Kapitel 4 Kommunikation
|
|
- Ludvig Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Organisation 4. udgave side 1 Kapitel 4 Kommunikation 1. Kommunikationsprocesser Kommunikationsmodellen Udfordringer i kommunikationsprocessen Digital og analog kommunikation Samtaleprocesser Receptionsmodellen Udfordringer ved samtaleprocessen Kommunikationsværktøjer Transaktionsanalyse Appreciative Inquiry Organisatorisk kommunikation Der er ofte forskel på de gode intentioner om kommunikation, som en virksomhed giver udtryk for, og de praktiske forhold, der eksisterer i det daglige virke. Det er ofte mere end vanskeligt at overholde sine intentioner. Ikke fordi man som virksomhed ikke vil gøre det, snarere fordi hverdagens udfordringer er så mange og så komplekse, at de kræver fuld opmærksomhed. Man kan diskutere, hvorvidt det er rimeligt at flytte fokus fra at kommunikere med medarbejderne til at håndtere eksterne forhold, men ofte er markedsøkonomien så ubønhørlig, at der ikke efterlades noget valg, hvis man ønsker at overleve som virksomhed. Imidlertid viser den nyeste forskning i kommunikation, at det kan lade sig gøre at have anerkendende holdninger til hinanden, som muliggør en fortsat samtale, selvom tiden er knap og synspunkterne er forskellige. Da Camilla blev ansat, fik hun som noget af det første at vide, at på denne arbejdsplads blev det prioriteret højt, at kommunikationen var i orden. Da hun var til den afsluttende ansættelsessamtale om sit nye job, fik hun lovning på en folder om virksomheden, som var specielt målrettet mod nye medarbejdere, og hun fik samtidig at vide at chefens dør altid stod åben. Senere måtte hun dog spørge nogle gange efter den lovede folder og fik at vide, at der ikke var flere tilbage. Camilla sig for at kontakte direktøren, for at stille ham nogle spørgsmål. Da Camilla nåede frem til direktørens kontor, ringede hans telefon i det samme. Ja, jo. Jeg kommer med det samme. Direktøren lagde røret på og beklagede, at han desværre ikke havde tid til at tale med hende nu. Baseret på: 16 cases til samarbejde og kommunikation, Undervisningsministeriet, marts 2007 I dette kapitel vil vi fokusere på tre forskellige perspektiver på kommunikation. Vi vil beskrive udviklingen i opfattelsen af kommunikation fra at være en formidling af mening fra afsender til modtager, til at blive en fortolkning af sendte budskaber hos modtageren. Samtidig vil vi sætte forskellige former for kommunikation ind i et organisatorisk perspektiv. Kapitlets opbygning er vist i fig. 4.1
2 Organisation 4. udgave side 2 Perspektiver på kommunikation Kommunikationsprocesser Afsender Budskab Feedback Modtager Samtaleprocesser Information Forståelse Meddelelse Organisatorisk kommunikation Fig. 4.1 Tre perspektiver på kommunikation Som fig. 4.1 viser, vil vi i dette kapitel belyse den klassiske kommunikationsproces og den kommunikationsmodel, der sætter fokus på formidlingen af budskaber og feedback. Dernæst sættes fokus på samtaleprocesser, hvor udgangspunktet er, at den fælles mening skal dannes i samtalen. Som afslutning viser vi de faktorer, der kan tages som udgangspunkt for valget af meddelelsesform i en given situation. 1. Kommunikationsprocesser I en almindelig hverdagsforståelse af ordet kommunikation opfatter vi det som den proces, der sørger for, at vi forstår hinanden eller i det mindste er i stand til at tale sammen om ting, der er vigtige for vores fælles forståelse af de situationer og den omverden, der omgiver os.
3 Organisation 4. udgave side 3 Kommunikation omfatter den udveksling af informationer mellem mennesker, der skal sikre, at personer eller grupper kan træffe effektive beslutninger, der kan bidrage til virksomhedens målopfyldelse Teorierne om kommunikationsprocesser tager deres udgangspunkt i Shannon og Weawers klassiske kommunikationsmodel. Oprindeligt tager modellen sit afsæt i en analyse af en metafor, hvor kommunikationen mellem mennesker betragtes som kommunikationskanaler, der udgøres af telefonkabler og radiobølger, og hvor fokus er, hvordan man kan udnytte disse mest nøjagtigt og effektivt. 1.1 Kommunikationsmodellen Vi har i fig. 4.2 gengivet kommunikationsmodellen. Kommunikationsmodellen Afsender Filter 1 Filter 2 Modtager Filter 3 Budskab Indkodning Budskab (signal) Kanal Afkodning Feedback Feedback Afkodning Feedback (signal) Indkodning Fig. 4.2 Kommunikationsmodellen I fig. 4.2 kan kommunikationsmodellen groft opdeles i tre elementer: afsender, kanal og modtager. Selve kommunikationsprocessen kan betegnes som et budskab fra afsender til modtager og en feedback fra modtager til afsender. Afsender Hos afsenderen, der f.eks. kan være en virksomheds markedsføringschef, er tanken om at viderebringe et budskab om virksomhedens kommende kampagne netop blevet til i markedsføringschefens erkendelse.
