AFGØRELSE i sag om en staldbygning i Rudersdal Kommune. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 35, stk. 1.

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk oktober 2011 J.nr.: NMK (tidl. NKN ) Ref.: ltp AFGØRELSE i sag om en staldbygning i Rudersdal Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 35, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Rudersdal Kommunes afslag af 17. maj 2010 til opførelse af en staldbygning på ejendommen matr.nr. 11a Sandbjerg By, Birkerød. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet.

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af ansøger. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet 2. Det er i klagen navnlig anført, at den ansøgte staldbygning er nødvendig for den landbrugsmæssige drift, subsidiært at der bør meddeles landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Sagens oplysninger Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanen er udlagt som særligt værdifuldt landskab som skal friholdes for byggeri, der ikke er nødvendigt for landbrugsdriften. Der er tale om en landbrugsejendom på ca. 2,8 ha. Ejendommen er bebygget med et stuehus på ca. 140 m 2, et trelænget gårdanlæg, hvoraf de to længer er indrettet til beboelse på 132 m 2 samt et baghus i to etager med et grundareal på ca. 70 m 2, som er indrettet til kontorformål. Ejendommen har været drevet som æbleplantage og der er stadig æbletræer i den nordlige del af ejendommen. Landbrugspligten påtænkes opfyldt ved drift af den oprindelige æbleplantage på et ca m 2 stort areal. Plantagen er dog endnu ikke i drift. Den nordlige længe af det trelængede gårdanlæg på ca. 109 m 2 skal benyttes i den landbrugsmæssige drift til opbevaring af æblekasser, hegnsmaterialer mv. Fra bygningen vil der på længere sigt også blive etableret er mindre stalddørssalg. Baghuset er oprindelig opført i 1935 som værksted, vaskehus samt en mindre stald. Den ændrede anvendelse af baghuset er ikke blevet anmeldt til kommunen efter planlovens 37 og 38. Ejeren har efter lovens 37 og 38 efterfølgende anmeldt til kommunen, at baghuset anvendes til kontorformål. Udover frugtplantage påtænker ejeren at etablere et mindre hestehold på ejendommen bestående af 2 islandske heste og 4 store heste med 1-2 føl/ungheste. Det er tanken, at ponyerne over tid skal udskiftes med større heste efterhånden som ansøgers børn bliver større. Der påtænkes endvidere en mindre avl. De eksisterende bygninger er af ældre dato og der kan ikke etableres hestehold i bygningerne, som lever op til kravene i Lov om hestehold. Der er derfor ansøgt om landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til at opføre en staldbygning på ca. 140 m 2 med en højde på ca. 4,5 meter placeret meter fra den eksisterende bebyggelse i tilknytning til en fold i en lavning mellem en række birketræer. Bygningen ønskes indrettet til 8 hestebokse. Hestene vil græsse mellem frugttræerne og dermed indgå i den landbrugsmæssige drift. 2 Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr af 22. december

3 Efter kommunens vurdering er hesteholdet ikke en del af ejendommens landbrugsmæssige drift, uanset at hestene forventes at græsse arealet mellem æbletræerne. Der er i øvrigt kun et begrænset antal æbletræer tilbage på ejendommen. Hesteholdet må betegnes som et hobbyhestehold for ejeren og dennes familie. Den ansøgte staldbygning kræver således landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Kommunen har anført, at landzonen generelt skal friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse samt bebyggelse, som ikke er nødvendigt for ejendommens landbrugsmæssige drift. Der findes mange bygninger og et relativt stort bygningsareal - ca. 531 m2 - for en ejendom med en så begrænset størrelse som den omhandlede. Den tidligere ejer har ombygget ejendommens driftsbygninger til henholdsvis beboelse og liberalt erhverv og har dermed fravalgt muligheden for et hestehold som det ansøgte. Henset hertil samt til formålet med planlovens landzonebestemmelser og kommuneplanens retningslinjer for området findes der ikke at burde meddeles tilladelse til det ansøgte. Såfremt ansøger ønsker at opføre en staldbygning til et hestehold bør der ske ombygning eller nedrivning af den eksisterende bygningsmasse med henblik på, at der indenfor det eksisterende etageareal kan opføres en ny staldbygning. Kommunens stillingtagen til lovliggørelse af baghusets anvendelse til kontorformål blev udsat på ansøgers bemærkninger til en evt. omdisponering af den eksisterende bygningsmasse. Ansøger har den 2. juni 2010 efter planlovens 37 anmeldt, at baghuset ønskes anvendt til kontorformål. Kommunen har den 28. juni 2010 meddelt byggetilladelse hertil. Det er i klagen anført, at ejendommen er en ældre frugtplantage, hvilket var en af grundene til at ansøger erhvervede den i Ansøger ønsker at fortsætte denne drift på et ca m 2 stort areal primært med æble- og pæretræer. Det er ikke tanken at udvide arealet med frugttræer. De eksisterende træer skal udgøre plantagen - dog suppleret med nye, hvis de gamle går ud. Den nordlige længe i det trelængede gårdanlæg skal således anvendes som en landbrugsbygning til brug for både opbevaring af frugt, redskaber, foder og spåner til heste samt hegnspæle og stolper mv. Ansøger ønsker at opføre en hestestald, der lever op til kravene i lov om hestehold. Hverken den nordlige længe i det trelængede gårdanlæg eller baghuset har den frihøjde, som kræves i lov om hestehold. Hertil kommer, at bygningerne er så smalle at der ville blive et betydeligt spildareal, hvis de skulle indrettes med hestebokse, hvorfor de ikke vil være store nok. Ombygning af de eksisterende bygninger vil koste mere end opførelse af en ny stald. Bygningerne er på ingen måde så nedslidte at de ikke repræsenterer nogen værdi, så ansøger ønsker ud fra en værdispildsbetragtning ikke at nedrive dem. 3

