Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
|
|
|
- Aksel Knudsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mental sundhed blandt årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
2 Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker Mental sundhed er en central del af det brede sundhedsbegreb, som ikke altid har fået så meget opmærksomhed 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 2
3 Serie om mental sundhed 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 3
4 Mental sundhed blandt voksne danskere At udvikle indikatorer til beskrivelse af mental sundhed At beskrive forekomsten af mental sundhed i befolkningen At beskrive udviklingen i mental sundhed 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 4
5 SUSY-undersøgelserne Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er nationalt repræsentative undersøgelser af danskernes sundhed og sygelighed I undersøgelserne indsamles data om sundhed og sygelighed og forhold af betydning herfor, som ikke er tilgængelige i den del af de nationale danske informationssystemer, der dækker den institutionsbehandlende sygelighed, dødelighed, sociale begivenheder mv. Undersøgelserne er gennemført i 1987, 1994, 2000, 2005 og oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 5
6 Valg af indikator Der eksisterer flere forskellige spørgeskemaer eller skalaer til beskrivelse af selvrapporteret helbredsstatus og helbredsrelateret livskvalitet. I denne rapport beskrives mental sundhed med udgangspunkt i SF oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 6
7 SF-12 SF-12 står for Short Form og består af 12 spørgsmål, der belyser en persons helbredstilstand inden for de sidste fire uger Muligt at beregne en samlet score for en fysisk helbredskomponent og psykisk helbredskomponent. De to komponentmål betegnes henholdsvis PCS (Physical Component Summary) og MCS (Mental Component Summary) 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 7
8 SF-12 spørgsmål 1 Hvordan synes De, Deres helbred er alt i alt? (Kun ét kryds) Fremragende... Vældig godt... Godt... Mindre godt... Dårligt... De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er De på grund af Deres helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? (Et kryds i hver linie) 2 Lettere aktiviteter såsom at flytte et bord, støvsuge eller cykle... 3 At gå flere etager op ad trapper... Ja, meget Ja, lidt Nej, slet begrænset begrænset ikke begrænset 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 8
9 SF-12 spørgsmål Har De inden for de sidste 4 uger haft nogen af følgende problemer med Deres arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af Deres fysiske helbred? 4 Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville... 5 Jeg har været begrænset i, hvilken slags arbejde eller andre aktiviteter, jeg har kunnet udføre... (Et kryds i hver linie) Har De inden for de sidste 4 uger haft nogen af følgende problemer med Deres arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af følelsesmæssige problemer? Ja Nej (Et kryds i hver linie) 6 Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville... 7 Jeg har udført mit arbejde eller andre aktiviteter mindre omhyggeligt, end jeg plejer... Ja Nej 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 9
10 SF-12 spørgsmål 8 Inden for de sidste 4 uger, hvor meget har fysisk smerte vanskeliggjort Deres daglige arbejde (både arbejde udenfor hjemmet og husarbejde)? Slet ikke... Lidt... Noget... En hel del... Virkelig meget... (Kun ét kryds) Disse spørgsmål handler om, hvordan De har haft det i de sidste 4 uger. Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger: 9 Har De følt Dem rolig og afslappet?... Har De været fuld 10 af energi?... Har De følt Dem trist 11 til mode?... (Et kryds i hver linie) Hele Det En hel Noget Lidt På tiden meste del af af af intet af tiden tiden tiden tiden tidspunkt 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 10
11 SF-12 spørgsmål 12 Inden for de sidste 4 uger, hvor stor en del af tiden har Deres fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (fx besøge venner, slægtninge osv.)? Hele tiden... Det meste af tiden... Noget af tiden... Lidt af tiden... På intet tidspunkt... (Kun ét kryds) 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 11
12 SF-12 Alle spørgsmål indgår men vægtes forskelligt Spørgsmålene har fokus på trivsel og overskud En score fra jo højere jo bedre 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 12
