Sammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole
|
|
- Erling Nygaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole
2 Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle i de offentlige tilbud. Det gælder ikke mindst børn og unge i udsatte positioner eller med særlige behov. Hvis det enkelte barn og den enkelte unge skal opleve en sammenhæng i de forløb og tilbud, de modtager, så er der behov for videndeling og koordinering mellem de fagprofessionelle, som barnet og familien møder. Videndeling og koordinering er særlig relevant ved børn og unges overgang fra en institution til en anden. KL har på den baggrund bedt VIVE om at gennemføre en undersøgelse af, hvilke hovedudfordringer og behov kommunerne oplever, der er forbundet med at skabe sammenhæng i børn og unges overgange fra dagtilbud til grundskole og fra grundskole til ungdomsuddannelse. Undersøgelsen har bl.a. fokus på tematikker af relevans for det fremadrettede arbejde med digitale løsninger. Undersøgelsen tager afsæt i følgende undersøgelsesspørgsmål: Undersøgelsesspørgsmål Hvordan samarbejder de involverede aktører på nuværende tidspunkt om børn og unges overgange? Herunder: Hvilke aktiviteter og organiseringsformer anvendes, og hvordan understøttes de digitalt? Hvordan indsamles og overleveres viden og dokumentation, og hvordan understøttes arbejdet digitalt? Hvilke koordinationsudfordringer oplever aktørerne i arbejdet med overgangene? Herunder: Udfordringer og behov i relation til ledelse, medarbejdere, ressourcer, metoder og processer Udfordringer og behov som følge af fx lovgivningsmæssige eller teknologiske rammebetingelser. 2
3 I denne pjece præsenteres undersøgelsens hovedkonklusioner vedrørende overgangen fra dagtilbud til grundskole. Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse behandles i en særskilt pjece. For uddybende beskrivelse af konklusioner henvises til den fulde rapport. Hovedkonklusioner om samarbejdet vedrørende børns overgang fra dagtilbud til grundskole Analysen viser, at der er væsentlig forskel på, om overgangsforløbet sker inden for eller uden for det vante samarbejde, dvs. mellem daginstitutioner og skoler, der hyppigt samarbejder om børns overgange, eller mellem institutioner, der ikke har en fast etableret praksis for samarbejde. Det er af mindre betydning, om institutionen er kommunal eller privat. Det afgørende er, om institutionen er en regelmæssig samarbejdspartner eller fx ligger uden for distriktet og i særdeleshed uden for kommunen. Figur 1 viser eksempler på, hvilke aktiviteter der typisk finder sted mellem de fagprofessionelle i dagtilbud og skoler samt børnene og deres forældre, når der er tale om en overgang, hvor institutionerne har et regelmæssigt samarbejde. Heraf fremgår det, at samarbejdet i overgangen fra dagtilbud til grundskole overvejende foregår ved fysiske møder mellem personalet i dagtilbud og grundskole. I flere tilfælde anvendes overgangsskemaer om det enkelte barn som en ramme for samarbejdet, og ofte er der også opsamlende evaluerende møder med henblik på justering af samarbejdet. Kommunikation med forældre sker digitalt samt i forskellige fysiske møder. 3
4 Figur 1 Eksempel på overgangen fra dagtilbud til grundskole mellem vante samarbejdspartnere Note: Aktiviteter, hvor barnet og/eller forældrene er involveret, er skrevet med sort, mens aktiviteter, hvor kun de fagprofessionelle er involveret, er skrevet med blåt. Figuren er konstrueret på baggrund af dataindsamlingen i deltagerkommunerne. Til brug for arbejdet har vi anvendt skabeloner udviklet af MindLab ( 4
5 Hovedkonklusioner om udfordringer og behov Vi har identificeret seks overordnede udfordringer og behov i relation til de fagprofessionelles samarbejde og koordinering af børns overgange fra dagtilbud til grundskole, jf. Figur 2. Figur 2 Udfordringer og behov i samarbejdet om børns overgange fra dagtilbud til grundskole 5