4 Organisation 4. udgave side 4 Budskabet om markedsføringskampagnens indhold og udformning skal indkodes, dvs. markedsføringschefen skal vælge, hvordan han ønsker, at budskabet skal transformeres (omdannes til informationer) til medarbejderne. Det kan ske skriftligt eller mundtligt. I begge tilfælde må markedsføringschefen være bevidst om de signaler han sender, dels gennem sine ord, dels gennem den atmosfære, der omgiver budskabet. Allerede her opstår det filter 1, der består af markedsføringschefens egen tolkning af, hvordan han forventer, at hans budskab vil blive modtaget. Kanal Kommunikationskanalen kan betegnes som det medie, der er udset til at viderebringe afsenderens budskab. I tilfældet med kampagnen kan det f.eks. være et kort notat på en , der giver modtagerne et overordnet indtryk af formål, målgruppe osv. Andre medier kan være afholdelse af et møde, telefonsamtaler, et indlæg på intranettet, et nyhedsbrev eller ligefrem en rapport. I selve valget af medie finder vi filter 2, der udtrykker den støj, der følger med selve valget. Hvis markedsføringschefen af nemheds hensyn vælger at videresende den rapport, der er udarbejdet til bestyrelsen, så vil medarbejderne f.eks. opfatte det som et meget seriøst budskab, som de skal være ekstra opmærksomme på. Imidlertid kan det blot være underforstået, at her er hvad vi har meddelt bestyrelsen så ved I det. Vi arbejder i øvrigt med kampagnen som vi plejer. Modtager Hos modtager afkodes budskabet efter først at være trængt igennem det filter 3, der her er et udtryk for modtagerens opfattelser af situationen. F.eks. kan den omtalte rapport nemt skabe panik, hvis modtageren gennem sit filter opfatter, at virksomheden er i krise, og at man derfor skal bevæge sig meget agtpågivent og passe på, hvad man siger og gør. Man taler ofte om, at det er afhængigt af modtagerens perception eller sanseopfattelse af budskabet. Senere teorier taler dog også om reception, som udtryk for selve modtagelsen eller optagelsen af budskabet. Mere om dette i afsnittet om samtaleprocesser. Feedback Når budskabet er blevet afkodet giver det ofte anledning til, at modtageren ønsker at stille yderligere spørgsmål eller ønsker at svare på budskabet, det kaldes at give feedback. Derfor indledes der hos modtageren en indkodning med valg af medie, hvorefter feedback til afsenderen går gennem de samme tre filtre, inden feedback når frem til afsenderen. Bakka og Fivelsdal nævner, at megen feedback risikerer at blive sløret, fordi vi er bange for at blive afsløret i ikke at have fanget budskabet og dermed blive til grin. Der kan også opstå problemer, hvis man viser, at man ønsker feedback på sit budskab. Normalt anser man et nik eller et grynt for at være tilstrækkelig feedback, men hvis man bliver konfronteret med et: Har du forstået? kan det virke pinligt Udfordringer i kommunikationsprocessen Shannon & Weaver opstillede 3 problemer i kommunikationsprocessen: 2 1 Bakka og Fivelsdal: Organisationsteori. Handelshøjskolens Forlag, Fiske, John: Kommunikationsteorier en introduktion. Wahlström & Widstrand, Borås, 1998
5 Organisation 4. udgave side 5 Niveau A (teknisk problem): Niveau B (sprogligt problem): Niveau C (effektivitetsproblem): Hvor præcist kan kommunikationssymbolerne overføres? Hvor nøjagtigt udtrykker de overførte symboler den ønskede betydning? Hvor effektivt påvirker den modtagne betydning adfærden på den ønskede måde? En forbedring af kommunikationsprocessen, der kan defineres som opnåelse af større nøjagtighed og effektivitet, kan ske ved en justering på et eller flere af de tre ovennævnte niveauer. Støjproblemet er ofte det, der har tiltrukket sig den største interesse. Støj beskrives som det, der tilføjes signalet, som går ud over afsenderens hensigt. Støj i kommunikationen omfatter alle de signaler, der ikke er udgået fra afsenderen, eller den støj, der gør afkodningen af signalet vanskelig. Et dagligdags eksempel kan være lydforvrængning i telefonforbindelsen eller forstyrrelser af fjernsynsbilledet. I tilfældet med markedsføringschefen, kan rygter om, at virksomheden har mistet en vigtig ordre give budskabet om kampagnen et helt andet lys end tiltænkt. Hvis man ikke gennem kommunikationsprocessen opnår den forventede effekt, kan problemet være begrundet i tekniske, sproglige eller effektivitetsmæssige problemer. Kommunikationsprocessen opfattes dermed som en mekanisk ydrestyring, der kan justeres. Hvis afsenderens budskab bliver forstyrret af støj undervejs til modtageren, kan processen effektiviseres, ved at se på de mellemliggende processer fra afsender til modtager, så der er større chance for, at budskabet bliver modtaget i den form og med det indhold, som afsenderen havde intentioner om. Hvorvidt kommunikationen er effektiv, kan ses af, om modtageren reagerer på budskabets betydning, sådan som det var ønsket af afsenderen. Med andre ord kan man beskrive kommunikationsprocessen som en lineær proces mellem afsender A og modtager B, på samme måde som transmission af musik eller TV-billeder. I stedet for lyd og billeder giver kommunikationsmodellen i fig. 4.2 side xxx indtryk af, at det er muligt at overføre viden fra f.eks. markedsføringschefen til medarbejderne om den kommende kampagne, så alle ved det samme om kampagnen som udgangspunkt. Intuitivt er det rigtigt set, men det forudsætter, at der ikke er støj på linien i form af filtre, der giver andre tolkninger af budskabet end det afsenderen havde ønsket sig. Kommunikationsmodellen fra fig. 4.2 er løbende blevet udviklet, men fælles for alle modellerne er, at der sigtes efter en fælles forståelse af informationsindholdets betydning, dvs. at A s oplevelse og forståelse af omverdenen vil være identisk med B s forståelse, hvis kommunikationen er vellykket. Konsekvensen heraf er en opfattelse af, at markedsføringschefens viden om kampagnen, ideelt set kan overføres direkte til medarbejderne og bevare sit indhold som viden om kampagnen. En analysemetode, der ofte anvendes er at besvare disse spørgsmål: hvem siger hvad, gennem hvilken kanal