13 SUSY-2005 datamateriale Stikprøve N= Bortfald: interview N=7.266 Gennemført interview N= (67 %) Selvadministreret spørgeskema besvaret N= (52 %) SF-12 besvaret N= (46 %) Bortfald: selvadministreret spørgeskema N=3.328 Bortfald: SF-12 ikke besvaret N= oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 13
14 Score den mentale helbredskomponent 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 14
15 Inddeling i grupper Traditionelt brugt ved at sammenligne gennemsnitsværdier eksempelvis i behandlingsgrupper Der foreligger ikke standardafgrænsninger for yderligere opdeling af mental sundhed i f.eks. tre grupper 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 15
16 Score den mentale helbredskomponent Dårlig mental sundhed Moderat mental sundhed God mental sundhed 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 16
17 Inddeling i grupper 10 % har dårlig mental sundhed (definition!) 1/4 har moderat mental sundhed 2/3 har god mental sundhed 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 17
18 Mental sundhed fordelt efter alder. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Alder år 6,9 28,1 65,0 378 (p<0,0001) år 8,6 28,0 63, år 7,2 20,5 72, år 7,1 18,3 74, år 6,5 26,2 67,3 111 I alt 7,6 23,5 68, Kvinder Alder år 17,7 35,3 47,0 536 (p<0,0001) år 12,6 31,8 55, år 11,1 21,8 67, år 12,2 21,5 66, år 10,4 31,3 58,3 118 I alt 12,5 26,9 60, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 18
19 Svært ved at betale regninger det sidste år. Mænd og kvinder. Procent Mænd Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Svært ved at betale regninger Ja 21,0 34,9 44,1 63 (p < 0,0001) Nej 4,0 26,9 69,0 310 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Svært ved at betale regninger Ja 26,2 38,1 35,7 112 (p = 0,0078) Nej 15,6 34,8 49,6 406 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 19
20 Perceived stress scale. Mænd og kvinder. Procent. Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd PSS-score Høj 28,8 51,1 20,2 75 (p < 0,0001) Lav 0,9 22,0 77,1 275 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder PSS-score Høj 48,9 38,8 12,2 130 (p < 0,0001) Lav 6,7 34,9 58,4 363 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 20
21 Opsummering Helbredsrelateret livskvalitet Forekomsten af dårlig mental sundhed er markant højere blandt personer, der scorer højt på PSS sammenlignet med personer, der scorer lavt på PSS. Sammenhængen gælder både for mænd og kvinder. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 21
22 Langvarig sygdom. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Langvarig sygdom Ja 10,1 24,9 65,0 91 (p = 0,3360) Nej 5,8 29,1 65,1 287 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Langvarig sygdom Ja 17,4 40,6 42,1 144 (p = 0,2713) Nej 17,8 33,4 48,8 392 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 22
23 Specifikke sygdomme. Mænd og kvinder. Procent Mænd Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Nogensinde haft allergi Ja 8,7 30,3 61,0 129 (p = 0,4503) Nej 6,1 26,9 67,1 245 Nogensinde haft en rygsygdom Ja 12,7 11,5 75,8 40 (p = 0,0183) Nej 6,1 30,3 63,6 337 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Nogensinde haft allergi Ja 20,6 37,4 41,9 218 (p = 0,0998) Nej 15,5 33,7 50,8 316 Nogensinde haft en rygsygdom Ja 27,5 44,9 27,6 60 (p = 0,0043) Nej 16,5 34,2 49,3 475 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 23
24 Kronisk angst eller depression. Mænd og kvinder. Procent Mænd Nogensinde haft kronisk angst eller depression (p < 0,0001) Kvinder Nogensinde haft kronisk angst eller depression (p < 0,0001) Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Ja 39,1 27,0 33,9 15 Nej 5,7 28,2 66,1 362 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Ja 47,4 32,2 20,4 57 Nej 14,1 35,7 50,2 479 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 24
25 Nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig inden for de seneste 14 dage. Mænd og kvinder. Procent Mænd Nedtrykt, deprimeret, ulykkelig (p < 0,0001) Kvinder Nedtrykt, deprimeret, ulykkelig (p < 0,0001) Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Ja 36,8 48,5 14,6 20 Nej 5,3 27,1 67,7 357 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Ja 67,6 22,9 9,5 66 Nej 10,4 37,1 52,5 470 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 25