6 Som det fremgår af figuren ovenfor kan udfordringer og behov inddeles efter, om de enten primært udspringer af rammeforhold om samarbejdet, om de primært vedrører modtagerinstitutionerne, eller om de vedrører både afsender- og modtagerinstitutioner og deres samarbejde. Udfordringer og behov, der udspringer af rammeforhold Med rammeforhold forstås her forhold, der primært ligger uden for afsender- eller modtagerinstitutionens kompetence- og ansvarsområde. Selve håndteringen af udfordringerne vedrører såvel afsender- som modtagerinstitutioner, men udfordringer udspringer af rammeforholdene. Samarbejde på tværs af organisatoriske skel og tværfagligt samarbejde Der er forskellige udfordringer forbundet med, at de fagprofessionelle aktører i overgangene er fordelt på mange forskellige institutioner, i forskellige sektorer og forskellige kommuner. Blandt de fagprofessionelle i daginstitutioner opleves udfordringer forbundet med at håndtere forskelligartede processer og forskellige krav og ønsker fra de modtagende skoler, hvilket særligt er udfordrende ved mange forskellige samarbejdspartnere. Etablering af systematik i samarbejdet om børn, der har et overgangsforløb på tværs af distrikts- og særligt kommunegrænser opleves som en udfordring. For børn med særlige behov eller i udsatte positioner er problemstillingerne forskelligartede og her er der i særlig grad tale om håndholdte processer, hvis indhold og aktørgruppe varierer fra sted til sted og gang til gang. I forlængelse heraf opleves der i nogle tilfælde udfordringer med, at støtteordninger til børn med særlige behov afbrydes ved skifte fra dagtilbud til skole, og først genetableres med forsinkelse. 6
7 De fagprofessionelles forskellige fagligheder nævnes endvidere blandt interviewpersonerne som en udfordring i relation til samarbejdet om sammenhæng i børns overgange: De faglige forskelligheder kan fx komme til udtryk i forskellige forståelser af, hvornår et barn er rustet til skolestart. Det handler om læringssynet i de forskellige faggrupper. Vi kan have forskellige syn i daginstitution og skole, og det kan give udfordringer. Daginstitutionsleder Det kan vanskeliggøre samarbejdet, hvis de forskellige faggrupper ikke taler et fælles sprog og forstår det samme ved centrale begreber som fx læring. Behovet for et fælles sprog forstærkes, hvis en del af dialogen skal foregå digitalt. Udfordringen består herudover i, at faggrupperne i begrænset omfang har indbyrdes kendskab til hinandens arbejde og konteksten, det foregår i. Det digitale landskabs mangfoldighed, brugervenlighed og integration I forhold til den digitale understøttelse af en koordinerende og helhedsorienteret indsats på tværs af fagprofessionelle opleves følgende udfordringer: Fagprofessionelle i daginstitutioner, skoler, PPR, familieforvaltning m.m. arbejder i en række forskellige parallelle systemer. Der udtrykkes i den forbindelse behov for et fælles system, hvor ledere og personale i dagtilbud, skoler, PPR, forældre m.fl. har adgang til at se og dele information på tværs, fx referater, handleplaner, overleveringsskemaer, mv. Antallet af systemer opleves udfordrende, og analysen peger på behovet for en samlet indgang og øget integration og samspil mellem systemer. Der opleves behov for, at den digitale understøttelse fremstår brugervenlig, fordi brugervenlighed er forudsætningen for, at digitale løsninger anvendes og udnyttes konsistent og konsekvent. 7
8 Udfordringer og behov, der primært vedrører modtagerinstitutioner Videndeling internt i organisationer, der modtager børnene I mange kommuner foregår et overgangsforløb i to tempi: Først en overgang fra daginstitution til SFO i foråret forud for barnets skolestart, og herefter en overgang til dagligdagen i 0. klasse og SFO ved skoleårets start. Det indebærer overlevering af viden og koordinering både mellem dagtilbud og SFO og internt på skolen mellem personale i SFO og lærere og pædagoger i 0. klasse. I den forbindelse fremhæves udfordringer med: Fastholdelse og videreformidling af viden til de rette personer i den modtagende organisation efter en eventuel overlevering af viden fra dagtilbuddet. Det kan være forskellig viden, der efterspørges fra henholdsvis SFO og undervisningsdel. Eksempler på, at både SFO og undervisningsdel indsamler stamdata for det enkelte barn og kommunikerer med forældrene i hver deres system. Udfordringer og behov, der vedrører afsender- og modtagerinstitutioner og deres samarbejde Videndeling om alle relevante temaer En hovedudfordring, der afdækkes i analysen, vedrører den viden, der deles mellem de fagprofessionelle. Der peges både på eksisterende viden, der ikke bliver delt, og på viden, som opleves som relevant, men som ikke indsamles med den nuværende praksis, og derfor heller ikke deles: Viden, der indsamles men ikke deles: Viden i eksempelvis overgangsskemaer om de enkelte børn vurderes at være en god hjælp i overgangen, men der er samtidig en oplevelse af, at den ikke indeholder al relevant information og kræver mundtlig uddybning. Herudover efterlyses, særligt fra fagprofessionelle i dagtilbud, mere feedback fra skolen til kvalificering af det pædagogiske arbejde. 8