6 Organisation 4. udgave side 6 til hvem og med hvilken effekt? Denne metode er blevet brugt i mange sammenhænge, når det drejer sig om massekommunikation, medier og reklamer. Ofte har man ved massekommunikation en forestilling om, at kommunikation er en lineær proces, hvor det drejer sig om at sende et budskab fra A til B. Den lineære opfattelse rummer et årsags-virkningsforhold mellem den måde budskabet pakkes ind og sendes på og den forståelse som modtageren sidder med efter at have pakket budskabet ud. På samme måde som musik og TV-billeder er genstand for en direkte overførsel, så har vi i den lineære kommunikationsmodel sluttet, at viden på samme måde er genstand for en direkte overførsel fra A til B. Der kan være støj på linien, men det er utilsigtet og uhensigtsmæssigt Digital og analog kommunikation Kun en meget lille del af kommunikationen foregår gennem de ord vi siger. Det er et af de meget overraskende resultater, der har vist sig i forskningen af kommunikation mellem mennesker. Figur 4.3 viser en procentfordeling af, hvordan budskaber opfattes. (til sætter: Tegn en lagkage ) Ordene 7% Afsenderens stemme 38% Afsenderens kropssprog 55% Kilder til fortolkning af et budskab Xxx Thomas, jeg har set nøje på dit forslag til figur, men jeg synes fortsat at en lagkage giver det bedste billede af det samlede fortolkningsgrundlag) Fig. 4.3 Kilder til fortolkning af et budskab i en kommunikation Kilde: Hersey og Blanchard, Management and Organizational Behavior, 6th Edition, Prentice Hall International, 1993 I fig. 4.3 udgør ordene kun 7% af de kilder vi baserer os på, når vi skal tolke et budskab vi modtager. Vi er med andre ord meget helhedsorienterede og ønsker at tolke budskabet ud fra flere forskellige kilder, som vi så kan basere vores endelige tolkning på i forhold til at handle eller give feedback. Den digitale kommunikation er netop, hvad vi forbinder med ordene, logisk tænkning og logisk at ordne informationer, der er baseret på ord eller tal. De øvrige kilder består af analog kommunikation, der bl.a. er kropsholdning og bevægelser, ansigtsudtryk, stemmeføring og talehastighed. 3 Fiske, John: Kommunikationsteorier en introduktion. Wahlström & Widstrand, Borås, 1998
7 Organisation 4. udgave side 7 Vi er med andre ord meget afhængige af at kunne sammenligne billeder, symboler og metaforer, for at kunne skabe mening og kunne handle. Det analoge sprog er primitivt i den forstand, at det er nedarvet fra vore forfædre gennem mange millioner år, og således stammer det tilbage fra pattedyrene og deres intuitive handlinger. Når det drejer sig om de relationer vi har med andre mennesker er det derfor i høj grad baseret på analog kommunikation. 4 Netop i forhold til betydningen af den analoge kommunikation kommer Internettet og dets stigende betydning for udveksling af informationer ofte til diskussion. På Internettet findes langt den overvejende del at informationer i digital form. Dvs. som tekst, der støttet af tegninger eller fotos, søger at vise de meninger, der ligger i tankerne bag udformningen. Her er vi overladt til vores egen tolkning på baggrund af de 7%, som ordene udgør ved tolkningen af et budskab, som vist i fig Den analoge kommunikation vinder dog også indpas på Internettet, hvor direkte transmission af videobilleder er ved at være almindeligt. Det at oprette en blog på Internettet er et forsøg på at indbyde til en tovejs-kommunikation om et emne, idet læseren indbydes til at give sin mening til kende. Blog er forkortelsen af web-log, hvor web stammer fra www (world wide web) og log fra de optegnelser, man på et skib fører i sin logbog, for hele tiden at fastholde sine positioner. En blog giver derved hele tiden et tidsmæssigt opdateret billede på de meninger, som læserne har indskrevet om et givent emne på en hjemmeside på Internettet. I box 4.1 viser vi et eksempel på en blog. 4 Gitte Haslebo, Relationer i organisationer, Dansk Psykologisk Forlag, 2005
8 Organisation 4. udgave side 8 Box 4.1: Anfægter den mentale model De bedste ledere tør tænke anderledes. I stor skala som f.eks. Anders Dams ændring af Jyske Bank til en bank, ingen har set før, men også i lille skala: Gøre medarbejderne til partnere, alliere sig med en konkurrent, vende forretningsmodellen på hovedet, lave aflønningssystemet om så det fremmer en anden adfærd, osv. Har det ikke altid været sådan: At de bedste ledere er dem, der kan se en ny mental model, få andre med på den og dermed gøre den til virkelighed? Både ja og nej, for dengang verden ikke ændrede sig så hurtigt kunne man lave fremragende virksomheder og organisationer ved blot at gøre det samme som andre havde gjort før, på en bedre måde. Det er der stadig eksempler på, men de bliver færre fordi alting ændrer sig hurtigere end før. I dag er det meget mere sandsynligt at fremskridt sker fordi man tænker radikalt nyt, dvs. opdager en ny situation eller mulighed før alle andre og udvikler en ny og bedre løsning hertil. Jeg vil gerne udfordre alle, der læser denne post på bloggen: Kom med mindst et eksempel på et felt i virksomheder, organisationer eller politik, hvor der virkelig er behov for at finde en ny mental model. Jeg venter spændt Mere i morgen.. Skrevet af Lars Kolind d. 13. december 2006 under Kolind Kuren generelt, Leder Frank Calberg 13. december 2006 kl. 12:22 # Her er nogle forslag til en NY mental kommunikationsmodel, der bærer præg af at være en dialog, en sam-tale: Målet med dialogen er at finde basis for win-win beslutninger og handlinger. I en dialog lytter parterne til hinanden for at forstå, finde mening hos den anden part. Dialogen skaber mere energi hos begge parter, fordi parterne inspirer hinanden på en positiv måde. En dialog er en ekspansiv proces. Dialog antager, at mange sidder med dele af svaret, og at parterne gennem dialog kan finde løsninger. Dialog skaber en fordomsfri attitude En facilitator leder processen. Blogs og LiveChats - hvor de mennesker der har interesse kan deltage, uanset hvem de er og hvor de befinder sig - er eksempler på redskaber, der hjælper en mere innovativ og vækstskabende kommunikationsmodel på vej. 2. Lars Kolind 15. december 2006 kl. 09:48 # Tak til alle for rigtig gode kommentarer og eksempler - ikke mindst Frank Calbergs kommentar om dialog (ovenfor). Jeg er fortsat interesseret i forslag til områder hvor der er behov for at anfægte den mentale model! (og andre hvor vi skal holde fast på de eksisterende). Kolindkuren.dk udsnit af oplæg og kommentarer fra bloggen på: februar 2007
