael Axelsen 5
6 Er vi så i det moderne eller post-moderne? Det moderne I løbet af 1700-tallet Det videnskabeligt underbyggede og rationelt begrundede Centralisering, specialisering, bureaukratisering Det post-moderne Nye tendenser efter 1968: Brud, diskontinuitet Individualisering Internationalisering Spontanitet Frihed Moderne og postmoderne tendenser trækker hver sin vej, men eksisterer side om side Mikael Axelsen Bogason
7 Mere om postmoderne tendenser Ændringstempoet er enormt Intens komprimering af tid og sted Kulturel mangfoldighed Teknologisk kompleksitet National uvished Videnskabelig usikkerhed Andy Haregreaves 2003 Mikael Axelsen 7
8 Den kulturelle frisættelse Traditionerne Normerne Værdierne Autoriteterne Andy Haregreaves 2003 Mikael Axelsen 8
9 Autoritetsforhold De elektroniske medier - back stage - information forskelle mellem børn og voksne mindskes - ophævelse af videns monopol Rolle person - den professionelle må mobilisere sin personlighed, sine personlige og faglige kvalifikationer - legalitet / legitimitet Mikael Axelsen 9
10 Sumning ved bordene til kl. Hvad tænker I om det moderne og det postmoderne? Hvad kan I bruge denne viden til som ledere i folkeskolen i DK september 2014? Mikael Axelsen 10
11 Historisk blik på børn Det onde eller vilde barn barnet skal disciplineres Det uskyldige barn - barnet skal beskyttes (Rousseau 1762) Det formbare barn barnet skal formes Det naturligt udviklende barn barnet skal stimuleres, men de voksne ved bedst Barndom som position børn skal ses som ligeværdige medspiller Warming: Børneperspektiver 2011 Mikael Axelsen 11
12 En aktuel forståelse af børn og barndom Børn ses som sociale aktører og kompetente fortolkere af deres eget liv Børn ikke skal betragtes som becomings ud fra et foruddiskonteret voksent endemål, men som beings Barndom forstås som historisk og socialt konstitueret Kampmann 2006 Mikael Axelsen 12
13 Børns rettigheder Børn har ret til: At have en mening At give udtryk for den Ikke at blive slået At blive støttet og hjulpet At få et godt liv Ikke at blive diskrimineret jf. FN s børnekonvention 1989 Mikael Axelsen 13
14 Vigtige artikler fra konventionen Artikel 2 - diskrimination: alle børn skal behandles lige uden hensyn til race, hudfarve, køn, sprog mv. Artikel 6 ret til livet: børn skal sikres overlevelse og udvikling Artikel 12 børneperspektiv: børns skal høres og har krav på, at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed Mikael Axelsen 14
15 Børneperspektiver Barnet kan forstås som: Informant En, der har en viden Med-indflydelse Medspiller En, der har en mening Med-bestemmelse Aktør En der har kompetence til selv at handle Selv-bestemmelse Per Schultz Jørgensen (2000) Mikael Axelsen 15
16 Gode grunde til at beskæftige sig med børneperspektiver Politisk: børn er medlemmer af et demokratisk samfund Socialt: børn ved bedst på nogle områder, der handler om dem selv Pædagogisk: børn lærer mere, når de selv er inddraget Dannelsesmæssigt: børns karakterdannelse forudsætter ansvar og rettigheder. Per Schultz Jørgensen (2013) Mikael Axelsen 16
17 Så lidt om den moderne familie To grundlæggende udfordringer for familien: Den ene handler om stabiliseringen af den voksnes personlighed Den anden om opdragelsen af børnene Per Schultz Jørgensen 2011 Mikael Axelsen 17
18 Den moderne familie Den gamle familie afgik ved døden i 1960 erne og 1970 erne. Nu er det almindeligt med: dine, mine og vores børn - og lige fra ingen mor/far til to mødre/fædre Den danske børnefamilies samlede bidrag til arbejdsmarkedet ligger i toppen i Europa De nye værdier Tolerance angives af 87 pct. som en særlig vigtig egenskab at opmuntre hos børn mod 14 pct., der angiver lydighed Ansvarsfølelse ligger også højt med en prioritering fra 81 pct. I bunden ligger gamle dyder som sparsommelighed, kristen tro og hårdt arbejde med prioritering af henholdsvis 9 pct., 8 pct. og 5 pct. af danskerne. Mikael Axelsen Per Schultz Jørgensen
