Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School"

Patrick Nygaard
8 år siden
Visninger:

1 Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

2 Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big society

3 Når det politiske iagttager frivilligheden: Fleksibel Solidarisk Medmenneskelig Uforudsigelig Nytænkende Innovativ

4 Socialministeriets forståelse af det særlige ved det frivillige sociale arbejde: Det frivillige sociale arbejde bygger på gensidighed og lydhørhed for det enkeltes individs særlige behov De frivillige indenfor denne form for socialt arbejde trækker på deres egne livserfaringer Man møder brugerne på deres egne præmisser Det er muligt at hurtigt at opfatte særlige behov der udvikles muligheder for solidaritet (Socialministeriet 1997:90-91)

denne form for socialt arbejde trækker på deres egne livserfaringer Man møder brugerne på deres egne præmisser

5 Dansk Flygtningehjælps værdikompas: Det helt centrale i det frivillige arbejde er det mellemmenneskelige møde, hvor deltagerne møder hinanden med respekt og anerkendelse, i øjenhøjde og i uformelle rammer. Det enkelte menneskes værdi og ligeværdighed mellem mennesker er udgangspunkt for det frivillige integrationsarbejde (Dansk Flygtningehjælp 2012)

6 Statens stigende interesse for det frivillige sociale arbejde: 1) Interessen og anerkendelsen (ved socialminister Ritt Bjerregård 1980) 2) Behovet for et bredere samarbejde mellem det offentlige og de frivillige (Finansministeriet 1983). 3) Ønsket om evalueringer (Socialministeriet 1997). 4) Ønsket om uddannelse af de frivillige (Center for frivilligt socialt arbejde 2002, Socialministeriet 2003) 5) Ønsket om udviklingen af mere integrerende samarbejdsformer, som f.eks. Partnerskaber (Socialministeriet 2003, Center for frivilliges socialt arbejde 2004). 6) Ønsket om effektmåling af den frivillige indsats (Socialministeriet 2006, Rambøll Management 2006).

4) Ønsket om uddannelse af de frivillige (Center for frivilligt socialt arbejde 2002, Socialministeriet 2003) 5) Ønsket om udviklingen af mere integrerende

7 En tid for dokumentation også i den frivillige verden Det er ikke længere det offentlige, der detailregulerer, hvad forskellige tilbud skal indeholde I stedet handler det om brugere, der selv skal kunne vælge de tilbud, som de mener, de har brug for. Offentlige myndigheder, der bestiller opgaver En lang række organisationer, der fra deres forskellige udgangspunkter og med forskellige værdier leverer de tilbud (Socialministeriet 2006:2-3)

8 Det nye sprog for frivillighed: Velfærdsydelse, supplement, uddannelse, evaluering, kontrol, kvalitetssikring, forandringsteori, metode, dokumentation og Performance Management Og man taler derfor om de frivillige som nogle der tager et job og er kollegaer til hinanden.

forandringsteori, metode, dokumentation og Performance Management

9 Politikken skal være med til at sikre en indsats af høj kvalitet (Dansk flygtningehjælp 2012)

10 en klar forudsætning for kvaliteten i det frivillige sociale arbejde, (er, red.) at aktiviteterne formår at afgrænse sig fra opgaver, som ikke kan og bør løses af de frivillige organisationer (Socialministeriet 1997b:98).

11 I dialogen omkring samarbejde er der ikke kun brug for de overordnede rammer fastlagt i frivilligpolitikken. Det er overordentligt vigtigt, at grænserne for arbejds- og rollefordeling skal diskuteres og aftales i forhold til det konkrete samarbejde. Her bliver debatten om afgrænsningen mellem frivillige og ansatte relevant. (Center for frivilligt socialt arbejde 2012)

Det er overordentligt vigtigt, at grænserne for arbejds- og rollefordeling skal diskuteres

12 Klare retningslinjer er afgørende for, om den frivillige indsats får den tilsigtede betydning. Derfor skal der udover en række almindelige retningslinjer udarbejdes konkrete regler for, hvordan det frivillige arbejde udføres på den konkrete institution (Spillereglerne 2011)

Derfor skal der udover en række almindelige retningslinjer

13 Statens frivillighedspolitik er at de frivillige skal skabe sig selv som et supplement til de eksisterende offentlige velfærdsydelser

14 Den frivillige sociale indsats forstås dermed ikke længere som noget der eksisterer på sine egne betingelser, men som et supplement, det vil sige ifølge dansk fremmedordbog at frivilligheden føjes til noget for at gøre det mere fuldkomment. (Dansk fremmedordbog)

supplement, det vil sige ifølge dansk fremmedordbog at

15 Sammenstød mellem to forskellige kvalitetsforståelser: En bureaukratisk: Den frivillige yder en service som på forhånd er aftalt. Den frivillige reduceres til ulønnet arbejdskraft. En frivillig: den frivillige yder en indsats som denne i mødet med den anden finder er meningsfuld.

aftalt. Den frivillige reduceres til ulønnet arbejdskraft.