9 Organisation 4. udgave side 9 Miniature af fig. 4.1 Samtaleprocesser fremhæves 2. Samtaleprocesser Den lineære kommunikationsmodel i fig. 4,2 side xxx er efterfølgende blevet videreudviklet, så perspektivet er skiftet fra afsender til modtager. Den nye model fokuserer på, hvordan budskabet afkodes og fortolkes hos modtageren. Man taler om cirkulære processer, idet budskabet ikke blot er noget der skal pakkes ud, men modtageren skal foretage en refleksion, for at danne sin egen forståelse. Her er indflydelsen fra de postmoderne teorier tydelig. 2.1 Receptionsmodellen Perspektivskiftet bliver endnu tydeligere i det, som Lars Qvortrup kalder receptionsmodellen, hvor modtagerens receptionsforhold (gøres) til hovedanliggende. Til receptionsforhold hører f.eks. organisationskultur, samspil med andre medier og andre mennesker. 5 Samtaleprocessen ses som en selektionsproces, der består af tre selektioner: Information, meddelelse og forståelse. At selektere betyder at vælge, og disse valg er grundlaget for den måde, hvorpå receptionen (modtagelsen) kan finde sted. Receptionsmodellen er baseret på den cirkulære proces, der opstår, når modtageren i sine tanker vender og drejer de valgte budskaber for at danne sig en mening ud fra dem. Fig. 4.4 viser receptionsmodellen. Receptionsmodellen Forståelse - Selektion - Refleksion Information Meddelelse Forståelse - Selektion - Refleksion Meddelelse Information Fig. 4.4 Receptionsmodellen 5 Qvortrup, Lars: Det hyperkomplekse samfund: 14 fortællinger om informationssamfundet. Gyldendal, København 2002
10 Organisation 4. udgave side 10 I receptionsmodellen foretages selektionerne information og meddelelse af afsenderen, men der har ikke fundet nogen kommunikation sted, før den sidste selektion, der udgøres af forståelse har fundet sted hos modtageren. Det er her, det postmoderne syn på mennesket kommer ind. Mennesket ses som et lukket system, der selv bestemmer hvordan det tolker sin omverden. Derfor er hovedvægten i samtaleprocessen lagt på receptionen (modtagelsen) af meddelelsen som omdrejningspunktet for at kommunikere. Information Den første selektion er at vælge den information blandt mange muligheder man ønsker at viderebringe. Man vælger med andre ord at kommunikere ét udvalg af information og ikke et andet ud af et uendeligt antal mulige valg. Meddelelse Den anden selektion er valget af meddelelse eller meddelelsesform der vælges en måde at meddele den selekterede information på. Her kan der igen vælges blandt mange muligheder: Skriftligt eller mundtligt, som fortælling, hviskende, råbende osv. Forståelse Selektionen af forståelse hos modtageren betyder, at man kan vælge at forstå både information og meddelelse på enten den ene eller anden måde, eller slet ikke at forstå. Den lineære opfattelse af at budskabet blot skal pakkes ud er afløst af, at forståelsen hos modtageren beror på de tanker, vedkommende gør sig om henholdsvis information og meddelelse. For det første kan man i samtalesprocessen vælge at fokusere på en tolkning af informationens indhold, eller man kan fokusere på, hvordan informationerne er blevet meddelt og vælge at følge eller afvise udsagnet på grundlag af meddelelsesformen. Afsenderens og modtagerens tanker er usynlige for hinanden. Det eneste, der kan iagttages, er de valg af information og meddelelse, som parterne i samtaleprocessen skiftevis foretager på grundlag af deres egne forståelser af situationen. Det er hvad modparten i samtalen hører. Tankerne, bag det der siges, ligger skjult i afsenderens tankeprocesser. Se også den tidligere omtale af postmoderne teorier i kapitel 2, hvor fokus er på indrestyring (f.eks. box 2.1 side xxx). Opdelingen af kommunikation i information og meddelelse adskiller sig ikke fra de teorier, vi allerede har beskæftiget os med. Der, hvor den postmoderne forståelse af kommunikation adskiller sig radikalt, er i forhold til den tredje selektion, der drejer sig om, at modtageren danner sin egen forståelse af budskabet. I denne proces indgår der flere valg hos modtageren, som man ofte betegner som: Selektiv opmærksomhed, Selektiv tolkning Selektiv hukommelse. 2.2 Udfordringer ved samtaleprocessen De postmoderne teorier baserer deres syn på kommunikation på følgende 5 udsagn: Det er ikke muligt ikke at kommunikere Enhver kommunikation har både et indholds- og et relationsaspekt Relationens karakter afhænger af den rækkefølge, som budskaberne får i kommunikationen Mennesker kommunikerer både digitalt og analogt
11 Organisation 4. udgave side 11 Alle udvekslinger af kommunikation er enten baseret på ligheder eller forskelle. 6 Vi vil her udelukkende fokusere på adskillelse af et indholds- og et relationsaspekt i en kommunikation. Med denne adskillelse følger, at kommunikationen kan fortsætte selvom parterne ikke er enige om indholdet. Derved bliver fokus sat på samtaleprocessen som en proces, hvor både afsender og modtager er ansvarlige for opretholdelsen af relationen mellem parterne, selvom der ikke umiddelbart er enighed om indholdet i kommunikationen. Samtaleprocessen er opdelt i indholds- og relationsaspekt. Samtalen opretholdes på baggrund af parternes gensidige anerkendelse af hinandens selektioner af information, meddelelsesform og forståelse. Relationen mellem to samtaleparter er i høj grad baseret på den analoge kommunikation mellem parterne. Dvs. at kropssprog, stemmeføring og ansigtsudtryk har stor betydning for, hvordan man opfatter samtalepartneren. Indholdet i kommunikationen er baseret på det digitale indhold, hvilket kan ses som fakta i form af ord eller tal. At forskellen dog ikke er så enkel som her skitseret, kan ses af, at indholdet og relationen begge skal behandles i processen information, meddelelsesform og forståelse. Det er en tosidig proces, hvor man på den ene side selv forsøger at adskille sin egen forståelse af indholdet og