19 Mere om den moderne familie Også en rastløs familie - Et familieliv, der udfolder sig som levende og åbne processer Kræver struktur: Aftalerne skal fungere og overholdes Aftalefamilien er en realitet, og den stiller store krav til socialt talent og rummelighed Balancen kan tippe og føre til stress, depression, familiekonflikter eller til dårlig trivsel hos børn. I 2008 mener f.eks. 55 pct. af mændene og 47 pct. af kvinderne, at arbejdet er meget vigtigt. Ift. familien, er de tilsvarende tal henholdsvis 83 pct. og 93 pct. Den moderne familie er altså også intenst fokuseret på at udgøre en tryg og stabil følelsesmæssig ramme for voksne hårdt arbejdende forældre Mikael Axelsen Per Schultz Jørgensen
20 Opdragelsesværdier Tolerance, ansvar og selvstændighed er de højest placerede opdragelsesværdier. Men et træk som gode manerer spiller en klart stigende rolle siden forstået som at kunne opføre sig ordentligt og være social. Vi er som samfund i gang med et stort projekt, der hedder: en ny familie i en individualiseret verden. Mikael Axelsen Per Schultz Jørgensen
21 Mere sumning til kl. Kan I genkende beskrivelserne af synet børn og den moderne familie? Hvad kan I bruge denne viden til som ledere i folkeskolen i DK, september 2014? Mikael Axelsen 21
22 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca Velfærdsstat ca erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig) Konkurrencestat 1990 erne -?? Person (bruger) (egennyttig) Styremiddel Disciplinering til individualitet Dannelse til tilværelsesoplysning Uddannelse til tilskyndelser Fællesskab Nation (ved national identitet) Demokrati (ved deltagelse) Sammenhængskraft (ved arbejde) Ret Frihed (garanteret ved ret) Lige mulighed (til oplysning) Lige mulighed (til arbejde) Mikael Axelsen 22
23 Fra velfærdsstat mod konkurrencestat Konkurrencestaten: søger aktivt at mobilisere befolkningen og virksomhederne til at deltage i den globale konkurrence søger at gøre den enkelte ansvarlig for eget liv og ser fællesskabet knyttet til arbejdet og frihed, som frihed til at realisere egne behov fremmer dynamik har indbygget den uendelige reform i den politiske proces, og den måde det offentlige er organiseret og ledet på er mere internationalt orienteret. Arbejder aktivt på at påvirke de internationale omgivelser både i EU og resten af verden for at varetage de nationale interesser I velfærdsstaten er medborger-rollen det centrale, hvor det i konkurrencestaten er det at være på arbejdsmarkedet, at være nyttig i samfundsøkonomien. Ove K Petersen (2011) Mikael Axelsen 23
24 Folkeskolens kerneopgave: at danne og skabe trivsel og mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge Min sammenskrivning af folkeskolens formålsparagraf som jo ikke er ændret! 1 - lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013 Mikael Axelsen 24
25 Lidt om dannelse i skolen Elevens alsidige udvikling ser vi (og UVM) som dannelse i folkeskolesammenhæng Dannelse kan forstås som: Den enkeltes måde at forholde sig til sig selv, andre og verden på (Hammershøj 2013) Vi er på vej fra en tysk til en mere angelsaksisk tradition. Fra fokus på livsduelighed i mere bred forstand til øget fokus på arbejdsduelighed jf. Ove Kai Petersen Mikael Axelsen 25
26 Hildebrandt og Fibæk 2013 Mikael Axelsen 26
27 Mål for dannelse kunne fx være Der er dannelsesmål indbygget i fagenes kompetencemål i de nye Fælles mål At eleven kan: Se verden fra nye perspektiver Fortælle om dilemmaer Udfordres af dilemmaer og træffe valg Involvere sig aktivt Eksperimentere og afprøve Mikael Axelsen 27
28 Udfordringer ift. dannelsesopgaven Hvor går grænsen mellem skolens og forældrenes opgave ift. dannelse? Hvordan kan vi bevare opmærksomhed på skolens dannelsesopgave i en tid med fokus på effekt? Hvordan kan vi beskrive og evaluere dannelse, uden at stemple eller karakterisere eleverne med egenskaber Mikael Axelsen - så vi fastholder troen på udvikling og forandring?