26 Generet af symptomer eller ubehag inden for de seneste 14 dage. Mænd og kvinder. Procent Mænd Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Søvnbesvær, søvnproblemer Ja 24,3 36,5 39,2 38 (p < 0,0001) Nej 4,8 27,2 68,1 339 Hovedpine Ja 9,2 35,0 55,7 78 (p = 0,1927) Nej 6,3 26,5 67,1 299 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Søvnbesvær, søvnproblemer Ja 30,1 38,5 31,4 92 (p = 0,0002) Nej 14,9 34,6 50,5 444 Hovedpine Ja 20,8 36,5 42,7 203 (p = 0,2015) Nej 15,8 34,7 49,5 332 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 26
27 Opsummering sygelighed Der er påvist klar sammenhæng mellem psykisk sygdom og mental sundhedstilstand. Der er 3-7 gange så mange med dårlig mental sundhed blandt årige, som lider af kronisk angst eller har været nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig sammenlignet med årige uden sygdommene. Der er endvidere generelt fundet sammenhæng mellem fysisk sygdom og mental sundhed, men sammenhængen varierer afhængig af hvilken sygdom, det drejer sig om. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 27
28 Kontakt til egen praktiserende læge inden for de seneste 3 måneder. Mænd og kvinder. Procent Mænd Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Brugt praktiserende læge Ja 10,1 29,7 60,2 99 (p = 0,2791) Nej 5,7 27,6 66,7 278 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Brugt praktiserende læge Ja 21,4 34,8 43,8 229 (p = 0,1436) Nej 15,0 35,7 49,3 307 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 28
29 Regelmæssig eller til stadighed brug af medicin (Hormonpræparater medregnes men ikke p-piller). Mænd og kvinder. Procent Mænd Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Regelmæssig brug af medicin Ja 12,0 30,9 57,1 59 (p = 0,1785) Nej 5,9 27,6 66,5 319 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Regelmæssig brug af medicin Ja 18,2 36,8 45,0 88 (p = 0,9119) Nej 17,5 35,0 47,4 448 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 29
30 Brug af alternativ behandling inden for det seneste år. Mænd og kvinder. Procent Mænd Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Alternativ behandling Ja 7,8 28,0 64,2 45 (p = 0,9626) Nej 6,7 28,1 65,2 333 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Alternativ behandling Ja 23,7 30,8 45,5 131 (p = 0,0839) Nej 15,6 36,8 47,5 405 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 30
31 Opsummering medicin, sundhedsvæsen og alternativ behandling Der er ikke statistisk sikker sammenhæng mellem mental sundhed og brug af praktiserende læge, regelmæssig brug af medicin og brug af alternativ behandling. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 31
32 Rygning. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Ryger dagligt Ja 18,1 36,8 45,1 77 (p <0,0001) Nej 4,2 26,1 69,7 300 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Ryger dagligt Ja 25,8 29,0 45,1 124 (p = 0,0152) Nej 15,1 37,3 47,6 412 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 32
33 Frugt. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Spiser frugt dagligt Ja 5,6 25,9 68,5 135 (p = 0,5155) Nej 7,6 29,5 62,9 242 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Spiser frugt dagligt Ja 15,4 33,9 50,7 302 (p = 0,1047) Nej 20,6 37,2 42,3 234 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 33
34 Fysisk aktivitetsniveau i fritiden. Mænd og kvinder. Procent Mænd Fysisk aktivitetsniveau i fritiden Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Hård/moderat 6,3 24,6 69,2 227 Let 7,8 32,3 59,9 119 (p = 0,4073) Stillesiddende 8,7 35,4 55,9 28 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Fysisk aktivitetsniveau Hård/moderat 11,5 35,3 53,2 215 i fritiden Let 19,7 38,9 41,4 267 (p = 0,0004) Stillesiddende 30,8 18,3 50,9 54 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 34
35 Alkohol. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Overskrider højrisikogrænse Ja 13,1 37,9 49,0 92 (p = 0,0005) Nej 4,9 25,1 70,0 279 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Overskrider højrisikogrænse Ja 19,6 36,3 44,1 57 (p = 0,8758) Nej 17,3 35,4 47,3 476 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 35
36 Euforiserende stoffer. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Hash Ja 10,5 31,9 57,6 161 (p = 0,0157) Nej 3,8 26,7 69,5 195 Andre euforiserende stoffer Ja 14,6 38,7 46,7 56 (p = 0,0072) Nej 5,9 27,3 66,8 283 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Hash Ja 23,9 36,6 39,4 199 (p = 0,0008) Nej 13,3 32,9 53,8 315 Andre euforiserende stoffer Ja 37,5 26,5 36,0 57 (p < 0,0001) Nej 14,7 34,7 50,6 433 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 36