relationen fra hinanden, samtidig med at man på den anden side anerkender, at samtalepartneren kan have en anden forståelse af indhold og relation. Det vil kunne bevirke, at samtalen kan fortsætte, selvom der er tale om en stor uenighed mellem parterne. Denne opfattelse af samtaleprocessen er grundlaget for metoder som f.eks. Appreciative Inquiry (AI), hvor fokus sættes på de ressourcer, der er tilstede hos deltagerne, og hvor blikket rettes fremad i en anerkendelse af, at fremtiden skal konstrueres i fællesskab på baggrund af deltagernes opfattelser. AI omtales senere i dette kapitel. Adskillelsen af indhold og relation i en samtaleproces er afbilledet i fig. 4.5 Adskillelse af indhold og relation i en samtale Det saglige indhold ( det fælles tredje ) Samtalepartner A Relationen mellem parterne Samtalepartner B Fig. 4.5 Adskillelsen af indhold og relation i en samtale 6 Gitte Haslebo: Relationer i organisationer, Dansk Psykologisk Forlag, 2004 (baseret på Watzlawik, Beavin & Jackson, 1967)
12 Organisation 4. udgave side 12 Kilde: Baseret på Benedicte Madsen: Organisationens dialogiske rum. Artikel i: Helle Alrø (red.): Organisationsudvikling gennem dialog, Aalborg Universitetsforlag, Adskillelsen af det indholdsmæssige i en kommunikation fra det relationsmæssige betyder, at samtaleparterne er i stand til gensidigt at respektere, at begge har forskellige synspunkter på det indholdsmæssige, uden at det går ud over deres indbyrdes forhold. Den gode relation mellem parterne kan altså opretholdes, mens indholdet kan diskuteres og ses fra mange sider. Med denne adskillelse af indhold og relation følger også, at konflikter kan betragtes som en ressource for virksomheden, når blot de forskellige synspunkter kan respekteres, som andre mulige måder at løse det samme problem på. 3. Kommunikationsværktøjer Miniature af fig. 4.1 Kommunikationsprocesser og Samtaleprocesser fremhæves Der er gennem tiden udviklet mange former for metoder, der kan hjælpe med at fremme kommunikationen mellem mennesker. De mange metoder benævnes ofte som kommunikationsværktøjer, idet de indeholder ret nøjagtige fremgangsmåder til at bringe budskaber, information og feedback frem til en forståelse hos modtageren. Vi vil i det følgende vise et værktøj for både kommunikationsprocessen og for samtaleprocessen. 3.1 Transaktionsanalyse Transaktionsanalysen er en videreudvikling af kommunikationsmodellen, hvor vægten lægges på afsenderen. Hovedformålet er at sikre en effektiv kommunikation Transaktionsanalyse er et kommunikationsværktøj, der har til formål at skabe bedre forståelse for andres og egen adfærd. Transaktionsanalysen er udviklet af den amerikanske psykiater Eric Berne. Analysen er inspireret af Freuds model om en opdeling af personligheden i tre jeg-tilstande. I transaktionsanalysen benævnes disse tilstande forældre-, voksen- og barne-tilstand. Tilsammen danner disse tre jeg-tilstande et menneskes personlighedsstruktur. Denne opfattelse svarer til beskrivelsen af personligheden i kapitel 3.1. Tankegangen bag transaktionsanalysen er, at en af disse tre jeg-tilstande afspilles, hver gang vi kommunikerer med andre. Nogle gange vælger vi måske at spille voksen-rollen. Andre gange vælger vi måske at spille barne-rollen eller forældre-rollen. I det følgende gives en kort beskrivelse af de tre jeg-tilstande. Forældre-tilstand
13 Organisation 4. udgave side 13 Forældre-tilstanden indeholder såvel kritiske som hjælpsomme budskaber. Kritiske budskaber kan være dømmende, moraliserende, kontrollerende etc. Hjæpsomme budskaber kan være beskyttende, trøstende, opmuntrende etc. Barne-tilstand Barne-tilstanden kan opdeles i tre dele: Det naturlige barn: spontan, energisk, nysgerrig, impulsiv, stædig etc. Det tilpassede barn: oprørsk, underkastende, angst, surmulende etc. Den lille professor: intuitiv, kreativ, manipulerende etc. Voksen-tilstand Voksen-tilstanden er karakteriseret ved, at den observerer, indsamler objektive informationer, vurderer konsekvenser, træffer valg uden følelsesmæssige aspekter etc. Transaktionsformer Idéen i transaktionsanalysen er, at den enkelte person er bevidst med fra hvilke tilstande to personer kommunikerer indbyrdes. Man betragter kommunikation som en transaktion af informationer, der kan foregå på tre såkaldte transaktionsformer: Parallel transaktion Krydsende transaktion Skjult transaktion Vi har i fig. 4.6 vist eksempler på de tre transaktionsformer, hvor F=forældre, V=voksen og B=barn. Yderligere står forkortelsen S for stimulus, dvs. påvirkning eller budskab og R for respons eller feedback. Transaktionsformer
14 Organisation 4. udgave side 14 Fig. 4.6 Eksempler på de tre transaktionsformer (XXX Til sætter: Her indsættes øverste eksempel fra parallelle transaktioner s 126 i gl bog øverste eksempel fra krydsende transaktioner s 127 i gl bog og eksemplet med skjulte transaktioner s 127 i gl bog som en samlet figur) Parallel transaktion Parallelle transaktioner forekommer, når et afsendt budskab til en bestemt jeg-tilstand giver det svar, der forventes. I ovenstående eksempel betegner S (stimulus) afsenderen af meddelelsen, mens R (reaktion) er svaret fra modtageren. I en parallel transaktion hersker der enighed og der er grundlag for en konstruktiv kommunikation. Krydsende transaktion Krydsende transaktioner forekommer, når feedback afgives fra en anden jeg-tilstand end den som afsenderen havde forventet. I dette tilfælde kan man sige, at de to budskaber krydser klinger og der er lagt op til uenighed. Skjult transaktion Skjulte transaktioner dækker over psykologiske spil, hvor ordene siger ét, mens kropssprog og tonefald siger noget andet. Som tidligere omtalt i kapitlet, så er der tale om, at den digitale og den analoge kommunikation ikke understøtter hinanden. Det er i sig selv den skjulte meddelelse, som afsenderen forsøger at afgive. 3.2 Appreciative Inquiry Appreciative Inquiry (AI) eller den anerkendende samtale er udviklet ud fra samtaleprocessen og receptionsmodellen. Her anerkendes deltagernes forskellige syn på omverdenen, samtidig med fokus rettes fremad for at tegne et fælles billede at den fremtidige situation.