29 Sumning v. bordene Hvad tænker I om skolens dannelsesopgave? Hvordan arbejde I med den? Er der noget, I har brug for at skærpe/udvikle/ændre? Mikael Axelsen 29
30 Om styringen af folkeskolen i 2014 Mikael Axelsen Side 30
31 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM - en STYRINGSREFORM Helle Bjerg & Dorthe Staunæs: Læringscentreret Skoleledelse Mikael Axelsen 31
32 Skolereformen som en STYRINGSREFORM Fra kanon til testresultater Fra input til output: effekt-styring & potentialitets-styring Hvornår er eleverne blevet så dygtige som de kan? Hvornår har medarbejderne og skolen udfoldet sit fulde potentiale? Mikael Axelsen 32
33 Det var det med den kerneopgave! Div. Vejledere Undervisning Samvær med voksne Lærersamarbejde SFO Fritidspædagogik Samvær med andre elever Lærer-pædagog samarbejde Pædagoger i skolen Medarbejderperspektiv Kerneopgaven: at danne, skabe trivsel samt mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge Skolehjemsamarbejde Vikar-situationer Børne- og ungeperspektiv Frikvarterer Mikael Axelsen Forældreperspektiv 33
34 Arbejdets tilrettelæggelse Ledelsen skal orkestrere alt dette Div. vejledere Samvær med voksne Undervisning Økonomiske rammer Lærersamarbejde SFO Fritidspædagogik Samvær med andre elever Lærer-pædagog samarbejde Pædagoger i skolen Medarbejderperspektiv Kerneopgaven: at danne og skabe trivsel samt mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge Vikar-situationer Børne- og ungeperspektiv Frikvarterer Fysiske rammer Skole-hjemsamarbejde Forældreperspektiv Politiske mål Mikael Axelsen 34
35 Via styringen skaber forvaltningen rammer for ledernes orkestrering Styringsværktøjer er ikke uskyldige/neutrale Ledelsen skal orkestrere alt dette Arbejdets tilrettelæggelse Ressource-personer Undervisning Samvær med voksne Økonomiske rammer Lærersamarbejde SFO Fritidspædagogik Samvær med andre elever Lærer-pædagog samarbejde Pædagoger i skolen Kerneopgaven Vikar-situationer Børne- og ungeperspektiv Frikvarterer Fysiske rammer Medarbejderperspektiv Skolehjemsamarbejde Politiske mål Forældreperspektiv Mikael Axelsen 35
36 Tendenser i den (aktuelle) offentlige styring i DK Styring af økonomi, rammer og kontrol Men stadig fokus på: økonomi og cost-benefit større og mere rentable enheder store og generelle styringssystemer - kontrol ledelse som fag uafhængigt af profession. mellemlederen tættere på forvaltningen Styring af kerneopgaven Altså - nyt fokus på: velfærdsinstitutionens (skolens) grundlæggende opgave effekt af indsats ift. kerneopgaven brug af viden ift. udvikling af kerneopgaven involvering og medtænkning fra de fag-professionelle Mikael Axelsen 36
37 Søjle 2 er til dels en reaktion på søjle 1 : NPM har aldrig leveret ift. styring og udvikling af velfærdsområdets kerneopgaver På mange måder tegner der sig en kløft af fremmedgørelse mellem velfærdssamfundets frontmedarbejdere og de officielle styringsteknologier. Hele denne kløft er tegn på, at vi ikke har skabt en dialog om det, vi oplever som væsentligt i velfærden. Mikael Axelsen Fremfor at diskutere det væsentlige i indhold og kvalitet, kommer vi til at diskutere det målelige penge og formalia! Klaus Majgaard (2011)
38 Det er ikke nødvendigvis let I skal gøre, hvad NPM og forvaltningen siger og I skal sætte fokus på og udvikle kerneydelsen Systemets svar på dilemmaet er: Ledelse Mikael Axelsen 38
39 Sumning ved bordene frem til kl. Hvordan passer det generelle billede til jeres situation i Herlev? Hvilken betydning har den kommunale styring for jeres håndtering af kerneopgaven? Hvad kunne med fordel ændres/udvikles? Mikael Axelsen 39
40 Om forskning i skoleledelse Mikael Axelsen 40
41 Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat til læringsmålsstyret undervisning - Omsat til at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser, observationer ) både lærere og ledere - Omsat til fokus på læringsmiljø trivsel & klasseledelse i læringens tjeneste + bevægelse - Omsat til andre organiseringer: holddeling/fordybelse/åben skole Mikael Axelsen 41