16 Statens begær og krav: Begær: efter den frivillige sociale indsats som noget der er anderledes og uforudsigeligt, og som når det er bedst kan udvikle innovative måder at løse gammelkendte problemer på. Krav: At de frivillige sociale indsats former sig på en sådan måde, at den kan indtage dens rolle i statens vision for fremtidens velfærdssamfund.

17 Vær anderledes og gør som alle andre! Eller Vær uafhængig Og gør som jeg siger!

18 Risikoen for en sådan politik er: At dens stræben fører til, at den får mindre af det den stræber efter!

19 Statens frivillighedspolitik er ikke dennes alene, det er blevet til alles frivillighedspolitik Tidligere gav det mening at sige, at frivillighedspolitikken var et resultat af en politisk vision, der blev formuleret af en række centrale aktører på Slotsholmen. I dag giver det mere mening at sige, at frivillighedspolitikken er et resultat af flere aktørers aktive medvirken i at hjælpe med at finde løsninger på hvorledes de frivillige organisationer kan indtage den rolle som statens vision om fremtidens velfærdssamfund tilskriver dem.

I dag giver det mere mening at sige, at frivillighedspolitikken er et resultat af flere aktørers aktive medvirken i at hjælpe med at

20 Eksempler på hvordan ledelsen i frivillige organisationer forsøger at formulere strategier for deres frivillige: 1) Ved at formulere et forestillet rum om fremtiden som de frivillige inviteres til at træde ind i. 2) ved at uddanne de frivillige. 3) Ved at udvikle et særligt sprog som de frivillige inviteres til at reflekterer over dem selv i. 4) Ved at udvikle særlige metoder for den frivillige sociale indsats.

træde ind i. 2) ved at uddanne de frivillige.

21 Risikoen ved denne udvikling: I forsøget på at leve op til frivillighedspolitikkens krav, risikerer de frivillige organisationer at tabe sig selv. Vi står derfor i den paradoksale situation at for at blive en frivillig organisation må de frivillige organisationer opgive med at være dem selv, som frivillige organisationer!

22 Til opmuntring: Der er et objekt i de frivillige organisationer, der modsætter sig frivillighedspolitikkens. Det er de frivillige, der ikke ønsker at være hvad politikken siger de skal være, men som derimod følger deres egen overbevisning. På denne måde bliver de et anarkistisk objekt indenfor de frivillige organisationer. Ironisk nok er det præcist de frivillige, politikken er afhængig af, hvis den skal lykkes i praksis!

23 Hjælp Formel Uformel

24 Professionel hjælp Formel Uformel Formel Uformel

25 Frivillig hjælp Uformel Formel Uformel Formel

26 Frivilligheden lukkes nok som udgangspunkt ind i et organiseret rum, men når den frivillige operation først påbegyndes, afgør den selv i hvilken udstrækning den fortsat vil referere til dette rum eller hvorvidt den finder det meningsfuldt at overskride det.

27 Frivilligheden forstår kun organisationens beslutninger som et tilbud, der kan bruges når den selv finder behov for det

28 Det betyder: At frivilligheden kræver ud af sig selv som form, beslutninger, som ikke kan træffes indenfor frivilligheden selv. Hvis frivilligheden blev overladt til sig selv, ville den forfalde til en uformel og privat form for omsorg.

29 Og frivilligheden selv? Frivilligheden spørger ikke sig selv om den nu er formel eller uformel. Dens egen mysterium som socialitet bliver sjældent til genstand for dens refleksion. Den finder tværtimod sin sikkerhed ved helt at ignorere dette spørgsmål

30 Et konkret eksempel: Morten har været besøgsven for Jesper i tre år. De er meget glade for deres relation. Jesper inviterer derfor Morten til hans nytårsaften. Imellem tiden har den frivillige organisation, som Morten er medlem af, besluttet at deres besøgsvenner skal gå med et badge, hvor der tydeligt står hvilken organisation de er frivillig i. Stor er imidlertid Jespers forbløffelse da Morten møder op nytårsaften med et badge på brystet, der fortæller hvilken organisation han.

31 Seks nødvendige opgør for en ny frivillighedspolitik: 1) Det offentlige står ikke i modsætning til det frivillige. 2) Frivilligheden udgør ikke et supplement. 3) Frivillighedens kvalitet er ikke et spørgsmål om selvbegrænsningens kunst 4) Frivillighedens logik er ingen garanti for en solidarisk og innovativ omsorg. 5) Frivillighedens logik, lader sig ikke inddæmme af politiske beslutninger. 6) Grænserne mellem de professionelle og de frivilliges opgave- og ansvarsområder vil aldrig kunne fastlægges entydigt

Relaterede dokumenter

Frivillighedens logik og dens politik. Seminar på Center for Skole og Velfærdsledelse 2014 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighedens logik og dens politik Seminar på Center for Skole og Velfærdsledelse 2014 Anders la Cour Copenhagen Business School Forskningen: 1) Kvantitativ 2) Motivsøgende 3) Socialitet? Frivillige