15 Organisation 4. udgave side 15 Appreciate Inquiry er en værdsættende samtale, der fokuserer på de positive forestillingsbilleder af fremtiden, der skabes i relationer med andre mennesker. Appreciative Inquiry udspringer af David Cooperriders antagelser om, at der i enhver organisation findes succeshistorier og ting, der fungerer godt. Hvis man fokuserer på sine succeser er der et godt afsæt for udvikling. Antagelserne bag AI er følgende: Alle i en organisation har succeshistorier fra hverdagen og de indeholder et potentiale for udvikling Udvikling bliver lettere, hvis man tager udgangspunkt i de positive erfaringer Når man igangsætter en undersøgelse, sættes udviklingsprocessen i gang samtidig. Med disse antagelser drejer det sig om at finde frem til de positive historier fra hverdagen om ting, der lykkes, og faktisk er det langt det meste i en organisation, der fungerer. Ud fra disse historier dannes en vision af fremtiden, man udfører den nødvendige planlægning og starter handlinger, der kan sætte udviklingen i gang. David Cooperrider kalder modellen for 4xD, som henviser til de fire fasers navne på engelsk: Discover, Dream, Design og Destiny. Vi har valgt at kalde faserne for udforskning (Discover), drømme (Dream), design (Design) og handling (Destiny). Modellen er vist i fig. 4.7 Appreciative Inquiry Udforskning Handling Drømme Design Fig. 4.7 Appreciative Inquiry modellens faser Kilde: Baseret på Mads Ole Dall og Solveig Hansen: Slip anerkendelsen løs, Forlaget Frydenlund, 2001 (xxx til sætter: pile sættes på cirklens omkreds for at angive retningen i faserne evt. symboler ud for hver fase, så indholdet i fasen understreges)
16 Organisation 4. udgave side 16 Som omdrejningspunkt for AI modellens faser kan man tage alle tænkelige elementer op til diskussion og afklaring af udviklingsretning. Der er tale om et værktøj, der kan anvendes på det personlige plan, som del af udvikling af grupper og som afklaring af en organisations visioner. I det følgende vil vi kort forklare indholdet i de enkelte faser i AI-modellen i fig Udforskning Formålet er med udforskningen er, at indsamle og genopdage positive historier og succesoplevelser fra hverdagen i forhold til det emne, der er tale om. Drømme I drømmefasen er det meningen at der skal skabes et billede af en ønskværdig fremtid baseret på de positive sider af hverdagen, der er præget af, at tankerne er fokuseret på de ressourcer, der er til stede i de daglige arbejdssituationer. Design Med designfasen ønsker man at konkretisere sine drømme. Her skal skabes målsætninger og udviklingsplaner, der kan sikre at man kan arbejde frem mod visionen fra drømmefasen. Handling Som et resultat af designet skal handlingsfasen virkeliggøre drømmene ved at igangsætte nye arbejdsprocesser, roller, ansvarsområder, eller en skabelsen af en ny kultur. Hvad handlingerne konkret skal indeholder er naturligvis afhængig af fokusområdet, men det vigtige er, at de succesfulde historier fra hverdagen kan genkendes i et nyt handlingsmønster. Eksempel: I en mindre handelsvirksomhed er ordretilgangen steget voldsomt efter at virksomheden har iværksat e-handel. Ordrekontoret har fået lidt mindre at lave, idet ordreindtastningen foretages af kunderne frea deres egne computere. Til gengæld har den store stigning i ordrer ført til et stort pres på lager og pakkeafdelingerne. Med fokusområdet ekspedition af ordrer kan man forestille sig følgende AI-proces: Udforskning: Vi er omhyggelige i ordregangen og laver sjældent fejlekspeditioner. Vi kontakter altid kunden personligt, hvis vi alligevel ikke har de lovede varer på lager. Drømme: Tænk hvis vi kunne etablere en mere personlig kontakt med kunderne, så kunne vi bedre kommunikere med dem i forbindelse med ekspedition af ordrerne. Tænk hvis vi kunne opnå at få flere pakker igennem med vores nuværende kapacitet Design: Ved ordreafgivelse beder vi om kundens og evt. mobiltelefonnummer Vi udarbejder et sæt at standardbreve, som vi enten kan e til kunderne eller sende via sms undervejs i ordrebehandlingen, hvis der opstår problemer. Vi kan effektivisere vores ekspedition ved at indføre nyt software, der sikrer informationer til alle involverede i virksomheden. Handling:
17 Organisation 4. udgave side 17 Hjemmesiden for e-handel rettes til. Så og evt. mobiltelefonnummer bliver felter, man skal udfylde som kunde Standardbreve udarbejdes på baggrund af indholdet af de telefonsamtaler vi i dag fører med kunderne, når der opstår problemer. På den måde udnytter vi vores succeshistorier på dette felt. Vi starter udvikling af et software, der kan følge ordregangen. Arbejdet baseres på vores gode erfaringer med vores omhyggelighed. 