42 og også hvordan dette kan understøttes organisatorisk via: - Fælles mål og visioner - Øget samarbejde mellem lærere (fagteam/årgangsteam) / og tværprofessionelt - Ledelse på den enkelte medarbejder i organisationens billede - Reorganiseringer - af inddelinger af eleverne; af undervisningstiden, af samarbejdsflader - Brug af vejledere/ressourcepersoner i pædagogisk ledelse Mikael Axelsen 42
43 ? Men - hvad siger forskningen egentlig om sammenhængen mellem skoleledelse og elevernes læringsudbytte? Mikael Axelsen 43
44 Tre ledelsesformer Instruerende ledelse: Direkte ledelse ift. pædagogik og undervisning Transformativ ledelse: Forandringsledelse Distribueret ledelse: Ledelse er IKKE lig lederen Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 44
45 Instruerende ledelse - hvor kommer begrebet fra? Introduceret i USA af Ronald Edmonds: Effektive skoler har næsten altid skoleledere med en instruerende ledelsesform Der blev angiveligt ikke fundet studier, som påviste effektive skoler uden en instruerende ledelse. (Edmonds, 1979) (Sammons et al. 1995: 17) Opstod angiveligt i et parløb med the effective schools reserach i erne. Ledelsesformen blev introduceret internationalt i 1980 erne. Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 45
46 Instruerende ledelse Lederen har konkret daglig fokus på kerneopgaven. Lederen går direkte ind i konkret daglig praksis, med en fokus på den enkelte elev og hendes faglige fremskridt sammen med læreren. Der er påvist effekt på elevernes læringsudbytte ved denne ledelsesform Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 46
47 Transformativ ledelse Lederen skal gå efter at styrke lærernes engagement og relationerne i organisationen, sådan at man inspireres til at arbejde med den fælles opgave som langsigtet orienteringspunkt (Burns, 1978 m.fl.). Lederen har en væsentlig rolle i at skabe følgeskab, sådan at alle i fælleskabet arbejder efter skolens mission. Dvs. der styres via medarbejderens oplevelse af engagement, mening og retning Stor vægt på lederens ansvar for at organisationen lykkes (Fullan 2003) erne omtales som det årti, hvor ledelsesformen for alvor vandt genklang i den internationale skoleledelsesdiskurs (Hallinger et al., 1992). Mikael Axelsen Lonni Hall
48 Transformativ ledelse Ledelsesformen relateres til læringsudbytte ved, at det antages at motivere medarbejderne - ved at sætte høje forventninger i forhold til det gode formål, som antages at lede til høje præstationer - som så styrker elevernes læringsudbytte Dette ses ikke understøttet af empiri. Det som ses er engagement hos medarbejderne Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 48
49 Den distributive ledelsesform Ses som en nyskabelse og angives som tidens svar på de komplekse udfordringer skolen står i (Goldstein, 2003 m.fl.) Distributed leadership is undoubtedly the leadership idea of the moment (Harris 2008: 13) Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 49
50 Den distributive ledelsesform Lederen skal understøtte lærere i selv at være ledere en opgave de gerne vil påtage sig Lederen bør overlade pædagogiske beslutninger og praksisser til læreren, fordi hun er tættest på eleven, ved bedst, og angiveligt er optaget af at forbedre elevernes læring Èn leder alene ikke kan have ansvaret for at matche og arbejde med de komplekse udfordringer skolen står i Ledelsesformen kan siges at være defineret ved relationer, som således angives til at være en grundlæggende præmis for, hvordan ledelse lykkes Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 50
51 Distributiv ledelse Den distributive ledelsesform grundes og udvikles angiveligt langt mere ved teoretisk elaborering end på empiri. Antagelsen ses at være, at den lærende organisation virker videre ud til eleverne Dette ses ikke understøttet af empiri. Det som ses, angår den lærende organisation Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 51
52 Hybrid?--- begyndelsen på en slags konklusion på læsningen Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes læringsudbytte skal styrkes. Der må også medgå den distributive og transformative ledelsesform. Faglig ledelse 2,0! Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 52