37 Opsummering Sundhedsadfærd Forekomsten af dårlig mental sundhed er generelt højere blandt personer, der har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd sammenholdt med personer, der har en hensigtsmæssig sundhedsadfærd. Der ses dog ingen statistisk sikker sammenhæng mellem dårlig mental sundhed og daglig indtag af frugt. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 37
38 Alene selvom man mest har lyst til at være sammen med andre. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Uønsket alene Ofte / en gang imellem 9,8 31,6 58,7 67 (p = 0,4086) Sjældent / aldrig 6,2 27,5 66,3 309 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Uønsket alene Ofte / en gang imellem 31,7 29,3 38,9 130 (p < 0,0001) Sjældent / aldrig 13,0 37,4 49,6 405 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 38
39 Kan regne med hjælp fra andre til praktiske problemer ved sygdom. Mænd og kvinder. Procent Mænd Hjælp fra andre ved sygdom (p = 0,0043) Kvinder Hjælp fra andre ved sygdom (p = 0,0016) Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Måske / nej 24,2 28,3 47,5 20 Ja, helt sikkert 5,9 28,1 66,1 353 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Måske / nej 46,0 45,5 8,5 16 Ja, helt sikkert 16,7 35,3 48,0 515 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 39
40 Føler at der er nogen i deres familie eller blandt deres venner der kræver for meget af dem i hverdagen. Mænd og kvinder. Procent Mænd Nogen der kræver for meget af én (p = 0,0090) Kvinder Nogen der kræver for meget af én (p = 0,0006) Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Ja 18,8 23,7 57,4 39 Nej 5,5 28,7 65,8 337 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Ja 22,6 48,3 29,1 91 Nej 16,6 32,6 50,8 445 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 40
41 Opsummering Sociale relationer Der ses en sammenhæng mellem sociale relationer og den mentale sundhedstilstand. Forekomsten af dårlig mental sundhed er højere blandt årige, der har svage sociale relationer, end blandt årige med stærke sociale relationer. Sammenhængene gælder for både mænd og kvinder. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 41
42 Livsomstændigheder og alvorlige begivenheder i barndommen Langvarig sygdom hos én af forældrene Anbragt uden for hjemmet Langvarige familiekonflikter Langvarig arbejdsløshed hos én af forældrene Langvarige økonomiske problemer i familien 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 42
43 Livsomstændigheder og alvorlige begivenheder i barndommen. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Antal positive svar 0 3,9 25,3 70,8 243 (p = 0,0014) 1 13,3 31,8 55, ,1 25,2 67, eller flere 16,7 49,5 33,8 25 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Antal positive svar 0 11,3 35,4 53,2 294 (p < 0,0001) 1 21,8 34,0 44, ,8 40,2 34, eller flere 44,2 28,8 26,9 33 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 43
44 Selvmordsadfærd og vold inden for det seneste år. Mænd og kvinder. Procent Mental sundhed Dårlig Moderat God Antal svarpersoner Mænd Har tænkt på at tage sit eget liv Ja 42,2 23,6 34,1 20 (p < 0,0001) Nej 4,8 24,6 70,5 159 Har været udsat for vold eller seksuelle overgreb (p = 0,0091) Ja 17,8 27,7 54,5 54 Nej 4,3 24,6 71,1 130 I alt 6,9 28,1 65,0 378 Kvinder Har tænkt på at tage sit eget liv Ja 37,7 35,8 26,5 49 (p < 0,0001) Nej 12,8 34,6 52,6 215 Har været udsat for vold eller seksuelle overgreb (p = 0,0001) Ja 34,2 38,6 27,2 54 Nej 13,1 35,5 51,4 212 I alt 17,7 35,3 47, oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 44
45 Opsummering Livsomstændigheder, selvmordsadfærd og vold Både blandt mænd og kvinder er der påvist klare sammenhænge mellem at have været udsat for forskellige former for alvorlige begivenheder i barndommen og mental sundhedstilstand. Jo flere alvorlige begivenheder en person har været udsat for, desto større forekomst af dårlig mental sundhed. Ligeledes er der fundet stærke sammenhænge mellem at have haft selvmordstanker inden for det sidste år hhv. at have været udsat for vold eller seksuelle overgreb og mental sundhedstilstand. Sammenhængene gælder for både mænd og kvinder. 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 45
46 Forekomst af dårlig mental sundhed Mænd i forskellige aldersgrupper. Procent % år år år 65+ år 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 46
47 Forekomst af dårlig mental sundhed Kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent % år år år oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 47