3. Organisatorisk kommunikation Miniature af fig. 4.1 Organisatorisk kommunikation fremhæves Kommunikation opfattes ofte som udveksling af meninger og synspunkter mellem mennesker. Men ofte er det i praksis tilfældet, at en enkelt person ønsker at viderebringe informationer til hele organisationen. Med andre ord taler man i så fald med en stor samling mennesker på en gang. Ud fra dette har man i mange år diskuteret fordele og ulemper ved envejs- kontra tovejskommunikation og skriftlig kontra mundtlig kommunikation. Som udgangspunkt for disse diskussioner vil vi her belyse den skriftlige kommunikation som medie for spredning af informationer. Der er et naturligt behov for at organisationen som sådan er enige om centrale beslutninger og regler. Derfor anses den skriftlige kommunikation ofte som den mest farbare vej til at formidle disse ud til alle ansatte. Man kan sige, at den skriftlige kommunikation dermed opfattes som en transmission af informationer, hvor f.eks. virksomheden udarbejder et sæt regler for afholdelse af ferie kan ses som regler med et entydigt indhold, der er formuleret på en klar, præcis og logisk måde. For afsenderen går det ud på, at sikre at modtagerne forstår informationerne og handler ud fra dem. Transport af informationer Når skriftlig information håndteres som transport af informationer, bures tankerne og handlemulighederne inde i et lille rum, hvor indsatsen rettes mod præciseringer af formuleringer og fjernelse af støjkilder. Der er stor opmærksomhed på at beskrive en ny virkelighed og påvirke handlinger, men det, man overser, er det meningsdannende aspekt og dermed spørgsmålet om, hvordan modtagerne af den skriftlige kommunikation fortolker budskaberne i denne. Skriftlig kommunikation er en ustyrlig og risikabel affære, i og med at der er tale om envejskommunikation, hvor afsendelse og modtagelse er forskudt i tid og sted, og hvor aktørerne ikke har direkte kontakt med hinanden. 7 7 Gitte Haslebo: Relationer i Organisationer, Dansk Psykologisk Forlag, 2004
18 Organisation 4. udgave side 18 Den entydighed, som afsenderen opfatter er indbygget i det skriftlige budskab, viser sig ikke at være helt så entydig, når budskabet fortolkes af de mange modtagere, der har hver deres baggrund at tolke budskabet på. Man kan selvfølgelig vælge at se bort fra, at disse forskellige fortolkninger eksisterer og blot fastholde sin egen (altså afsenderens) fortolkning. Dermed åbnes der for myte- og rygtedannelse blandt medarbejderne, der har oplevelsen af ikke at blive hørt. Ofte har man som afsender af information derfor behov for at bedømme hvilken meddelelsesform, man bør vælge at give sine budskaber. Vi viser i fig.4.5 en skala, hvor valget af meddelelsesform er rangeret efter hvor meget digital og analog kommunikatiom, den indeholder. Valg af meddelelsesform Lydoptagelse Tale Videokonference Ansigt til ansigt af tale fra talerstol kontakt Mundtlig kommunikation Meddelelsesformens evne til at give feedback og personlig kontakt Formel rapport Memo, brev Online diskussion (groupware) Skriftlig kommunikation Envejskommunikation Tovejskommunikation fig. 4.6 Valg af meddelelsesform i forhold til evne til feedback og personlig kontakt Kilde: Baseret på Daft & Noe: Organizational Behavior, Harcourt, 2001 Valget af meddelelsesform kan kort siges at basere sig på om man som afsender ønsker at kunne give feedback i forbindelse med sin meddelelse og på hvorvidt man ønsker at meddelelsen skal opfattes som en personlig kontakt af modtagerne. Naturligvis er der situationer, hvor man som ledelse af en virksomhed bevidst vælger at anvende envejskommunikation, hvor mulighederne for feedback og den personlige kontakt er lille. Det kan f.eks. være en meddelelse om fusion, opkøb af en anden virksomhed eller reduktion af personalet.
Ledelse og relationer
Ledelse og relationer 4 K A P I T E L 1. Relationer i organisationer Ledelse og relationer 3. Ledelse og organisationskultur Vores kultur er speciel... Vi har vores fælles værdier, erfaringer og... Kommunikative
Læs mereLedelse og Relationer. Du har som leder en vigtig rolle i det daglige ledelsesarbejde, siger Trine Thorsen, Ledernes Kompetencecenter.
Ledelse og Relationer Du har som leder en vigtig rolle i det daglige ledelsesarbejde, siger Trine Thorsen, Ledernes Kompetencecenter. Du skal kunne... Kommunikere og oversætte virksomhedens mål til medarbejdernes
Læs mereTidsplan for Kommunikation
Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse
Læs mereTrojka. Multiple choice opgaver Version 1. Organisation, 5. udgave, 2012
Opgave nr. 1 Organisation og virksomhed Den afgørende forskel på en organisation og en virksomhed er: a At en virksomhed udbetaler lønninger b At en organisation kun beskæftiger frivillige medarbejdere
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereOpfølgning på visionsdag i Sæby Kirke
Køb bøgerne i dag Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke V/! Internationale Udviklingsstudier & Socialvidenskab Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Projektleder i REACT giver dig redskaber og
Læs mereDEBAT PÅ SOCIALE MEDIER
DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER - OM ARGUMENTATION ONLINE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om debatten på sociale medier. Vi kommer omkring - argumentation og kommunikation Hvad kendetegner argumentation?