53 Sumning ved bordene frem til kl. Kan I genkende ledelsesformerne? Hvad tænker I om Lonni s konklusioner Mikael Axelsen 53
54 Viviane Robinson - et integreret perspektiv The more leaders focus their relationships, their work and their learning on the core business of teaching and learning, the greater will be their influence on student outcomes. Professor Viviane Robinson, Student-Centered Leadership 2011 En model for pædagogisk skoleledelse med skarpt (forskningsbaseret) fokus på kerneopgaven: Sammenhæng mellem skoleledelse & elevers læringsudbytte Sammenhæng mellem undervisning og læringsudbytte Mikael Axelsen 54
55 Hvorfor lige Robinson? Et forskningsbaseret perspektiv på, hvordan og hvorfor skoleledelse kan få effekt på elevernes læringsudbytte Placerer sig i et større forskningsfelt med fokus på ledelse for læring/læringscentreret skoleledelse Skoleledelsens svar på John Hattie Mikael Axelsen 55
56 Fra best evidence / review viden At sætte mål og forventninger 1. Establishing Goals and Expectations 0,42 Strategisk ressourceforbrug 2. Resourcing Strategically 0,31 Sikring af kvalitet i undervisning 3. Ensuring Quality Teaching 0,42 Ledelse af professionelles 4. Leading Teacher Learning and læring Development og udvikling 0,84 Sikring 5. Ensuring af et ordentligt an Orderly and og Supportive trygt Environment miljø 0,27 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Effect Size Robinson et al 2009; 39 Mikael Axelsen 56
57 forskningsinformeret skoleledelse Best evidence er IKKE det samme som Best practice Mikael Axelsen 57
58 Robinsons forståelse af ledelse LEDELSE ser hun gennemgående som: en kompleks, relationel, processuel, kontekstbunden og følsom metier ikke lig skoleledel-sen, men ledelse på flere niveauer og relationer i skolens som organisation som praksisser, der gøres og (med)skaber organisationen Mikael Axelsen 58
59 WHAT works 5 ledelsesdimensioner Hvad der skal gøres HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis Mikael Axelsen 59
60 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og analysere) KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER At opbygge den nødvendige TILLID i RELATIONER for i fællesskab at kunne udføre det hårde arbejde med at forbedre og udvikle læring og undervisning Mikael Axelsen 60
61 WHAT works 5 ledelsesdimensioner Hvad der skal gøres Historien er, at elevcentreret ledelse (1) sætter klare mål for elevernes læring, (2) tilvejebringer ressourcer [til at opnå] disse mål - og (3) arbejder tæt sammen med lærere i forhold til at planlægge, koordinere og monitorere, hvordan målene opnås. Gennem dette overblik finder ledelsen sandsynligvis ud af, at målopnåelse kræver kapacitetsudvikling af lærerne. (4) Ledelsers tætte involvering i at opbygge sådan en kapacitet giver dem en klar forståelse af de omstændigheder og den støtte lærere har behov for for at lære mere effektive undervisningspraksisser. (5) Disse fire former for ledelse er baseret på og bidrager til et ordentligt og trygt skolemiljø. (Robinson 2011; 10. Helle Bjerg s oversættelse) Mikael Axelsen 61
62 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring af kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Ledelse af professionelles læring og udvikling Høj Kvalitet i undervisning & læring Sikring af et ordentligt og trygt miljø Mikael Axelsen Robinson
63 Mere sumning frem til kl. Mikael Axelsen 63
Om folkeskolens kerneopgave og styring
Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik
Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM
Læs mereOM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til forløbet
Velkommen til forløbet Skoleledere og -forvaltning i Greve 30. oktober 2014 Uddannelse: - Lærer, - PD i organisationsudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy
Læs mereVelkommen til startkonference
Velkommen til startkonference Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Hillerød/Fredensborg og Glostrup/Albertslund Onsdag d. 19. november 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til indledende temadag i udviklingsforløb for ledere og vejledere i Hørsholm skolevæsen