9 Viden, der ikke indsamles: Der peges på, at det er væsentligt at indsamle og dele viden om barnets perspektiv, fx på dets relationer i børnegruppen. Denne type af viden indsamles og overleveres kun sjældent. Samarbejde med forældre, herunder samtykke til videndeling I samarbejdet med forældrene opleves følgende udfordringer og behov: Der kan være tilfælde, hvor det er følsomme temaer, der skal overleveres viden om i barnets overgang fra dagtilbud til skole, og hvor pædagogerne derfor undlader at videreformidle informationer i fx et overgangsskema af frygt for forældrenes reaktion. Det opleves som en udfordring, at der dermed er relevant viden, som ikke videreformidles. Oftest gives samtykke til at dele viden, men i de tilfælde forældre ikke giver samtykke, kan det være en udfordring for at skabe en god overgang for barnet. Der opleves i nogle tilfælde udfordringer relateret til forældrenes brug af digitale løsninger i form af fx e-boks, Børne- og Skoleintra. Særligt for forældre, der ikke er stærke læsere, forældre med dansk som andetsprog og forældre med psykisk sygdom. Der er en del af forældrene, hvor vi har erkendt, at hvis vi vil kommunikere, så er vi nødt til at gå uden om intra ellers er der ikke kommunikation og det kan vi ikke leve med. Repræsentant for skoleforvaltning 9
10 Ressourcemæssige rammer om arbejdet, herunder tid til møder og adgang til digitale redskaber og systemer De ressourcemæssige rammer om de institutioner, der samarbejder om børns overgange er givet eksternt for institutionerne. Men inden for den enkelte institutions samlede ramme vil der være rum for lokale prioriteringer af opgaver. I forhold til de ressourcemæssige rammer om arbejdet peger analysen på to forhold: De fagprofessionelle udtrykker et stort behov for at mødes med hinanden og skabe relationer og kendskab til hinanden på tværs af institutionerne for at understøtte samarbejdet om overgangene, men oplever, at det i hverdagen kan være vanskeligt at finde tid til at mødes. Det gælder særligt for institutioner med mange samarbejdspartnere. De fagprofessionelle efterspørger i nogle tilfælde adgang til relevante ressourcer i forhold til de digitale løsninger. For eksempel er det en udfordring, at lærere og pædagoger i nogle tilfælde ikke har en arbejdsrelateret mailadresse. Det betyder, at fx medarbejdere fra PPR eller rådgivere fra familieafdelingen er nødt til at sende mail til institutionens ledelse og afvente videreformidling. Der er også eksempler på, at medarbejdere ikke har adgang til sikker mail og dermed oplever begrænsninger i forhold til at dele personfølsomme oplysninger digitalt. 10
11 Design og metode Undersøgelsens analyse af børns overgang fra dagtilbud til grundskole er baseret på 18 interview og to workshopper, hvor der er gennemført fokusgruppeinterview og plenumdrøftelser med i alt 25 deltagere i fire forskellige kommuner. En bred vifte af centrale aktører i relation til børns overgang fra dagtilbud til grundskole har deltaget i interview og workshopper. Det drejer sig om skole- og dagtilbudsledere, lærere, pædagoger og fagprofessionelle fra kommunernes forskellige centrale instanser og enheder, herunder sundhedspleje, familieafdeling og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Derudover er der afholdt en workshop med centrale interessenter på dagtilbuds- og grundskoleområdet og gennemført interview med centrale videnspersoner på det digitale område. Undersøgelsen er gennemført i 2017 af VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Den fulde rapport kan downloades på 11
Sammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse
Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige
Læs mereBedre sammenhæng for børn og unge
Rapport Bedre sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgange mellem dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse Nanna H. Lindeberg, Marianne S. Kollin, Michael Karvø, Kristoffer Olsen,
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereDette notat giver en status på implementeringen herunder evaluering af pilotforsøgene (bilag 1).