4 Hestene indgå i ejendommens landbrugsmæssige drift, dels som naturlig afgræsning mellem frugttræerne, dels som naturplejere i lighed med fårehold eller kvæghold. Der er således tale om et erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri. Kommunen har i anledning af klagen bl.a. anført, at baghuset i og med kommunen har meddelt byggetilladelse til indretning af bygningen til kontorformål ikke længere fungerer som en driftsbygning, som anført af klager. Kommunen har ved besigtigelse konstateret, at en stor del af frugttræerne er fældet. Et større areal var indhegnet til hestefolde uden frugttræer. Arealet mellem træerne blev ikke afgræsset og hestene indgik i øvrigt ikke i naturplejen på ejendommen. Efter kommunens vurdering er hesteholdet ikke nødvendigt for den landbrugsmæssige drift, hverken mht. afgræsning, gødningsproduktion eller i forbindelse med begrænsning af bjørneklo som tidligere anført af ansøger. Det er fortsat kommunens opfattelse, at hesteholdet er til hobbybrug for ejeren og dennes familie. Det forhold, at den eksisterende bygningsmasse ikke opfylder kravene i lov om hestehold findes ikke at kunne føre til at der meddeles landzonetilladelse til det ansøgte. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Ifølge planlovens 35, stk. 1, kræver udstykning, opførelse af ny bebyggelse og ændret anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer i landzone tilladelse fra landzonemyndigheden. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift, kræver, jf. lovens 36, stk. 1, nr. 3, kun landzonetilladelse, hvis bygningerne opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Planloven har bl.a. til formål at hindre uplanlagt og spredt bebyggelse i det åbne land samt at beskytte de landskabelige og jordbrugsmæssige værdier i landzone. Den konkrete afgørelse træffes navnlig ud fra de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. I vurderingen indgår overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for lignende sager. Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis bør der i værdifulde landskabsområder, uforstyrrede landskabsområder og kulturmiljøer udvises særlig tilbageholdenhed med opførelse af nyt byggeri, der ikke er nødvendigt af hensyn til landbrugserhvervet. Natur- og Miljøklagenævnet finder ligesom kommunen, at der ikke er tale om et driftsmæssigt nødvendigt byggeri, men om opførelse af en stald til privat brug. Det ansøgte kræver således landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. 4

5 Nævnet finder ikke, at der af de af kommunen anførte grunde, herunder ejendommens beliggenhed i et område, der er udpeget som særligt værdifuldt landskab er grundlag for at meddele tilladelse til det ansøgte. Herefter stadfæstes Rudersdal Kommunes afslag af 17. maj Per Schou Christiansen Ankechef / Lisbeth Toft- Petersen Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: Agrovi, jnn@agrovi.dk Rudersdal Kommune, Byplan, j.nr.: 08/35690, byplan@rudersdal.dk og pr. brev til: Birgitte og Jan H. Christensen Sandbjeregvej 47 B 2950 Vedbæk 5