48 Konklusion Indikatoren viser entydigt, at personer med dårlig mental sundhed ikke blot har det dårligt på dette aspekt, men også på næsten alle andre aspekter af sundhed og på forhold af betydning for sundhed Kvinder rapporterer dårligere mental sundhed end mænd Positiv udvikling blandt kvinder dog med undtagelse af de årige. Uklart billede blandt mænd. Udviklingen vil kunne følges i de nationale, regionale og kommunale sundhedsprofiler 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 48
49 Diskussion SF-12 som indikator og kategoriseringen i tre grupper Skævt bortfald i SUSY-2005 Årsagssammenhænge? Kønsforskelle 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 49
50 Potentiale for folkesundhed Mental sundhed har betydning for børn og unges livsmuligheder Sammenhæng mellem dårlig mental sundhed og udvikling af visse fysiske og psykiske sygdomme Indenfor et år har 20% af danskere haft symptomer på en eller flere psykiske sygdomme Psykiske lidelser er årsag til godt 45% af tilkendte førtidspensioner Rapporteret stigning i forekomst af stress, angst og depression 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 50
51 Hvad kan gøres? Der findes en del international viden om fremme af mental sundhed blandt forskellige målgrupper og arenaer fx på skoler, arbejdspladser og blandt ældre Det tyder på, at det kan være omkostningseffektivt at fremme mental sundhed 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 51
52 Fremtiden Sundhedsstyrelsen vil formidle viden om, hvad der virker ift. forskellige målgrupper og arenaer Dokumentation og evaluering af kommunale indsatser (sundhedsprofiler) Forhåbning: at fremme af mental sundhed er en systematisk del af den kommunale og regionale sundhedsindsats 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 52
53 Tak for opmærksomheden! 13. oktober 2011 Regionalt seminar om mental sundhed Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Side 53
2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Den Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Spørgeskema side 1 Dato: SF-36 Spørgeskema om helbredstilstand
side 1 SF-36 om helbredstilstand Vejledning: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre
SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007
SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål.
Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål. Besvar hvert spørgsmål
Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.
Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation
SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND
SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at
Dit Helbred og Velbefindende
Løbe-nummer: Opstart Afslutning Dit Helbred og Velbefindende Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Nationale Rygregister
Navn: Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR LÆNDERYGPATIENTER E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis? Antal
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Nationale Rygregister
Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR PATIENTER MED HALSRYGLIDELSER Navn: E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis?
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Sammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Sundhedsprofilen 2017
Sundhedsprofilen 2017 Spørgeskema- undersøgelsen Hvordan har du det? v. Susanne Vangsgaard, Tværsektorielt samarbejde Hvordan har du det? Fakta Borgere på 16 år eller derover Ca. 57.000 borgere inviteres
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere
Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Sundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
FOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Funktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den
Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)
Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed
Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred
Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sundhedsadfærd Mortalitets rate opgjort for forskellige
DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE
SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE - analyse af SUSY data om sundhed hos arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse, førtidspensionister samt kontanthjælpsmodtagere og personer under
Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