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på implementering af model for vidensoverdragelse Baggrund I Københavns Kommune gøres vidensoverdragelse
Læs mereOvergangssamarbejde Gældende for foråret 2018
Sagsid: 17/15642 Overgangssamarbejde Gældende for foråret 2018 Fra dagtilbud til skole 2018 Side 2: Oversigt tidsplan Side 3: Arbejdsgange Side 5: Refleksionsspørgsmål Side 6: Overgangskema til forældre
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende overgang fra daginstitution/børnehave til Hals Skole.
Samarbejdsaftale vedrørende overgang fra daginstitution/børnehave til Hals Skole. Denne samarbejdsaftale omfatter alle kommende skolebørn i Hals Skoles skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på Mål
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereDen røde tråd i børn og unges liv
Den røde tråd i børn og unges liv Bornholms Regionskommune 2016 Indhold Hvad er Den røde tråd?... 3 Hjernen og Hjertet... 3 Dialogværktøjet:... 3 Sprogvurdering:... 4 TOPI... 4 Overgang... 4 Overgangen
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereOVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB
OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB INDLEDNING Denne beskrivelse er den fælles ramme og de fælles retningslinjer for samarbejdet om overgang fra SFO til klub et samarbejde, der skal sikre den trygge
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereNotat. Førskolesamarbejde i Randers kommune
Notat Vedrørende: Fælles - Notat Sagsnavn: Førskolesamarbejde i Randers Kommune Sagsnummer: 28.00.00-A00-42-16 Skrevet af: Dorte Brøns og Charlotte Buchhave E-mail: Dorte.Broens@randers.dk Forvaltning:
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED
2017 Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED TVÆRS-strukturen består af fem organisatoriske enheder: TVÆRS ENHED, TVÆRS INSTITUTION, TVÆRS MYNDIGHED, TVÆRS DISTRIKT og TVÆRS CHEF. Formålet med TVÆRS-strukturen
Læs mereProcedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune
Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Overgangen fra dagtilbud til skole har afgørende betydning for barnets fortsatte skoletid. Forskning har påvist, at succesfulde overgange opnås,
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING i Svendborg Kommune 2 KÆRE FORÆLDRE I Svendborg Kommune fokuserer vi på børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi ønsker at skabe de bedste livsvilkår for alle
Læs mereNotat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Læs mereDen røde tråd i børn og unges liv
Den røde tråd i børn og unges liv Bornholms Regionskommune 2015 Indhold Hvad er Den røde tråd?... 3 Hjernen og Hjertet... 3 Dialogværktøjet:... 3 Sprogvurdering:... 4 TOPI... 4 Overgang... 4 Overgangen
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs merefor børn med behov for en særlig indsats
DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereBilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL for indsatsen med sammenhæng i børns overgang fra hjemmet til dagtilbud, fra dagpleje til børnehaven og i mellem grupperne i 0-6 års
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING i Svendborg Kommune 2 KÆRE FORÆLDRE I Svendborg Kommune fokuserer vi på børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi ønsker at skabe de bedste livsvilkår for alle
Læs mereStyrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Læs mereSAMARBEJDSMODEL. Den gode overgang fra dagtilbud til skole for børn med særlige behov
SAMARBEJDSMODEL Den gode overgang fra dagtilbud til skole for børn med særlige behov SAMARBEJDSMODEL Den gode overgang for børn med særlige behov Hvorfor sætte fokus på den gode overgang? Alle offentlige
Læs mereSkoleudsættelse. Information og vejledning til forældre om udsat skolestart
Skoleudsættelse Information og vejledning til forældre om udsat skolestart I denne pjece kan I læse om gode råd til, hvordan I kan hjælpe med at gøre jeres barn skoleparat, samt om proceduren for skoleudsættelse
Læs mereSamarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline
Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014 2. opfølgning på baseline Børn og Unge Marts 2015 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013.
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereNarrativer eller læringsfortællinger? Læringsfortællinger som dokumentationsform. Evaluering ved brug af læringsfortællinger. Formidling.
I Holbæk kommunes dagtilbud benytter vi narrativer, når vi undersøger (evaluerer) hvad de pædagogiske aktiviteter betyder for børnenes læring & trivsel og når vi vil blive klogere på vores egen praksis
Læs mereVELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange
VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i
Læs mereInformation til forældre om TRIVSELSVURDERINGER
Information til forældre om TRIVSELSVURDERINGER Børnenes trivsel er i fokus I Hvidovre Kommune har vi fokus på dit barns trivsel, udvikling og læring, lige fra du og dit barn møder sundhedsplejersken første
Læs mereSagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Læs merePrimære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage
Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereKommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet
Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale
Læs mereFaglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.
Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel. Vi søger derfor en engageret og ambitiøs faglig
Læs mereBørne- og Ungdomsforvaltningen. Evaluering af pilotforsøg med it-understøttet model for vidensoverdragelse
Evaluering af pilotforsøg med it-understøttet model for vidensoverdragelse Indledning Børne- og Ungdomsudvalget besluttede i efteråret 2014, at forvaltningen skulle igangsætte udvikling og afprøvning af
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereRetningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune
CPR/CVR: SVA RPOSTKA SSE:[4638] SVA REMNE :[13735] DE STINATION:[EBOK SKMDP RINT] POST:[B] FORM:[1 A lm brev duplex S/H] DIALOG[1] Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune Vejle Kommunes
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereTema 2 Ledelse og Metoderne
Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal
Læs mereLÆRING, LEG & BEVÆGELSE
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....
Læs mere"Hånd i hånd med forældre" - en fokuseret indsats til børn i en udsat position
Notat 30. april 2019 Sagsbeh.:AD J.nr.: 28.00.00-A00-5-19 Børne- og Ungeområdet "Hånd i hånd med forældre" - en fokuseret indsats til børn i en udsat position Dette notat giver nogle retninger, som vil
Læs mereEvaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende
Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereRESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016
RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE DAGTILBUDSFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale dagtilbudsforvaltninger Gennemført november-december
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereOVERGANGSSKEMA NÅR BØRN 0 TIL 6 ÅR SKIFTER TIL NYT PÆDAGOGISK TILBUD
Som del af s strategi for bedst muligt at sikre alle børns trivsel og læring, udarbejdes et overgangsskema, når børn møder en overgang imellem: Hjem, dagtilbud (dagpleje, vuggestue, børnehave) og FFO/skole.
Læs mereBrobygning i Søndre-Hastrup Et overblik
Brobygning i Søndre-Hastrup Et overblik Den sammenfatning du sidder med er tænkt som et overblik over det arbejde, der er startet og i gang i Søndre - Hastrup-området. Området er i en fortløbende proces,
Læs mereVelkommen i vores folkeskoler
Velkommen i vores folkeskoler Oktober 2018 Center for Skole og Dagtilbud Velkommen i skole Egedal Kommune byder velkommen til vores folkeskoler. At starte i skole er begyndelsen på en ny og vigtig tid
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereTil medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs mereSTRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I
1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD
Læs mereDe Gode Overgange. Sundhedspleje dagpleje/vuggestue. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Sundhedspleje dagpleje/vuggestue Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereUTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle
UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale
Læs mereKL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereOvergang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole i Aabenraa Kommune
Overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole i Aabenraa Kommune Et af de overordnede mål i Sund Opvækst Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik er at skabe de bedst mulige
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereTårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter
Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Plan for overgange Evaluering 2012 Baggrund for evalueringen Af Overgangsplan fra daginstitution til fritidsinstitution og skole fremgår det, at udvalget vedrørende
Læs mereStatus for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler
Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler vordingborg.dk INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND...3 BEGRUNDELSE OG FORMÅL...3 ORGANISERING OG DISTRIKTSSTRUKTUR...5
Læs mereOvergang mellem dagtilbud og skole
Overgang mellem dagtilbud og skole Møde BKF-Region Midtjylland Fredag den 4. marts 2016 Overgange på dagsordenen Mange overgange Hjem til dagpleje/vuggestue Dagpleje/vuggestue til børnehave Dagtilbud/skole
Læs mereDe elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.
Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereKommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Dagtilbud
Kommunikation i øjenhøjde Handleplan for Sæt kryds ved det eller de temaer, som indsatsen vedrører Samfundsdeltagelse og demokrati Boligforhold Indsats: Fokus på tidlig opsporing og kommunikation/information
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereSammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune.
Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune. Børn og Kultur vil hermed præsentere Assens modellen for hvordan der arbejdes konkret og pædagogisk med overgange for børn. Modellen indeholder
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er
Læs mereSamtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.
Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:
Læs mereVETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende
VETERAN STRATEGI For tidligere udsendte og deres pårørende VETERANSTRATEGI FOR RANDERS KOMMUNE Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske
Læs mere