Velkommen til indledende temadag i udviklingsforløb for ledere og vejledere i Hørsholm skolevæsen Skoleledelserne i Hørsholm 28. februar 2014 Mikael Axelsen Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling,
Læs mereVelkommen til forløbet
Velkommen til forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 26. august 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Fra styringsrationaler
Læs mereVelkommen til. Tættere på elevers læring. Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder. torsdag d. 5. februar 2015
Velkommen til Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder torsdag d. 5. februar 2015 Mikael Axelsen Uddannelse: - Lærer, - PD i organisationsudvikling, - 2-årig systemisk
Læs mereVelkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune
Velkommen "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune https://mereviden.ucc.dk/praktiskeoplysninger/saerligttilrettelag teforloeb/1380883861/
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål
Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)
Læs mereVelkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for vejledere i Guldborgsund Kommune
Velkommen "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for vejledere i Guldborgsund Kommune https://mereviden.ucc.dk/praktiskeoplysninger/saerligttilrettelag teforloeb/1380883861/
Læs mereVelkommen til Startkonferencen
Velkommen til Startkonferencen Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev og Nyborg/Kerteminde Torsdag d. 20. november 2014 Mikael Axelsen Uddannelse: -
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1
Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk
Læs mereAt undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14
At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen
Læs mereLæringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre
Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og
Læs mereVelkommen til 4. temadag
Velkommen til 4. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 16. december 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser
Læs mereEt oplæg om tre ledelsesformer Guldborgsund, Mikael Axelsen og Lonni Hall
Et oplæg om tre ledelsesformer Guldborgsund, 21.1.2014 Mikael Axelsen og Lonni Hall v. Lonni Hall PhD. stipendiat Århus Universitet/UCC Lektor, cand. Mag. i filosofi, billedkunstner, lærer Et oplæg om
Læs mere12. Skoleledelse Ny skolereform og fokus på læring
12. Skoleledelse Ny skolereform og fokus på læring Lonni Hall lektor og PHD studerende Anita Monnerup Pedersen chefkonsulent og tilknyttet forskningsafdelingen 12. Skoleledelse Ny skolereform og fokus
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs mereDen faciliterende forvaltning
Den faciliterende forvaltning - oplæg om hvordan vi skaber et anderledes samspil mellem forvaltning og skoler Odder 6. oktober 2015 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse
Læs mereAt undersøge det rigtige - CALL-DK et udviklingsredskab til læringscentreret skoleledelse Greve 06/03/15
At undersøge det rigtige - CALL-DK et udviklingsredskab til læringscentreret skoleledelse Greve 06/03/15 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereVelkommen til 3. undervisningsdag
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 3. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Tirsdag d. 28. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereLedelse og medledelse med fokus på børn og unges læring
Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring Helle Bjerg, Docent, PhD Dorthe Staunæs, Professor, PhD Forskningsprogrammet Forskningsprogramme for Organisa>on & Læring Ledelse og organisatorisk
Læs mereVelkommen til 6. og sidste fælles temadag
Velkommen til 6. og sidste fælles temadag "Observation som kvalitetsudvikling" Hørsholm skolevæsen https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyede-forloeb/materialer-tilforloeb/hoersholm-kommune Lederforløb
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?
Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om Viviane Robinson
Om Viviane Robinson Skoleledere og -forvaltning i Greve d. 31. oktober 2014 Mål for dagen at I opnår viden om Robinsons model for ledelse og især hendes 3 ledelseskapaciteter at give jer anledning til
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave torsdag d. 13. november 2014 Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere 13/11 9-15 20/2 9-15 Skoleledere
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund 2015 2016 5. temadag 29. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/albertslund-kommune Ledelsesforløb
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereMere om Viviane Robinson og elevcentreret ledelse
Mere om Viviane Robinson og elevcentreret ledelse Skolelederne i Hørsholm 14. maj 2014 Ledelsesdimensioner Integrere pædagogisk viden i praksis k Ledelseskapaciteter Kompleks problemløsning At sætte mål
Læs mereProjekt synlig læring i Odder Kommune
Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,
Læs mereLedelse af pædagogernes opgave og læring i skolen
Ledelse af pædagogernes opgave og læring i skolen SFO- og klubledere i Herlev 5. marts 2015 Lene Nyboe Maltzahn Uddannelse: - Cand. Pæd. i generel pædagogik - Minoritetsstudier fra KU - Pædagoguddannet
Læs mereVelkommen til 4. og sidste undervisningsdag
Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Hillerød/Fredensborg Tirsdag d. 14. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereDannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Læs mereOm at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at arbejde med tillid HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereLeg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereVelkommen til 3. lederdag
Velkommen til 3. lederdag https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Skolelederne i Herlev 8. januar 2014 Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere
Læs mereAt arbejde strategisk med skolens ressourcer. Ledelse & Organisation/KLEO
At arbejde strategisk med skolens ressourcer Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug X 0,31
Læs mereUdviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør
Læs mereGlostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn
Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til
Læs mereOm at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at arbejde med tillid HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs merePædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse
Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse v/lone Tang Jørgensen, lektor på pædagoguddannelsen, UCL Skolepædagog pædagog i skolen
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mere4. temadag. Tættere på elevers læring. Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder. tirsdag d. 6. oktober 2015
4. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder tirsdag d. 6. oktober 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder Oversigt
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereVelkommen til 6. temadag
Velkommen til 6. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 6. marts 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser og
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til midtvejskonference
Velkommen til midtvejskonference Om styring af den pædagogiske ledelse mandag d. 23. februar 2014 Datoplan for ØST med temaer Forløb 1 Hillerød/Fredensborg Fælles opstart Startkonference Kommune 1 + 2
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden
Om at anvende og inddrage EKSTERN viden HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Odder 1. december Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereBAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden
BAKKESKOLEN Mission Vision Værdier Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden Bakkeskolen, Skolevej 2, 8362 Hørning, Skanderborg Kommune www.bakkesko.dk Forord Bakkeskolen
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereVelkommen til 4. lederdag
Velkommen til 4. lederdag https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Skolelederne i Herlev 17. marts 2014 Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereMine spørgsmål. Karakterdannelse og robusthed i læringsmiljøer. En tydelig pædagogisk kultur. Min tilgang
Mine spørgsmål Karakterdannelse og robusthed i læringsmiljøer Skole og forældre Tåstrup 3. februar 2018 Per Schultz Jørgensen Hvad er opdragelse og hvad skal den give børn? Skal daginstitution og skole
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020
Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereSkolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!
Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 5. og sidste temadag 21. april 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune
Læs mereOM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 1. temadag 24. september 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/rudersdal-kommune Mikael
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereHandleplaner for forældreansvar
Temadag for SUF 2012 Handleplaner for forældreansvar Ved/ Lektor, Jesper Kvist Mølgaard Parterskabskonsulent VIA University College Pædagogik, børn og unge Hedeager 2, Aarhus N jemo@viauc.dk / 8755197
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereINDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...
Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereKonference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015
Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereSFO pædagogik skal frem i lyset
SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mere