Læs mereElisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen
Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din
Læs mereDette er bragt til dig af EKL Klik her for print. Tilbage til modul
Page 1 of 5 Dette er bragt til dig af EKL http://ekl.probana.com Klik her for print Tilbage til modul 2.9 Opsamling Oversigt Indledning 2.9.1 Effektiv kommunikation 2.9.2 Kommunikationsteorier og -modeller
Læs mereTrojka. Multiple choice opgaver Version 2. Organisation, 5. udgave, 2012
Opgave nr. 1 Organisationen som et åbent system At en organisation kan betragtes som et åbent system betyder: a At man kan kontakte organisationen via internettet b At organisationen gennemstrømmes af
Læs mereTrojka. Multiple choice opgaver Version 3. Organisation, 5. udgave, 2012
Opgave nr. 1 Ydrestyring af en organisation Ydrestyring er vigtig i udviklingen i organisationsteorierne, fordi: a Ved ydrestyring taler man om, at systemet er lukket b Ydrestyring omformer input til output
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereTrojka. Multiple choice opgaver Kapitel 6-9. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013
Opgave nr. 1 Præstationsledelse En leder, der satser på præstationsledelse, vil ofte reagere ved at: a Sætte målene så rimeligt, at alle kan nå dem b Have mere fokus på output, mål, kontrol og resultat
Læs mereObservation. Vejlederkursus 2014 IKV/SDU
Observation Vejlederkursus 2014 IKV/SDU Refleksion Metaniveau Handleforslaget Refleksionen Helhed Del Den umiddelbart foreliggende helhed Beskrivelsen Objektniveau Fra vejledningen om observation Om observation
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mere5F-modellen. Skribentinfo. organisations- og ledelseskonsulent New Stories
5F-modellen 5 min. 41,962 4/29/2010 5F-modellen er en fasemodel, der udspringer af den anerkendende og ressourceorienterede tilgang Appreciative Inquiry (AI). Modellen er velegnet som ramme for udviklingsprocesser
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereUdforskning af ledelsesrummet
Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker
Læs mereStrategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen
Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om
Læs mereKom ud over rampen med budskabet
Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,
Læs mereProjekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen
Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.
Læs mereLedelse af frivillige - introduktion
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration
Læs mereOm kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm
Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereRedskaber til god kommunikation med frivillige
Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og
Læs mereStrategi for den interne kommunikation
Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvad vil du høre om? Hvad er dine
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereKonflikter og konflikttrapper
Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereKommunikation muligheder og begrænsninger
Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereDet er ikke altid chefens skyld
Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber
Læs mereLederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?
LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.
Læs mereNyhedsbrev. Kurser i VækstModellen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen
Læs mereKommunikation. God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA
Kommunikation God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA Næsten alle foreninger har i et eller andet omfang behov for at kommunikere med omverdenen. Formålet og dermed målgrupperne
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereKommunikation og Borgerinddragelse. Politik
Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted Kommunes kommunikations- og borgerinddragelsespolitik understøtter Byrådets vision for Ringsted Kommune
Læs merehttp://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related * Målet med kommunikationen * Målgruppen for kommunikationen * Sproglige forudsætninger * Tekniske muligheder * Interessefællesskab mellem dem,
Læs mereDELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse
Læs mereForskellige slags samtaler
Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereTræneren som kommunikator og konfliktløser
Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereKommunikation i og fra gruppen. Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation - en definition. Kommunikation. Kommunikationsmodel
Kommunikation i og fra gruppen MÅL: At gruppen og dens medlemmer bliver bevidste om deres måde at kommunikere på, samt dens betydning for gruppesamarbejdet. At grupperne opnår forståelse for hvordan de
Læs mereVÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI
VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI 1. Formål og anvendelse Forandringsteorien er et dynamisk arbejdsredskab, der kan hjælpe jer til at afstemme fælles mål og tilgang for jeres indsats. Gennem
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereLedelseskommunikationens
MARIANNE WOLFF LUNDHOLT ANETTE ULDALL Ledelseskommunikationens værktøjskasse INDHOLD FORORD 3 INTRODUKTION 4 LEDELSESKOMMUNIKATIONENS VÆRKTØJSKASSE 6 Målgruppe 8 Formål 10 Budskab 10 Forventede reaktioner
Læs mereInklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00
Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereLegeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang
Legeinstruktørens pixiguide Kom godt i gang Denne pixiguide er skrevet til dig, der ønsker en kort introduktion til at komme i gang med digitale, inkluderende lege. Når en leg skal udvikles og bygges,
Læs mereSkab kraft i fortællingen
Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereWorkshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereFACILITERING Et værktøj
FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereArvesølvet Troldedynastiet Side 1 af 7
Arvesølvet Troldedynastiet Side 1 af 7 Tilhører: TROLDEDYNASTIET Arvesølvet Arvesølvet Eller grundlæggende opfattelser om Troldedynastiets syn på børn, opgaver, metoder og intentioner for udvikling af
Læs mereGod. Kommunikation i DF. Vejen til: Mening Ejerskab Motivation Rekruttering
God Kommunikation i DF Vejen til: Mening Ejerskab Motivation Rekruttering Klaus Frejo Cand. Scient. Adm. Aalborg Universitet 1997 Sportschef Viborg Sport 1997 2003 Direktør Viborg Golfklub 2003 2008 Udviklingskonsulent
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereSLIP ANERKENDELSEN LØS
Mads Ole Dall & Solveig Hansen (red) (2001) SLIP ANERKENDELSEN LØS den 09-03-2012 kl. 8:26 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Næppe nogen virksomhed lever en dag uden at begreber som forandring, udvikling,
Læs mereKommunikationsmodellen
Kommunikationsmodellen Kommunikationsmodellen Ingen kommunikation uden en afsender, et budskab og en modtager. I dette kapitel beskrives forskellige kommunikationsmodeller samt hvor, hvordan og hvorfor
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereKommunikation og adfærd
Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereAnerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereKommentarer til Kanalstrategi som skal ende ud i HØRINGSSVAR
Kommentarer til Kanalstrategi som skal ende ud i HØRINGSSVAR Høringssvaret tager udgangspunkt i drøftelse på Handicaprådsmøde hvor vi havde mange spørgsmål og drøftelser til Kanalstrategien. Det overordnede
Læs mere9 grundantagelser for anerkendende ledelse
9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;
Læs mereHåndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj
Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven
Læs mere